Min familiekrønike.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: Krønike (afledt af det græske chronos: tid) betegner
en fortællemåde, der hovedsageligt består af en serie fortløbende fremstillinger om
faktuelle begivenheder eller emner, som ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre.
Typisk deles opmærksomheden mellem vigtigt og mindre vigtigt, hvor hovedsagen er at
beskrive begivenheder kronologisk som de finder eller har fundet sted. Dette modstilles
med den narrative fortælling, hvor forfatteren stiller sig frit i forhold til at udelade
begivenheder, som han ikke anser for vigtige.
Min familiekrønike.
1695 - 1940
Den efterfølgende krønike er historien der gik forud for en simpel begivenhed
der fandt sted d. 21. juli 1940 – Min egen fødsel.
Alle de mennesker og begivenheder du her efterfølgende kan læse om er en
dokumentarisk historie om mine forfædre. Mennesker jeg intet vidste om da
jeg besluttede mig for at gå i gang med slægtsforskning. Jeg var kun i
besiddelse af mine afdøde forældres vielsesattest og kendte kun mine 4
bedsteforældre af udseende men dermed var det slut. De 6 menneskers liv
før jeg blev født, dem der var min allernærmeste familie, vidste jeg intet om.
Da jeg boede og stadig bor i udlandet kunne jeg ikke besøge Stads- eller
Landsarkiver men startede simpelthen ved pr. brev at henvende mig til kirken
der stod på mine forældres vielsesattest. Derefter breve til kirken hvor mine
bedsteforældre var blevet viet. Det førte til en skriftlig henvendelse til
Københavns Stadsarkiv der meget behjælpeligt satte mig i forbindelse med en
genealog der foretog undersøgelser for folk som mig.
Så blev Rigsarkivet og Landsarkiverne i København, Odense, Viborg og Lund
involveret. Foruden Stadsarkivet i Stockholm. På alle 6 arkiver havde jeg
professionelle genealoger til at arbejde for mig. Foruden et meget venligt arkiv
personale der vidst hjalp mere end tilladt. Dokumentationen er derfor i orden.
Undersøgelserne foregik i årene 1992–94. Det var før Internet og e-mail så
alt foregik pr. alm. post til min bopæl i Australien. Arbejdet med hele projektet
varede i alt ca. 5 år.
Jeg læste bøger om ”Slægtsforskning”. Jeg så andre folks ”Stamtavler” med
navne, datoer og årstal og igen med navne, datoer, og årstal, og igen….. og
hvor var det både kedeligt og uinteressant. Navne, datoer og årstal. Intet
andet. Nogen mennesker medtager endda fætre, kusiner og deres børn.
Besluttede mig derfor kun at gå efter den lige linje. Ingen svinkeærinder med
slægtningens brødre og søstre Det ville blive uoverskueligt, koste en formue
og være helt uinteressant for mig der blot ville vide hvor jeg kom fra.

mennesker? Hvad beskæftigede de sig med? Hvor boede de? Hvordan levede
de? Det var det mest interessante. Et forsøg på at vække disse mennesker
”Til live” igen men baseret på og dokumenteret med de rigtige begivenheder
og historie fra tiden.
¡¢¡£¤¡¢¥¦§¨¡©¡¡¤§¨¢¡¡¦¨¢¥¦¨¡¡©¨¥©©¡¢©§§¡
Besøg i alle de kirker og på de kirkegårde der forekommer i historien gav
nærvær. For i den Døbefont jeg lagde hånden på blev han eller hun nemlig
døbt. Nøjagtig foran den altertavle fra Middelalderen eller senere jeg stod og
så på blev de viet. Altertavlen var jo den samme som de havde set på den dag
som jeg nu så på og det samme kirkegulv de gik op og ned ad. Måske det
samme orgel der spillede?
At gå i de Københavnske gader i den Indre by hvor de havde boet. Nogle gader
har skiftet navn og nogle ejendomme husnummer. Nogle ejendomme er
renoveret og andre nedrevet. Men jeg fandt frem til stederne, var inde i både
de baggårde og trappeopgange der stadig fandtes.
Især besøg på de gårde og steder i Jylland hvor anerne havde boet gav et
dejligt billede og kastede lys over tingene. De mennesker der nu boede der
kunne fortælle historier som var gået i arv og havde ”fulgt med gården”.
Digteren Jeppe Aakjær der boede på ”Jenle” på Salling skrev f.eks. ”Ole sad på
en knold og sang” siddende på familiegårdens gærde i Jebjerg. En sjovere
oplysning end hvem der en fjern slægtnings datter som ikke er en ane.
Om katten der sov ved siden af komfuret på gården i Jebjerg og fik ild i halen.
Hvorpå den løb op på loftet og satte ild i optændingslyngen hvorefter gården
nedbrændte. Historien kom i Skive avisen og vi kunne nu gå ud en
sommeraften 120 år efter og se på skifterne i husmuren hvor langt gården
var brændt ned dengang.
Et par forfædre var landsbysmede i Jylland i starten af 1800 tallet – Hvordan
arbejdede en smed dengang? Det gav museet på ”Hjerl Hede” en opvisning i
på en ferie i Danmark. Besøg på Frilandsmuseer for at se de huse fra tiden og
stedet som findes der. Køre ad de samme gamle veje ude på landet som de
havde kørt ad.
En anden del af familien var Kulsviere i Grib Skov i Nordsjælland. Hvordan
levede de? Jeg fandt et af husene hvori de boede i Grib Skov og Nordsjællands
Skovdistrikt havde netop den sommer en demonstration af ”Kulsvidning” i Grib
Skov og netop på stedet for denne anes virke. Jeg så ”Gruben” og resterne af
trækul. Det giver ”Kød og Blod” til tingene en sommeraften i skoven.
Der var familien i Nyboder. Anton Friedrich Bretschneider, Tømmermand i
Kongens Flåde. Holmens Hæderstegn i 1828. Boede i Elephantgaden 17.
Nogle besøg og samtaler i Nyboders Mindestuer i St. Paulsgade i København

oven i købet et ældre foto af ”hans” Nyboder Hus der var nedrevet for længe
siden på grund af Kronprinsessegades gennemførsel til Østerport. ¡¤©¡¦¢¨¡¤¦©¤¢¨££¢©¡¦©¡©¡¦¦§¡¡¤£¢¢¡©¡
Jeg fandt frem til mine svenske aner på øen Ven i Øresund. Femte generation
i lige linje. Ankom efter aftale en sommermorgen med båden fra Helsingborg.
Jeg kendte naturligvis ingen af udseende, men lidt afsides på kajen stod en
gruppe på ca. 12 mennesker. Da alle andre passagerer var gået fra borde var
der kun os tilbage. En ”Talskvinde” trådte nu frem foran gruppen og spurgte
om mit navn. Hvorefter hun sagde: Velkommen hjem! – Derefter kørte vi alle
til Slægtsgården fra 1600 tallet oppe på Nordøen hvor der var dækket
morgenbord i den største af stuerne.
Der kunne jeg nu sidde for midten af det gamle langbord og nede foran mig lå
Øresund med Helsingørs ”Kronborg” til venstre og Helsingborgs ”Kärnan” til
højre. Omgivet af min svenske familiegren der stod for en stor del af
erhvervslivet på Ven. Min tipoldefar havde f.eks. bygget møllen og man
leverede nu Durum hvede til Københavnske Pizzeriaer. Jeg så medaljen som
Kong Oskar havde tildelt min Tipoldefar. Jeg så gårde og huse i familiens eje
både før og nu. Tycho Brahe på Uranienborg? Blot en gammel nabo på vejen.
Jeg fik et helt hus stillet til rådighed for natten.
At køre ad Strandvejen nu omkring Rungsted - Nivå en klar September dag og
se den hvide S:t Ibbs kirke ligge derovre på Hven – Højt på øen ligger den og
omgivet af de gamle gårde og huse jeg nu kender og på en kirkegård hvorpå
der står Pehrson på så mange gravsten.
At sidde alene på en tom grund en sommerdag ovenfor Fjællebroen på Sydfyn
hvor Kongelig Lods Olaf Bendtsens hus engang lå. Forestille sig sejlskibene
eller den engelske flåde i 1807-08 ligge derude på Svendborg Sund. Nyde den
samme frie udsigt som han har gjort. For netop her boede han, Lodsen, min
helt egen private forfader i lige linje. At deltage i det ”Lokalhistoriske Arkivs”
rundvisning på stedet som jeg gjorde en aften i juli 2009 gav også indsigt og
oplevelse.
Alle disse sideløbende oplevelser hver sommer var min store og største
fornøjelse ved slægtsforskningen. Respekt til alle de mennesker der arbejder
på arkiverne og finder tingene. Jeg fandt glæden ved at udnytte oplysningerne
og bruge dem til noget andet end blot en opstilling af navne og årstal. Møde
rigtige levende mennesker der kunne fortælle og bringe tingene til live for mig.
At indsamle disse oplysninger var et tidskrævende arbejde som tidligere
nævnt, men det skulle jo bearbejdes og hænge sammen på en eller anden
måde. Der tog jeg både fantasien og det jeg havde hørt og lært til hjælp for at
få det til at ”hænge sammen” så det blev til en krønike og ikke blot en samling
af ligegyldige navne, datoer og årstal.

som de blev levende for mig både under arbejdet og ved de omtalte besøg og
samtaler. ¡¡¢¡¨¦¨¨¡¦¡£¢£©¢¡©¡¢¡§§¨¦¡¢¤¡¨¢¥¦¨¡¦
Det er en anden fornemmelse at gå i København nu – at gå gennem en gade i
byen hvor jeg nu ved der før boede nu ikke mere fjerne men nære slægtninge.
Eller køre på motorvejen fra Korsør mod København og se Kindertofte Kirke
hvor min farfar blev konfirmeret ligge der inde til højre mellem Slagelse og
Sorø lysende hvid i aftensolen som en hilsen fra alle dem der kom til verden
længe før mig men alligevel en nat i Juli måned 1940 blev til mig.
Et resultat af et langt spænd der rækker endnu længere tilbage og med mere
rod i Danmark og Sverige end det jeg har haft mulighed for kun at skitsere lidt
af her.
Frank Bentler
Fuengirola, Spanien
1 Juni 2010