En polsk Familie

Side 100
den Billigtænkende maa ønske uskeet. Vor ædle Keiser ønsker det selv mere end
nogen Anden; men slige Misforhold indtræffe næsten i hvert menneskeligt Forhold, og
desuden renser man ikke Huset ved at tænde Ild deri, derimod kan man da let selv
forbrænde." - "Vil De dermed antyde, at nogen Fare truer Bonaventura?" - "Hvis ikke
jeg," svarede Starosten, "for Alexandras Skyld, havde afvendt Faren fra hans Isse, da
sad han rimeligviis i dette Øieblik som Statsfange paa Fæstningen Zamose." - "Har De
ikke givet ham Vink herom?" - "Jeg har givet ham Vink nok, men det var forgjæves, den,
som selv vil sin Undergang, kan Ingen redde; vær iøvrigt overbeviist om, at man ligesaa
gjerne kan nedbryde Jernstængerne om de glubende Rovdyrs Bure og gjennembore
Digerne for Havet, som man kan løse den rasende Pøbel af de Lænker, hvori den, paa
det Jorden kan nyde Ro, maa ligge!"
Adalbert havde endnu ikke forladt sin Faders Kammer, da han hørte en Stemme
udenfor, der, til Trods for Starostens skærpede Forbud, sang en gammel Folkesang.
Denne Stemme kom ikke fra Brystet, men var, hvad man almindelig kalder en
Fistelstemme. Starosten lyttede et Øieblik, rimeligviis for at forvisse sig om, at han
ikke tog feil, og uagtet han ellers sjelden tabte sin Fatning, saa mørknedes dog nu
hans Øine af en usædvanlig Vrede. Strax efter ringede han og befalede at fængsle
den Dumdristige, der trodsede hans Bud. Flere Tjenere ilede da ud efter Sangeren,
men denne vidste, som det lod, god Besked, saa han længe undgik sine Forfølgere.
Ogsaa Adalbert gik med af Nysgjerrighed for at see den dristige Sanger; men hans
Bestræbelser syntes ligesaa frugtesløse som de Andres. Først da han alt havde opgivet
sin Plan og befandt sig paa Hjemvejen, hørte han en dæmpet Latter ved sin Side, og
Casimir stod pludselig for ham.
"Søg ikke videre!" sagde Casimir, "her seer du Forbryderen." - "Hvor i al Verden
havde du skjult dig?" spurgte Adalbert. - "Mellem Grenene af et tykt Træ." - "Men af
hvad Grund vilde du trodse din Faders strenge Bud?" - "Jeg vidste ikke, at han var
hjemme, indtil Michael nylig sagde mig det; jeg kommer ligefra Onkel Czernim og vilde
kun med hiin Sang overraske og glæde mine øvrige Slægtninge, hvoraf flere, hvis jeg
ikke fejler, ere gode Patrioter."
Enhver, som tænker over sine Erfaringer i Livet, vil sikkert studse ved de
Sammenstød, for hvilke vi ofte beskylde Hændelsen; thi gjennem vore Planer og ved
Siden af vor Villie skimtes ikke blot undertiden en anden og høiere Plan, men der synes
desuden tidt at være hemmelige Styrere bag Scenen, der drive en selsom og ironisk
Leg med os. Til Beviis herpaa behøve vi neppe at anføre de Fingerpeg, hvorved dunkle
Hemmeligheder og Forbrydelser, som vare nedsunkne i Mørket, seent eller tidligt blive
røbede, men vi ville blot her nævne et Par af de Sammentræf, der ikke engang mangle
i det meest indskrænkede Hverdagsliv. Hvor ofte skeer det ikke, at den, vi søge, netop
i det for os vigtige Øjeblik ikke er at finde, skjøndt vi let kunde møde ham baade før og
efter; at de, vi nødigst ville see, ligesom ved et Trylleri træde os imøde; at vi, naar vi have
størst Iil, pludselig hildes af uvedkommende Forretninger og kjedsommelige Besøg,
saa vi ikke kunne røre os af Stedet; ja hvor ofte skeer det ikke, at et Par Ord springe
os ud af Munden, som vi troe sikkert bevarede, og som dog føres ligesom af Vinden
derhen, hvor vi allermindst ønskede, de skulde komme, eller at den endog staaer bag
vor Ryg og hører dem, for hvem de allermindst vare bestemte. Naar vi ville undersøge
Grunden til den Forstemthed, der undertiden opstaaer i Selskabet og adsplitter, hvad
der syntes fast forenet, da ville vi tidt opdage den i disse saakaldte Tilfælde; og uagtet
der vel gives andre Maader, hvorpaa slige Sammentræf kunne forklares, saa ville dog
de, der troe paa en dæmonisk Verden, der undertiden driver sin Leg med Mennesket,
heri finde Meget, der kan bestyrke deres Tro.