Side 156 satte Størrelser, hvilket med Tiden, om du saa ikke indlægger dig nogen verdslig og forfængelig Ære dermed, dog vil blive dig til sand Fordeel og Glæde." Uagtet jeg selv saaledes undslap med Livet, blev dog hiint natlige Indbrud den fornemste Aarsag til min Fætters Død. <strong>En</strong> af vore Naboer havde, trods al Gustavs Forsigtighed, mærket, at en Mand i hiin Nat var sprungen ind af mit Vindue, og meldte det til min Fætter. Uagtet nu baade Sygevogtersken og jeg stadig benegtede dette, saa fik dog Advocaten det Indfald, at man vilde stjæle hans Manuscripter. Han undersøgte derfor selv tilligemed sin Tjener hver Aften alle Værelser og aflukkede dem forsigtig, han lod ogsaa Vinduerne tilspigre og brændte Lys om Natten i sit Kammer, hvori Tjeneren desuden maatte ligge. Ja til endnu større Sikkerhed lod han forfærdige en Jernkiste, der var saa tung, at to Mænd neppe kunde løfte den; i denne Kiste lagde han sine Papirer, hvorefter han lukkede den og hang en Hængelaas derfor. Da Kassen formedelst sin Høide ikke kunde skydes ind under Sengen, blev den efter hans Befaling sat ved hans Hovedgjærde, saa han kunde naae den fra sit Leie med sin udstrakte Haand. Men netop af denne forvidt drevne Forsigtighed opstod Ulykken, thi en Nat drømte han, saavidt vi kunde slutte, at han stred med en dumdristig Tyv, der vilde rane hans Skat; han sprang da op i Halvsøvne og greb efter Kisten, derved fik hans Hoved og Bryst, hvilket sidste var meget bredt, Overvægt over de svage Been, og han styrtede med Tindingen mod Kanten af Jernskrinet, saa han stærkt beskadigede Hjernen selv. I Førstningen følte han sig kun bedøvet, men snart tabte han Bevidstheden, og uagtet man udvortes ikke kunde see Andet end en lille blaa Plet paa hans Tinding, døde han dog omtrent fyrretyve Timer efter sit Fald. Neppe var han død, før Gustav indfandt sig og gjorde som nærmeste Arving Fordring paa hans Efterladenskab. Imidlertid fandt man et Testament, der, efter Arveladerens udtrykkelige Villie, kun maatte aabnes i Gustavs og min Nærværelse. Ifølge dette Testament blev Gustav, som der stod, især paa Grund af sit Versemager!, udelukket fra al Andeel i den Afdødes Formue, hvorimod jeg, fordi jeg havde valgt en bedre Vei og ikke afgav mig med slige unyttige, ja fordærvelige Kunster, imod at jeg skulde udgive den Afdødes Manuscripter og i Fremtiden antage hans Navn, var indsat til hans eneste Arving. Gustav blegnede, da han hørte disse Ord, ogsaa jeg var forlegen derved, thi jeg vidste med mig selv, at jeg paa den Grund, den Afdøde angav, aldeles ikke fortjente hans Godhed. Gustav reddede mig imidlertid snart af min Forlegenhed, thi efter en kort Taushed sprang han pludselig frem som en Rasende og erklærede høit og lydelig, at Testamentet var ugyldigt, da det var bygget paa en falsk Forudsætning, thi han havde aldrig i sit Liv skrevet en Tøddel Poesi, og jeg var Forfatter til alle de Digte, der gik under hans Navn. "Lad ham benegte det, hvis han tør," raabte han, "dog dertil er han vel istand, men jeg vil bekræfte mit Udsagn med den højeste Ed." - "Nei, jeg negter det aldeles ikke," svarede jeg, "jeg er virkelig den Fugl, af hvem han har plukket de Fjædre, hvor med han nu i en Række af Aar har smykket sig, jeg begjærer derfor ikke denne Arv, der kun under en Betingelse, jeg ikke har opfyldt, er bleven mig skjænket, og jeg vilde tvertimod ansee det for en Krænkelse mod min afdøde Velgjører, hvis jeg tog derimod." "Altsaa er Arven min," raabte Gustav, "thi jeg er nærmest dertil, og Grunden, hvorfor jeg er udelukket, falder da bort." Saaledes kom Gustav, der nu antog sin Onkels Navn og efter ham kaldte sig Zeltner, i stor Velstand; men dog gik han ikke fri for Straf, thi hans Opførsel blev saa bekjendt, at flere offentlige Blade spottede derover. Dette ærgrede ham særdeles meget, thi
Side 157 uagtet den høiere Æresfølelse manglede ham, saa var han langtfra ligegyldig for Ros og Dadel. Senere maatte han, da hans Kammerater vægrede sig for at tjene med ham, tage sin Afsked fra den preussiske Hær; dog lykkedes det ham efter kort Tid, da han var bekjendt som en duelig Officeer, at blive ansat ved de <strong>polsk</strong>e Tropper i Warschau under Fyrst Constantin. Til hans Undskyldning maa jeg sige, at hiin Arv i flere Aar havde været hans eneste Haab. Ja, efter hvad han selv senere skal have erklæret, vilde han i det mindste af Kjærlighed til Antonia, som han, trods sine Udsvævelser, dog paa sin Maade elskede, neppe have røbet, hvorledes det hang sammen med hans Forfatterskab, hvis han havde seet nogen anden Vei til at naae den Skat, uden hvilken han ikke længere kunde leve. Omsider bleve ogsaa Advocatens efterladte Skrifter udgivne i Trykken; kort efter læste jeg i et Blad en meget haanlig Bedømmelse over dem og har forresten aldrig spurgt, at de vakte nogen synderlig Opmærksomhed.
- Page 1 and 2:
En polsk Familie Carsten Hauch (179
- Page 3 and 4:
Første Kapitel. Side 3 Mødet. Ude
- Page 5 and 6:
Side 5 Mand. "Joseph!" blev han ved
- Page 7 and 8:
Side 7 Zaleski, en Søster af hans
- Page 9 and 10:
Side 9 bare Præg af, at de nylig v
- Page 11 and 12:
Side 11 en Slægtning af sin Moder,
- Page 13 and 14:
Tredie Capitel. Besøg i Omegnen. S
- Page 15 and 16:
Side 15 har de jo ingen Ret," sagde
- Page 17 and 18:
Side 17 Tyrkiet, og saa en Kugle fo
- Page 19 and 20:
Fjerde Capitel. Side 19 Folkesanger
- Page 21 and 22:
Side 21 hader Musik." - "Tro hende
- Page 23 and 24:
Side 23 De to Vandrende vare ikke k
- Page 25 and 26:
Femte Capitel. Side 25 Det gamle Sl
- Page 27 and 28:
Side 27 ophøre, og hvori Mennesken
- Page 29 and 30:
Side 29 "Ingen Uhrmager i vor Tid k
- Page 31 and 32:
Side 31 ogsaa kom til, "vi have beg
- Page 33 and 34:
Side 33 og han saae tre Mænd og en
- Page 35 and 36:
Side 35 "Jeg har sjelden seet min F
- Page 37 and 38:
Side 37 paa Oberstens Gods, Deres E
- Page 39 and 40:
Side 39 som oftest Hovedrollen deri
- Page 41 and 42:
Side 41 Uagtet det ikke var let at
- Page 43 and 44:
Side 43 havde sin Glæde deraf. Til
- Page 45 and 46:
Side 45 Gang kom Slaget for uventet
- Page 47 and 48:
Side 47 med sine smaa Hænder at kl
- Page 49 and 50:
Tiende Capitel. Erklæring. Side 49
- Page 51 and 52:
Har Naadens Port sig atter lukt? Ha
- Page 53 and 54:
Side 53 som mærkede, at hans unge
- Page 55 and 56:
Side 55 Da han naaede Emilies Kamme
- Page 57 and 58:
Side 57 Dem i lodne Skind midt i So
- Page 59 and 60:
Side 59 vel ogsaa; hvor ondt det en
- Page 61 and 62:
Side 61 "Den Krands har Leontine bu
- Page 63 and 64:
Side 63 Kort efter foreslog Alexand
- Page 65 and 66:
Side 65 Vincent har været her, og
- Page 67 and 68:
Side 67 Alt, hvad du forkaster, er
- Page 69 and 70:
Fjortende Capitel. Side 69 Eventyre
- Page 71 and 72:
Side 71 Steenmasser forsvandt, kun
- Page 73 and 74:
Side 73 Alle de Følelser, han i si
- Page 75 and 76:
Femtende Capitel. Høstgildet. Side
- Page 77 and 78:
Side 77 ""og vil spørge dig, om du
- Page 79 and 80:
Sværd og Lee paa Sletten blinked m
- Page 81 and 82:
Sextende Capitel. Domkirken i Kraka
- Page 83 and 84:
Side 83 Helgenbillederne brændte L
- Page 85 and 86:
Syttende Capitel. De Misfornøiede.
- Page 87 and 88:
Side 87 det varede ikke længe, fø
- Page 89 and 90:
Attende Capitel. Indvielse og Drøm
- Page 91 and 92:
Side 91 ilede videre og naaede snar
- Page 93 and 94:
Side 93 "Det er de Mægtiges hemmel
- Page 95 and 96:
Anden Deel Und so ist Alles Traum u
- Page 97 and 98:
Side 97 "Jeg finder denne Greve tem
- Page 99 and 100:
Side 99 udstrækker Armene ligefra
- Page 101 and 102:
Side 101 Med disse Ord ville vi kun
- Page 103 and 104:
Side 103 Imidlertid skiftede atter
- Page 105 and 106: Side 105 Forsynets Veie stemme med
- Page 107 and 108: Tredie Capitel. Casimirs Historie.
- Page 109 and 110: Side 109 hvis jeg bare selv havde k
- Page 111 and 112: Fjerde Capitel. Tvekampen. Side 111
- Page 113 and 114: Side 113 Graad og gik. I denne Tid
- Page 115 and 116: Side 115 truffet en af Lungens yder
- Page 117 and 118: Femte Capitel. Det dybe Saar. Side
- Page 119 and 120: Side 119 hvis Knæe bævede, og der
- Page 121 and 122: Sjette Capitel. Alexandra. Side 121
- Page 123 and 124: Side 123 aldrig ægte hinanden." -
- Page 125 and 126: Side 125 Under denne Sang blev Alex
- Page 127 and 128: Syvende Capitel. Side 127 Barndomsa
- Page 129 and 130: Side 129 tilfælles med hine over v
- Page 131 and 132: Ottende Capitel. Træk af en Pebers
- Page 133 and 134: Side 133 naar vi saae Køer eller a
- Page 135 and 136: Side 135 da, hvad jeg vidste om dem
- Page 137 and 138: Side 137 omsvævede, og hvis Sjæl
- Page 139 and 140: Tiende Capitel. Side 139 En skjæv
- Page 141 and 142: Side 141 sagde han saaledes flere G
- Page 143 and 144: Side 143 Jeg fandt Gustavs og min S
- Page 145 and 146: Side 145 derfor ikke blot med Kunst
- Page 147 and 148: Side 147 af een Forfatter. Enten ma
- Page 149 and 150: Side 149 Da jeg næste Morgen endnu
- Page 151 and 152: Side 151 Hjælp af denne Bog og af
- Page 153 and 154: Side 153 Tilfredshed og et langt h
- Page 155: Side 155 "Lever han endnu?" sagde p
- Page 159 and 160: Side 159 "Skulde jeg for en Lidensk
- Page 161 and 162: Side 161 "Jeg kan Intet see," svare
- Page 163 and 164: Side 163 og Politiet, der her ikke
- Page 165 and 166: Side 165 han," sagde Bonaventura, "
- Page 167 and 168: Side 167 Den næste Nat stod Casimi
- Page 169 and 170: Side 169 end en Miil fra. Starosten
- Page 171 and 172: Side 171 som indeholdt forbudne Eft
- Page 173 and 174: Side 173 følte alle de Omstaaende
- Page 175 and 176: Side 175 Bonaventura vilde allerede
- Page 177 and 178: Side 177 Smag selv indenfor Kloster
- Page 179 and 180: Side 179 om, da skal jeg vise Dem e
- Page 181 and 182: Side 181 i alle Tilfælde seer han
- Page 183 and 184: Side 183 "Czernim, Leontine og Adal
- Page 185 and 186: Side 185 "Det var Hjælp i Nøden,"
- Page 187 and 188: Side 187 og opslugt hende, før jeg
- Page 189 and 190: "Jeg anseer det for min Pligt at bl
- Page 191 and 192: Side 191 ja om Natten fulgtes vi ad
- Page 193 and 194: Side 193
- Page 195 and 196: Side 195 Czernim, Pater Vincent og
- Page 197 and 198: Side 197 ogsaa var gift og alt havd
- Page 199 and 200: Side 199 Adalberts Henrykkelse kunn
- Page 201 and 202: Side 201 skreg høit om hjælp, Mus
- Page 203 and 204: Side 203 neppe kom jeg til Ro, før
- Page 205 and 206: To og tyvende Capitel. Krigsbegiven
- Page 207 and 208:
Side 207 Efter Slaget ved Grochow b
- Page 209 and 210:
Side 209 mig. Da han havde modtaget
- Page 211 and 212:
Tre og tyvende Capitel. Lykke og Ul
- Page 213 and 214:
Side 213 "Hvorledes er Hærens Stem
- Page 215 and 216:
Fire og tyvende Capitel. Den sidste
- Page 217 and 218:
Side 217 Denne Skandse stræbte man
- Page 219 and 220:
Side 219
- Page 221 and 222:
Side 221 "Du og din Ledsager skal n
- Page 223 and 224:
""Es blies der Jäger ins goldene H
- Page 225:
Side 225 ham dertil. Denne Angivels