"Nu, saa vil vi stole paa vor egen Kraft," sagde Czernim. Side 186 "Den Afsindiges Kraft kan voxe for en Tid, og han kan da synes at udrette det Utrolige, men seent eller tidlig hører Spændingen op, Slaphed følger efter, og Eders falske Frihedskjærlighed vil da styrte Landet i Undergang." Adalbert, som vel følte, at han ikke burde dølge sit Forsæt længere, anmodede nu sin Fader om en Samtale under fire Øine. Heri erklærede han ærbødig, men tillige bestemt, at det var hans Hensigt at dele Skjæbne med sine Brødre og at kæmpe mod sit Lands Fjender. Starosten saae overrasket paa ham, endelig sagde han: "Er det virkelig min Søn Adalbert, der taler saaledes til mig?" - "Det er Deres Søn, Adalbert, der, med al Ærbødighed for sin Fader, endelig føler, at den Umyndighed maa ophøre, hvori han kun altfor længe har levet." "Det er en Flyvegrille, fremavlet af den urolige Tid, overlæg det Hele bedre, og du vil betænke dig!" - "Nei, det er ingen Flyvegrille, det er fuld og overtænkt Alvor, og jeg vilde foragte mig selv ligesaa meget, hvis jeg nu i Kampens Stund forlod mit Land, som om jeg, i det Øieblik, De selv truedes med Vold og Overlast, vilde forlade Dem, min Fader "Jeg trues virkelig med Vold og Overlast," sagde Starosten, "min Magt vil brydes, mine Undergivne ville forlade mig, vil da ogsaa du, min Søn, følge deres Exempel?" - "Ingen af disse skal krumme et Haar paa Deres Hoved, saalænge jeg kan føre et Sværd," raabte Adalbert, "Alt vil jeg opoffre for Dem, kun ikke mit Land, min Troskab og min Overbeviisning." "Det vil sige, Alt, kun ikke dit Raseri og dine fordærvelige Planer," svarede Starosten, hvorpaa han henfaldt i dybe Tanker. "Det er en betænkelig Tid, hvori vi leve," sagde han endelig, "<strong>Familie</strong>baand sønderrives, gamle Venskaber brydes, Vulcaner komme frem paa Steder, hvor man mindst anede dem, rører en Haand sig, da røre sig tusinde Hænder paa samme Tid, som om der vare stærke Traade, hvormed de hang sammen; og dog opdages intet Midtpunkt, ingen Hovedmand, thi de synlige Spillere ere Marionetter, og den Aand, der leder det Hele, ligger skjult i Tankens stilleste Rige, i Hjerternes Afkroge, paa Steder, hvorhen ikke den længste og mægtigste Haand endnu har fundet Vei." I dette Øieblik aabnedes Døren, og en Tjener nærmede sig med et Brev, Neppe saae Starosten Udskriften, før han hurtig aabnede og gjennemløb det. - "Flygtet!" raabte han og satte sig meget alvorlig ned og læste videre. Paa samme Tid vinkede han med Haanden til Adalbert, at han skulde gaae; men denne var neppe kommen til Døren, før Starosten kaldte ham tilbage igjen og sagde: "Da du har havt een Hemmelighed for mig, kan du maaskee have flere, skulde du saaledes ikke vide Noget om din Broder Casimir?" Nu tilstod Adalbert, at han havde seet Casimir paa Maskeraden, og begyndte, efter at have bedet sin Fader tilgive ham, en kort Beretning om hans seneste Historie. Neppe hørte Starosten, at Casimir havde bortført Emilie, før den stærkeste Rædsel malede sig i hans Aasyn, og han stirrede ud i Luften, som om han saae et Spøgelse foran sig. Kort efter sprang han op med Forbittrelse, og Adalbert undredes over den Lidenskab, hvori den Mand kom, som nylig med saamegen Værdighed havde baaret de tungeste Vanheld. "Forbandelse over hende!" raabte han, "jeg har elsket hende, hun var engang min Stolthed, men nu er hun min Skjændsel og min Afsky. Gid Jorden havde aabnet sig
Side 187 og opslugt hende, før jeg skulde høre dette, og hvis hun gifter sig med ham, da var det bedre, at Tungen vendte sig i hendes Svælg og qvalte hende, før den beseglede dette Forbund." "Hvorfor indjager dog denne Forbindelse Dem en saadan Afsky?" spurgte Adalbert. "Hvorfor?" gjentog Starosten, "det kunde jeg maaskee sige dig - men nei - forsk ikke derefter! - Gaa og kald paa Czernim! Intet Øieblik maa han tøve, hører du? Hvert Minut er kostbart." Da, Czernim kom, sluttede Starosten sig inde med ham; hvad de afhandlede med hinanden, fik Adalbert ei at vide, men noget efter kom Czernim ud og befalede, at hans Slæde skulde forspændes. "Hvad er det for en Dæmon, der driver Eder?" spurgte Adalbert. "Spørg ikke derom, Adalbert! - Emilie, nu hun trøster sig nok, men det gjør mig ondt for den stakkels Casimir, der har sat sin Lykke paa dette Kort. Farvel, Adalbert! See at erfare Noget om Michael!" Dermed satte han sig i Slæden og kjørte afsted saa hurtig han kunde.
- Page 1 and 2:
En polsk Familie Carsten Hauch (179
- Page 3 and 4:
Første Kapitel. Side 3 Mødet. Ude
- Page 5 and 6:
Side 5 Mand. "Joseph!" blev han ved
- Page 7 and 8:
Side 7 Zaleski, en Søster af hans
- Page 9 and 10:
Side 9 bare Præg af, at de nylig v
- Page 11 and 12:
Side 11 en Slægtning af sin Moder,
- Page 13 and 14:
Tredie Capitel. Besøg i Omegnen. S
- Page 15 and 16:
Side 15 har de jo ingen Ret," sagde
- Page 17 and 18:
Side 17 Tyrkiet, og saa en Kugle fo
- Page 19 and 20:
Fjerde Capitel. Side 19 Folkesanger
- Page 21 and 22:
Side 21 hader Musik." - "Tro hende
- Page 23 and 24:
Side 23 De to Vandrende vare ikke k
- Page 25 and 26:
Femte Capitel. Side 25 Det gamle Sl
- Page 27 and 28:
Side 27 ophøre, og hvori Mennesken
- Page 29 and 30:
Side 29 "Ingen Uhrmager i vor Tid k
- Page 31 and 32:
Side 31 ogsaa kom til, "vi have beg
- Page 33 and 34:
Side 33 og han saae tre Mænd og en
- Page 35 and 36:
Side 35 "Jeg har sjelden seet min F
- Page 37 and 38:
Side 37 paa Oberstens Gods, Deres E
- Page 39 and 40:
Side 39 som oftest Hovedrollen deri
- Page 41 and 42:
Side 41 Uagtet det ikke var let at
- Page 43 and 44:
Side 43 havde sin Glæde deraf. Til
- Page 45 and 46:
Side 45 Gang kom Slaget for uventet
- Page 47 and 48:
Side 47 med sine smaa Hænder at kl
- Page 49 and 50:
Tiende Capitel. Erklæring. Side 49
- Page 51 and 52:
Har Naadens Port sig atter lukt? Ha
- Page 53 and 54:
Side 53 som mærkede, at hans unge
- Page 55 and 56:
Side 55 Da han naaede Emilies Kamme
- Page 57 and 58:
Side 57 Dem i lodne Skind midt i So
- Page 59 and 60:
Side 59 vel ogsaa; hvor ondt det en
- Page 61 and 62:
Side 61 "Den Krands har Leontine bu
- Page 63 and 64:
Side 63 Kort efter foreslog Alexand
- Page 65 and 66:
Side 65 Vincent har været her, og
- Page 67 and 68:
Side 67 Alt, hvad du forkaster, er
- Page 69 and 70:
Fjortende Capitel. Side 69 Eventyre
- Page 71 and 72:
Side 71 Steenmasser forsvandt, kun
- Page 73 and 74:
Side 73 Alle de Følelser, han i si
- Page 75 and 76:
Femtende Capitel. Høstgildet. Side
- Page 77 and 78:
Side 77 ""og vil spørge dig, om du
- Page 79 and 80:
Sværd og Lee paa Sletten blinked m
- Page 81 and 82:
Sextende Capitel. Domkirken i Kraka
- Page 83 and 84:
Side 83 Helgenbillederne brændte L
- Page 85 and 86:
Syttende Capitel. De Misfornøiede.
- Page 87 and 88:
Side 87 det varede ikke længe, fø
- Page 89 and 90:
Attende Capitel. Indvielse og Drøm
- Page 91 and 92:
Side 91 ilede videre og naaede snar
- Page 93 and 94:
Side 93 "Det er de Mægtiges hemmel
- Page 95 and 96:
Anden Deel Und so ist Alles Traum u
- Page 97 and 98:
Side 97 "Jeg finder denne Greve tem
- Page 99 and 100:
Side 99 udstrækker Armene ligefra
- Page 101 and 102:
Side 101 Med disse Ord ville vi kun
- Page 103 and 104:
Side 103 Imidlertid skiftede atter
- Page 105 and 106:
Side 105 Forsynets Veie stemme med
- Page 107 and 108:
Tredie Capitel. Casimirs Historie.
- Page 109 and 110:
Side 109 hvis jeg bare selv havde k
- Page 111 and 112:
Fjerde Capitel. Tvekampen. Side 111
- Page 113 and 114:
Side 113 Graad og gik. I denne Tid
- Page 115 and 116:
Side 115 truffet en af Lungens yder
- Page 117 and 118:
Femte Capitel. Det dybe Saar. Side
- Page 119 and 120:
Side 119 hvis Knæe bævede, og der
- Page 121 and 122:
Sjette Capitel. Alexandra. Side 121
- Page 123 and 124:
Side 123 aldrig ægte hinanden." -
- Page 125 and 126:
Side 125 Under denne Sang blev Alex
- Page 127 and 128:
Syvende Capitel. Side 127 Barndomsa
- Page 129 and 130:
Side 129 tilfælles med hine over v
- Page 131 and 132:
Ottende Capitel. Træk af en Pebers
- Page 133 and 134:
Side 133 naar vi saae Køer eller a
- Page 135 and 136: Side 135 da, hvad jeg vidste om dem
- Page 137 and 138: Side 137 omsvævede, og hvis Sjæl
- Page 139 and 140: Tiende Capitel. Side 139 En skjæv
- Page 141 and 142: Side 141 sagde han saaledes flere G
- Page 143 and 144: Side 143 Jeg fandt Gustavs og min S
- Page 145 and 146: Side 145 derfor ikke blot med Kunst
- Page 147 and 148: Side 147 af een Forfatter. Enten ma
- Page 149 and 150: Side 149 Da jeg næste Morgen endnu
- Page 151 and 152: Side 151 Hjælp af denne Bog og af
- Page 153 and 154: Side 153 Tilfredshed og et langt h
- Page 155 and 156: Side 155 "Lever han endnu?" sagde p
- Page 157 and 158: Side 157 uagtet den høiere Æresf
- Page 159 and 160: Side 159 "Skulde jeg for en Lidensk
- Page 161 and 162: Side 161 "Jeg kan Intet see," svare
- Page 163 and 164: Side 163 og Politiet, der her ikke
- Page 165 and 166: Side 165 han," sagde Bonaventura, "
- Page 167 and 168: Side 167 Den næste Nat stod Casimi
- Page 169 and 170: Side 169 end en Miil fra. Starosten
- Page 171 and 172: Side 171 som indeholdt forbudne Eft
- Page 173 and 174: Side 173 følte alle de Omstaaende
- Page 175 and 176: Side 175 Bonaventura vilde allerede
- Page 177 and 178: Side 177 Smag selv indenfor Kloster
- Page 179 and 180: Side 179 om, da skal jeg vise Dem e
- Page 181 and 182: Side 181 i alle Tilfælde seer han
- Page 183 and 184: Side 183 "Czernim, Leontine og Adal
- Page 185: Side 185 "Det var Hjælp i Nøden,"
- Page 189 and 190: "Jeg anseer det for min Pligt at bl
- Page 191 and 192: Side 191 ja om Natten fulgtes vi ad
- Page 193 and 194: Side 193
- Page 195 and 196: Side 195 Czernim, Pater Vincent og
- Page 197 and 198: Side 197 ogsaa var gift og alt havd
- Page 199 and 200: Side 199 Adalberts Henrykkelse kunn
- Page 201 and 202: Side 201 skreg høit om hjælp, Mus
- Page 203 and 204: Side 203 neppe kom jeg til Ro, før
- Page 205 and 206: To og tyvende Capitel. Krigsbegiven
- Page 207 and 208: Side 207 Efter Slaget ved Grochow b
- Page 209 and 210: Side 209 mig. Da han havde modtaget
- Page 211 and 212: Tre og tyvende Capitel. Lykke og Ul
- Page 213 and 214: Side 213 "Hvorledes er Hærens Stem
- Page 215 and 216: Fire og tyvende Capitel. Den sidste
- Page 217 and 218: Side 217 Denne Skandse stræbte man
- Page 219 and 220: Side 219
- Page 221 and 222: Side 221 "Du og din Ledsager skal n
- Page 223 and 224: ""Es blies der Jäger ins goldene H
- Page 225: Side 225 ham dertil. Denne Angivels