1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

mange er kraftigt allergifremkaldende (1-6).
Frisørfaget er derfor et af de fag, der hyppigst
forårsager arbejdsbetinget håndeksem (3,7,8).
Tidligere studier blandt frisører (1,8,9) og frisørelever
(1,4,5) har vist, at prævalensen af
arbejdsbetinget håndeksem ligger mellem 35
og 49,4 %.
Frisørers risiko for at udvikle håndeksem er
høj allerede tidligt i deres karriere, og mange
frisører får håndeksem allerede under elevtiden
(1,5,6,8,10,11). Dette skyldes sandsynligvis, at
frisøreleverne udfører størstedelen af det våde
arbejde i salonerne, og at de tidligt kommer i
kontakt med allergifremkaldende stoffer i frisørprodukter
(4).
Håndeksem er ofte en langvarig lidelse (12)
med recidiverende symptomer, og det har derfor
store socio-økonomiske omkostninger i
form af tabt arbejdstid, langvarige sygemeldinger
og omkostninger til behandling, rehabilitering
og arbejdsskadeerstatninger (6,12).
Sundhedsstyrelsen har estimeret, at omkostningerne
af arbejdsbetinget kontakteksem
overstiger 800 millioner kroner om året i
Danmark alene (13).
Formål
Denne afhandling er baseret på et spørgeskemastudie
blandt frisører, der blev uddannet
på offentlige frisørskoler i Danmark i perioden
1985-2007 (n=7840). Formålet med afhandlingen
var:
• at estimere prævalensen af håndeksem
(Manuskript I)
• at kortlægge den arbejdsbetingede hudeksponering
i faget ved at se på antallet af
udførte behandlinger pr. uge og brugen af
handsker til disse procedurer (Manuskript
III)
• at estimere den gennemsnitlige længde af
frisørers tilknytning til branchen (Manuskript
I)
• at klarlægge, om håndeksem havde været
årsag til karriereskift blandt frisører (Manuskript
I)
• at estimere i hvilken udstrækning frisører
anmeldte deres håndeksem som en arbejdsbetinget
lidelse til Arbejdsskadestyrelsen
(Manuskript II)
• at karakterisere de mulige årsager til
manglende anmeldelse af håndeksem som
en arbejdsbetinget lidelse til Arbejdsskadestyrelsen
(Manuskript II)
Materiale og metode
Design
Studiet blev udført som en registerbaseret
spørgeskemaundersøgelse blandt frisører i
Danmark i samarbejde med Dansk Frisør og
Kosmetiker Forbund og Danmarks organisation
for selvstændige frisører og kosmetikere.
Gyldige postadresser blev indhentet fra det
Centrale Personregister (CPR-registeret), og
fra Registeret for Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP-registeret) fik vi information om
den årlige tilknytning til arbejdsmarkedet i
form af branchekoder. Projektet blev godkendt
af Datatilsynet.
Studiepopulation
Studiepopulationen bestod af alle, der fik et
svendebrev fra de offentlige frisørskoler i
Danmark i perioden 1985-2007 og hvis postadresser
var gyldige (n=7840). Spørgeskemaet
blev postomdelt i maj 2009, og efter to
påmindelser blev der opnået en svarprocent på
67,9 (5.324 personer).
Spørgeskemaet
Respondenterne besvarede et spørgeskema, der
bestod af 147 spørgsmål om både arbejdsmæssige
og personlige forhold. Spørgsmålene vedrørende
håndeksem blev adapteret fra Nordic
Occupational Skin Questionnaire (NOSQ-
2002) (14). Atopisk dermatitis blev defineret
ud fra UK Working Party’s diagnostiske kriterier
(15,16). Spørgeskemaet blev blandt andet
prætestet blandt projektets vejledere og
repræsentanter for de to fagforeninger. Der
blev foretaget en pilottest blandt 19 uddannede
frisører, der modtog et spørgeskema med
posten og efterfølgende blev interviewet pr.
telefon. Spørgeskemaet blev tilrettet i overensstemmelse
hermed.
miljø og sundhed 18. årgang, nr. 2, september 2012 11