1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...
1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...
1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
tater fra epidemiologiske undersøgelser indikerer,<br />
at udsættelse for luftforurening, især partikulær<br />
luftforurening, er forbundet med negative<br />
graviditetsudfald, f.eks. for tidlig fødsel,<br />
lav fødselsvægt, nedsat vækst af fostret under<br />
graviditeten, øget risiko for dødfødsel, fostrets<br />
DNA kan tage skade og luftforurening kan<br />
påvirke nervesystemets udvikling.<br />
Det er imidlertid vanskeligt at forbinde eksponering<br />
for luftforurening med negative reproduktionsudfald<br />
i mennesker, fordi mange andre<br />
faktorer også påvirker fostrets udvikling<br />
(sociale forhold, ernæring, rygning). Humane<br />
data findes først, når skaden er sket, og det er<br />
uetisk at undersøge skadelige effekter af kemikalier<br />
i humane studier. Dyreforsøg udgør derfor<br />
en vigtig kilde til at afklare om og hvorfor<br />
nanopartikler kan påvirke fostrets udvikling.<br />
En graviditet er en kompliceret biologisk proces,<br />
hvor fosteret går gennem mange udviklingstrin<br />
i samspil med ændringer i moderens<br />
fysiologi. Kemisk eksponering kan forstyrre<br />
graviditetens forløb forskelligt, alt efter hvornår<br />
den finder sted. Nanopartikler kan tænkes<br />
at påvirke fostrets udvikling på flere forskellige<br />
måder: 1) direkte, via partikler og/eller<br />
urenheder, som transporteres over moderkagen;<br />
2) ved at ændre moderkagens funktion;<br />
eller 3) indirekte ved at cytokiner eller andre<br />
inflammatoriske signalstoffer transporteres fra<br />
moderen til fosteret, eller påvirker moderkagens<br />
funktion.<br />
Effekter af prænatal eksponering for nanopartikler<br />
blev undersøgt for nanotitaniumdioxid<br />
(UV-Titan L181), som er udviklet til brug i<br />
farve- og lakindustrien, og carbon black<br />
(Printex90), som benyttes som sort pigment<br />
f.eks. i trykfarver. Både nanotitaniumdioxid og<br />
carbon black udløser inflammation ved lungedeponering,<br />
og begge mistænkes for at være<br />
genotoksiske samt kræftfremkaldende og er af<br />
International Agency for Research on Cancer<br />
(IARC) klassificeret som muligvis kræftfremkaldende<br />
for mennesker (Group 2B). Både<br />
UV-Titan og Printex90 blev undersøgt efter<br />
eksponering ved helkropsinhalation ved 42<br />
mg/m 3 i 1 time/dag på graviditetsdag 8–18.<br />
Effekterne af Printex90 blev desuden vurderet<br />
efter intratrakeal instillation ved tre dosisniveauer<br />
(graviditetsdag 7, 10, 15 og 18). Det<br />
højeste instillerede dosisniveau svarede til den<br />
deponerede dosis i lungen af Printex90 efter<br />
inhalationseksponeringen. De daglige inhalationseksponeringer<br />
svarede omtrent til 1,5 dags<br />
eksponering af mus ved grænseværdien i<br />
arbejdsmiljøet.<br />
Eksponering fandt sted efter at det befrugtede<br />
æg var implanteret og startede tidligt i udviklingen<br />
af organerne og afsluttedes to dage før<br />
forventet fødsel. Traditionelle drægtighedsparametre<br />
blev registreret, herunder hvor<br />
meget de drægtige dyr tog på under drægtighed<br />
og diegivning, længden af drægtigheden, antal<br />
implantationer, afkommets vægt ved fødsel og<br />
under die- og vækstperioden, størrelsen på<br />
kuldet, kønsfordeling, og levedygtighed. En af<br />
hypoteserne for partikeleffekter var, at maternel<br />
lungeinflammation kunne påvirke graviditetens<br />
forløb og fostrets udvikling. Derfor blev<br />
maternel lungeinflammation undersøgt ved<br />
hjælp af cellulært respons i lungeskyllevæske<br />
samt genekspression og genotoksicitet i lunge-<br />
og levervæv. Genekspression og genotoksicitet<br />
blev også undersøgt i leveren på afkommet.<br />
Desuden blev funktionen af nervesystemet<br />
undersøgt i afkommet ved hjælp af forskellige<br />
adfærdstests, f.eks. for indlæring og hukommelse,<br />
reaktivitet og aktivitet.<br />
Resultaterne viser, at eksponering for nanopartikler<br />
(a) inducerer kraftig og vedvarende<br />
inflammation, immun- og akutfase signalering<br />
hos lungeeksponerede hunmus; (b) påvirker<br />
genekspression relateret til adskillige biologiske<br />
mekanismer hos prænatalt eksponeret<br />
afkom, sandsynligvis relateret til moderens<br />
inflammation; (c) kan medføre gentoksicitet<br />
hos både de voksne hunmus og deres afkom;<br />
(d) påvirker funktionen af nervesystemet i det<br />
prænatalt eksponerede afkom; (e) på trods<br />
heraf sås der ingen ændringer i drægtighedsparametrene.<br />
Helbredseffekter af prænatal<br />
udsættelse for nanopartikler kan derfor være<br />
svære at påvise ved brug af klassiske parametre<br />
for udviklingstoksicitet, i både dyrestudier<br />
og epidemiologiske studier.<br />
miljø og sundhed 18. årgang, nr. 2, september 2012 55