23.09.2013 Views

1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

tater fra epidemiologiske undersøgelser indikerer,<br />

at udsættelse for luftforurening, især partikulær<br />

luftforurening, er forbundet med negative<br />

graviditetsudfald, f.eks. for tidlig fødsel,<br />

lav fødselsvægt, nedsat vækst af fostret under<br />

graviditeten, øget risiko for dødfødsel, fostrets<br />

DNA kan tage skade og luftforurening kan<br />

påvirke nervesystemets udvikling.<br />

Det er imidlertid vanskeligt at forbinde eksponering<br />

for luftforurening med negative reproduktionsudfald<br />

i mennesker, fordi mange andre<br />

faktorer også påvirker fostrets udvikling<br />

(sociale forhold, ernæring, rygning). Humane<br />

data findes først, når skaden er sket, og det er<br />

uetisk at undersøge skadelige effekter af kemikalier<br />

i humane studier. Dyreforsøg udgør derfor<br />

en vigtig kilde til at afklare om og hvorfor<br />

nanopartikler kan påvirke fostrets udvikling.<br />

En graviditet er en kompliceret biologisk proces,<br />

hvor fosteret går gennem mange udviklingstrin<br />

i samspil med ændringer i moderens<br />

fysiologi. Kemisk eksponering kan forstyrre<br />

graviditetens forløb forskelligt, alt efter hvornår<br />

den finder sted. Nanopartikler kan tænkes<br />

at påvirke fostrets udvikling på flere forskellige<br />

måder: 1) direkte, via partikler og/eller<br />

urenheder, som transporteres over moderkagen;<br />

2) ved at ændre moderkagens funktion;<br />

eller 3) indirekte ved at cytokiner eller andre<br />

inflammatoriske signalstoffer transporteres fra<br />

moderen til fosteret, eller påvirker moderkagens<br />

funktion.<br />

Effekter af prænatal eksponering for nanopartikler<br />

blev undersøgt for nanotitaniumdioxid<br />

(UV-Titan L181), som er udviklet til brug i<br />

farve- og lakindustrien, og carbon black<br />

(Printex90), som benyttes som sort pigment<br />

f.eks. i trykfarver. Både nanotitaniumdioxid og<br />

carbon black udløser inflammation ved lungedeponering,<br />

og begge mistænkes for at være<br />

genotoksiske samt kræftfremkaldende og er af<br />

International Agency for Research on Cancer<br />

(IARC) klassificeret som muligvis kræftfremkaldende<br />

for mennesker (Group 2B). Både<br />

UV-Titan og Printex90 blev undersøgt efter<br />

eksponering ved helkropsinhalation ved 42<br />

mg/m 3 i 1 time/dag på graviditetsdag 8–18.<br />

Effekterne af Printex90 blev desuden vurderet<br />

efter intratrakeal instillation ved tre dosisniveauer<br />

(graviditetsdag 7, 10, 15 og 18). Det<br />

højeste instillerede dosisniveau svarede til den<br />

deponerede dosis i lungen af Printex90 efter<br />

inhalationseksponeringen. De daglige inhalationseksponeringer<br />

svarede omtrent til 1,5 dags<br />

eksponering af mus ved grænseværdien i<br />

arbejdsmiljøet.<br />

Eksponering fandt sted efter at det befrugtede<br />

æg var implanteret og startede tidligt i udviklingen<br />

af organerne og afsluttedes to dage før<br />

forventet fødsel. Traditionelle drægtighedsparametre<br />

blev registreret, herunder hvor<br />

meget de drægtige dyr tog på under drægtighed<br />

og diegivning, længden af drægtigheden, antal<br />

implantationer, afkommets vægt ved fødsel og<br />

under die- og vækstperioden, størrelsen på<br />

kuldet, kønsfordeling, og levedygtighed. En af<br />

hypoteserne for partikeleffekter var, at maternel<br />

lungeinflammation kunne påvirke graviditetens<br />

forløb og fostrets udvikling. Derfor blev<br />

maternel lungeinflammation undersøgt ved<br />

hjælp af cellulært respons i lungeskyllevæske<br />

samt genekspression og genotoksicitet i lunge-<br />

og levervæv. Genekspression og genotoksicitet<br />

blev også undersøgt i leveren på afkommet.<br />

Desuden blev funktionen af nervesystemet<br />

undersøgt i afkommet ved hjælp af forskellige<br />

adfærdstests, f.eks. for indlæring og hukommelse,<br />

reaktivitet og aktivitet.<br />

Resultaterne viser, at eksponering for nanopartikler<br />

(a) inducerer kraftig og vedvarende<br />

inflammation, immun- og akutfase signalering<br />

hos lungeeksponerede hunmus; (b) påvirker<br />

genekspression relateret til adskillige biologiske<br />

mekanismer hos prænatalt eksponeret<br />

afkom, sandsynligvis relateret til moderens<br />

inflammation; (c) kan medføre gentoksicitet<br />

hos både de voksne hunmus og deres afkom;<br />

(d) påvirker funktionen af nervesystemet i det<br />

prænatalt eksponerede afkom; (e) på trods<br />

heraf sås der ingen ændringer i drægtighedsparametrene.<br />

Helbredseffekter af prænatal<br />

udsættelse for nanopartikler kan derfor være<br />

svære at påvise ved brug af klassiske parametre<br />

for udviklingstoksicitet, i både dyrestudier<br />

og epidemiologiske studier.<br />

miljø og sundhed 18. årgang, nr. 2, september 2012 55

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!