1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

og at det primært drejede sig om udenlandske
produkter. Nogle af de vigtigste produktgrupper
er kosmetik (solcreme), overfladebehandlingsprodukter,
tekstiler med nanosølv. Endelig
er der blevet indsamlet basisviden om nogle de
vigtigste nanomaterialer (bl.a. titaniumdioxid,
zinkoxid, nanosølv, fullerener).
Regeringens nanoinitiativ
Med vedtagelsen af finansloven for 2012 er det
for perioden 2012-15 besluttet at følge op på
den hidtidige indsats og at afsætte flere midler
til området. Af finanslovsteksten fremgår det:
Det er uvist i hvor store mængder nanomaterialer
anvendes og produceres, og dermed er
det også uvist, hvor meget forbrugere og miljøet
bliver udsat for i dag. Derudover mangler
der på afgørende punkter viden om de
mulige skadelige virkninger, der opstår når
forbrugere og miljøet udsættes for nanomaterialer.
Regeringen og Enhedslisten er enige om at
skabe øget klarhed over eksponeringsveje og
konsekvenserne for forbrugere og miljø ved
anvendelse af nanomaterialer. Der afsættes 6
mio. kr. årligt til styrkelse af indsatsen, og der
sker en samtænkning af de nuværende indsatser
i Center for Nanosikkerhed og Miljøstyrelsen.
Den styrkede indsats på nanoområdet
omfatter blandt andet udvikling af en nanoproduktdatabase
i samarbejde med andre
lande. Muligheden for at forpligte virksomhederne
til indberetning undersøges.
Miljøstyrelsen er for øjeblikket ved at planlægge
udmøntningen af midlerne. Forventningen
er, at en nanoproduktdatabase vil kunne
etableres i løbet af 2013, og at der i løbet af
2012 og de følgende år vil blive udbudt en
række projekter, som har til formål at udfylde
nogle af de videnhuller, der er på nanoområdet.
I forhold til at skabe mere afklaring vedr.
nanomaterialer skal det understreges, at nanoproduktdatabasen
og de projekter, der udbydes,
indgår som vigtige elementer sammen med
blandt andet Dansk Center for Nanosikkerhed,
som blev etableret pr. 1. maj 2012.
Sammenfatning
Selvom nanomaterialer er omfattet af den
eksisterende lovgivning, er der i lovgivningen
generelt ikke anført specifikke krav i relation
til nanomaterialer (herunder om identifikation,
testmetoder og vurderingskriterier). Området
har stor global bevågenhed, og der pågår et
intensivt arbejde blandt forskere såvel som hos
myndighederne med at afdække, i hvilken
udstrækning der er behov for at sikre sig mod
evt. særlige nano-egenskaber og for eventuelt
at justere den eksisterende lovgivning på området.
På enkelte områder er der inden for de
senere år indføjet regler vedrørende nanomaterialer,
men helhedsbilledet er, at der fortsat
arbejdes intensivt for at skaffe mere viden og
for at afklare om og hvordan lovgivningen
eventuelt skal justeres, så den bedre håndterer
nanomaterialer.
Yderligere information:
Flemming Ingerslev
fling@mst.dk
28 miljø og sundhed 18. årgang, nr. 2, september 2012