1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

der kun er et lag, er der tale om enkeltvæggede
kulstofnanorør. Rørene kan have flere lag, som
ligger udenom hinanden, og kaldes så flervæggede
kulstofnanorør. Enkeltvæggede kulstofnanorør
har en diameter på ca. 1 nm, mens
diameteren på flervæggede kulstofnanorør kan
være op til 100 nm eller mere. Rørene kan
variere i længde fra nogle få nm op til flere cm.
Asbestlignende egenskaber af
kulstofnanorør
Kulstofnanorør er samtidigt det nanomateriale,
som giver anledning til mest bekymring, fordi
nogle kulstofnanorør har tydelige asbestlignende
egenskaber. Asbest forårsager lungekræft
og lungehindekræft, fordi de er lange,
tynde, respirable og syreresistente, egenskaber
som mange typer af kulstofnanorør også har.
Kulstofnanorør fjernes meget langsomt fra
lungen (15) og forårsager en række asbestlignende
symptomer i lungen hos forsøgsdyr
(34,35). Det er vist, at én slags kulstofnanorør
forårsagede kræft i bughulen hos følsomme
mus (36), mens et forsøg med en anden slags
kulstofnanorør ikke forårsagede kræft (37). Det
er meget vigtigt at få afklaret, om kulstofnanorør
forårsager DNA skader og mutationer
ved lungeeksponering.
Komplekse eksponeringer - nanopartikler i
matricer
Nanopartikler fremstilles typisk for at indgå i
et kompositmateriale matrice, blandes i en
maling, cement, plast, glasfiber osv. og derved
blive indstøbt i en matrice. Vi ved meget lidt
om nanopartiklers toksicitet, når de indgår i en
matrice, der derefter nedbrydes. Vi har som
nogle af de allerførste vist, at slibestøv fra farver
og lakker, som indeholder nanopartiker,
har samme toksikologiske effekt som konventionelle
farver og lakker (17,38). Det tyder på,
at matricen i dette tilfælde maskerer de skadelige
effekter af nanopartiklerne. Det er imidlertid
kun enkeltobservationer og der er brug for
systematiske undersøgelser af mange applikationer.
Mekanismebaseret forståelse er helt
essentiel
De utallige muligheder for at specialdesigne
nye varianter af nanopartikler ved kontrolleret
syntese og overflademodifikation gør det helt
nødvendigt at kunne forudsige de toksikologiske
effekter på basis af oplysninger om partiklernes
fysisk/kemiske egenskaber kombineret
med viden om de grundlæggende mekanismer,
der forklarer forskellige nanopartiklers toksicitet.
Der er på nuværende tidspunkt 3 forskellige
hypoteser om basale virkningsmekanismer
i spil:
1) Nanopartikler udløser en inflammation
(betændelsesreaktion), der indirekte fører til
helbredsskader. Det er nu veldokumenteret, at
indånding af nanopartikler kan forårsage langvarig
inflammation i dyremodeller (8-16), og
langvarig inflammation vides i sig selv at øge
risikoen for hjerte-kar-sygdom, kræft, allergi,
og påvirke det ufødte barn (7,19,20,39).
2) Reaktive kemiske egenskaber ved nanopartiklernes
overflade fører i sig selv til helbredsskader.
Nanopartiklers evne til at danne radikaler
varierer meget afhængigt af deres overflade
(12,22), og radikaldannelse kan forårsage
DNA-skader og mutationer i celleforsøg (23-
24).
3) Nanopartikler reagerer med og forstyrrer
funktionen af centrale biomolekyler i kroppen
(40), hvilket kan være en mulig mekanisme
bag, at nanopartikler kan føre til akut luftvejstoksicitet.
Risikomodellering, risikovurdering og
risikohåndtering
Da det er umuligt at foretage toksikologiske
test og arbejdspladsmålinger for hver enkel
kombination af nanomateriale og arbejdsproces,
så er der et stort behov for at kunne forudsige
eksponering ved en given arbejdsprocess
og lave indledende vurderinger af nanomaterialernes
potentielle fareniveau. Inden for de
sidste 5 år er der offentliggjort flere mere eller
mindre avancerede metoder og modeller til
32 miljø og sundhed 18. årgang, nr. 2, september 2012