Videnskabelig årsrapport 2005 - Rigshospitalet

27 forskergrupper fra 13 EU-lande har tilsammen opnået at få 12,3 mio. euro fra EU til at
forske i muskler og fysisk træning. Pennefører på ansøgningen var professor Bente Klarlund
Pedersen fra Rigshospitalets Center for Inflammation og Metabolisme.
Professor Bente Klarlund Pedersen, Center for Muskelforskning
Millioner af euro til muskelforskning
– Jeg vil så absolut anbefale andre at være partner frem for
pennefører, når der skal søges om EU-midler.
Sådan lyder det fra vicepræsidenten for Exgenesis, som er et
konsortium af 27 partnere fra 13 EU-lande, der forsker i motions
betydning for helbredet – nærmere bestemt i de gener og signaleringsveje,
som er involveret i træning samt disses indvirkning
på insulinresistens, fedme og det metaboliske syndrom, som er
en forløber til sukkersyge.
Vicepræsidenten for Exgenesis er professor Bente Klarlund
Pedersen, der er leder af Danmarks Grundforskningscenter for
Inflammation og Metabolisme samt Center for Muskelforskning
på Rigshospitalet.
– Men nu hvor vi har opnået EU-støtten på 12,3 millioner euro, er
det rigtigt godt og enormt positivt at deltage i konsortiet. Det er
dog en lang og hård proces at ansøge om midler fra EU, siger
Bente Klarlund Pedersen og forklarer nærmere:
– Først indsendte jeg et såkaldt ”expression of interest” på baggrund
af et udbud fra EU. Vores var én blandt 16.000 indmeldinger.
Dernæst udsendte EU 30 ”calls”. Der kunne jeg genfinde én sætning
fra min ”interest” samt én sætning fra en anden interest-tekst
fra en muskelforsker ved navn Grahame Hardie fra University of
Dundee i Skotland. Så tænkte jeg strategisk og arrangerede et
lufthavnsmøde med ham for at drøfte, om vi skulle gå sammen i
forsøg på at score EU-midlerne til muskelforskning. Det valgte vi
at gøre – vi tænkte, at vores to sætninger gengivet i call-materialet
var et vink med en vognstang til os.
Det lykkedes de to at opnå midlerne efter en hård proces, hvor
de hver i sær måtte smide samarbejdspartnere ud af projektet,
som faktisk havde været med til at bane vejen for det, fordi der
var overlap i forskningsområderne hos Bente Klarlund Pedersen
og professor Grahame Hardie.
Grundforskning på tværs
Baggrunden for etableringen af Exgenesis er, at forekomsten af
fedme og type 2 diabetes stiger meget kraftigt både i Europa og
på verdensplan. Det er dokumenteret, at forekomsten af disse
sygdomme hænger sammen med, at befolkningerne dyrker
mindre motion og har mere stillesiddende arbejde.
Formålet med Exgenesis er således at opnå indsigt i, på hvilken
måde – helt nede på genniveau – mangel på motion bidrager til
sukkersyge.
– Det er kendetegnende for konsortiet, at der er tale om grundforskning,
hvor vi både arbejder med cellekulturer, mus og mennesker
i store kohorter. Hvad vi finder i cellekulturer, kan vi hurtigt
afprøve i mennesker, og hvad vi finder i forsøg på mennesker,
kan vi gå i dybden med i cellekulturer. Vi samarbejder på mange
forskellige niveauer på kryds og tværs. F.eks. har en gruppe i Finland
iværksat et forsøg med 1.600 personer, som skal træne og
spise på forskellig vis i fire år. Hver eneste gang forsøgsdeltagerne
laver en armbøjning havner det som data i en computer. I min gruppe
skal vi analysere muskelbiopsier og dna-materiale fra de finske
forsøgsdeltagere. Det er helt fantastisk for os at få adgang til så
stort et materiale, siger Bente Klarlund Pedersen.
Hensigten med Exgenesis er på længere sigt at kunne rådgive
regeringer om, hvordan de kan gennemføre politikker, der opmuntrer
til mere motion og rådgive sundhedspersonale og befolkninger
om, hvilken type motion, der er bedst til at forebygge og
behandle forskellige livsstilssygdomme.
10