04.04.2014 Views

Videnskabelig årsrapport 2005 - Rigshospitalet

Videnskabelig årsrapport 2005 - Rigshospitalet

Videnskabelig årsrapport 2005 - Rigshospitalet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Patienter med en sjælden kronisk muskelsygdom, som ikke kan forbrænde det store sukkermolekyle,

er gode som forsøgspersoner til at belyse, hvordan sukker- og fedtforbrændingen foregår.

Rigshospitalet er det eneste i verden, der besidder teknikken til at gennemføre forsøgene.

Overlæge, dr. med. John Vissing, Neurologisk Klinik, Neurocentret

Amerikanske patienter deltager

i forsøg på Rigshospitalet

De flyver herover i gruppe på 10-12, bor på Patienthotellet et

par uger og deltager i en række unikke forsøg om sukker- og fedtforbrænding,

som ledes af overlæge John Vissing fra Neurologisk

Klinik på Rigshospitalet i samarbejde med Center for Muskelforskning.

Sideløbende med at de lægger krop til forsøg, hvor de skal træne

med måde – ellers får de muskelkramper – får de råd og vejledning

om, hvordan de kan forsøge at tackle deres sjældne og livsvarige

sygdom. De er amerikanere og lider af muskelsygdommen

McArdle, som skyldes en genfejl. Sygdommen indebærer, at de

ikke kan nedbryde det store sukkermolekyle glykogen, som er et

meget vigtigt brændstof i vores muskler.

Mellemrubrik

– Når vi sætter i gang med fysisk arbejde er det udelukkende

glykogen, vi forbrænder. Patienter, der lider af McArdle, får derfor

muskelkramper ved selv en lille fysisk belastning. Det kan være

alvorligt, hvis de presser sig selv. I så fald strømmer muskelproteiner

ud i blodet og sætter sig i nyren og kan stoppe dens funktion,

fortæller overlæge John Vissing.

John Vissing finder McArdle patienter interessante både i forskningsmæssig

og behandlingsmæssig sammenhæng. Han har

gennemført flere behandlingsforsøg, som kan gavne patienterne,

selvom de ikke kan blive helbredt. F.eks. har han påvist, at hvis

patienterne drikker en cola før moderat fysisk anstrengelse, kan de

undgå muskelkramper og muskelskade. Arbejdet blev offentliggjort

i New England Journal of Medicine i 2003. Han har også i 1999

dokumenteret, at patienterne kan øge deres fysiske ydeevne med

30 procent efter 14 ugers cykeltræning.

Sukker og fedt i cyklus

I øjeblikket gennemfører John Vissing studierne om sukker- og fedtforbrænding

– studier, som har almen interesse.

– Forsøgene med disse patienter fortæller os ikke blot noget om

sygdommen McArdle – de kan sige os noget generelt om, hvordan

kroppen fungerer. Mange mener, at hvis forbrændingen af sukker

bliver hæmmet i musklerne, så forbrænder vi mere fedt. Men det

tror vi ikke. Vi tror, at man for at forbrænde fedt skal have en tilstrømning

af molekyler fra sukkerforbrændingen. Det er den tese,

vi afprøver på McArdle patienterne. De foreløbige undersøgelser

tyder på, at patienterne ikke kan forbrænde mere fedt, selvom de

mangler sukker i musklerne, forklarer John Vissing.

Forsøgene foretages i samarbejde med John Vissings amerikanske

kollega professor Ronald G. Haller fra det Neuromuskulære center

i Dallas i Texas, som sammen med patienterne rejser til Rigshospitalet,

når der skal gennemføres forsøg.

Rigshospitalet er det eneste sted i verden, hvor komplicerede

arbejdsfysiologiske undersøgelser på sjældne muskelpatienter

kombineres med en særlig isotop-teknik. Måling af isotoperne foregår

i Center for Muskelforsknings massespektrometri-laboratorium

for stabile isotoper. Patienterne får sprøjtet en stabil isotop – et

ikke-radioaktivt stof ind i blodbanen – som efterfølgende kan måles

i udåndings- og blodprøver. Komplicerede beregninger gør det derefter

muligt at bestemme fedt- og sukkerforbrændingen.

Der skønnes at være mellem 50-100 patienter med McArdle i Danmark

– ikke alle er diagnosticerede. John Vissing har omkring 20

patienter med sygdommen i behandling på Rigshospitalet. Og de

kan godt blive trætte af at deltage i forsøg. Derfor – og på grund

af samarbejdet med professor Ronald G. Haller – er kredsen af

forsøgsdeltagere udvidet til USA.

www.rigshospitalet.dk

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!