Videnskabelig årsrapport 2005 - Rigshospitalet

Børn fra hele Norden, der rammes af leukæmi, behandles nøjagtigt ens og efter den nyeste
dokumenterede viden. Det har ført til behandlingsresultater på niveau med verdens bedste.
Det skyldes et nordisk samarbejde, som Rigshospitalets deltager i.
Professor Kjeld Schmiegelow, Pædiatrisk Klinik II, Juliane Marie Centret
Nordisk samarbejde
gavner børn med leukæmi
Kræft er næst efter ulykker den hyppigste dødsårsag hos børn. I
Europa rammes hvert år mellem 2000 og 3000 børn under 15 år
af akut lymfoblastær leukæmi, der er den hyppigste kræftform hos
børn. I Danmark er antallet af nye tilfælde omkring 35 årligt. 75-80
procent af børnene overlever takket være betydelige landvindinger
i behandlingen de seneste 30 år. Men mange overlever med alvorlige
bivirkninger på grund af den intensive kræftbehandling. Derfor
er det afgørende, at der konstant forskes i sygdommen, og hvordan
behandlingen kan målrettes børnenes forskellige måder at
reagere på behandlingen på.
– Små patientgrupper skal have lige så gode chancer for helbredelse
som store patientgrupper. For at forbedre behandlingen er det derfor
nødvendigt med et stort antal patienter i videnskabelige undersøgelser.
Det får vi ved at samle vores data fra hele Norden. Dette
samarbejde koordineres af den nordiske børnecancerforening,
NOPHO, som blev etableret i 1981. Dengang var behandlingsresultaterne
ikke særligt gode. Dels blev kun omkring halvdelen af børn
med leukæmi helbredt, dels var der stor forskel på resultaterne i
de fem nordiske lande I dag er overlevelseskurverne lige høje i hele
Norden og blandt verdens bedste, siger professor Kjeld Schmiegelow
fra Rigshospitalets Pædiatriske Klinik II i Juliane Marie Centret.
Målrettet behandling
Rigshospitalet var ansvarlig for den første randomiserede undersøgelse
i regi af det nordiske samarbejde, som blev gennemført i
1992-1998. Undersøgelsen gik ud på at måle børnenes evne til at
omsætte medicinen. Rigshospitalet analyserede koncentrationen af
medicin i 10.000 blodprøver fra ca. 550 børn fra hele Norden.
– Det var det første eksempel på et stort studie med stor effekt.
I dag foretager vi på Rigshospitalet rutinemæssigt bestemmelser
af medicinomsætningen hos alle leukæmiramte børn i Norden, så
behandlingen kan justeres derefter. Foruden kliniske studier laver
vi også analyser af genekspression ved hjælp af de såkaldte microarrays.
Vi har et gen kaldet thiopurinmethyltransferase, forkortet
TPMT, som spiller en vigtig rolle for omsætningen af den lægemiddelgruppe,
der kaldes thiopuriner og er nogle af de vigtigste cellegifte,
som vi anvender i behandlingen. Vi monitorerer også mængden
af restsygdom i knoglemarven undervejs i behandlingen,
forklarer Kjeld Schmiegelow.
I alt er der ti arbejdsgrupper i det nordiske samarbejde, der forsker
i forskellige aspekter af sygdommen og dens behandling. Samarbejdet
foregår på baggrund af en stor fælles database, hvor data
fra samtlige leukæmiramte børn indgår.
– Intet barn bliver helbredt eller dør, uden at vi lærer noget af det.
Imidlertid får vi flere og flere undergrupper af patienter, som vi udvikler
nye behandlingsprotokoller for i kraft af vores fælles forskning
og samarbejde. Vi har således i dag syv forskellige protokoller
for behandling på trods af, at vi årligt kun har 35 nye tilfælde om
året af leukæmi hos børn i Danmark. Set over årene har samarbejdet
forbedret behandlingen på en lang række områder, der hver
for sig kan synes at have mindre betydning, men som samlet har
ført til en betydeligt bedre overlevelse hos børn med leukæmi i
Norden. Behandlingen er heller ikke længere afhængig af, hvor
diagnosen stilles – om det er på Bornholm, på Grønland, i Tromsø
eller Helsinki, slutter Kjeld Schmiegelow.
www.rigshospitalet.dk
15