Videnskabelig årsrapport 2005 - Rigshospitalet

Imp er det engelske ord for en lille djævel. Professor i molekylærbiologi Finn Cilius Nielsen har
døbt nogle proteiner, der har betydning for udviklingen af fostre, for henholdsvis IMP1, 2 og 3.
Sammen med italienske forskere klarlægges proteinernes rolle i centralnervesystemet samt
i forbindelse med kræft.
Italiensk-dansk forskning i
fostres og organers udvikling
Sporefrøer, der mangler et IMP3 lignende protein udvikler misdannelser
i hjerne og rygmarv. Mus, hvor man ligeledes fjerner
det ene af de tre proteiner bliver til dværge, og de dør hyppigere
i fostertilstanden og får en mangelfuld udvikling af mavetarmsystemet.
Og så optræder IMP’erne i stor mængde i centralnervesystemet
i fostertilstanden. Senere i livet optræder de ikke
i normalt væv. Det gør de til gengæld i kræfttumorer, hvor de
tilsyneladende er medvirkende til, at kræften spreder sig.
De foreløbige resultater af forskningen i en nyligt identificeret
gruppe af proteiner peger i mange retninger. Og der venter mange
års forskning endnu, før proteinernes funktion er klarlagt. Men
professor Finn Cilius Nielsen fra Klinisk Biokemisk Afdeling i
Diagnostisk Center på Rigshospitalet, lektor Jan Christiansen
fra Biokemisk Institut på Københavns Universitet og gruppeleder
Liliana Minichiello fra European Molecular Biology Laboratory
(EMBL) i Rom arbejder på højtryk sammen om at få kortlagt
IMP’ernes betydning.
– I snart 20 år har jeg arbejdet med en insulinlignende vækstfaktor
ved navn IGF2, som har betydning for, om et foster får den
rette størrelse. Undervejs i forskningen fandt vi IMP proteinerne,
som bandt på IGF2 mesenger RNA. Ved en speciel metode oprensede
vi den ukendte faktor fra cellerne, klonede og karakteriserede
den biokemisk. Det viste sig, at der var tale om tre proteiner
i familie, som vi valgte at kalde IMP1, 2 og 3. Proteinernes navn
kom, fordi man antog, at mus, hvor IMP’erne blev inaktiveret,
ville blive til dværge, fortæller Finn Cilius Nielsen.
Samarbejde sparer tid
Finn Cilius Nielsen og hans samarbejdspartnere identificerede
IMP’erne i 1998. Siden har de interesseret sig for, hvad IMP’erne
gør i levende celler, og hvad de betyder for organismen i levende
mus. Derfor har forskerne udviklet knock-out og knock-in mus,
hvor genet for proteinet henholdsvis er blevet enten fjernet eller
overudtrykt. Disse studier er i gang på Rigshospitalet og på
EMBL i Rom.
– Vi fandt på et tidligt tidspunkt, at IMP’erne bliver udtrykt i høje
niveauer i centralnervesystemet (CNS), og vi har for nyligt set, at
når to af IMPerne fjernes, fører det til skader i CNS. Vi har konstateret
defekter i bag- og forhjernen og en mangelfuld lukning af
rygmarvskanalen. Undersøgelserne af musenes nervesystem
foregår i nært samarbejde med Liliana Minichiello og hendes
team på EMBL, der er eksperter i denne type forskning.