Videnskabelig Ã¥rsrapport 2005 - Rigshospitalet

More documents

Recommendations

Info

Professor, overlæge Henrik Kehlet, Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, Juliane Marie Centret Smerter kan være både akutte og kroniske, skyldes forskellige gener og personligheder, og hver type operation kræver sin smertebehandling. Det har ført til bestandig ny forskning mellem Rigshospitalets smerteprofessor Henrik Kehlet og en række internationale forskere. Smerteforskning på verdenskortet Edinburgh, Maastricht, Tromsø, Århus, Dallas, Boston, Sydney, Stockholm......Verdenskortet må i brug for at trække linjerne fra Rigshospitalets Enhed for Kirurgisk Patofysiologi i Juliane Marie Centret til rækken af universiteter og hospitaler rundt i verden, hvis forskere professor og overlæge Henrik Kehlet samarbejder med. Og Wisconsin – The University – ikke at forglemme. Det står der på Henrik Kehlets kaffekop. Ligesom den grævling, der pryder koppen, har Henrik Kehlet igennem de seneste 15 år gravet sig ned i accelererede operationsforløb, og efterhånden har hans gangsystemer forgrenet sig til hele verden og ledt ham til andre internationalt anerkendte forskere i forsøg på at løse smertens gåde. – Det simple spørgsmål er jo, hvorfor man ikke bliver rask en time efter en operation? Når vi fjerner eller skifter noget sygt ud, hvorfor får patienterne så smerter bagefter, der endda kan blive kroniske? Disse spørgsmål gav mig afsættet til at forske i såvel smerter som andre faktorer, der hæmmer tidlig rehabilitering efter en i øvrigt vellykket operation, forklarer Henrik Kehlet. Således blev smerteforskningen hurtigt kædet sammen med de i dag worldwide udbredte accelererede patientforløb, som Henrik Kehlet er ophavsmand til. For hvis blot patienterne blev smertefri, så kunne de vel også hurtigere komme på benene og ud af hospitalet, mente Henrik Kehlet. – Jeg var naiv dengang at tro sådan. For selvom patienterne måske nok blev smertefri, kørte resten af behandlingen efter traditionerne. Patienterne kom ikke hurtigt fri af rør og slanger, og der var og er stadig problemer med tarm-, lunge- og hjertefunktion hos nogle patienter samt med væskebalancen hos andre. Så patienterne bliver ikke nødvendigvis hurtigere rehabiliteret, fordi de bliver smertefri. Klar arbejdsdeling Nye forskningsområder er derfor affødt af det oprindelige forskningsprojekt. Og de bliver alle afdækket af Henrik Kehlet og hans otte personer store forskergruppe på Rigshospitalet i samarbejde med forskere fra hele verden. – Vi planlægger forskningen sammen og når hurtigere frem til løsninger til gavn for patienterne. Vores hotteste forskningsområde i øjeblikket er kroniske smerter efter operation. Efter helt almindelige operationer kan der opstår kroniske smerter hos 10-50 procent af patienterne. Det er et enormt problem. Vi vil derfor gerne før en operation kunne identificere, hvilke patienter der er i risiko for at udvikle kroniske smerter, siger Henrik Kehlet. Det sker i samarbejde med professor Troels Staehelin Jensen fra Dansk Smerteforskningscenter ved Århus Universitetshospital, som er en af de førende indenfor kroniske nervesmerter, samt professor Clifford J. Woolf fra Massachusetts General Hospital and Harvard Medical School i USA. Clifford J. Woolf studerer mekanismerne bag smerter i eksperimentelle dyreforsøg. Professor Clifford J. Woolf: – Vi arbejder med at identificere specifikke gener, som kan føre til smerter. Målet er, at vi kan anvende disse gener som et diagnostisk redskab til at forudsige, hvilke patienter, der vil få kroniske smerter efter operation og dermed også forhåbentligt kunne forebygge smerterne. Her i USA arbejder vi således med på genniveau at identificere, hvem der er i risiko – i Danmark anvender og afprøver Henrik Kehlet den viden i kliniske studier, der forhåbentligt kan føre til nye måder at håndtere smerter på. Henrik Kehlet er således i gang med et klinisk forsøg med 300 patienter, der opereres for brok på Hørsholm Sygehus. Patienterne bliver før operationen testet for de smertegener, som Clifford 12
Boston Tromsø Edinburgh Århus Sydney Maastricht Stockholm Wisconsin Dallas Woolf og andre har identificeret. Samtidig får patienterne påført en minibrandskade på låret og får målt deres oplevelse af smerte på låret samt lokaliseret deres smertedannelse i hjernen ved hjælp af MR-skanning. Endelig gennemgår patienterne en personlighedstest. – Det er første gang nogensinde, at patienter bliver testet så detaljeret inden en operation. Hvis vi kan identificere, hvem der vil få kroniske smerter, kan vi dernæst forske i, hvordan vi kan forebygge smerterne. Det kan få betydning for patienter med alle typer kroniske smerter – f.eks. ved ondt i ryggen, forklarer Henrik Kehlet. Foruden samarbejdspartnerne i USA og Århus, deltager flere af Rigshospitalets øvrige professorer i projektet om kroniske smerter efter operation. Det gælder Liselotte Højgaard fra Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Gitte Moos Knudsen fra Neurobiologisk Forskningsenhed og Finn Cilius fra Laboratorium for Molekylær Genetik. Hurtige resultater Det var Clifford J. Woolf, der kontaktede Henrik Kehlet. Han ville gerne have Kehlet til at gennemføre nogle kliniske forsøg, hvor den grundviden, som Woolf havde opnået i kraft af eksperimentelle forsøg, blev anvendt. På samme vis har andre forskere i USA kontaktet Rigshospitalets smerteprofessor for at få ham til at afprøve et stof fra den røde chili ved navn capsaicin som smertestillende middel. – Stoffet lammer nogle få smertefibre selektivt. Stoffet er afprøvet på rotter i USA, hvorefter vi er blevet spurgt, om vi vil afprøve det i et klinisk forsøg. Vi har 40 patienter med i forsøget, hvor vi putter stoffet direkte ned i operationssåret – altså under bedøvelse, for det gør kortvarigt vanvittigt ondt – hvorefter stoffet lammer smertefibrene i et par uger. Resultaterne er endnu ikke gjort op, men hvis det virker på mennesker, som det virker på dyr, så er det genialt, siger Henrik Kehlet, der også samarbejder med forskere i Sydney om at anvende andre lokalbedøvende metoder direkte i operationssår, inden der syes sammen. Et andet nyt forskningsområde er patienternes væskebalance under operationer. Det forskningsprojekt skal udføres sammen med professor Niels H. Secher fra Anæstesi- og Operationsklinikken på Rigshospitalets Abdominalcenter og forskningsgrupper fra både USA, England, Schweiz og Sverige. – Én forskningsgruppe kan ikke nå at lave det hele. Det vil tage for lang tid at nå frem til resultaterne. Væskeprojektet vil forløbe over de næste fire til fem år, hvor vi skal afprøve forskellige typer væsker ved forskellige typer operationer i en lang række kliniske forsøg i fem lande, siger Henrik Kehlet og slutter: – Det er meget givende at deltage i projekter, hvor både anæstesilæger og kirurger arbejder sammen. Det samme gælder dyreeksperimentelle forskere versus kliniske forskere. Der opstår en produktiv synergi. Det fører til flere input og til større chancer for at finde løsninger på problemerne til gavn for patienterne. www.rigshospitalet.dk 13
Page 1 and 2: 05 Videnskabelig årsrapport Køben
Page 3 and 4: Forord Rigshospitalet er Danmarks a
Page 5 and 6: hans forskerteam, som i 2005 talte
Page 7 and 8: - Vi arbejder meget sammen og lære
Page 9 and 10: London København Berlin Elisabeth
Page 11: Patienter med en sjælden kronisk m
Page 15 and 16: Børn fra hele Norden, der rammes a
Page 17 and 18: Figur 1 Eksterne forskningsmidler f
Page 19: Forskningskommunikationsprisen 2005
Page 22 and 23: London Rom Berlin 05 Blegdamsvej 9
Page 24 and 25: Indholdsfortegnelse Vaskulær og al
Page 26 and 27: Abdominalcentret Viral load is a ne
Page 28 and 29: Abdominalcentret Nefro-endokrinolog
Page 30 and 31: Diagnostisk Center Diagnostisk Cent
Page 32 and 33: Diagnostisk Center intramyocardial
Page 34 and 35: Diagnostisk Center Inflammopharmaco
Page 36 and 37: Diagnostisk Center Cellulær terapi
Page 38 and 39: Diagnostisk Center Ph.d. Lin Zhai L
Page 40 and 41: Diagnostisk Center Universitet, Det
Page 42 and 43: Diagnostisk Center lymphomas. Blood
Page 44 and 45: Finsencentret CMRC. De publikatione
Page 46 and 47: Finsencentret Plomgaard P, Keller P
Page 48 and 49: Finsencentret Zimbabwe: Implication
Page 50 and 51: Finsencentret Ph.d.-studerende Char
Page 52 and 53: Finsencentret thrombocytopenic purp
Page 54 and 55: Finsencentret Cand.vet., ph.d. Anne
Page 56 and 57: Hjertecentret Hjertecentret Medicin
Page 58 and 59: Hjertecentret Ripa RS, Wang Y, Jør
Page 60 and 61: Hjertecentret or both. N Engl J Med
Page 62 and 63:
HovedOrtoCentret HovedOrtoCentret A
Page 64 and 65:
HovedOrtoCentret Klausen TL, Chaker
Page 66 and 67:
HovedOrtoCentret Praktisk Lægegern
Page 68 and 69:
Juliane Marie Centret Juliane Marie
Page 70 and 71:
Juliane Marie Centret Andre forsker
Page 72 and 73:
Juliane Marie Centret Sequential FI
Page 74 and 75:
Juliane Marie Centret Dimensional p
Page 76 and 77:
Juliane Marie Centret ved Københav
Page 78 and 79:
Juliane Marie Centret Overlæge Len
Page 80 and 81:
Neurocentret Neurokirurgisk Klinik
Page 82 and 83:
Neurocentret Cand.med. Vibe Frøkj
Page 84 and 85:
Neurocentret B. Medforfatter fra fo
Page 86 and 87:
Neurocentret Thomsen AF, Kvist TK,
Page 88 and 89:
Det Nordiske Cochrane Center Health
Page 90:
Universitetshospitalernes Center fo
show all

Videnskabelig Ã¥rsrapport 2005 - Rigshospitalet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?