Videnskabelig årsrapport 2005 - Rigshospitalet

Professor, overlæge Henrik Kehlet, Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, Juliane Marie Centret
Smerter kan være både akutte og kroniske, skyldes forskellige gener og personligheder,
og hver type operation kræver sin smertebehandling. Det har ført til bestandig ny forskning
mellem Rigshospitalets smerteprofessor Henrik Kehlet og en række internationale forskere.
Smerteforskning på verdenskortet
Edinburgh, Maastricht, Tromsø, Århus, Dallas, Boston, Sydney,
Stockholm......Verdenskortet må i brug for at trække linjerne fra
Rigshospitalets Enhed for Kirurgisk Patofysiologi i Juliane Marie
Centret til rækken af universiteter og hospitaler rundt i verden, hvis
forskere professor og overlæge Henrik Kehlet samarbejder med.
Og Wisconsin – The University – ikke at forglemme. Det står der
på Henrik Kehlets kaffekop. Ligesom den grævling, der pryder
koppen, har Henrik Kehlet igennem de seneste 15 år gravet sig
ned i accelererede operationsforløb, og efterhånden har hans
gangsystemer forgrenet sig til hele verden og ledt ham til andre
internationalt anerkendte forskere i forsøg på at løse smertens
gåde.
– Det simple spørgsmål er jo, hvorfor man ikke bliver rask en
time efter en operation? Når vi fjerner eller skifter noget sygt ud,
hvorfor får patienterne så smerter bagefter, der endda kan blive
kroniske? Disse spørgsmål gav mig afsættet til at forske i såvel
smerter som andre faktorer, der hæmmer tidlig rehabilitering
efter en i øvrigt vellykket operation, forklarer Henrik Kehlet.
Således blev smerteforskningen hurtigt kædet sammen med de
i dag worldwide udbredte accelererede patientforløb, som Henrik
Kehlet er ophavsmand til. For hvis blot patienterne blev smertefri,
så kunne de vel også hurtigere komme på benene og ud af hospitalet,
mente Henrik Kehlet.
– Jeg var naiv dengang at tro sådan. For selvom patienterne
måske nok blev smertefri, kørte resten af behandlingen efter
traditionerne. Patienterne kom ikke hurtigt fri af rør og slanger,
og der var og er stadig problemer med tarm-, lunge- og hjertefunktion
hos nogle patienter samt med væskebalancen hos andre.
Så patienterne bliver ikke nødvendigvis hurtigere rehabiliteret,
fordi de bliver smertefri.
Klar arbejdsdeling
Nye forskningsområder er derfor affødt af det oprindelige forskningsprojekt.
Og de bliver alle afdækket af Henrik Kehlet og hans
otte personer store forskergruppe på Rigshospitalet i samarbejde
med forskere fra hele verden.
– Vi planlægger forskningen sammen og når hurtigere frem til løsninger
til gavn for patienterne. Vores hotteste forskningsområde i
øjeblikket er kroniske smerter efter operation. Efter helt almindelige
operationer kan der opstår kroniske smerter hos 10-50 procent
af patienterne. Det er et enormt problem. Vi vil derfor gerne før
en operation kunne identificere, hvilke patienter der er i risiko for
at udvikle kroniske smerter, siger Henrik Kehlet.
Det sker i samarbejde med professor Troels Staehelin Jensen
fra Dansk Smerteforskningscenter ved Århus Universitetshospital,
som er en af de førende indenfor kroniske nervesmerter, samt
professor Clifford J. Woolf fra Massachusetts General Hospital
and Harvard Medical School i USA. Clifford J. Woolf studerer
mekanismerne bag smerter i eksperimentelle dyreforsøg.
Professor Clifford J. Woolf:
– Vi arbejder med at identificere specifikke gener, som kan føre
til smerter. Målet er, at vi kan anvende disse gener som et diagnostisk
redskab til at forudsige, hvilke patienter, der vil få kroniske
smerter efter operation og dermed også forhåbentligt kunne
forebygge smerterne. Her i USA arbejder vi således med på genniveau
at identificere, hvem der er i risiko – i Danmark anvender
og afprøver Henrik Kehlet den viden i kliniske studier, der forhåbentligt
kan føre til nye måder at håndtere smerter på.
Henrik Kehlet er således i gang med et klinisk forsøg med 300
patienter, der opereres for brok på Hørsholm Sygehus. Patienterne
bliver før operationen testet for de smertegener, som Clifford
12