11.04.2014 Views

Læring i praksis - TeLearn

Læring i praksis - TeLearn

Læring i praksis - TeLearn

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

12.3. Vores generelle kropslige forståelsespotentiale

Igennem analysen af afhandlingens tre hovedeksempler argumenteres der for vores

kropslige eksistens’ erkendelsesmæssige potentiale i forbindelse med tilgangen til nye felter.

På det almene plan påvises det, hvorledes vores kropslighed gør nye felter forståelige i kraft

af sin generelle ’affordance’-strukturering og laden mening træde frem. I de konkrete

eksempler fremtræder nye situationer herigennem konkret meningsfulde for aktøren i

relation til aspekter som fare, dødelighed, behov for støtte og omsorg og i relation til

kropslige erfaringer som tyngde, hastighed, kraftpåvirkning m.m.

Med ’vores generelle kropslige forståelsespotentiale’ sigter jeg til dét, jeg i afsnit 6.4. kaldte

’et perspektiv, som vores kropslige eksistens giver os på den konkrete situation’. Jeg hævdede

der, at det var dette kropslige perspektiv, der gav verden sin generelle ’affordance’-

strukturering 337 . Her, hvor nærværende kapitels fokus er på betydningen af

kropsskemamæssigt inkorporeret viden i forbindelse med tilgangen til nye felter på baggrund/i

lyset af mere kendte, finder jeg det imidlertid på sin plads at pointere erkendelsespotentialet

i dette kropslige perspektiv gennem den valgte betegnelse. I forhold til det allerede

sagte i afsnit 6.4., der var et led i en generelt redegørelse for kroppens rolle som struktur-

og meningsgiver, udgør dette og næste afsnit en mere specifik anvendelse af disse pointer

på spørgsmålet om tilgangen til nye felter.

I dette afsnit vil jeg således påvise og diskutere det generelle kropslige forståelsespotentiale

i afhandlingens tre hovedeksempler på et alment plan, hvorefter jeg i næste afsnit med

de samme tre hovedeksempler vil diskutere, hvordan forståelsespotentialet mere specifikt

kan spille ind i transformationen af viden i praksis fra et felt til et andet. Herigennem vil jeg

belyse dets rolle i forbindelse med i-spil-sættelsen af handle- og tænkemåder fra kendte områder

på nye.

Ved et ’generelt kropsligt forståelsespotentiale’ forstår jeg muligheden for at give mening

til, lade mening træde frem ved, give struktur til, se gestalter i; kort sagt forstå (aspekter

af) situationer på baggrund af og relateret til vores kropslighed og de handlemuligheder,

denne kropslighed socialt, personligt, biologisk-fysiologisk set giver os. Det generelle

kropslige forståelsespotentiale modsvares af den generelle ’affordance’-strukturering, der

får situationen såvel som konkrete ting, fænomener og forhold i den, til at fremstå meningsfuldt-handlingsfordrende.

Konkret kommer ’affordance’-struktureringen og det dertil knyttede

kropslige forståelsespotentiale for novicebilisten til udtryk i den måde, en given trafiksituation

fremstår som eksempelvis farlig, uoverskuelig, uhåndterlig, som fordrende hjælp

fra kørelæreren; eller måske i stedet som relativt fredelig, overskuelig og håndterlig for no-

337 Den mere specifikke relevansstrukturering får situationen på baggrund af den generelle ’affordance’-strukturering i

relation til den konkrete aktivitet. Jf. afsnit 6.4.

307

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!