VALITETSRAPPORT - Aarhus.dk

K VALITETSRAPPORT 

DAGTILBUD 

2008 

DELRAPPORT 

Dagtilbud Lystrup 

Dagtilbud nr. 306 

Århus Kommune 

Børn og Unge

Indledning ..................................................................................................................2 

Kort om kvalitetsrapporten for 2008.............................................................................2 

Delrapportens indhold og opbygning ............................................................................2 

Oplysninger om effekt...................................................................................................4 

Dagtilbudets egen vurdering af effekten af dagtilbudets indsatser.....................................4 

Læring og udvikling ...................................................................................................4 

Rummelighed ...........................................................................................................5 

Trivsel og sundhed ....................................................................................................6 

Forældresamarbejde ..................................................................................................6 

Oplysninger om ressourcer ............................................................................................8 

Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen.....................................8 

Børnedemografien for dagtilbudets anvisningsdistrikt .....................................................8 

Dagtilbudets sammensætning .....................................................................................8 

Børnetal...................................................................................................................9 

Fordelingen af børnene............................................................................................. 10 

Dagtilbudets medarbejdere....................................................................................... 11 

Økonomi ................................................................................................................ 13 

Fysiske rammer ...................................................................................................... 14 

De æstetiske rammer .............................................................................................. 16 

Oplysninger om organisation........................................................................................ 18 

Dagtilbudets sammenfattende vurdering af organisering ............................................... 18 

Dagtilbudets sprogvejleder(e) ................................................................................... 18 

Respekt for grænser ................................................................................................ 18 

Arbejdsmiljø ........................................................................................................... 19 

Oplysninger om ydelser............................................................................................... 20 

Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ydelser ...................................................... 20 

Handleplaner .......................................................................................................... 20 

Sprog .................................................................................................................... 20 

Det psykiske børnemiljø ........................................................................................... 22 

Forældretilfredshed.................................................................................................. 22 

Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten ................................................ 23 

1

Indledning 

Kort om kvalitetsrapporten for 2008 

Denne rapport er en del af 1. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i 

Århus Kommune. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbudene og forvaltningen 

i sommeren/efteråret 2008 med Videncenter for Pædagogisk Udvikling som ansvarlig. 

Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, 

dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler 

såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret 

2008. 

Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. 

juni 2007. Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende 

redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst 

mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten 

er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. 

Delrapportens indhold og opbygning 

Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel 

ROYE, som er illustreret nedenfor. 

Ydre vilkår 

(ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) 

Grundlag og strategi 

(ex. Børn og Unge politikken) 

Udviklingsplanens strategier 

Strategi for ledelse 

Strategi for personale 

Strategi for organisering 

Strategi for drift 

Strategi for læring og udvikling 

Strategi for rummelighed 

Strategi for trivsel og sundhed 

Strategi for forældresamarbejde 

Ressourcer Organisation Ydelser Effekt 

Resultater og kommunikation 

Strategi for Kommunikation 

Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra 

venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for 

brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i 

virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen 

2

konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, 

der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. 

Af hensyn til læsevenligheden er effekt-afsnittet præsenteret først, og herefter følger oplysningerne 

om ressourcer, organisation og ydelser. 

3

Ressourcer Organisation 

Ydelser Effekt 

Oplysninger om effekt 

Dagtilbudets egen vurdering af effekten af dagtilbudets indsatser 

Beskrivelse og vurdering af effekten af dagtilbudets indsatser foretaget af dagtilbudslederen 

– evt. i samarbejde med det øvrige ledelsesteam. 

Ingen tvivl om at de fælles tiltag så som uddannelse af resourcer personer og overordnede 

strategi for handleplaner og evaluering højner det faglige niveau. 4 meget velfungerende 

afdelinger, med positive, aktive og faglige dygtige personaler. 

Børnene er glade og udvikler sig på bedste vis. 

Oplever en generel stor forældretilfredshed. i det hele taget et velfungerende dagtilbud i 

stadig udvikling. 

Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten 

Læring og udvikling 

For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for 2008: 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn 

og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle 

kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver 

rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. 

Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at 

opnå et højt fagligt niveau 

Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal stimuleres til at udvikle selvstændighed, samarbejdsevne, kreativitet og 

lyst til at lære 

Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb 

og deltage aktivt i samfundet 

Forældretilfredshed 

Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der er ’tilfredse’ eller 

’meget tilfredse’ med dagtilbudets evne til…: 

Dagtilbudet 

2008 

Kommunen* 

2008 

…at stimulere børnenes lyst til at lære 66,9 % 70,7 % 

…at udvikle børnenes sociale kompetencer 73,5 % 75,9 % 

Kilde: ’Brugertilfredshedsundersøgelse 2007’, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbudet: 67,3 % 

* Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbudene. 

4



Rummelighed 

For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål: 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt 

og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed 

samt indgå i forpligtende fællesskaber. 

Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer 

samt tage ansvar for sig selv og andre 

Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige (inkluderende) tilbud, der tager udgangspunkt 

i den enkeltes ressourcer og behov 

Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer 

Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der ’i nogen grad’ eller 

’i høj grad’ mener, at dagtilbudet bidrager til, at barnet bliver i 

stand til…: 

Dagtilbudet 

2008 

Kommunen* 

2008 

…at respektere andres holdninger 90,2 % 91,0 % 

…at forstå egne og andres livsformer og kulturer 81,1 % 77,8 % 



Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning 

Andelen af forældre til børn i dagtilbudet, der ’i nogen grad’ eller 

’i høj grad’ mener… 

Dagtilbudet 

2008 

Kommunen* 

2008 

…at dagtilbudet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning 82,7 % 85,2 % 



Det psykiske børnemiljø 

Det psykiske børnemiljø omhandler den mentale tilstand og de relationer og sammenhænge, 

børnene indgår i, og som de samtidig er medskabere af sammen med de voksne. Når der i 

nedenstående tales om ’barnet’ eller ’børnene’, så menes hermed ’Det generaliserede barn” i 

den vurderede afdeling. 

Antal afdelinger i dagtilbudet, der har vurderet, at nedenstående 

udsagn er: 

I orden Problem Ikke 

relevant 

Det enkelte barn oplever sig som én, der hører til i fællesskabet 

3 0 0 

Klimaet blandt børnene er præget af et ligeværdigt fællesskab, 

nærhed og tryghed 

3 0 0 

Børnene viser omsorg og tolerance overfor hinanden 3 0 0 

Børnene respekterer hinandens oplevelser og holdninger 3 0 0 

Kilde: ’Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune 2008’, UdviklingsForum I/S. Opgørelsen 

er eksklusiv dagplejeafdelingerne. Har dagtilbudet en dagplejeafdeling, er en oversigt over dagplejernes besvarelser 

vedhæftet som bilag. Dette gør sig dog kun gældende, hvis der er over 4 dagplejere, der har besvaret børnemiljøvurdering, 

da oplysningerne ellers vil være kategoriseret som personhenførbare. 

5



Børn med handicap 

Børn med handicap er generelt inkluderet i fællesskabet 

I orden 

Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: har en spids kompetent afdeling på dette område. Der bliver lavet et 

meget flot stykke arbejde på dette felt. 


Trivsel og sundhed 

For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål: 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd 

for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med 

mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. 

Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd 

Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner 

Forældretilfredshed med trivsel 


’meget tilfredse’ med… 

Dagtilbudet 

2008 

Kommunen* 

2008 

…dagtilbudets evne til at skabe trivsel. 83,6 % 77,9 % 



Forældresamarbejde 

For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål: 

Magistratsafdelingen for Børn Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for 

medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. 

Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud 

6



Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbudet 



Dagtilbud 

2008 

Kommunen* 

2008 

…den daglige kontakt til personalet 72,4 % 67,7 % 

…inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbudet 54,5 % 65,7 % 



Generel forældretilfredshed 



Dagtilbudet 

2008 

Kommunen* 

2008 

…dagtilbudet alt i alt 81,5 % 76,2 % 



7



Oplysninger om ressourcer 

Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen 

Beskrivelse og vurdering af dagtilbudets ressourcegrundlag foretaget af dagtilbudslederen 


Særlig fokus på at uddanne resource personer til gavn for hele Dagtilbudet. Sprog- SUSpraktik-motorik. 

Tænker i fælles resourcer og udnyttelse af dette på alle niveauer. 

Alle afdelinger bidrager, og ønsker at indgå i et tæt og udviklende samarbejde til gavn for hele 

dagtilbudet. Se i øvrigt vores udviklingsplan. 


Børnedemografien for dagtilbudets anvisningsdistrikt 

Dagtilbudet 

2008 

Kommunen 

2008 

Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet 399 - 

Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet 483 - 

Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 92,7 % 90,1 % 

Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet 

i eget anvisningsdistrikt 

86,3 % 75,5 % 

Opgjort pr. 1/1 2008. 

* Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige 

blandt de indskrevne i dagtilbudene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt 

er, og i visse tilfælde endog overstige 100%. 

Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden 

etnisk herkomst end dansk* 

Opgjort pr. 1/1 2008. 

* Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. 

Dagtilbud 

2008 

Kommunen 

2008 

5,6 % 18,2 % 

Dagtilbudets sammensætning 

Antal afdelinger i dagtilbudet 5 

Opgjort pr. 1/1 2008 

8



Børnetal 

Den løbende indskrivning 

Nedenstående graf illustrerer den løbende indskrivning i dagtilbudet for hele 2008. Grafen giver 

et billede af de udsving i børnetal, som dagtilbudet løbende skal tilpasse sine ydelser og 

organisering efter. 

Den løbende indskrivning 

300 

Antal børn 

250 

200 

150 

100 

11 16 17 18 24 26 30 

125 126 130 133 128 135 131 122 

3 

1 3 6 10 

132 135 134 134 

6- år 

3-5 år 

0-2 år 

50 

90 91 90 87 87 79 77 78 90 92 89 90 

0 

1. januar 

1. februar 

1. marts 

1. april 

1. maj 

1. juni 

1. juli 

1. august 

1. september 

1. oktober 

1. november 

1. december 

Opgørelsestidspunkt 

Børn fra andre anvisningsdistrikter 

Andel af dagtilbudets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet 11,5 % 


Tosprogede børn 

Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved 

mødet med det omgivende samfund lærer dansk. 

Dagtilbud 

2008 

Kommunen 

2008 

Antal tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 0-2 år 4 967 

Andel tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 0-2 år* 4,4 % 13,9 % 

Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: 

Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1 2008. 

* Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbudets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn 

i dagtilbudet pr. 1/1 2008. 

9



Dagtilbud 

2008 

Kommunen 

2008 

Antal tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 3-6 år 7 1958 

Andel tosprogede børn i dagtilbudet i alderen 3-6 år* 5,1 % 19,2 % 


Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1 2008. 

* Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbudets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn 

i dagtilbudet pr. 1/1 2008. 

Børn med handicap 

Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbudet 12,1 

Opgjort for perioden 1/1-31/12 2008 

Fordelingen af børnene 

Fordeling af børn på moduler 

Andel af børn i alderen ½-2 

år der er indskrevet 

Andel af børn i alderen 3-5 

år der er indskrevet 

25 

timer 

Dagtilbudet 

35 45 

timer timer 

52 

timer 

25 

timer 

Kommunen* 

35 45 

timer timer 

52 

timer 

13,3% 20,0% 66,7% 0,0% 3,4% 16,4% 75,8% 4,4% 

1,5% 11,3% 83,5% 3,8% 1,4% 11,3% 79,1% 8,2% 

Modultallene er opgjort pr. 1/1 2008. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet 

i dagplejen. 

* Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. 

Børn i dagpleje 

Andel af dagtilbudets børn, der bliver passet i dagpleje 34,1 % 


Børn pr. medarbejder 

Dagtilbud 

2008 

Kommunen 

2008 

Antal børn pr. fuldtidsstilling i dagtilbudet* 3,4 4,1 

* Såvel børnetal som fuldtidsstillinger er opgjort som gennemsnit for hele året. Børnetallet er opgjort på baggrund af 

den løbende indskrivning. Antal medarbejdere er opgjort på baggrund af et udtræk fra lønsystemet, således at et helt 

år indgår. Opgørelsen er ikke foretaget for de dagtilbud, som selv er lønførende, da oplysninger om antal fuldtidsstillinger 

ikke har været tilgængelige. 

10



Dagtilbudets medarbejdere 

Medarbejdernes kompetencer 

Som led i tilsynet med dagtilbudene skal det sikres, at personalet har de nødvendige kvalifikationer 

til at varetage de opgaver, der ligger i tilbuddene. Til at belyse dette, er der indhentet 

oplysninger i såvel forvaltning som det enkelte dagtilbud. Oplysningerne fra dagtilbudene bygger 

på besvarelse af spørgeskemaer sendt til henholdsvis dagtilbudets ledelse og til medarbejderne. 

Spørgeskemaundersøgelsen har fundet sted i perioden 6. januar til 30. januar 2009. 

Spørgsmål stillet til medarbejderne: 

I hvilken grad besidder DU faglige og personlige kompetencer, der giver børnene muligheder for at deltage 

i aktiviteter, der understøtter følgende: 

Spørgsmål 1: Børnenes alsidige kompetencer 

Herunder sociale og kulturelle erfaringer, evner til at deltage og være medskaber af grupper og 

fælles kulturer, personlige kompetencer, selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, 

stillingtagen, motivation og vedholdenhed. 

Spørgsmål 2: Børnenes sociale kompetencer 

Herunder fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i 

sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier, at være nysgerrigt udforskende. 

Spørgsmål 3: Børnenes sproglige udvikling 

Herunder kontakt og kommunikation, ordforråd, udtale, korrekt sprog, at give udtryk for sig 

selv, legeskrivning, rim og remser, brugen af sprog til problemløsning. 

Spørgsmål 4: Krop og bevægelse 

Herunder sanselighed, krop og bevægelse som grundlag for kommunikation og samarbejde, 

sundhed, ernæring, fysiske aktiviteter, beherskelse og praktisering af fin- og grovmotoriske 

bevægelser. 

Spørgsmål 5: Børnenes forståelse for natur og naturfænomener 

Herunder brugen af naturen som rum for leg, sanseoplevelser og bevægelse, respekt og kendskab 

om naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som 

vægt, form og antal, årsag, virkning og sammenhænge. 

Spørgsmål 6: Børnenes kulturelle udtryksformer og værdier 

Herunder kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, lyst og begejstring, brug 

af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v., dagtilbuddets egen kultur. 

Nedenstående graf illustrerer fordelingen af medarbejdernes besvarelser af ovenstående 

spørgsmål. Spørgsmålene er blevet stillet til alle medarbejdere med daglig pædagogisk 

kontakt til børnene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er blevet spurgt til, 

hvilke kompetencer medarbejderen besidder, ikke i hvilket omfang de anvendes. Samtidig 

har det vist sig, at andelen af besvarede spørgeskemaer varierer fra dagtilbud til dagtilbud, 

hvorfor grafen ikke nødvendigvis giver det fulde billede af dagtilbudets kompetencesammensætning. 

11



Medarbejdernes oplevelse af egne kompetencer 

100% 

90% 

20% 17% 16% 13% 11% 9% 

Procent 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

33% 

41% 

41% 

51% 

39% 27% 

43% 

37% 

30% 

41% 

30% 

52% 

I højeste grad 

I meget høj grad 

I høj grad 

I mellem grad 

I lav grad 

I meget lav grad 

Ingen grad 

10% 

0% 

7% 

0% 0% 2% 

4% 0% 2% 

7% 

0% 

15% 

0% 2% 

9% 

0% 

Spm. 1 Spm. 2 Spm. 3 Spm. 4 Spm. 5 Spm. 6 

Spørgsmål 

Dagtilbud 

2008 

Kommunen 

2008 

Andel uddannede pædagoger* 40,4 % 53,2 % 

Opgjort pr. 1/1 2008. Opgjort på baggrund af udtræk fra løn af antal uddannede pædagoger og antal fuldtidsansatte 

medarbejdere i dagtilbudet. Antal uddannede er opgjort efter lønklassen 1 6001 og 1 6203 (Reglementansatte). Pædagogstuderende 

er frasorteret. 

* Det er væsentligt at være opmærksom på, at andelen af uddannede pædagoger ofte vil være lavere i dagtilbud med 

dagplejeafdelinger end i dagtilbud uden. Dette skyldes, at dagplejerne sjældent er uddannet som pædagoger. 

Antal medarbejdere i dagtilbudet med en efter- og videreuddannelse* 8 



* Med efter- og videreuddannelse menes adgangsgivende uddannelse med faglig relevans for det pædagogiske arbejde. 

Her tænkes blandt andet på diplom, master, phd. o.l. 

Har dagtilbudet en uddannet sprogvejleder?* 

Ja 

Antal sprogpædagoger i dagtilbudet** 5 



* Sprogvejlederne uddannes via to fagmoduler på VIA University College. Sprogvejledernes rolle er bl.a. at rådgive og 

vejlede pædagogerne i arbejdet med at udføre sprogvurderingen og sprogscreeningen, samle op og eventuelt lave en 

handleplan - samt give deres kolleger gode råd til vejledning af forældrene. 

** Sprogpædagogen er udpeget lokalt i det enkelte dagtilbud eller afdeling til at have særligt fokus på sprog. Sprogpædagogen 

og sprogvejlederen kan være en og samme person. 

12



Medarbejdernes sygefravær 

Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer 

weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, 

så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. 

Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med 

den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, 

så er det en halv helårsansat. 

Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom (§ 56) for alle medarbejdere, 

inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. 

Opgørelsen af fraværsdage pr. sygdomsperiode kan være med til at give en indikation på, om 

dagtilbudet har været ramt af langtidssygdom. 

Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder 

Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. sygdomsperiode pr. 

medarbejdere. 

Opgjort fra 1/1 2008 - 31/12 2008 

Dagtilbud 

2008 

Kommunen 

2008 

34,8 21,9 

14,3 6,5 

Økonomi 

Økonomitallene er budgettal for 2008 samt dagtilbudets akkumulerede over-/underskud fra 

2007. Budgetsummen for 2008 er det ajourførte budget pr. 26. januar 2009, hvilket vil sige, at 

der ikke er tale om det endelige budget for 2008. 

Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. 

barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte 

børn), handicaptimer i H-institutioner, §4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, 

skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. 

Dagtilbudets samlede budget for 2008* 

Dagtilbudets akkumulerede over- eller underskud for 2007 

* Budgetsummen for 2008 er excl. det akkumulerede resultat fra 2007. 

19.921.097 kr. 

1.308.021 kr. 

Dagtilbudet 

2008 

Kommunen 

2008 

Gennemsnitlige udgifter pr. barn 88.146 kr. 83.626 kr. 

Note: Udregnet på baggrund af ovenstående budgettal og antal indskrevne børn pr. 1/1 2008. 

13



Særligt afsatte ressourcer 

Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er afsat specifikt til henholdsvis børn med handicap 

og udsatte børn samt i relation til §4a og tosprogspuljen. De afsatte beløb indgår også i 

det samlede budget ovenfor. 

Dagtilbudet 

2008 

Kommunen 

2008 

Ressourcer afsat til børn med handicap 366.774 kr. 80.752.608 kr. 

Note: Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner. 

Dagtilbudet 

2008 

Kommunen 

2008 

Ressourcer afsat til udsatte børn 30.644 kr. 33.842.710 kr. 

Note: Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kronerspuljen 

til særligt belastede områder. 

Dagtilbudet 

2008 

Kommunen 

2008 

Ressourcer afsat i relation til §4a, herunder tosprogspuljen 42.080 kr. 11.413.790 kr. 

Note: Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler 

mv. 

Fysiske rammer 

Vurderingen af de fysiske rammer bygger på oplysninger fra henholdsvis brugertilfredshedsundersøgelsen 

og børnemiljøvurderingen. Sidstnævnte er gennemført af dagtilbudets medarbejdere, 

som har foretaget en vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i de enkelte 

afdelinger. 

I børnemiljøvurderingen betragtes det fysiske børnemiljø som de håndgribelige og materielle 

omgivelser, som danner baggrund for børnenes liv i dagligdagen. Det vil for eksempel sige 

rummene, møbler, stole, borde, hylder, materialer, indeklima, hygiejne. 

Inderummets fysiske børnemiljø 

I forbindelse med inderummets fysiske børnemiljø, har spørgeskemaet været tilrettelagt således, 

at der har været mulighed for at beskrive og vurdere flere rum i de enkelte afdelinger – ét 

ad gangen. 

Det har imidlertid været op til den enkelte afdeling hvilke og hvor mange rum, der er blevet 

vurderet, hvorfor der kan være stor variation såvel internt i det enkelte dagtilbud som i forhold 

til de øvrige dagtilbud i kommunen. Det er vigtigt, at dette holdes for øje i læsningen af nedenstående 

opgørelse. Antallet af vurderede problemer bør altså ses i forhold til det samlede 

antal rum, der er vurderet. 

Samtidig skal det understreges, at opgørelsen alene viser antallet af problemer, der er noteret, 

ikke omfanget af dem. 

14



Antal vurderede problemer i dagtilbudet i forhold til børnenes mulighed for at lege, 

lære, bevæge sig og opleve fordelt på nedenstående områder: 

Rummets materialer – karakter, overflade, farver 1 

Forbindelse til andre rum – flow, trafik, sammenhæng 2 

Udnyttelse af plads til rådighed – fleksibel mulighed for at skifte mellem mange 

forskellige aktiviteter 

1 

Mulighed for at afgrænse legerum som det er muligt at reservere, besætte 2 

Møbler i forhold til gulvplads – balancen mellem mængden af frit gulvareal og 

antallet af møbler, etc. 

0 

Stole og borde i en passende højde for alle aldersgrupper 0 

Hylder og reoler i en højde, så alle aldersgrupper på egen hånd kan nå ønsket legetøj 

og materialer 

0 

Mange forskellige muligheder for aktiviteter – børn i forskellige aldre og med 

forskellige interesser kan udfolde sig på mange måder 

0 

Børnenes spor i rummet – for eksempel: børnene kan have deres ting stående 

fremme fra dag til dag 

0 

Børnenes udtryk, tegninger m.v. – bliver jævnligt fornyet og hænger i børnenes 

øjenhøjde 

0 

Rengøringsstandard i ”børnehøjde”, hyppighed, grundighed etc. 1 

Indeklima – er for eksempel temperatur, luftforhold passende 0 

Hygiejne – forebyggelse af snavs, for eksempel overtrækssko til besøgende etc. 0 

Generelt: Rummet lever generelt op til de(t) vigtigste 

- funktioner for rummet – set ud fra børnenes perspektiv 1 

- pædagogiske værdier, principper og funktioner for rummet – set ud fra de ansattes 

1 

perspektiv 

Det samlede antal vurderede rum i dagtilbudet: 6 





Uderummets fysiske børnemiljø 

I modsætning til inderummets fysiske børnemiljø, omhandler uderummets fysiske børnemiljø 

kun ét rum, nemlig det samlede uderum. Derfor er det her antallet af afdelinger i dagtilbudet, 

der har betydningen for vurdering af antallet af problemer. 



Underlagets 

- forskellige materialer sand, græs, asfalt, beton 0 

- tilstand hele, hullede, jævne, ujævne, nyt, gammelt 0 

- variation og udfordring passende disponeret til at bevæge sig på 0 

- dræning tørt, fugtigt, oversvømmet, velegnet til at lege på 0 

Terræn – variation, udfordring, lægger op til forskellige lege, aktiviteter etc. 0 

Beplantning – variation, udfordring, børnevenlige planter, buske, træer 1 

Læ og skygge – der er mulighed for, at børnene kan søge læ og skygge 1 

Mulighed for afgrænsede legerum – mulighed for at reservere, besætte 1 

Mulighed for at være alene og lege ugeneret af de voksne 1 

Motoriske muligheder så der kan løbes, etc. – uden at genere hinanden 1 

At lege – muligt at lege forskellige lege, gemmeleg, rollelege o.a. 0 

Legeredskaber – forskellige redskaber, en passende mængde og variation 2 

15



Oprydning – for eksempel: om morgenen hvis andre benytter legepladsen 1 

Hygiejnemulighederne – for eksempel: håndvask på legepladsen 1 

Drikkevand – nem adgang til drikkevand udendørs 1 

Generelt: Uderummet lever generelt op til de(t) vigtigste 

- funktioner for uderummet – set ud fra børnenes perspektiv 0 

- pædagogiske værdier m.v. for uderummet – set ud fra de ansattes perspektiv 0 

Antal afdelinger i dagtilbudet: 3 





Forældretilfredshed med fysiske rammer 

Andelen af forældre til børn på dagtilbudet, der er ’tilfredse’ eller 


Dagtilbud 

2008 

Kommunen* 

2008 

…de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, 

spil) 

70,9 % 65,1 % 

…de udendørs faciliteter og arealer 76,2 % 74,7 % 



De æstetiske rammer 

De æstetiske rammer er belyst gennem børnemiljøvurderingen, hvor det er beskrevet som det 

oplevelsesmæssige rum, der taler til det kropslige og det sanselige – som det der er med til at 

sætte en stemning i rummet. 

Inderummets æstetiske børnemiljø 

Ligesom med inderummets fysiske børnemiljø, har der været mulighed for at beskrive og vurdere 

flere rum i de enkelte afdelinger i vurderingen af inderummets æstetiske børnemiljø. I 

vurderingen af antal problemer er det derfor vigtigt at forholde sig til, hvor mange rum der 

samlet er vurderet. 



Rummets fleksibilitet – kan bruges til mange aktiviteter - foranderlighed 0 

Rummets indretning – møbler, hylder, farver, udfoldelsesmuligheder, harmoni 1 

Rummets overflader – materialevalg, rart at røre ved, smukt 1 

Stimulering af forskellige sanser – mange sanser rammes positivt 0 

Lyset i rummet – lys som stemningsskabende, lys og farver 1 

Lyden og akustikken i rummet – kvalitet, lyden som stemningsskabende, lyd og 

overflader, lydtyper 

2 

Stemning – det umiddelbare indtryk, som rummet giver 0 

Lugte – som stemningsskabende, lugttyper, behag-ubehag 0 

Rummets farver – materialets lød, enkeltfarver- og sammensætninger 0 

Udsmykning/dekoration i rummer – billeder, figurer, opslagstavler, etc. 1 

Årstiderne i rummet – er årstiderne i rummet? – forårets blomster, sommerens 

varme 

0 

Børnenes udtryk og spor i rummet – børnenes eget præg på rummet 0 

16



Rod og orden i rummet – finde ting, overskue helheden, funktionelt indrettet 0 

Generelt: Rummet lever generelt op til de vigtigste 

- æstetiske aspekter – set ud fra børnenes perspektiv 0 

- æstetiske værdier, principper og funktioner – set ud fra de ansattes perspektiv 2 

Det samlede antal vurderede rum i dagtilbudet: 6 





Uderummets æstetiske børnemiljø 

Uderummets æstetiske børnemiljø omhandler det samlede uderum, og antallet af problemer 

skal derfor vurderes i forhold til det samlede antal afdelinger i dagtilbudet. Størrelsen på problemet 

kan fortsat variere. 



Uderummets fleksibilitet – kan bruges til mange aktiviteter - foranderlighed 0 

Uderummets indretning – farver, udfoldelsesmuligheder 0 

Uderummets overflader – materialevalg, rart at røre ved, smukt 0 


Lugte – som stemningsskabende, lugttyper 0 

Årstiderne i uderummet – er årstiderne i rummet? – forårets blomster, sommerens 

varme, frugter og lignende 

0 

Børnenes udtryk og spor i uderummet – børnenes eget præg på uderummet 0 

Rod og orden i uderummet – finde ting, overskue helheden, funktionelt indrettet 0 

Generelt: Uderummet lever generelt op til de vigtigste 



Antal afdelinger i dagtilbudet: 3 





17



Oplysninger om organisation 

Dagtilbudets sammenfattende vurdering af organisering 

Beskrivelse og vurdering af dagtilbudets organisering foretaget af dagtilbudslederen 


Et meget velfungerende ledelsesteam, som altid har trivsel og udvikling på dagsorden. 

Fælles tiltag med fokus på: trivsel og arbejdsglæde. udarbejdelser af principper og 

retningslinier i diverse personaleforhold. 

Fælles personalemøder/ hele dage DagtilbudsMED Etablering af lokalt MED i de enkelte 

afdelinger. 

Ovenstående sikrer medarbejder indflydelse. 

Fælles aktivitetsdage for børn og personale. personalemøder i de enkelte afdelinger. 


Dagtilbudets sprogvejleder(e) 

Er der udarbejdet en funktionsbeskrivelse for dagtilbudets sprogvejleder(e)? 



Ja 

Respekt for grænser 

I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, der skal forebygge og håndtere 

sager, hvor der er mistanke om, at børn er blevet udsat for seksuelt overgreb. I den forbindelse 

er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage 

til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver 

enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver 

krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt 

overgreb. 

På en skala fra 1-5, hvor tallet 5 er ”i meget høj grad” og tallet 1 er ”i ringe grad”, i hvor høj 

grad… 

…har I i dagtilbudet en kultur, hvor i åbent kan drøfte værdier, relationer og 

3 

grænser (jf. respekt for grænser)? 

…har alle medarbejdere kendskab til beredskabet i tilfælde af seksuelle overgreb 

eller mistanke derom? 

5 

Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Der er altid plads til forbedringer. Men der arbejdes bevidst med det i 

alle afdelinger. Det er en proces som er sat i gang, og det er forskelligt hvor langt de enkelte afdelinger 

er kommet i dette. 


18



Er Respekt for grænser blevet drøftet med forældrekredsen (i bestyrelsen, 

forældrerådet eller på forældremøder)? 



Ja 

Arbejdsmiljø 

Ifølge Arbejdsmiljøloven § 15a skal alle virksomheder/arbejdspladser med ansatte (gælder 

også, selvom der kun er tale om tidsbegrænsede ansættelser) udarbejde en arbejdspladsvurdering 

- kaldet APV. Oplysningerne fra APV vil blive inddraget de år, hvor tallene er nye. 

Eftersom den sidste arbejdspladsvurdering blev gennemført i 2006, vurderes det imidlertid, at 

oplysningerne er af en sådan tidsmæssig karakter, at de ikke vil give et retvisende billede af 

institutionernes nuværende arbejdsmiljø. Derfor er dagtilbudslederne i stedet blevet spurgt 

om, hvilke initiativer der er sat i værk på baggrund af den sidste APV. 

Næste gang undersøgelsen gennemføres er i 2009. 

Initiativer, der i dagtilbudet er iværksat på baggrund af resultaterne i den senest gennemførte 

APV/trivselsundersøgelse. 

Har iværksat det der er nødvendigt, og det der er muligt i forhold til økonomien. 

Kan ses på de enkeltes afdelingers APV. 

Dagtilbudet er meget opmærksom på at det er en løbende process, og har igang sat de 

nødvendige tiltag på diverse insatsområder, både på fysiske og psykiske arbejdsforhold. 


19



Oplysninger om ydelser 

Dagtilbudets sammenfattende vurdering af ydelser 

Beskrivelse og vurdering af dagtilbudets ydelser foretaget af dagtilbudslederen 


Der arbejdes med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner og fokusområder.( se 

udviklingsplanen) 

Arbejder bevidst med aldersopdelte gruppe, og aldersopdelte aktiviteter så børnene får 

alderssvarende tilbud ol. 

Udarbejder handleplaner på både enkelte børne, grupper og aktiviteter (smtte) sikre en 

løbende evaluering og opfølgning. Arbejder bevidst med at skabe gode lærings miljøer. 

Proces sat igang i forhold til indkøb af materialer og legetøj som støtter vores tiltag i vores 

fokuspunkter. 

Prioriterer at bruge ressourcer på at bringe eksperter ind udefra. Kunstprojek, musikforløb 

osv. 


Handleplaner 

Nedenstående opgørelse over dagtilbudets handleplaner for sprog og læsning, bevægelse samt 

mad og måltider er foretaget på baggrund af dagtilbudets lokale udviklingsplan. Såfremt handleplanerne 

på baggrund af en faglig vurdering er blevet vurderet utilstrækkelige eller hvis de 

ikke har indgået i den lokale udviklingsplan, vil de fremgå som ikke udarbejdede i opgørelsen. 

Handleplaner udformet senere end den lokale udviklingsplan vil heller ikke indgå som udarbejdet. 

Er der udarbejdet en handleplan for… 

…sprog og læsning i dagtilbudet? 

…bevægelse i dagtilbudet? 

…mad og måltider i dagtilbudet? 

Ja 

Ja 

Ja 

Sprog 

Sprogscreening af 3-årig 

Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer 

ved førskolebørn (3-årige). Fra august 2008 skal alle børn med dansk som andetsprog 

sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et 

andet sprog end dansk med begge deres forældre. 

Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der 

har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. 

Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af § 4aressourcer 

til de børn, der går i et dagtilbud. 

20



Er der gennemført sprogscreening af alle børn i dagtilbudet i alderen 3,0-3,4 

år med dansk som andetsprog? 


Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. Opgørelsesperiode: 1/1-31/12 2008. 

Ja 

Sprogvurderinger 

Jævnfør Dagtilbudslovens §11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og 

eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus 

Kommune er tilbudet om sprogvurderinger trådt i kraft den 1. maj 2008. 

Er alle forældre orienteret om tilbudet om sprogvurderinger af 3-årige børn? 

Ja 

Antal gennemførte sprogvurderinger af børn i alderen 3,0-3,4 år* 12 

Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Flere er blevet tilbudt men forældrene har takket nej 

Kilde: Dagtilbudets indberetning til kvalitetsrapporten. 

*Opgørelsesperiode: 1/1-31/12 2008. 

Sprogvejleder(e) 

Er der afholdt eller planlagt møder for medarbejdere med sprogvejleder som 

oplægsholder? 

Er der afholdt eller planlagt møder for forældre med sprogvejleder som oplægsholder? 

Evt. bemærkninger fra dagtilbudet: Møder med lederteamet. 


Ja 

Ja 

Handleplaner for skole-udsatte børn i §4a-regi 

Folkeskolens §4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, 

der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en 

særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i 

dagtilbudet. 

Antal handleplaner for skole-udsatte børn i §4a-regi* 1 



21



Det psykiske børnemiljø 

Antal afdelinger i dagtilbudet, der har vurderet, at nedenstående 

udsagn er: 

De voksne viser gode eksempler og vejleder børnene om adfærd 

overfor andre 

Der er faste, gennemgående begivenheder, som medvirker til 

at skabe tryghed for børnene 


relevant 

3 0 0 

2 0 1 



vedhæftet som bilag. 

Forældretilfredshed 



Dagtilbud 

2008 

Kommunen* 

2008 

…dagtilbudets pædagogiske indsats 72,7 % 74,1 % 



22

Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten 

Hasselhøj - Minihøj - Lystruplund - Dagplejen 

Dagtilbudsleder Anne Mette Holm 

Generelt til brugertilfredshedsundersøgelsen: 

Det er svært at følge op på tal i en spørgeskemaundersøgelse. 

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at spørgeskemaundersøgelsen ikke må overskygge 

samarbejdet og dialogen med forældrene i hverdagen. 

Rapporten er i den nuværende form ikke et relevant værktøj til at udvikle dagtilbuddet. Kvalitetsrapporten 

er bl.a. udarbejdet på baggrund af tilkendegivelser for de situationer der var i 

2007. De situationer er ændret markant og derfor er svarene ikke nødvendigvis dækkende for 

den nuværende situation. 

Bestyrelsen undre sig ligeledes over at der kun vises svarkategorierne tilfreds / meget tilfreds, 

det er ukendt for dagtilbuddet, hvor mange forældre der reelt er utilfredse eller bare ikke har 

taget stilling. 

Bestyrelsen ser frem til næste kvalitetsrapport som forhåbentlig vil blive et mere anvendeligt 

arbejdsværktøj, dette betragtes den første rapport ikke at være. 

Bestyrelse og ledelse vil næste gang have mere fokus på at informere forældregruppen om 

formålet, hensigt og vigtighed af brugerundersøgelser. 

Tilfredsundersøgelserne vurderes af bestyrelsen at være arbejdsredskabet, hvorimod kvalitetsrapporten 

er afrapportering, mere målrettet byrådets arbejde. 

Bestyrelsens opfattelse er således, at kvalitetsrapporten ikke er direkte anvendelig i forhold til 

dagtilbuddets kvalitetsudvikling, men mere har karakter af at være afrapportering til byrådet 

som led i tilsynsforpligtelsen. Dermed virker det som om, at hensigten med kvalitetsrapporten 

i højere grad er kontrol og styring, end det er kvalitetsudvikling med faglighed og børnene i 

centrum. 

Specifikke kommentarer til rapporten: 

Der appelleres til at materialet simplificeres, både forældretilfredshedsundersøgelsen og selve 

kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten er meget kompakt og indeholder en lang række data, 

hvoraf flere ikke er direkte relevante i forhold til egentlig kvalitetsudvikling, fx demografiske 

faktorer. Der kan med fordel skabes et fokus og en afgrænsning af, hvilke data der medtages. 

Materialet kunne med fordel præsenteres visuelt f.eks. lagkage-diagrammer eller andre figurer 

der kan lette læsningen af tal og procenter. 

Af hensyn til læsevenligheden kan bestyrelsen anbefale, at der ved tabellerne gives forklaringer 

på, hvordan tallene skal læses/hvilken værdirangorden tallene har mv. Flere af tabellerne 

giver ingen mening, idet det ikke er forklaret, hvordan de angivne tal skal tolkes. 

23

Det er bestyrelsens oplevelse, at kvalitetsrapporten ikke sætter børnene i centrum. Børnenes 

trivsel i hverdagen afrapporteres via afsnittene om børnemiljø, men den overvejende del af 

rapporten består af oplysninger om demografi, personalets sygefravær, budget mv. 

I rapporten er forældretilfredsheden med tiden til det enkelte barn ikke medtaget. Hvorfor ikke? 

Det er bestyrelsens opfattelse at der gennem årene er blevet lagt flere og flere 

arbejdsopgaver ud til personalet, som trækker timer fra samværet med børnene. 

Der er for mange pålagte opgaver for personalet som ikke er direkte koblet til det pædagogiske 

arbejde. 

Rapporten afspejler at ca. 65 % er tilfreds med forældre indflydelsen. Medbestemmelse for 

forældrene er siden spørgeskemaet i 2007 ifølge bestyrelsens vurdering, blevet reduceret pga. 

den nye dagtilbudsstruktur. Det forventer bestyrelsen vil kunne ses i den næste rapport. 

Rapporten viser et højt sygefravær. Dette skyldes at der har været mange langtidssygemeldte 

Dette har resulteret i et fokuseret arbejde med problematikken i løbet af sidste halvår 2007 og 

2008. Der vil fortsat være fokus med trivsel blandt medarbejderne fremadrettet både på individuelt 

og gruppeniveau. Pt. er sygefraværet faldet markant siden rapportens udarbejdelse. En 

generel kommentar til rapporten er at langtidssygemeldte ikke grupperes efter reelt arbejdsrelateret 

sygefravær og andet sygefravær fx graviditetsgener, fritidsulykker mv. (hyppigt fravær, 

langtidsfravær, barselsrelateret fravær). 

Kommunens effektmål omkring forældreindflydelse og medindflydelse, lever ikke op til virkeligheden. 

Hvorfor bliver beslutninger ikke sendt i høring fx modulpasninger og kostordninger? 

Forslag: 

Kommende spørgeskemaer til en forældretilfredshedsundersøgelse, kunne med fordel sendes 

til høring i bestyrelserne for at sikre, at det er spørgsmål som er nærværende, relevante og 

nutidige i forhold til målgruppen. 

24

Bilag til delrapport for dagtilbud nr. 306 

Fysiske rammer i dagplejen 

Børnemiljøvurderingen er gennemført af dagtilbudets medarbejdere, som har foretaget en 

vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i de enkelte afdelinger. I 

vurderingen af dagplejehjemmene har det været vigtigt at holde sig for øje, at dagplejen 

samtidig er dagplejerens hjem. Det er derfor blevet betonet, at det er børnenes miljø og 

muligheder, der skulle vurderes i børnemiljøvurderingen og ikke det private familiehjem. 

I børnemiljøvurderingen betragtes det fysiske børnemiljø som de håndgribelige og materielle 

omgivelser, som danner baggrund for børnenes liv i dagligdagen. Det vil for eksempel sige 

rummene, møbler, stole, borde, hylder, materialer, indeklima, hygiejne. 

Inderummets fysiske børnemiljø 

I forbindelse med inderummets fysiske børnemiljø, har spørgeskemaet været tilrettelagt 

således, at der har været mulighed for at beskrive og vurdere flere rum i de enkelte 

dagplejehjem – ét ad gangen. 

Det har imidlertid været op til den dagplejer hvilke og hvor mange rum, der er blevet vurderet, 

hvorfor der kan være stor variation såvel internt i det enkelte dagtilbud som i forhold til de 

øvrige dagtilbud i kommunen. Det er vigtigt, at dette holdes for øje i læsningen af 

nedenstående opgørelse. Antallet af vurderede problemer bør altså ses i forhold til det samlede 

antal rum, der er vurderet. 

Samtidig skal det understreges, at opgørelsen alene viser antallet af problemer, der er noteret, 

ikke omfanget af dem. 



Rummets materialer – karakter, overflade, farver 2 

Forbindelse til andre rum – flow, trafik, sammenhæng 0 

Udnyttelse af plads til rådighed – fleksibel mulighed for at skifte mellem 

mange forskellige aktiviteter 

0 

Mulighed for at afgrænse legerum som det er muligt at reservere, besætte 0 

Møbler i forhold til gulvplads – balancen mellem mængden af frit gulvareal 

og antallet af møbler, etc. 

1 

Stole og borde i en passende højde for alle aldersgrupper 1 

Hylder og reoler i en højde, så alle aldersgrupper på egen hånd kan nå ønsket 

legetøj og materialer 

1 

Mange forskellige muligheder for aktiviteter – børn i forskellige aldre og 

med forskellige interesser kan udfolde sig på mange måder 

0 

Børnenes spor i rummet – for eksempel: børnene kan have deres ting 

stående fremme fra dag til dag 

1 

Børnenes udtryk, tegninger m.v. – bliver jævnligt fornyet og hænger i 

børnenes øjenhøjde 

3 

Rengøringsstandard i ”børnehøjde”, hyppighed, grundighed etc. 0 

Indeklima – er for eksempel temperatur, luftforhold passende 0 

Hygiejne – forebyggelse af snavs, for eksempel overtrækssko til besøgende 

etc. 

0 

Generelt: Rummet lever generelt op til de(t) vigtigste 

1

- funktioner for rummet – set ud fra børnenes perspektiv 0 

- pædagogiske værdier, principper og funktioner for rummet – set ud fra de 

1 

ansattes perspektiv 

Det samlede antal vurderede rum i dagtilbudets dagplejeafdeling: 10 

Kilde: ’Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune 2008’, UdviklingsForum I/S. 

Opgørelsen er eksklusiv dagplejeafdelingerne. 

Uderummets fysiske børnemiljø 

I modsætning til inderummets fysiske børnemiljø, omhandler uderummets fysiske børnemiljø 

kun ét rum, nemlig det samlede uderum. Derfor er det her antallet af dagplejere i dagtilbudet, 

der har foretaget vurderingen, som har betydningen for vurdering af antallet af problemer. 



Underlagets 

- forskellige materialer sand, græs, asfalt, beton 0 

- tilstand hele, hullede, jævne, ujævne, nyt, gammelt 0 

- variation og udfordring passende disponeret til at bevæge sig på 0 

- dræning tørt, fugtigt, oversvømmet, velegnet til at lege på 1 

Terræn – variation, udfordring, lægger op til forskellige lege, aktiviteter etc. 0 

Beplantning – variation, udfordring, børnevenlige planter, buske, træer 1 

Læ og skygge – der er mulighed for, at børnene kan søge læ og skygge 1 

Mulighed for afgrænsede legerum – mulighed for at reservere, besætte 0 

Mulighed for at være alene og lege ugeneret af de voksne 0 

Motoriske muligheder så der kan løbes, etc. – uden at genere hinanden 0 

At lege – muligt at lege forskellige lege, gemmeleg, rollelege o.a. 0 

Legeredskaber – forskellige redskaber, en passende mængde og variation 0 

Oprydning – for eksempel: om morgenen hvis andre benytter legepladsen 0 

Hygiejnemulighederne – for eksempel: håndvask på legepladsen 0 

Drikkevand – nem adgang til drikkevand udendørs 1 

Generelt: Uderummet lever generelt op til de(t) vigtigste 

- funktioner for uderummet – set ud fra børnenes perspektiv 0 

- pædagogiske værdier m.v. for uderummet – set ud fra de ansattes perspektiv 0 

Antal vurderede dagplejehjem i dagtilbudet: 5 


De æstetiske rammer i dagplejen 

De æstetiske rammer er belyst gennem børnemiljøvurderingen, hvor det er beskrevet som det 

oplevelsesmæssige rum, der taler til det kropslige og det sanselige – som det der er med til at 

sætte en stemning i rummet. 

Inderummets æstetiske børnemiljø 

Ligesom med inderummets fysiske børnemiljø, har der været mulighed for at beskrive og 

vurdere flere rum i de enkelte dagplejehjem i vurderingen af inderummets æstetiske 

børnemiljø. I vurderingen af antal problemer er det derfor vigtigt at forholde sig til, hvor 

mange rum der samlet er vurderet. 

2



Rummets fleksibilitet – kan bruges til mange aktiviteter - foranderlighed 0 

Rummets indretning – møbler, hylder, farver, udfoldelsesmuligheder, harmoni 2 

Rummets overflader – materialevalg, rart at røre ved, smukt 0 


Lyset i rummet – lys som stemningsskabende, lys og farver 0 

Lyden og akustikken i rummet – kvalitet, lyden som stemningsskabende, lyd og 

overflader, lydtyper 

0 

Stemning – det umiddelbare indtryk, som rummet giver 0 

Lugte – som stemningsskabende, lugttyper, behag-ubehag 1 

Rummets farver – materialets lød, enkeltfarver- og sammensætninger 0 

Udsmykning/dekoration i rummer – billeder, figurer, opslagstavler, etc. 0 

Årstiderne i rummet – er årstiderne i rummet? – forårets blomster, sommerens 

varme 

2 

Børnenes udtryk og spor i rummet – børnenes eget præg på rummet 3 

Rod og orden i rummet – finde ting, overskue helheden, funktionelt indrettet 0 

Generelt: Rummet lever generelt op til de vigtigste 



Det samlede antal vurderede rum i dagtilbudets dagplejeafdeling: 5 


Uderummets æstetiske børnemiljø 

Uderummets æstetiske børnemiljø omhandler det samlede uderum, og antallet af problemer 

skal derfor vurderes i forhold til det samlede antal vurderinger fra dagtilbudet dagplejere. 

Størrelsen på problemet kan fortsat variere. 



Uderummets fleksibilitet – kan bruges til mange aktiviteter - foranderlighed 0 

Uderummets indretning – farver, udfoldelsesmuligheder 0 

Uderummets overflader – materialevalg, rart at røre ved, smukt 0 


Lugte – som stemningsskabende, lugttyper 1 

Årstiderne i uderummet – er årstiderne i rummet? – forårets blomster, 

sommerens varme, frugter og lignende 

0 

Børnenes udtryk og spor i uderummet – børnenes eget præg på uderummet 0 

Rod og orden i uderummet – finde ting, overskue helheden, funktionelt indrettet 0 

Generelt: Uderummet lever generelt op til de vigtigste 



Antal vurderede dagplejehjem i dagtilbudet: 5 


Det psykiske børnemiljø i dagplejen 

Det psykiske børnemiljø omhandler den mentale tilstand og de relationer og sammenhænge, 

børnene indgår i, og som de samtidig er medskabere af sammen med de voksne. Når der i 

3

nedenstående tales om ’barnet’ eller ’børnene’, så menes hermed ’Det generaliserede barn i 

den vurderede afdeling. 

Antal dagplejere i dagtilbudet, der har vurderet, at 

nedenstående udsagn er: 


relevant 

De voksne viser gode eksempler og vejleder børnene om 

adfærd overfor andre 

5 0 0 

Der er faste, gennemgående begivenheder, som medvirker til 

at skabe tryghed for børnene 

5 0 0 

Det enkelte barn oplever sig som én, der hører til i 

fællesskabet 

4 1 0 

Klimaet blandt børnene er præget af et ligeværdigt fællesskab, 

nærhed og tryghed 

5 0 0 

Børnene viser omsorg og tolerance overfor hinanden 4 1 0 

Børnene respekterer hinandens oplevelser og holdninger 5 0 0 


4

VALITETSRAPPORT - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?