November 2007 - Danmarks Optikerforening

OPTIKEREN 2 . 2007
14
F a g l i g t s t o f
Vesterby og Jørgen Vesterby selv allestedsnærværende
i det nærmest legendariske
århusianske brilledesignermiljø.
Det var også dengang Pro-
Design introducerede tanken om at
bære forskellige briller til arbejde,
hjem og selskabelighed. Det var i
samme periode at Jørgen Vesterby
have designsamarbejde med Poul Jørn
Lindberg, som i 1990`erne tog markedet
med storm ved at drage fordel af
tidens tendens: Det neutrale design.
Femte tip: Spørg kunden hvilken
sammenhæng brillen skal bæres i. Det
spiller en rolle for, hvilken brille der
skal vælges. Hvis forbrugerne skal begynde
at købe flere briller, handler det
om at lægge vægt på brillen som ”signalgiver”.
Fra usynlige briller til kaos
Filmen Hunt For Red October fra 1990
indeholdt en ProDesign brille, Number
One, som virksomheden ifølge
Jørgen Vesterby ”skovlede ud i USA”
efter premieren. Også JFK, der udkom
året efter, var med til at stimulere brillesalget,
husker Jørgen Vesterby.
90'erne handlede, ifølge Adizes
teori, om at integrere de kulturelle lærdomme
verdenssamfundet havde erhvervet
i løbet af de forgangne tre årtier.
Jørgen Vesterby opfatter Berlinmurens
fald som den skelsættende begivenhed,
begyndelsen på den proces
der siden er blevet kaldt ”globalisering”.
”Teoretisk set er 90'erne en integrationsperioden,
hvor det drejer sig om at
få tendenserne fra de tre forudgående
perioder integreret, så de kan fungere.
Berlinmuren bliver revet ned, og i
1992 ser vi i Golf-krigen, at verden står
sammen. Det er aldrig sket før, at alle
supermagter står sammen. Vi begynder
at tale om globalisering, forståelse
for andre etniske grupper, bevidsthed
om betydningen af at forstå fremmede
kulturer. Verden bliver mindre. Vi ser
også, at der nu kommer folkevandringer
igen, som vi havde i romertiden.
Vi begynder at sprede os ud i verden.
Globaliseringen starter”, siger Jørgen
Vesterby.
”Det kollektive sammenhold kom i
fokus, og individet røg i baggrunden.
Det var pludselig fy at vise for meget
individualitet”, siger Jørgen Vesterby.
Verden over bar alle, der var noget
særligt eller gerne ville være det, Lindbergs
”usynlige” brille.
Jørgen Vesterby ser det indeværende
årti som en ny begyndelse, en mulighed
for at udfolde spontaneitet og
kreativitet påny. Det er i den henseende
han sammenligner årtiet med
1960'erne.
”Lige nu er der rod i tingene. Der er
lidt kaos i dette årti, hvor vi er ved at
skulle finde afsættet”, siger Jørgen
Vesterby.
Sjette tip: Bryd med vanetænkning.
Undgå skemaer, der parrer brillestel
med hovedformer og hudfarver. Lige
nu handler det om at blive husket, og
det kan en markant brille være med
til.
Fremtidens optiker er en kvinde
I dag er optikerfaget med rasende
hast ved at blive til et kvindefag.
Omkring 90 procent af de studerende
på optikeruddannelserne er piger, og
den udvikling kan ændre på styrkeforholdet
mellem optikerens forskellige
roller som tekniker, sundhedsperson
og moderådgiver.
”I de kommende år bliver kvinderne
meget stærkere, og det ser jeg som en
utrolig god ting”, siger Jørgen
Vesterby. ”Kvinderne kan langt bedre
forklare om mode og signaler. Når
kvinden giver dig råd, så er det for at
forklare dig noget, mens manden er
erobrer. Det kommer lettere til at virke
som om, han bare vil sælge dig noget.”
I USA har Jørgen Vesterby observeret
fremkomsten af små forretninger i
hver by, der udelukkende leverer service,
mens salget af briller foregår over
nettet, og det en udvikling, som han
også tror vil komme til Danmark.
Fra Jørgen Vesterby er opfordringen
til den danske optikerbranche først og
fremmest at holde sig orienteret om
den rivende udvikling på verdensmarkedet,
der stiller krav om konstant nytænkning.
Han mener optikerne kan
blive meget bedre til at sælge briller
ved blot at vise større åbenhed overfor
omverdenen.
”Der er en stor forbrugergruppe, der
kaldes samplere, og til den gruppe har
jeg lavet en kollektion, hvor man kan
bygge brillen op af forskellige elementer”,
siger Jørgen Vesterby som eksempel
på en af tidens tendenser, der
blandt andet kendes fra mobiltelefonindustrien.
”Det er selvfølgelig de unge, man
skal have fat i. Tresserne var kendetegnet
af opgør med autoriteter. Den nuværende
ungdomsgeneration gør oprør
mod vanerne. De stiller konstant
spørgsmålstegn ved tingene.”
Den samme indstilling kunne med
fordel ifølge Jørgen Vesterby kendetegne
måden der sælges briller på. Der
lugter stadig lidt for meget af æter og
”hvide kitler” i branchen.
”Vi skal sælge image og stil. Det er
det, vi skal sælge. Brillerne gør, at
mine omgivelser har en reaktion på
mig. Egentlig er det et handicap for os,
at vi er optikere. Vi satser for meget på
det rigtige visus og det rigtige glas”,
siger Jørgen Vesterby, der altid i sin
egen markedsføring understreger, at
øjet er den mest synlige del af menneskets
krop og det sted, der afgiver flest
budskaber.
Derfor er det et ”privilegium at få
lov at beklæde denne legemsdel”.
Jørgen Vesterbys filosofi kan næppe
opsummeres bedre, end Piet Hein
gjorde det i et gruk, han tilegnede
Jørgen Vesterby i forbindelse med
Optikerbranchens Leverandørforenings
udstilling ”Syn og Visioner” i
Falkoner Centeret 1992:
In praxis, if not by the book
The merits of glasses must be
Not: How better you see
But how much better you look
Syvende tip: Det er ikke tilfældige modedesignere,
som skaber tendenserne,
men befolkningen. Mennesker orienterer
sig i forhold til fremtidens udfordringer.
Øget brillesalg handler om
at være årvågen og bide mærke i
trends.
■