November 2007 - Danmarks Optikerforening

OPTIKEREN 6 . 2007
18
F a g l i g t s t o f
Et af byens flotte huse
op i skyggen under et tag af bambus.
Patienterne har taget deres ældgamle
dragter på, og de er meget taknemmelige.
Der dukker der kun 88 personer
op denne dag. Vi har siden hørt, at de
ikke troede, det kunne være sandt, at
vi ville komme ud til dem. De resonerede,
at når der aldrig kommer nogen
fra Lima, så ville det være utopi, at der
skulle komme nogen helt fra Sverige
og give dem briller.
På 6 arbejdsdage har 3 optikere og 5
assistenter nu uddelt 1222 briller, heraf
739 til kvinder. Totalt udgør kvinderne
60 % af modtagerne, 83 % er under 19
år.
Videre til ørkenområdet
udenfor Piura
Om natten tager vi natbussen tilbage
til Lima, som vi når næste formiddag.
Dagen går med at pakke om og sortere
briller. Næste morgen begynder så arbejdet
i CuraMori - en uhørt fattig by.
På vejen dertil møder vi mennesker på
æselkærrer på vej til arbejde i marken.
Vi får her kontakt med svenske missionærer,
som forsøger at lære indbyggerne
at læse og skrive. Vi arbejder
denne dag i et forsamlingslokale, der
ellers anvendes som kirke. Det er en
simpel bygning med bliktag. Bliktag
og over 40 grader udenfor er ingen
god kombination for en nordbo, der er
vant til kulde. Vi starter med synsundersøgelser
på en afsats, der nok var
beregnet til et orgel. Nu er her hverken
orgel eller organist, kun en svensk
optiker.
Næst sidste eftermiddag, efter vi har
afsluttet dagens arbejde, rejser vi ud til
La Encantada i midten af ingenmandsland,
her arbejder man med keramik
efter gamle traditioner.
Sidste dag heroppe i nordvest, rejser
vi mere end 2 timer, langt ud på forfærdelige
grusveje til Malacasi, endnu
en by ikke mange ved findes. Vi ender
også der i forsamlingslokalet, der til
daglig fungerer som kirke. Alle husene
har bliktage, og det er ulideligt varmt.
I lokalet findes en radiostation, der består
af én mand med en mikrofon, en
forstærker og en tragtmegafon med en
meget metallisk lyd. Programmet er
en blanding af musik, lokale nyheder
og fodboldresultater, hyppigt afbrudt
af reklamer om, hvad der serveres til
frokost på det lokale madsted. Nogen
siger, at han også gør reklame for os.
Kombineret med, at der hele tiden er
fyldt med nysgerrige, der hænger i
alle vinduerne, er det fuldstændigt
som et hvepsebo af lyde hele tiden.
I løbet af 4 intensive og varme arbejdsdage,
uddeler 4 optikere og 8 assistenter
1011 briller, også her udgør
kvinderne 60 % af de besøgende, heraf
er 67 % under 19 år.
Opsummering
Tilbage i Lima kan vi reflektere over
en vellykket rejse. I et land med omkring
26 millioner indbyggere regner
man med, at 4 % er rige, lige så mange
er middelklasse og 92 % lever under
fattigdomsgrænsen, så behovet for
hjælp er enormt. Betydningen af
En glad »byens ældste«
denne rejse begynder langsomt at gå
op for os, men det tager tid at bearbejde.
På 10 intensive arbejdsdage, har
vi uddelt 2731 briller. Næsten alle i
VFA teamet har haft dårlig mave i forskellige
perioder. Hjemme lever vi så
hygiejnisk rent og beskyttet, at det
næsten er umuligt at holde sig rask i
dette miljø. Vi er ikke ”vaccineret”
mod alt hjemmefra.
Der er mange indtryk som skal sorteres,
livet kommer nok til at være lidt
forandret for alle. Det har kostet os
sved, hårdt arbejde og egne penge at
rejse, men vi har fået så vældig meget
mere tilbage. Jeg vil altid mindes en
pige på 9 år, langt ude i det fattigste
område i ørkenen, som havde en svær
nystagmus og kun syn på det ene øje.
Trods beskeden om, at vi ikke kunne
hjælpe hende, fik jeg et varmt smil og
et knus.
Det samme gælder kvinden på 68,
som sad med et amputeret ben i en
rullestol, lavet af plasticstol med hjul
på. Hun havde diabetes og havde ikke