November 2007 - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

OPTIKEREN 6 . 2007 16 F a g l i g t s t o f John Godoy med patient Rejseskildring af den svenske Optikerforenings formand Paul Folkeson. Oversat og redigeret af Jette Møller, Danmarks Optikerforening. Vision For All i Peru Peru var et af de første lande som Vision For All (VFA) besøgte. Det startede med at John Godoy, VFA´s initiativtager og grundlægger sammen med nogle optikere og assistenter rejste til Peru, hvor de bl.a. besøgte et kloster i det centrale Lima. Der skal vi også hen. Udover klosteret har vi to besøgsmål: Villarica og Piura oppe i Nordvest i ørkenregionen nærmest Ecuador. En rejse med VFA begynder med planlægning et halvt til et helt år inden selve rejsen. Rejsedeltagerne deltager i arbejdsmøder, som VFA organiserer og hvor bl.a. indsamlede briller rengøres, samles og lægges i poser, som mærkes med styrkerne. På udrejsen til Peru havde hver deltager denne gang omkring 300 par briller i sin rejsetaske. Det var estimeret, at vi skulle undersøge omkring 200 personer om dagen. Disse blev registreret ved hjælp af personer fra lokalområdet med navn, køn, alder, om de kunne læse, og om de havde job. En almindelig arbejdsdag Op tidligt og af sted til dagens arbejde, som sædvanligvis begynder kl. 08.00. Når vi kommer til et nyt sted, forsøger vi at finde frem til den mest optimale placering af undersøgelsespladserne under hensyntagen til lysindfald, afstand til prøvetavle - og hvis det er muligt i skyggen. For assistenterne gælder det om at finde en dejlig plads, hvor de, som kommer med recept efter synsprøven, kan sidde og slappe af, mens de venter på brillerne. Patientflowet foregår på den måde, at optikeren undersøger patienten, danner sig en mening om behovet og skriver undersøgelsesresultatet ned. Med papiret i hånden går patienten hen til assistenterne, som i skufferne med de indsamlede briller, finder frem til et par, som ligger så tæt på den konstaterede styrke som muligt. Drejer det sig om meget stærke styrker, får patienten sædvanligvis 2 briller, således at et af dem udgør en reservebrille. Dette sker som sikkerhed, da patienten ofte er ubemidlet og ikke har mulighed for selv at betale for en brille. Ankomst i Peru Med 6 timers forskel i dagsrytmen, en flyrejse på over 14 timer plus tid på at skifte fly, er man lidt groggy. Mario vores chauffør, som lynhurtigt blev døbt Super-Mario ventede på os sammen med JohnGodoy i lufthavnen. Efter 1/2 times kørsel i minibus gennem Limas ubeskrivelige trafik, blev vi installeret på et meget enkelt hotel i et lidt mere stille område af Lima. Landets tidligere præsident afskaffede syn af biler, og jeg gætter på, at størsteparten af trafikanterne havde fået eller købt deres kørekort uden at havde modtaget undervisning. Udtrykket ”størst går først” har nok aldrig været tydeligere for mig. Af landets 26 millioner indbyggere, bor omkring 8 millioner i Lima, og det mærkes på trafikken. Efter at have pakket ud, gik vi tværs over en lille park til Johns tante for at spise morgenmad. De er i familie langt ude og er meget glade for, at vi er her. Alle morgener og flere aftener spiste vi hos dem. Det er en hel procedure hver gang. Alle tanterne skal have kindkys og kram, både når vi kommer og som tak for maden. Alle er så glade, og der tales hele tiden. Det er dejligt for os, der kommer fra istiden højt oppe i nord, at opleve sådan en stem-
ning. Alvoren begynder På andendagen begynder så alvoren. Indledningsvis er vi 3 optikere og 5 assistenter. Vi bevæger os i de fattigste områder og Mario låser alle dørene på bilen. Vel fremme ved klosteret, tuder Mario i hornet og en mindre dør åbnes i porten. Personalet ser, at det er os og åbner porten, og nu går alvoren for rejsen op for os. I skyggen sidder mere end 200 personer og venter på os, og det har de gjort i flere timer. Da vi står ud af bilen, klapper de spontant af os. Det er rørende, og der er mere end en i gruppen, der får tårer i øjnene. Inden arbejdet begynder samles vi i gården og hilser velkommen. Siden informerer John om, hvordan vi arbejder, og at det drejer sig om brugte briller, så vi må finde frem til dem, som ligger nærmest styrken, noget som alle har forståelse for. Efter dette begynder den første dags arbejde. Mange har virkelig anstrengt sig for at vaske sig og bærer deres bedste T-shirt. Vi har på denne dag 194 undersøgelser. Da vi er færdige, byder nonnerne på lunch i madsalen. Efter dagens arbejde og med alle de nye ord og indtryk på spansk, er vi totalt færdige på ”hjerne kontoret”. Men alle de glade og taknemmelige mennesker er mere end nok i løn. Arbejdsdag nr. 2 ligner den første. Forskellen er, at da vi har haft morgensamling for alle de ventende personer, så stiller de sig op og synger Perus Nationalsang for os. Det gælder alle fra ældre, der knap kan stå, til børn, der knap kan gå. Det er mindst lige så gribende som i går, da vi kom første gang. Tredjedagen forløber lige sådanne, under de 3 dage har de 3 optikere og 5 assistenter uddelt 636 briller. Man regner med, at der rundt om Villarica bor omkring 32 indianersamfund ed i alt ca. 20.000 personer. Vi bliver installeret på et enkelt og nymalet hotel. Der er endda bruser og toilet på værelset, men sædet på stolen er bortrationaliseret. Vinduet mod baggården kan ikke lukkes, men det nøjes vi med at konstatere. Hver morgen kl. 4 bliver vi vækket af hanegal, der efterfølges af gøende hunde, men på en eller anden måde ændres referencerammerne gradvis under en sådan rejse. Da vi samles om morgenen, er der allerede kommet flere mennesker, som har vandret 7-8 timer på stier i skoven for at kunne være på plads, når vi begynder vores arbejde. Vi aflægger et besøg hos byens borgmester og redegør for vores arbejde. Indianernes talsmand har allerede i flere uger sendt kurerer ud med lister, som er blevet læst op i byerne om, at vi kommer, og at de er velkomne til at få kontrolleret deres syn. Siden aflægger vi besøg i en af vore kontaktmænds hjemby, som er en indianerby langt inde i regnskoven. Vi kører længe på ufarbare veje, og til sidst må vi vandre til fods _ time, fordi vejen er regnet bort. Møde med rigtige indianere Vel ankommet møder vi en gruppe indianere, der er i gang med et vandingsprojekt, hvor der indsamles vand via nedgravede rør i skråningerne. Alle er i gang med at arbejde, og de er mærket af dagens arbejde i ler og skov, men giver os alle pænt hånden. De følger med os og viser, hvordan de bor. De viser os et hus af træ med et bliktag, hvor al mad til byens 20 familier bliver tilberedt over åben ild, og byens høvding, der er en kvinde, viser sit hjem frem for os. Et skur lavet af træ, som herhjemme ville være et vældig godt brændeskur. Her har hun opdraget 12 børn. Hun viser sin højtidsdragt, som hun siden tager på, og vi tager billeder af hende og hendes mand. Næste dag begynder vi kl. 8.00. De indianere vi mødte i landsbyen i går er kommet, men vi kan først ikke genkende dem. De er renskurede, nybarberede og har deres bedste klæder på. Oldermanden har taget sin højtidsdragt med, og han skifter, så vi kan se ham i hans bedste tøj. Han lyser af stolthed. Her oppe i regnskoven føles alt uberørt. På en eller anden måde, virker menneskerne uspolerede. De lever af og med naturen på en sund måde. På bare 2 dage uddeler vi 498 briller. På den 6. arbejdsdag i regnskoven, kører vi tilbage til La Merced. Vi hører siden, at der var kommet en lastbil fuld med mennesker over til Villarica efter at vi var kørt. På grund af regntiden havde de haft vanskeligt ved at komme frem på vejene. Desværre kunne vi ikke vende om. I La Merced stiller vi vores udstyr OPTIKEREN 6 . 2007 F a g l i g t s t o f 17 Hos indianerbefolkningen i regnskoven Ved titiden om aftenen går vi ombord i en natbus, der skal tage os over et bjergpas, højt op i regnskoven, til byen Villarica. Vi ankommer med bussen til La Merced ved 6-tiden om morgenen, hvor repræsentanter for indianerne i Villarica venter på os. Efter at have kørt 20 minutter på en asfalteret vej, svinger vi ind på en jordvej og kører yderligere _ time. Eftersom det er regntid, mangler vejen flere steder, og andre steder står der små søer. Andre steder igen er der bare vådt og glat. Paul Folkeson med patient
Page 2 and 3: SOLA NORDIC INFORMERER: NYHED! - SO
Page 5 and 6: NUMMER 6 · 2007 OPTIKEREN Indhold
Page 7 and 8: Kursustilbud mangedoblet efter fusi
Page 10 and 11: OPTIKEREN 6 . 2007 10 F a g l i g t
Page 12: OPTIKEREN 6 . 2007 12 F a g l i g t
Page 25 and 26: NYE OPTIKER-ELITE Derfor har elever
Page 32 and 33: OPTIKEREN 26 . 2007 32 F a g l i g
Page 41 and 42: Formand for Urmagernes og optikerne
Page 44 and 45: OPTIKEREN 6 . 2007 44 B r a n c h e
Page 46 and 47: OPTIKEREN 5 . 2007 46 K a l e n d e

November 2007 - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?