November 2007 - Danmarks Optikerforening

OPTIKEREN 6 . 2007
22
F a g l i g t s t o f
Hvad er videnskab?
Den kommende professionsbachelor i optometri skal ikke frygte videnskaben. Der er brug for
veluddannede optikere, såvel i det håndværksmæssige som i det sundhedsrelaterede.
Af Mogens Norn
I forrige nummer af Optikeren (sept.
07, p.3,6,14,22) hørte vi om den nye
uddannelse af optikere. Den bliver
mindre håndværksmæssig, mere akademisk.
Fremtidens optiker bliver professionsbachelor
i optometri. Uddannelsen
bliver mere videnskabelig. Der
indgås aftaler med et eller flere universiteter
med deltagelse i forskningsarbejde.
Det er derfor aktuelt at spørge:
Hvad er videnskab?
En af professorerne ved Københavns
Universitet har defineret videnskab
nogenlunde som: »Artikler, der på engelsk
publiceres i et anerkendt internationalt
tidsskrift«. Det betyder, at pågældende
tidsskrifts strenge referees
(videnskabelige bedømmere) har anerkendt
undersøgelsen, eventuelt efter
gentagne rettelser og omarbejdninger.
Offentliggørelse på engelsk betyder, at
nyheden udbredes overalt i verden.
Professorens snævre definition af videnskab
kan dog ikke udelukke en
række fundamentale videnskabelige
opdagelser: Da danskeren Jannik Bjerrum
opdagede det bueformede skotom
ved glaukom i 1889, skrev han
”kun” på dansk. Alligevel er dette
fund fortsat i dag fundament for vor
opfattelse af sygdommen glaukom.
Omvendt blev Listers antiseptik først
indført i Danmark efter Harald
Philipsens oversættelse fra engelsk i
1867, på et tidspunkt, hvor fransk og
tysk var de videnskabelige hovedsprog.
Efter min mening er en bredere definition
bedre: Videnskab er at skabe ny
viden!
Statistik
Hvis man vil undersøge, om behandling
A er bedre end B, er det interessant,
hvis de fleste i gruppe A bliver
helbredt mod næsten ingen i gruppe
B. Hvis forsøgsmaterialet kun er 3-4
klienter, kan forskellen dog være tilfældig,
som at slå plat og krone med
en mønt. Statistisk kan man beregne,
hvor mange klienter der yderligere
bør undersøges. Man har vedtaget,
at en forskel betragtes som sand, hvis
der kun er 5%'s chance for, at den er
tilfældig.
Det er ærgerligt, hvis et forsøg ikke
viser sikker statistisk forskel, der skal
måske undersøges langt flere klienter.
Flere forskere, måske fra flere lande
skal arbejde sammen i flere år for at
skabe ny, sikker viden. En enkelt gang
er videnskabelig svindel påvist, idet
en patient er flyttet fra gruppe A til B,
for at opnå et sensationelt resultat på
bekostning af den videnskabelige
sandhed. Straffen for dette er hård!
Den videnskabelige etik omfatter
også patientsamtykke til forsøg etc.
Gruppe A og B's sammensætning
bør granskes og kommenteres:
Aldersforskel, køn, udvælgelse, geografi,
fordi en skæv fordeling kan påvirke
resultatet.
Team arbejde
Vi må beundre tidligere forskere, der
selvstændigt gjorde store videnskabelige
opdagelser.
Bjerrum kunne påvise det bueformede
skotom, fordi han undersøgte i
1-2 meters afstand i stedet for med
vanlig bue - perimetri i 33 cm's afstand.
Niels Finsen kiggede af og til ud ad
vinduet under sine studier. En dag så
han en kat, der lå og solede sig på taget
lige udenfor. Da skyggen nåede
kattens plads, flyttede den sig ud i solen.
Det skete flere gange som tegn på,
at katten foretrak sollyset. Niels Finsen
troede, det var tegn på solstrålernes
helbredende kraft. Inspireret af katten
opfandt han senere lysbehandling til
den tuberkuløse hudlidelse lupus, der
var meget hyppig dengang. Det førte
til Nobelprisen i 1903.
Sir Fleming ville kassere nogle agarplader
med stafylococcer, fordi de var
blevet forurenet med svamp. Han opdagede
heldigvis, at der var en klar
ring omkring svampen i bakteriekulturen,
fri for bakterier. Det førte til
penicillinbehandling.
Under 2. verdenskrig kom flere engelske
piloter hjem med plasticsplinter
i øjet fra nedskudte fly. Ridley undrede
sig over, at øjnene ikke var ødelagte.
Splinter af glas vil efter kort tid
ødelægge øjet. Plastic blev tolereret.
Det førte til den kunstige linse (IOL)
ved cataract - extraction.
Den danske optiker Waldemar
Friang konstruerede en prismebrille til
en patient med paretisk dobbeltsyn.
Teoretisk forkert - men i dette tilfælde
succesfyldt. Han deltog i udviklingen
af de svagsynedes CDCX - kikkertbriller
(såkaldt stærk optik).
I dag er forskning oftere et teamwork.
Der er videnskabelig vejledere,
deltagere på forskelligt uddannelsesniveau,
måske fra forskellige specialer,
statistikere, apparatkyndige - det kan
være svært at vide, hvem i teamet, der
har gjort den største indsats.
Professionsbacheloren i optometri
kan tidligt i sin uddannelse mærke videnskabens
vingesus. Han/hun behøver
ikke at gøre den sensationelle
opdagelse i lighed med ovenstående
eksempler. Men eleven lærer videnskabelig
metode og kritik. At bedømme
andres meddelelser og afhandlinger:
Hvad er værdifuldt? Hvad
er sandt? Hvad er tvivlsomt underbygget?
Hvad kan bruges i praksis?
Den kommende professionsbachelor
skal ikke frygte videnskaben. Den vil
give et bedre fundament og en større
interesse for undervisningen.
Der er brug for veluddannede optikere,
såvel i det håndværksmæssige
som i det sundhedsrelaterede. ■