portrætteret 14 / folkeskolen / 11 / 2012
Små skoler kæmper for at overleve. Stauning Skole trækker byens børn på landet. IPads til alle. Vejledende timetal. Markant markedsføringskampagne og skolens støtteforenings investering i en privat skolebus har allerede trukket 17 elever til landsbyen. tekst: maria Becher trier / foto: palle peter skov Først Flyttede én Familie. Så én mere. Selv om den lille by Stauning ved Ringkøbing Fjord har Dagli’Brugs med apotekssalg og posthus, en lufthavn og en havnerestaurant, der serverer rødtunge med cremet citron og asparges på mors dag, kom flere og flere forældre forbi skoleleder Jakob Agerbos kontor med budskabet om, at de flyttede fra byen. Jakob Agerbo tænkte, at det tegnede skidt. Han tog telefonen i det lyse kontor på første sal af skolens nyrenoverede bygninger og ringede til den daglige leder af børnehaven. Han gik hen over skolegården og ind ad lågen til børnehavens lave bygninger. De to ledere konstaterede sammen, at antallet af børn på stuerne de kommende år ville falde, en fokusgruppe blandt forældre i skjern pegede på, at transport var en vigtig faktor, hvis byens børn skulle vælge landsbyskolen. skolens støtteforening købte en bus. Nu er der så mange børn, at bussen må køre flere gange. »Måske må vi købe en større bus. Men så skal vores frivillige chauffører også have et større kørekort«, siger kasserer i støtteforeningen og pedel på skolen Ivan Holm. og med ét stod det lysende klart, at om få år risikerede byen at stå uden skole og Jakob Agerbo uden et job. Medmindre han gjorde en ekstraordinær indsats. »Umiddelbart var det helt umuligt at få elever fra Skjern til at vælge vores skole. Der er så kort fra Stauning til Skjern, men så langt fra Skjern til Stauning. Vi måtte komme med et eller andet helt specielt tilbud, hvis vi skulle have nogle elever til at rejse den vej«, sagde han til formanden for skolebestyrelsen. Men hun mente ikke, at skolen stod med et alarmerende problem. trim økonomien Jakob Agerbo havde været to år på skolen i 2010, og med en baggrund <strong>som</strong> både lærer og kontoruddannet og med to års erfaring <strong>som</strong> daglig leder på et stållager var han i fuld gang med at trimme skolens budget. Han opsagde alle skolens leasingaftaler. Han installerede IP-telefoni og skrottede faxmaskinerne. »Der trængte virkelig til at blive ryddet op«. Han sørgede for, at det ikke længere var ansatte lærere, der var støtte på elever, men ansatte i stedet en lærer i fleksjob eller en pædagog. »Når jeg ansætter en fleksjobber, er det til en tredjedel af lønnen. Vi har ikke en skole, fordi der er nogle lærere, der skal have et arbejde. Vi har en skole, fordi vi skal skabe det bedste tilbud for børn og borgere. Jeg tror, der nogle steder er lærere, der får lukrative ordninger, fordi de er kørt trætte og har været længe på skolen. I stedet burde de måske gå ned i tid og ikke få så meget i løn. Vi laver ikke skole for lærernes skyld«, insisterer han. Stauning Skole havde to gange i træk været placeret på førstepladsen i kommunens forældretilfredshedsundersøgelse. Skolen var i langt bedre stand end byskolerne i Skjern, og Jakob Agerbo havde de ti lærere, han allerhelst ville have, han havde et overskud på 1,5 millioner og kampgejst. Skolen var for god til at lukke, tænkte han. Formand for den lokale lærerkreds, Fjordkredsen, Inger Hjort mener, at mange små skoler lige<strong>som</strong> Stauning Skole er truet. »Vilkårene er, at man skal ud og profilere folkeskolen / 11 / 2012 / 15
Change language