Læs som PDF - Folkeskolen

ejde med klassen for at skabe et bedre sammenhold
og en bedre stemning generelt.
Klassekassen har betalt 8.000 kroner til
projektet, og det var halvdelen af prisen.
Resten er betalt af skolens trivselspulje. For
Stilling Skole har afsat penge til at arbejde
med trivsel – også blandt lærerne. Skolen har
været igennem besparelser, afskedigelser,
ombygning og omstrukturering, så derfor er
der afsat penge til at definere skolen på ny.
Respekt for hinanden
»I vores klasse har vi været delt op i grupper.
Der var ikke mange, der sagde noget. Stemningen
var, at det ikke var fedt at lave noget«,
fortæller Emma fra 8.b.
Hun savnede, at alle deltog i undervisningen.
Men nu er der mere sammenhold.
»Man kan ikke sige, at vi er verdens bedste
8.b, men der er tydelig forskel. Det er blevet
lettere at sige noget i klassen. Tidligere dunkede
hjertet, hvis man skulle sige noget. Vi er
også blevet mere modne og kan bruge det, vi
har lært, i fremtiden«.
Emma kan dog ærgre sig over, at det har
kostet klassekassen 8.000 kroner.
»Det giver en god start på dagen at sige
hej til hinanden om morgenen«, mener Emil.
Han havde det okay i klassen tidligere, men
synes, at der er en bedre stemning nu.
At hilse og have øjenkontakt
8.b’s lærere talte i efteråret om, at klassen
nærmest var gået i stå fagligt. De havde
prøvet meget forskelligt og tænkte, at det var
vigtigt at gribe ind hurtigt.
»Når vi ser tilbage, kan vi bestemt se
en ændring. Eleverne har virkelig grebet
ideen med at se hinanden i øjnene, når de
siger hej. Vi lærere har opdaget, at der har
været elever, der ikke er blevet set tidligere,
og det er ubehageligt«, siger lærer Pernille
Weilert.
»Jeg arbejdede engang i et firma, hvor
jeg havde en tysk chef. Han gik rundt og gav
hånd og sagde godmorgen hver dag. Han ønskede
at fortælle, at han havde set hver enkelt
– at de eksisterede. Og det er netop dét at sige
godmorgen og farvel, der har betydet mest
for eleverne. Vi har haft samtaler om pli, respekt
og ansvarlighed. Vi opdagede, at mange
unge ikke ser hinanden i øjnene. Berøring og
øjenkontakt kan være svært«, fortæller hun.
Tidligere var der en del uro i klassen, og
hvis læreren gik, blev der ballade. I dag kan
lærerne sætte klassen i gang med at arbejde,
Vi lærere har
opdaget, at der har
været elever, der
ikke er blevet set
tidligere, og det er
ubehageligt.
Pernille Weilert,
lærer på Stilling Skole
og så kan de gå. Eleverne er stille, og langt de
fleste arbejder.
»Succeskriteriet er selvfølgelig ikke hundrede
procent, men jo mere man taler om
noget, jo mere rodfæster det sig. Det er også
mere blevet en trend, at man siger noget i
timerne«, siger Pernille Weilert.
Da eleverne fik deres første karakterark,
talte lærerne med dem om deres fremtidsønsker.
Hvis man nu har tre erhvervsmål,
hvordan passer de så med de karakterer, man
har? Hvad skal forbedres, og hvad er målet?
Lære hinanden bedre at kende
Konsulenten på trivselsarbejdet er Morten
Seeberg. Han er uddannet ingeniør, men
arbejder nu blandt andet med
teambuilding. Et forældrepar
anbefalede ham.
»Det handler om fælles
normer og fælles mål. Vores
udgangspunkt var børn, som næsten
er voksne. Alle skal kunne
se processen, og hvilken fremtid
man tegner sammen«, forklarer
Morten Seeberg, der arbejdede
med klassen en hel dag. Siden har
han været på korte besøg og har
sparret med lærerne på telefon og
over Skype.
Lærerne og han havde aftalt, at overliggeren
skulle være høj. Derfor talte de om, at
klassen skulle blive verdens bedste 8.b. Men
»Det er blevet sjovere at være lærer for 8.b. Vi er ikke så ofte ’den sure lærer’ længere«, siger Pernille Weilert.
folkeskolen / 11 / 2012 / 31