Læs som PDF - Folkeskolen

Små skoler kæmper for
at overleve. Stauning
Skole trækker byens
børn på landet. IPads
til alle. Vejledende timetal.
Markant markedsføringskampagne
og skolens støtteforenings
investering i en
privat skolebus har allerede
trukket 17 elever til
landsbyen.
tekst: maria Becher trier / foto: palle peter skov
Først Flyttede én Familie.
Så én mere. Selv om den lille by Stauning
ved Ringkøbing Fjord har Dagli’Brugs med
apotekssalg og posthus, en lufthavn og en
havnerestaurant, der serverer rødtunge med
cremet citron og asparges på mors dag, kom
flere og flere forældre forbi skoleleder Jakob
Agerbos kontor med budskabet om, at de
flyttede fra byen. Jakob Agerbo tænkte, at det
tegnede skidt. Han tog telefonen i det lyse
kontor på første sal af skolens nyrenoverede
bygninger og ringede til den daglige leder af
børnehaven. Han gik hen over skolegården og
ind ad lågen til børnehavens lave bygninger.
De to ledere konstaterede sammen, at antallet
af børn på stuerne de kommende år ville falde,
en fokusgruppe blandt forældre i skjern pegede på, at
transport var en vigtig faktor, hvis byens børn skulle vælge
landsbyskolen. skolens støtteforening købte en bus.
Nu er der så mange børn, at bussen må køre flere gange.
»Måske må vi købe en større bus. Men så skal vores frivillige
chauffører også have et større kørekort«, siger kasserer
i støtteforeningen og pedel på skolen Ivan Holm.
og med ét stod det lysende klart, at om få år
risikerede byen at stå uden skole og Jakob
Agerbo uden et job. Medmindre han gjorde en
ekstraordinær indsats.
»Umiddelbart var det helt umuligt at få
elever fra Skjern til at vælge vores skole. Der
er så kort fra Stauning til Skjern, men så
langt fra Skjern til Stauning. Vi måtte komme
med et eller andet helt specielt tilbud, hvis vi
skulle have nogle elever til at rejse den vej«,
sagde han til formanden for skolebestyrelsen.
Men hun mente ikke, at skolen stod med et
alarmerende problem.
trim økonomien
Jakob Agerbo havde været to år på skolen i
2010, og med en baggrund som både lærer og
kontoruddannet og med to års erfaring som
daglig leder på et stållager var han i fuld gang
med at trimme skolens budget. Han opsagde
alle skolens leasingaftaler. Han installerede
IP-telefoni og skrottede faxmaskinerne. »Der
trængte virkelig til at blive ryddet op«.
Han sørgede for, at det ikke længere var
ansatte lærere, der var støtte på elever, men
ansatte i stedet en lærer i fleksjob eller en
pædagog.
»Når jeg ansætter en fleksjobber, er det
til en tredjedel af lønnen. Vi har ikke en
skole, fordi der er nogle lærere, der skal
have et arbejde. Vi har en skole, fordi vi skal
skabe det bedste tilbud for børn og borgere.
Jeg tror, der nogle steder er lærere, der får
lukrative ordninger, fordi de er kørt trætte
og har været længe på skolen. I stedet burde
de måske gå ned i tid og ikke få så meget i
løn. Vi laver ikke skole for lærernes skyld«,
insisterer han.
Stauning Skole havde to gange i træk været
placeret på førstepladsen i kommunens
forældretilfredshedsundersøgelse. Skolen var
i langt bedre stand end byskolerne i Skjern,
og Jakob Agerbo havde de ti lærere, han allerhelst
ville have, han havde et overskud på 1,5
millioner og kampgejst. Skolen var for god til
at lukke, tænkte han.
Formand for den lokale lærerkreds, Fjordkredsen,
Inger Hjort mener, at mange små
skoler ligesom Stauning Skole er truet.
»Vilkårene er, at man skal ud og profilere
folkeskolen / 11 / 2012 / 15