2004-4.pdf - Skalborg Kirke

skalborgkirke.dk

2004-4.pdf - Skalborg Kirke

KIRKEBLADET

4/2004


Kirkebladet

Udgives af Skalborg Menighedsråd

Forside: Fra genindvielsen af Skalborg Kirkes orgel.

Redaktion:

Alice Bonde Bentzen (ansv. red.), Ettie Jødal, Kim

Nørgaard Jensen, Hannah S. Jensen, Bente Schüsler,

Peter A. Krogsøe, Erik Steen Møller, Lene A. Hansen.

Provst Peter A. Krogsøe

Birke Alle 41

Træffes 11.30-12.30 undtagen mandag

Tlf. 98 18 13 83

E-mail: pakr@km.dk

Sognepræst Erik Steen Møller

Klarupgårdvej 1

Træffes 11.30-12.30 undtagen mandag

Tlf. 98 18 72 57

E-mail: esm@km.dk

Kordegn Bente Schüsler

Leharparken 52, Frejlev, 9200 Aalb. SV

Tlf. 98 34 33 58

Kirketjener Jane Jensen

Algade 67, 1. th., 9000 Aalborg

Tlf. 20 93 42 05

Tlf. 98 13 34 28

Organist Eva-Marie Olesen

Lisedalsvej 9, 9200 Aalborg SV

Tlf. 98 18 49 44 (Privat)

Tlf. 98 18 22 03 (Kirken)

E-mail: emo@gvdnet.dk

Kirkekontoret

Digtervejen 6, 9200 Aalborg SV

Tlf. 98 18 00 69. Fax 98 18 02 69

E-mail: skalborg.sogn@km.dk

www.skalborgkirke.dk

Mandag - fredag 09.30-13.00

Torsdag tillige 16.00-18.00

Lørdag

10.00-12.00 Kun telefonisk.

Menighedsrådets formand

Ejgil Kjær, Langholtvej 6

9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 09 27

Næste nummer udkommer 12. februar 2005

Deadline: 21. januar 2005

Layout: Henning Ammentorp Bentzen

Tryk: Ballermanns Eftf's Bogtryk & Offset

Ved indleveringsfristens udløb den 28.

september kl. 19.00 var der kun indleveret

nedenstående gyldige kandidatliste.

Dermed er følgende valgt til menighedsrådet.

Henning Ammentorp Bentzen

Rungsvej 21, 9200 Aalborg SV

Edith Aarup-Jensen

Havnøvej 3, 9200 Aalborg SV

Erik Bruun-Kristensen

Hesselvej 17, 9200 Aalborg SV

Søren Thing Andersen

Langholtvej 5, 9200 Aalborg SV

Ejgil Hougaard Kjær

Langholtvej 6, 9200 Aalborg SV

Gyda Dam

Engholmvej 9, 9200 Aalborg SV

Poul A. Nielsen

Birke Allé 43, 9200 Aalborg SV

Helle Sylvest

Vestre Allé 9, 2. t.h., 9000 Aalborg

Hannah Samuelsen Jensen

Kronosvej 22, 9210 Aalborg SØ

Erik Haals

Digtervejen 33, 9200 Aalborg SV

Maria Glüsing

Rosengården 4, st. t.v., 9200 Aalborg SV

Susanne Brinch

Follingsvej 21, 9200 Aalborg SV

Suppleanter

Søren Christensen

Th. Olesen Løkkens Vej 23, 9200 Aalborg SV

Ib Folke Nielsen

Th. Olesen Løkkens Vej 17, 9200 Aalborg SV

Hans Pedersen

Kettrup Alle 39 C, 9200 Aalborg SV

Kirsten Særmark Thomsen

Birke Allé 19, 9200 Aalborg SV


Forventning og længsel

Af Erik Steen Møller

Mens disse linjer skrives, er palæstinensernes leder

Yassir Arafat på vej til Paris for at komme

under kyndig lægebehandling. Hans tilstand er

meget kritisk. Når disse linjer læses, er han måske

død, måske ikke. Ingen kan vide det i skrivende

stund. Men mange gætter. Mange forventer,

at han ikke overlever denne gang. Store

avisartikler forventer allerede nu uro omkring

valget af hans efterfølger.

Forventning er at trække fremtiden ind i nutiden.

At gøre sig samtidig med den tid, de begivenheder

og omstændigheder, som endnu ikke er indtruffet.

I denne forbindelse er forventningen forbundet

med frygt. Angst og frygt for nye blodsudgydelser,

ikke mindst i Jerusalem, hvis Arafat kræves

begravet på Tempelbjerget.

Ikke langt fra Jerusalem ligger den lille by

Betlehem. Her fødtes der et lille drengebarn

ved vor tidsregnings begyndelse. Hans fødsel

havde været forudset og forventet i århundreder.

Der var knyttet store forventninger til ham.

Han skulle som ny konge bringe fred og retfærdighed.

Forventningen blev en del af folkets livsindhold.

Fremtiden blev trukket ind i nutiden, og

folket lod sig - ikke mindst i tunge tider - trøste

og opmuntre ved smukke poetiske beskrivelser

af den lykke og salighed, som den forventede

konge ville bringe med sig.

Således kan forventning også bære frugt i form

af frygtløshed, håb og glæde. Den kan fremme

livet og livsmodet, mens den til andre tider hæmmer

det. Hvad mon det er, der gør forskellen?

Måske kan man nærme sig et svar ved at skelne

mellem en ydre og en indre forventning. Den

ydre forventning kan bero på fremtidsforskning,

politiske analyser, nøgterne beregninger og

almindelig sund fornuft. Den ydre forventning

bor i menneskets hoved. Den indre forventning

bor et andet sted i mennesket. Den er ikke så

fornuftbetonet. Den er heller ikke så fast i sine

formuleringer. Slet ikke skråsikker. Man kunne

også give den et andet navn.

Den hedder længsel. Den bor i menneskets

hjerte. Den fører sig ikke frem. Den stiller ingen

krav. Den er ydmyg. Den er i familie med bøn.

Det kan ske, som det skete med hovedparten af

jøderne, at forventningen mister sin karakter af

ydmyghed og bøn. At den begynder at stille

krav. Vil selv bestemme, hvori det forventede

skal bestå og låser sig selv fast på det. Den gør

sig til herre over det, den forventer. Men da går

man let glip af det egentlige indhold i forventningen.

Og frygt og frustration og vrede kan komme

i stedet, som det skete hos dem, der afviste

Jesus, fordi han ikke svarede til deres forventninger.

De gjorde sig til herrer og dommere over

ham og slog ham ihjel.

Nu nærmer vi os advent. Forventningens tid, der

fører op til julens fejring af Jesu fødsel. Men

adventstiden er i kirkeårets regi også eftertankens

tid. Jeg foreslår da, at man bruger eftertanken

til at overveje: Hvad er det for en slags forventning,

jeg har? Er det en ydre forventning?

Måske iblandet frygt? Eller har jeg kontakt med

min indre forventning, mit hjertes dybeste længsel?

Længselen efter fred, fællesskab og harmoni.

Længselen efter tryghed og kærlighed.

Det er min overbevisning, at hjertets dybe længsel,

som er både smuk og ægte, er en form for

tro, som man kan møde Gud med, og en form

for bøn, som han hører. Det er min overbevisning,

at med denne indstilling har man givet sig

selv de bedste muligheder for at høre, sanse, erfare

det budskab, hvormed Jesu fødsel blev annonceret

og proklameret: FRYGT IKKE! Vær

ikke bange. Der er født et barn, det længe ventede,

som skal være jer til fred og til frelse.

Måtte du, som læser dette, i din dybeste længsel

både tro og erfare, at du er både hørt, set og tiltalt

af den levende Gud, som ene af alle kan

stille din dybeste længsel.

Dermed ønsker jeg alle en eftertænksom

adventstid og en glædelig jul.


Piberne har fået en anden lyd – og hvilken

Utrolig, fantastisk, vidunderlig. Tillægsordene stod i

kø for at beskrive den vellyd, som strømmede ud af

Skalborg Kirkes orgel, da det første gang officielt

gav lyd fra sig. Det skete den 24. oktober ved kirkens

genindvielse af orglet, som blev fejret med festgudstjeneste,

frokost og orgelkoncert.

Festgudstjenesten

Biskop Søren Lodberg Hvas forestod første del af

gudstjenesten, inklusive indvielsestale af orglet.

- I den kirkelige tradition er orglet blevet betegnet

som ’Herrens tjenerinde’. Hermed tilkendegives, at

det er orglets fornemme funktion at bære menighedens

lovsang frem.

- Vi kan ikke forestille os en gudstjeneste uden sang

og musik. Vi sidder i kirken sammen og synger - og

der sker noget med os. I sangen forløses de dybeste

lag i vort hjerte, både vor tak og vor klage, forundring

og glæde. Sangen skaber fællesskab. I gudstjenesten

hører vi sammen. Når vi har lyttet til Guds gode ord,

svarer vi i sang.

Biskoppen refererede til Luther, som fremhævede musik

og sang som det bedste middel mod enhver form

for tungsindighed og mismod. ”Hvis djævelen anfalder

et menneske med mørke tanker, så op og syng.”

Når Luther begyndte at skrive salmer, var det for at

Guds ord kan blive i folket også ved sangens hjælp.

- Orglet er en kostelig gave, som skal hjælpe os til at

få tungen på gled, så vi kan tage evangeliet til hjerte

og synge Herren en ny sang. Det er mit håb og min

bøn, at der altid vil forsamles en lovsyngende menighed

i Skalborg Kirke, så dette skønne instrument må

blive til lykke og velsignelse for jer alle. Således tager

vi nu Skalborg Kirkes orgel i brug i Faderens og Sønnens

og den Helligånds navn. Amen.

Peter Krogsøe prædikede, og Erik Steen Møller bistået

af Lene Hansen stod for altertjenesten.

Domorganist ved Domkirken i København, Flemming

Dreisig, tryllede ved orglet, og organist Eva-Marie

Olesen ledte det smukt syngende kor, som i dagens

festlige anledning var udvidet med ’gamle’ medlemmer

og med mandsstemmer fra Vokalisterne.

Kirkerummet var også forandret, idet kirkebænkenes

og knæfaldets veltjente brune hynder efter 34 års

brug er blevet udskiftet med lyngfarvet stof.

Kirkefrokosten

Ved kirkefrokosten blev der holdt

en række taler. Menighedsrådsformand

Ejgil Kjær fortalte udførligt

om det nye orgels tilblivelse.

Det har været ønsket i mange år,

ja faktisk fra kirkens begyndelse,

hvor det projekterede orgel blev

kraftigt reduceret på grund af

pengemangel. Ønsket har især

været begrundet i, at det gamle lå

højt i tonelejet, og at et udbygget

orgel kunne hjælpe salmesangen.

Menighedsrådet nedsatte for ca.

10 år siden et udvalg, og pludselig

tog sagen fart i foråret 2001,

hvorefter bevilling kom i hus, licitation

gennemført og kontrakt

underskrevet med orgelbyggerfirmaet

Marcussen & Søn i foråret

2003. Formanden berettede om et frugtbart samarbejde

med stift, provsti og kirkeministerium, der alle

trak effektivt i de rigtige snore, og derfor har tidsplanen

holdt perfekt. Og resultatet: Orglet har fået en

meget flot myndighedsgodkendelse: ”et særdeles vellykket

gudstjenesteinstrument”, ”et kvalitetsarbejde”.

Peter Krogsøe causerede over, om man kan tale om en

særlig evangelisk kirkemusik til forskel fra den katolske,

og konkluderede, at der er to ting, som adskiller,

nemlig den protestantiske koral og modersmålet. Men

der har været sunget salmer længe før reformationen,

sagde han og citerede fra Ambrosius, der døde før

400: ”Enhver gør sit yderste for at synge, hvad der


! Af Alice Bonde Bentzen

bliver til velsignelse for alle. Salmer synges i hjemmet

og øves i gaderne. … Salmesange forener dem, der er

uenige, gør venner af dem, der er på kant, bringer

dem sammen, der har mistet den indbyrdes kærlighed!

Hvem kan opretholde et klagemål mod en mand,

han har sunget sammen med for Guds ansigt.”

Provsten understregede, at det renoverede orgel er

ideelt til at styrke salmesangen og vil gøre det lettere

at synge, fordi det har mere bund, en blødere lyd, er

mere nuanceret og samtidig giver utallige variationsmuligheder.

Adm.dir. Claudia

Zachariassen,

Marcussen &

Søn, var glad for

både at have fået

opgaven igen -

det oprindelige orgel

er også bygget

af Åbenrå-firmaet

- og glad for at aflevere

et orgel udbygget

fra 1004 til

1934 piber og fra

14 til 31 stemmer,

så det har fået en

helt ny klangkarakter,

som hun karakteriserede som strygende og

svævende og kraftfuldt til rummets tørre akustik.

Dets hovedfacade ser hun også som en gevinst for

orglets ydre fremtoning, fordi det er i balance med det

høje rum.

Kirkeministeriet var repræsenteret

ved orgelkonsulenterne, H. Hildebrandt

og Jens Chr. Hansen, der udtrykte

stor glæde ved at se og høre

det færdige resultat og fremhævede,

hvor velforberedt sagen har været, og

derfor er den gået så glat.

Eva-Marie Olesen holdt et finurligt og

tankevækkende foredrag, bl.a. om ordene

organist og orgel.

- At være organist kunne i sig selv

sagtens være et billede på det moderne

menneske. Det er mennesket

over for maskinen - den enorme maskine

i vægt og masse og lydstyrke

langt den største og alligevel styret af

det lille tobenede og toarmede væsen

nede på orgelbænken, som ved at koordinere

alle sine bevægelser styrer

Fra h.: Orgelkonsulenterne Jens Chr. Hansen med frue og

H. Hildebrandt. Bagerst Eva-Marie Olesen.

impulserne og strømmen ud i alle maskinens små dele.

- Orglet skal bruges som en del, et organ, af vores

gudstjeneste, af vores menighedsliv, i menighedens

tjeneste, til glæde, til opbyggelse, til berigelse.

Festkoncert

Domorganist Flemming Dreisig havde sammensat et

program ’”a la The Royal Danish Wedding”, og via

programmets 10 stykker med Chr. M. Widors Toccata

af 5. orgelsymfoni som afslutning blev orglets og

organistens suveræne formåen demonstreret på ypperste

vis.

Der er med Eva-Marie Olesens ord al mulig grund til at

ønske Skalborg menighed til lykke med kirkens nye

prydelse og klenodie.

Eva-Marie Olesen og Flemming Dreisig på pulpituret.


Missionsprojekt i Sierra Leone - hvorfor nu

I Skalborg Kirke har der i

mange år været en tradition

for at støtte det

mellemkirkelige arbejde.

Det er foregået på den

måde, som er almindelig

ved indsamlinger, at det er

en organisation eller en

større samlet sag, der støttes.

Pengene er altid gået til

gode og nødvendige formål.

Men på et tidspunkt

opstod den tanke, at det

måske kunne være muligt

at støtte en sag eller et

sted, hvor det så at sige blev mere personligt. Hvor

det kunne blive synligt, både hvad støttemidlerne gik

til, og hvordan de konkret hjalp. Og hvor det måske

også kunne være muligt at have direkte kontakt til

modtagerne. Ikke for at høste taknemmelighed, men

fordi den gensidige kontakt ville kunne være oplysende

og berigende for alle parter.

Menighedsrådet gik på udkig efter et projekt, som

kunne være mål for indsamlingsaktiviteter i sognet og

samtidig opfylde forestillingerne om direkte kontakt

og medleven i land og sted, i mennesker og aktiviteter.

Svaret kom via samarbejdet med Sudanmissionen,

som havde forslag om Sierra Leone som mål for et

missionsprojekt. Og der var i organisationen en

fremtidsvision om at arbejde med i en ny form for projekter,

venskabsmenigheder, hvor der ville blive mulighed

for, at sognets borgere, kirkens menighed,

kunne yde en mere personlig indsats i det mellemkirkelige

arbejde. Der var da også en meget positiv

stemning i menighedsrådet for at vælge et sådant

projekt. Men hvad var nu Sierra Leone for et land?

Og hvad var behovene?

Heldet ville, at der i Nordjylland er bosat et ægtepar

med stor erfaring vedrørende Sierra Leone, og hvoraf

den mandlige part netop nu er udsendt af Sudanmissionen

til at varetage et projekt, som drejer sig om

freds- og forsoningsarbejde. Fra dem fik menighedsrådet

værdifuld og særdeles aktuel orientering om situationen

i Sierra Leone, som kunne danne baggrund

for beslutningen om at vælge netop dette projekt.

I september kom i forbindelse med Høstgudstjenesten

Sudanmissionens landssekretær, Karl Georg

Pedersen, til et arrangement, hvor hele sognet kunne

høre om det nye projekt i Skalborg Kirke. Landssekretæren

øste af sin viden om landet og de politiske forhold

– og ikke mindst om forholdene for den kirke,

missionsprojektet kunne støtte. Foredraget, som var

illustreret med en lang række fotos, gav et meget klart

billede af, hvilke ødelæggelser den 10-årige borgerkrig

har medført, og hvor desperat behovet er for

hjælp til at bygge landet op igen.

”Børn fik hugget arme og ben af, mødre blev voldtaget,

og landsbyer blev brændt ned. Listen over grusomheder,

der skete under borgerkrigen i Sierra Leone

fra 1991 til 2001 er lang. Mange mennesker lider stadig,

og mange er traumatiseret på grund af det, de har

set og oplevet.” (fra Sudanmissionens Projektkatalog).

Landets indbyggere er nu vendt tilbage til deres

landsbyer fra flygtningelejrene og er begyndt genopbygningen.

Men de behøver hjælp udefra, for at det

skal lykkes at genrejse skoler, kirker, sundhedscenter

osv. – og for at det skal lykkes at samarbejde om

dette med de andre beboere i landsbyen, som måske

var blandt rebellerne, der myrdede og brændte.

Venskabsmenighed i Kangahun

Det er Den Anglikanske Kirke, som er rammen om

Skalborg Sogns venskabsmenighed i Sierra Leone.

Invitation til alle Skalborgere

Mandag den 22. november 2004 kl. 19.30 i Sognesalen

Kom til idé-, inspirations- og planlægningsmøde om, hvordan vi kan samle penge ind til

Missionsprojektet Sierra Leone.


det?

Og menigheden ligger i Bo stift, der er det ene af de

to stifter, som kirken omfatter. Stiftet i Bo har ca.

10.000 medlemmer. Skalborgs venskabsmenighed

hedder St. Johns og har hjemme i Kangahun, som ligger

i Moyamba distriktet i den sydlige del af Sierra

Leone. Kangahun er det ene af de to sogne, som udgør

Bo stift. Kangahun er samtidig kirkens hovedkvarter.

Af Helle Sylvest

mindste, så vi kan komme ud af denne forfærdelige situation.”

Steven Allie fortæller som en illustration af de store

vanskeligheder, kirken står over for - ikke blot på det

materielle område - hvordan rebellerne kidnappede

børnene i landsbyerne, tvang dem ind i krigen og ved

hjælp af stoffer gjorde dem i stand til at slå ihjel og at

hugge hænderne af folk. Alene i Kangahun bor 50

sådanne børnesoldater, hvis forældre er døde, og

hvor der ikke er økonomi til at sende dem i skole.

Præsten i Kangahun, Steven Allie, fortæller – via e-

mail – at situationen før borgerkrigen var sådan, at

kirkens medlemmer var selvforsynende og havde

økonomi til i fællesskab at bidrage til stiftet, sognene

og de fire kirker. Moderkirken bidrog på sin

side både finansielt og åndeligt til menighedernes behov.

Der var eksempelvis mange forskellige aktiviteter,

som kirken var ramme om: mødrearbejde, forening

for mændene, ungdomsarbejde og søndagsskole.

”De fysiske rammer for kirken er overalt i stiftet i en

sørgelig forfatning og behøver total renovering. Inventaret

skal erstattes, fordi det hele af rebellerne

blev brugt som brænde til kogebål. Alle bibel- og salmebøger

brugte de som toiletpapir. Kirken har derfor

et meget stort behov for bibler. Der er heller ingen

præsteklædninger tilbage, da de alle blev ødelagt af

rebellerne.”

”Vi håber og beder til, at I vil have os med i alle jeres

bønner og støtte os på de måder, I nu kan, selv de

Steven Allie, der oprindelig var lærer, har selv oplevet

overgreb fra rebellerne, men overlevede og har efter

krigen været både deltager og observatør i de fredsog

forsoningsseminarer, som Sudanmissionen og

Den Anglikanske Kirke har afholdt i Bo stift.

”For mig betyder tilgivelse at glemme og tage imod

dem, der har gjort ondt imod mig i fortiden.”

I samråd med Sudanmissionen og modtagerne i Sierra

Leone har menighedsrådet ved Skalborg Kirke foreløbig

valgt, at den form for støtte, der kan gives herfra,

er penge – bl.a. fra kollekterne og indsamlingen ved

landssekretærens foredrag, som sendes til kirken til

hjælp til indkøb af såsæd, så kirkens jorder kan tilplantes.

Når høsten kommer i hus, kan den sælges og

• Sierra Leone ligger i Vestafrika

• Tidligere engelsk koloni. Blev selvstændig 1961

• Areal: Ca. 1,8 gange større end Danmark

• Indbyggerantal: Ca. 5,6 mio. fordelt på 18 etniske grupper

• 68 % lever under fattigdomsgrænsen

• Sprog: Engelsk og forskellige stammesprog

• Religion: Islam (ca. 60 %), 10 % kristne (7 % protestanter).


Missionsprojekt i Sierra Leone

blive starten på en økonomi, der har som mål, at kirken

og menigheden med tiden igen bliver selvforsynende.

Ide- og inspirationsmøde 22. nov.

Det er imidlertid ikke menighedsrådet, der i fremtiden

skal definere, hvilke aktiviteter der skal iværksættes

for at indsamle penge til missionsprojektet. Hensigten

har hele tiden været, at det er menighedens medlemmer,

der – som venskabsmenighed – skal sætte deres

præg på projektets indhold.

Derfor afholdes et idé-, inspirations- og planlægningsmøde

i Sognesalen mandag den 22. november

2004 kl. 19.30, hvor vi håber, at rigtig mange af sognets

borgere vil komme og bidrage med gode forslag

til, hvordan der kan arbejdes med at samle penge ind

til kirken i Kangahun.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

JA! Jeg er interesseret i at blive kontaktet vedrørende eventuel

deltagelse i arbejdet med missionsprojektet.

Navn:

Adresse:

Telefon:

Underskrift:

En del af målet med missionsprojektet er, at dets identitet

som en venskabsmenighed også bliver virkeliggjort

helt konkret. At der bliver tale om kontakt og udveksling

mellem medlemmer af menighederne. Og da

sproget i Sierra Leone også er engelsk, åbner det for

nogle muligheder. Post er efter sigende noget usikker,

men e-mail skulle være mulig. Arbejdsgruppen vedr.

projektet prøver på at få nogle aftaler på plads herom.

Det vil der blive berettet om i næste nummer af kirkebladet.

Forhåbentlig vil mødet den 22. november give mange

gode ideer. Enhver idé er i hvert tilfælde velkommen.

Og der er plads til alle. Forhåbentlig kan projektet

også være med til, at der skabes nogle nye fællesskaber

i sognet.

Det er menighedsrådets håb, at mange borgere i Skalborg

Sogn vil gå med i det frivillige arbejde om projektet.

Foreløbig er der dannet en arbejdsgruppe, som

vil være tovholder, bestående af Ejgil Kjær, Helle Sylvest,

Ettie Jødal og Hans Pedersen. Men skal

intentionerne om at samle penge ind til projektet ved

hjælp af en række aktiviteter i sognet virkeliggøres,

kalder det på mange hænder!

Tilmelding til deltagelse som frivillig i projektet

kan ske på nedenstående blanket, som kan sendes

til eller afleveres på Kirkekontoret, Digtervejen 6,

9200 Aalborg SV.

Men det er bestemt også muligt blot at dukke op til

mødet og høre nærmere.

”… Derfor har kirken ret og pligt til at prædike evangeliet

om tilgivelse, forsoning og frelse for alle mennesker.

Vi må sige, at Gud tager imod alle og enhver,

som angrer og ved tro bekender sig til Hans søn. Alle

er omfattet af dette, også rebeller, krigere, gerningsmænd,

våbenhandlere, korrupte politikere og bortførere.”

Ærkebiskop Samuel Gbonda, Sierra Leone.


Peter A. Krogsøe indsat som provst

I processionen fulgte Peter Krogsøe umiddelbart efter

biskop Søren Lodberg Hvas ved siden af biskop

emeritus Henrik Christiansen.

Afsked med Lene Hansen

Efter 6 ½ år som hjælpepræst er Lene A.

Hansens ansættelse ophørt, og BUSK-gudstjenesten

den 31. oktober blev hendes sidste

tjeneste ved Skalborg Kirke.

I Sognesalen tog menigheden behørig afsked

med Lene. Ungdomskoret sang, og der var

taler. Menighedsrådsformanden sagde bl.a.:

„Du er kommet til at betyde noget for os, der

er knyttet bånd og kontakter, som er vemodigt

at skulle give afkald på.“

Peter Krogsøe nævnte, at Lene har gjort et

flot stykke arbejde og engageret sig på de

givne vilkår og udvist stor loyalitet mod menigheden

og de ansatte. Erik Steen Møller

takkede for det gode samarbejde, og Nana

Springborg takkede på de almindelige kirkegængeres

vegne for de mange fine gudstjenester

Peter A. Krogsøe blev indsat som provst for Aalborg

Søndre Provsti i Børglum Klosterkirke den 24. sep.

Det skete ved årets landemode, som fandt sted ved

Klosterkirken mod normalt Budolfi Kirke for at markere,

at det er 400 år siden, at Vendelbo Stifts bispesæde

flyttede fra Børglum Kloster til Aalborg by.

Biskop Søren Lodberg Hvas stod for provsteindsættelsen.

Biskoppen talte ud fra Filipperbrevet 1,3-11 med særlig

vægt på ordene ” at jeres kærlighed stadig må

vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så I kan

skønne, hvad der er væsentligt…”

- Som provst skal man føre det kirkelige tilsyn ikke

som et pedantisk opsyn, men med opmuntrende

medfølen og vejlede og tilrettevise. Man skal evne at

skønne det væsentlige fra det uvæsentlige ud fra det

overordnede hensyn at være fælles om arbejdet med

evangeliet.

- Fællesskabet skal være bestemt af evangeliets frihed.

Det hører med til opgaven som provst at prædike

fællesskab og frihed af alle kræfter. Et fællesskab, der

ikke grunder i frihed, bliver til tyranni, hvor man hele

tiden vogter på hinanden. Og frihed, der ikke er forpligtet

på fællesskab, bliver til ensomhed, selvoptagethed

og rethaveriskhed.

Lene selv sagde, at hendes tak for de år, der

er gået, ikke kan komme langt nok ud i sognets

kroge. Hun har været i kontakt med

mange mennesker, og det har givet stor erfaring

både menneskeligt og embedsmæssigt.

Ejgil Kjær takker Lene for godt samarbejde.


Julemånedens arrangementer

FDF’s julestue

Søndag den 21. nov. kl. 11.30-15.00

Umiddelbart efter gudstjenesten holder FDF

julestue i Sognesalen. Her kan man købe frokost

og kaffelækkerier i Cafeteria Skalborg,

købe lodder i tombolaen foruden julepynt og

-grønt og dekorationer.

Underholdning vil der også være, bl.a. synger

Spirekoret, og FDF har overraskelser til børnene.

Skalborg FDF afslutter julestuen med

Luciaoptog.

Udenfor sælges juletræer og pyntegran.

Kirkens fødselsdag

Søndag den 28. november kl. 10.00

Den 1. søndag i advent fylder Skalborg

Kirke 34 år, og det markeres med festgudstjeneste

ved Peter A. Krogsøe. Herefter

indbydes menigheden til kirkefrokost og en

musikalsk perle, idet pianisten Mogens

Dalsgaard, der er kendt ikke blot for sit

fremragende spil, men også for sin levende

fortælling om musikkens verden, vil sidde

ved flyglet.

Adventsfest

Onsdag den 1. december kl. 14.00

Efter en kort gudstjeneste i kirken samles alle

i Sognesalen til kaffe og lagkage, fællessang

og gavespil.

FredagsFamilien

Fredag den 3. december kl. 18.00

Julehyggen skal nok indfinde sig denne aften,

når små og store samles for at bage julesmåkager

og lave konfekt. Tilmelding til

Kirkekontoret senest onsdag den 1. eller

torsdag den 2. til Thomas og Merethe på

9818 9142.

Julekoncert

Torsdag den 9. december kl. 19.30

Skalborg Kirkes Ungdomskor binder en musikalsk

julekrans, og Spirekoret går i Luciaoptog

Efter koncerten er Skalborg Husmoderforening

vært ved en kop kaffe i Sognesalen.

SøndagsHjørnet

Søndag den 12. december kl. 14.30

På denne tredje søndag i advent vil julens

sange være i centrum.

Børnejulegudstjenester

De allermindste: 16. december kl. 10.00

inviteres dagplejemødre og andre med små

børn til jul for de allermindste. Man samles

om sang og leg i Sognesalen og hører julens

fortælling i kirken.

Børnehavebørn: 17. december kl. 10.00

inviteres alle børnehaverne i sognet til en kort

gudstjeneste og samling i Sognesalen.

Skolebørn: Tirsdag den 21. december

holdes juleafslutningsgudstjeneste for

Sofiendalskolens elever og lærere i kirken.

Spirekoret opfører årets julespil ”Jesus, min

broder”.

Kirkens julefest

Tirsdag den 28. december kl. 19.00

Juletræsfest i traditionens skær med juletræ,

julehistorie, sanglege, godtepose fra selveste

Julemandens sæk og meget andet, som bringer

glæde hos såvel de yngste som de ældste

og alle dem ind i mellem.

Aftenen slutter i kirken, hvor Spirekoret opfører

julespillet ”Jesus, min broder”.


Gudstjenester

November

Søndag 14. 10.00 Erik Steen Møller Treogtyvende søndag efter trinitatis. Mark. 12,38-44

Søndag 21. 10.00 Peter A. Krogsøe Sidste søndag i kirkeåret. Matt. 11,25-30

Søndag 28. 10.00 Peter A. Krogsøe Første søndag i advent. Matt. 21,1-9

Kirkens fødselsdag. Kirkebil

December

Søndag 05. 10.00 Erik Steen Møller Anden søndag i advent. Luk. 21,25-36

Søndag 12. 10.00 Peter A. Krogsøe Tredje søndag i advent. Matt. 11,2-10

Søndag 19. 10.00 Erik Steen Møller Fjerde søndag i advent. Joh. 1,19-28

Fredag 24. 15.00 Peter A. Krogsøe Juleaften

Fredag 24. 16.30 Erik Steen Møller Juleaften

Lørdag 25. 10.00 Erik Steen Møller Juledag. Luk. 2,1-14

Kirkebil

Søndag 26. 10.00 Peter A. Krogsøe 2. juledag. Matt. 23,34-39

Januar

Lørdag 01. 16.30 Erik Steen Møller Nytårsdag. Luk. 2,21

Søndag 02. 10.00 Peter A. Krogsøe Helligtrekongers søndag. Matt. 2,1-12

Søndag 09. 10.00 Erik Steen Møller 1. søndag efter Helligtrekonger. Luk. 2,41-52 eller

Mark. 10,13-16

Søndag 16. 10.00 Peter A. Krogsøe Sidste søndag efter Helligtrekonger. Matt. 17,1-9

Kirkebil. Radiotransmission

Søndag 23. 10.00 Peter A. Krogsøe Søndag septuagesima. Matt. 20,1-16

Søndag 30. 10.00 Erik Steen Møller Søndag seksagesima. Mark. 4,1-20

Februar

Søndag 06. 10.00 Peter A. Krogsøe Fastelavn. Matt. 3,13-17

Søndag 06. 14.00 Erik Steen Møller Familiegudstjeneste

Søndag 13. 10.00 Erik Steen Møller 1. søndag i fasten. Matt. 4,1-11

Kirkebil

Søndag 20. 10.00 Mette Nøhr Shaw 2. søndag i fasten. Matt. 15,21-28

Indsamlingsformål

Frem til nytår vil indsamlingsformålet fortsat være Missionsprojekt Sierra Leone, undtaget Juleaften, hvor

indsamlingen går til Børnesagens Fællesråd. I januar går indsamlingen til Det Danske Bibelselskab.

Gudstjenester – Skalborglund, Sofiegården, Drachmannshave & Stationsmestervej

Gudstjenesterne er på tirsdage kl. 14.15. Der er altergang ved alle gudstjenester.

Skalborglund

Sofiegården

07. december Mette Nøhr Shaw 16. november Erik Steen Møller

04. januar Erik Steen Møller 11. januar Mette Nøhr Shaw

01. februar Peter A. Krogsøe 08. februar Erik Steen Møller

Drachmannshave

Stationsmestervej

23. november Erik Steen Møller 30. november Peter A. Krogsøe

18. januar Peter A. Krogsøe 14. december Erik Steen Møller

15. februar Erik Steen Møller 25. januar Erik Steen Møller


Kirkens kalender

November

Søndag 14. 14.30 SøndagsHjørnet

Onsdag 17. 16.45 Bibelmaraton

Søndag 28. 10.00 Kirkens fødselsdag

December

Onsdag 01. 14.00 Adventsfest

Fredag 03. 18.00 FredagsFamilien

Onsdag 08. 16.45 Bibelmaraton

Torsdag 09. 19.30 Julekoncert

Søndag 12. 14.30 SøndagsHjørnet

Tirsdag 14. 19.30 Menighedsrådsmøde

Torsdag 16. 10.00 Dagplejejul

Fredag 17. 10.00 Børnehavejul

Tirsdag 28. 19.00 Kirkens julefest

Januar

Onsdag 05. 10.00 Højskoledag. Det mindste

græs jeg undrer på. Ph.d.

Ian Heilmann

Onsdag 05. 16.45 Bibelmaraton

Søndag 09. 14.30 SøndagsHjørnet

Tirsdag 11. 19.30 Menighedsrådsmøde

Fredag 14. 18.00 FredagsTræf. Mit liv som

hofmarskal. Søren Haslund-

Christensen

Onsdag 19. 16.45 Bibelmaraton

Søndag 23. 15.00 Orgelkoncert.Józef

Kotowicz, Polen

Februar

Onsdag 02. 10.00 Højskoledag. H.C.

Andersen, v. Bjarne Nielsen

Brovst

Onsdag 02. 16.45 Bibelmaraton

Fredag 04. 18.00 FredagsFamilien.

Fastelavnsfest

Tirsdag 08. 19.30 Menighedsrådsmøde

Fredag 11. 18.00 FredagsTræf. Sierra

Leone. Generalsekretær

Jens Møller Pedersen

Søndag 13. 14.30 SøndagsHjørnet

Mandag 14. 19.00 Musicalen ”Svanen”

Tirsdag 15. 19.00 Musicalen ”Svanen”

Claudia Zachariassen

forklarer, hvordan

Bemærk: Den annoncerede koncert 9. feb.

“Hele Skalborg synger” flyttes til marts. Se

piberne intoneres.

datoen i næste kirkeblad.

Radiotransmission

Gudstjenesten den 16. januar i Skalborg Kirke

vil blive direkte transmitteret som

radiogudstjeneste i Danmarks Radio P1

Kirkebil og taxa

Kirkebilen kører til gudstjeneste

1 gang om måneden. Der

er afgang kl. 9.30.

Startstedet er Gøls Minde, og ruten er:

Gøls Minde (Stationsmestervej) => Rosengården

ved Børnehaven => Skalborglund.

Hvis man ønsker at stå på andre steder, skal man

ringe til Kirkekontoret senest fredag kl. 13.00.

Ønsker brugere af kirkebilen at deltage i gudstjenesten

på andre søn- og helligdage, kan man

ringe til Kirkekontoret senest fredagen før kl.

13.00, og der vil blive bestilt en taxa.

Kirkekontorets tlf.: 9818 0069.

Ny præstebolig i brug

Menighedsrådet har købt ny præstebolig beliggende

på Klarupgårdvej 1, som sognepræst Erik

Steen Møller og hustru Hanne Holm er flyttet

ind i. Den fraflyttede bolig på Johan Skjoldborgs

Vej 8 er derfor sat til salg.

More magazines by this user
Similar magazines