2004-4.pdf - Skalborg Kirke

KIRKEBLADET
4/2004

Kirkebladet
Udgives af Skalborg Menighedsråd
Forside: Fra genindvielsen af Skalborg Kirkes orgel.
Redaktion:
Alice Bonde Bentzen (ansv. red.), Ettie Jødal, Kim
Nørgaard Jensen, Hannah S. Jensen, Bente Schüsler,
Peter A. Krogsøe, Erik Steen Møller, Lene A. Hansen.
Provst Peter A. Krogsøe
Birke Alle 41
Træffes 11.30-12.30 undtagen mandag
Tlf. 98 18 13 83
E-mail: pakr@km.dk
Sognepræst Erik Steen Møller
Klarupgårdvej 1
Træffes 11.30-12.30 undtagen mandag
Tlf. 98 18 72 57
E-mail: esm@km.dk
Kordegn Bente Schüsler
Leharparken 52, Frejlev, 9200 Aalb. SV
Tlf. 98 34 33 58
Kirketjener Jane Jensen
Algade 67, 1. th., 9000 Aalborg
Tlf. 20 93 42 05
Tlf. 98 13 34 28
Organist Eva-Marie Olesen
Lisedalsvej 9, 9200 Aalborg SV
Tlf. 98 18 49 44 (Privat)
Tlf. 98 18 22 03 (Kirken)
E-mail: emo@gvdnet.dk
Kirkekontoret
Digtervejen 6, 9200 Aalborg SV
Tlf. 98 18 00 69. Fax 98 18 02 69
E-mail: skalborg.sogn@km.dk
www.skalborgkirke.dk
Mandag - fredag 09.30-13.00
Torsdag tillige 16.00-18.00
Lørdag
10.00-12.00 Kun telefonisk.
Menighedsrådets formand
Ejgil Kjær, Langholtvej 6
9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 09 27
Næste nummer udkommer 12. februar 2005
Deadline: 21. januar 2005
Layout: Henning Ammentorp Bentzen
Tryk: Ballermanns Eftf's Bogtryk & Offset
Ved indleveringsfristens udløb den 28.
september kl. 19.00 var der kun indleveret
nedenstående gyldige kandidatliste.
Dermed er følgende valgt til menighedsrådet.
Henning Ammentorp Bentzen
Rungsvej 21, 9200 Aalborg SV
Edith Aarup-Jensen
Havnøvej 3, 9200 Aalborg SV
Erik Bruun-Kristensen
Hesselvej 17, 9200 Aalborg SV
Søren Thing Andersen
Langholtvej 5, 9200 Aalborg SV
Ejgil Hougaard Kjær
Langholtvej 6, 9200 Aalborg SV
Gyda Dam
Engholmvej 9, 9200 Aalborg SV
Poul A. Nielsen
Birke Allé 43, 9200 Aalborg SV
Helle Sylvest
Vestre Allé 9, 2. t.h., 9000 Aalborg
Hannah Samuelsen Jensen
Kronosvej 22, 9210 Aalborg SØ
Erik Haals
Digtervejen 33, 9200 Aalborg SV
Maria Glüsing
Rosengården 4, st. t.v., 9200 Aalborg SV
Susanne Brinch
Follingsvej 21, 9200 Aalborg SV
Suppleanter
Søren Christensen
Th. Olesen Løkkens Vej 23, 9200 Aalborg SV
Ib Folke Nielsen
Th. Olesen Løkkens Vej 17, 9200 Aalborg SV
Hans Pedersen
Kettrup Alle 39 C, 9200 Aalborg SV
Kirsten Særmark Thomsen
Birke Allé 19, 9200 Aalborg SV

Forventning og længsel
Af Erik Steen Møller
Mens disse linjer skrives, er palæstinensernes leder
Yassir Arafat på vej til Paris for at komme
under kyndig lægebehandling. Hans tilstand er
meget kritisk. Når disse linjer læses, er han måske
død, måske ikke. Ingen kan vide det i skrivende
stund. Men mange gætter. Mange forventer,
at han ikke overlever denne gang. Store
avisartikler forventer allerede nu uro omkring
valget af hans efterfølger.
Forventning er at trække fremtiden ind i nutiden.
At gøre sig samtidig med den tid, de begivenheder
og omstændigheder, som endnu ikke er indtruffet.
I denne forbindelse er forventningen forbundet
med frygt. Angst og frygt for nye blodsudgydelser,
ikke mindst i Jerusalem, hvis Arafat kræves
begravet på Tempelbjerget.
Ikke langt fra Jerusalem ligger den lille by
Betlehem. Her fødtes der et lille drengebarn
ved vor tidsregnings begyndelse. Hans fødsel
havde været forudset og forventet i århundreder.
Der var knyttet store forventninger til ham.
Han skulle som ny konge bringe fred og retfærdighed.
Forventningen blev en del af folkets livsindhold.
Fremtiden blev trukket ind i nutiden, og
folket lod sig - ikke mindst i tunge tider - trøste
og opmuntre ved smukke poetiske beskrivelser
af den lykke og salighed, som den forventede
konge ville bringe med sig.
Således kan forventning også bære frugt i form
af frygtløshed, håb og glæde. Den kan fremme
livet og livsmodet, mens den til andre tider hæmmer
det. Hvad mon det er, der gør forskellen?
Måske kan man nærme sig et svar ved at skelne
mellem en ydre og en indre forventning. Den
ydre forventning kan bero på fremtidsforskning,
politiske analyser, nøgterne beregninger og
almindelig sund fornuft. Den ydre forventning
bor i menneskets hoved. Den indre forventning
bor et andet sted i mennesket. Den er ikke så
fornuftbetonet. Den er heller ikke så fast i sine
formuleringer. Slet ikke skråsikker. Man kunne
også give den et andet navn.
Den hedder længsel. Den bor i menneskets
hjerte. Den fører sig ikke frem. Den stiller ingen
krav. Den er ydmyg. Den er i familie med bøn.
Det kan ske, som det skete med hovedparten af
jøderne, at forventningen mister sin karakter af
ydmyghed og bøn. At den begynder at stille
krav. Vil selv bestemme, hvori det forventede
skal bestå og låser sig selv fast på det. Den gør
sig til herre over det, den forventer. Men da går
man let glip af det egentlige indhold i forventningen.
Og frygt og frustration og vrede kan komme
i stedet, som det skete hos dem, der afviste
Jesus, fordi han ikke svarede til deres forventninger.
De gjorde sig til herrer og dommere over
ham og slog ham ihjel.
Nu nærmer vi os advent. Forventningens tid, der
fører op til julens fejring af Jesu fødsel. Men
adventstiden er i kirkeårets regi også eftertankens
tid. Jeg foreslår da, at man bruger eftertanken
til at overveje: Hvad er det for en slags forventning,
jeg har? Er det en ydre forventning?
Måske iblandet frygt? Eller har jeg kontakt med
min indre forventning, mit hjertes dybeste længsel?
Længselen efter fred, fællesskab og harmoni.
Længselen efter tryghed og kærlighed.
Det er min overbevisning, at hjertets dybe længsel,
som er både smuk og ægte, er en form for
tro, som man kan møde Gud med, og en form
for bøn, som han hører. Det er min overbevisning,
at med denne indstilling har man givet sig
selv de bedste muligheder for at høre, sanse, erfare
det budskab, hvormed Jesu fødsel blev annonceret
og proklameret: FRYGT IKKE! Vær
ikke bange. Der er født et barn, det længe ventede,
som skal være jer til fred og til frelse.
Måtte du, som læser dette, i din dybeste længsel
både tro og erfare, at du er både hørt, set og tiltalt
af den levende Gud, som ene af alle kan
stille din dybeste længsel.
Dermed ønsker jeg alle en eftertænksom
adventstid og en glædelig jul.

Piberne har fået en anden lyd – og hvilken
Utrolig, fantastisk, vidunderlig. Tillægsordene stod i
kø for at beskrive den vellyd, som strømmede ud af
Skalborg Kirkes orgel, da det første gang officielt
gav lyd fra sig. Det skete den 24. oktober ved kirkens
genindvielse af orglet, som blev fejret med festgudstjeneste,
frokost og orgelkoncert.
Festgudstjenesten
Biskop Søren Lodberg Hvas forestod første del af
gudstjenesten, inklusive indvielsestale af orglet.
- I den kirkelige tradition er orglet blevet betegnet
som ’Herrens tjenerinde’. Hermed tilkendegives, at
det er orglets fornemme funktion at bære menighedens
lovsang frem.
- Vi kan ikke forestille os en gudstjeneste uden sang
og musik. Vi sidder i kirken sammen og synger - og
der sker noget med os. I sangen forløses de dybeste
lag i vort hjerte, både vor tak og vor klage, forundring
og glæde. Sangen skaber fællesskab. I gudstjenesten
hører vi sammen. Når vi har lyttet til Guds gode ord,
svarer vi i sang.
Biskoppen refererede til Luther, som fremhævede musik
og sang som det bedste middel mod enhver form
for tungsindighed og mismod. ”Hvis djævelen anfalder
et menneske med mørke tanker, så op og syng.”
Når Luther begyndte at skrive salmer, var det for at
Guds ord kan blive i folket også ved sangens hjælp.
- Orglet er en kostelig gave, som skal hjælpe os til at
få tungen på gled, så vi kan tage evangeliet til hjerte
og synge Herren en ny sang. Det er mit håb og min
bøn, at der altid vil forsamles en lovsyngende menighed
i Skalborg Kirke, så dette skønne instrument må
blive til lykke og velsignelse for jer alle. Således tager
vi nu Skalborg Kirkes orgel i brug i Faderens og Sønnens
og den Helligånds navn. Amen.
Peter Krogsøe prædikede, og Erik Steen Møller bistået
af Lene Hansen stod for altertjenesten.
Domorganist ved Domkirken i København, Flemming
Dreisig, tryllede ved orglet, og organist Eva-Marie
Olesen ledte det smukt syngende kor, som i dagens
festlige anledning var udvidet med ’gamle’ medlemmer
og med mandsstemmer fra Vokalisterne.
Kirkerummet var også forandret, idet kirkebænkenes
og knæfaldets veltjente brune hynder efter 34 års
brug er blevet udskiftet med lyngfarvet stof.
Kirkefrokosten
Ved kirkefrokosten blev der holdt
en række taler. Menighedsrådsformand
Ejgil Kjær fortalte udførligt
om det nye orgels tilblivelse.
Det har været ønsket i mange år,
ja faktisk fra kirkens begyndelse,
hvor det projekterede orgel blev
kraftigt reduceret på grund af
pengemangel. Ønsket har især
været begrundet i, at det gamle lå
højt i tonelejet, og at et udbygget
orgel kunne hjælpe salmesangen.
Menighedsrådet nedsatte for ca.
10 år siden et udvalg, og pludselig
tog sagen fart i foråret 2001,
hvorefter bevilling kom i hus, licitation
gennemført og kontrakt
underskrevet med orgelbyggerfirmaet
Marcussen & Søn i foråret
2003. Formanden berettede om et frugtbart samarbejde
med stift, provsti og kirkeministerium, der alle
trak effektivt i de rigtige snore, og derfor har tidsplanen
holdt perfekt. Og resultatet: Orglet har fået en
meget flot myndighedsgodkendelse: ”et særdeles vellykket
gudstjenesteinstrument”, ”et kvalitetsarbejde”.
Peter Krogsøe causerede over, om man kan tale om en
særlig evangelisk kirkemusik til forskel fra den katolske,
og konkluderede, at der er to ting, som adskiller,
nemlig den protestantiske koral og modersmålet. Men
der har været sunget salmer længe før reformationen,
sagde han og citerede fra Ambrosius, der døde før
400: ”Enhver gør sit yderste for at synge, hvad der

! Af Alice Bonde Bentzen
bliver til velsignelse for alle. Salmer synges i hjemmet
og øves i gaderne. … Salmesange forener dem, der er
uenige, gør venner af dem, der er på kant, bringer
dem sammen, der har mistet den indbyrdes kærlighed!
Hvem kan opretholde et klagemål mod en mand,
han har sunget sammen med for Guds ansigt.”
Provsten understregede, at det renoverede orgel er
ideelt til at styrke salmesangen og vil gøre det lettere
at synge, fordi det har mere bund, en blødere lyd, er
mere nuanceret og samtidig giver utallige variationsmuligheder.
Adm.dir. Claudia
Zachariassen,
Marcussen &
Søn, var glad for
både at have fået
opgaven igen -
det oprindelige orgel
er også bygget
af Åbenrå-firmaet
- og glad for at aflevere
et orgel udbygget
fra 1004 til
1934 piber og fra
14 til 31 stemmer,
så det har fået en
helt ny klangkarakter,
som hun karakteriserede som strygende og
svævende og kraftfuldt til rummets tørre akustik.
Dets hovedfacade ser hun også som en gevinst for
orglets ydre fremtoning, fordi det er i balance med det
høje rum.
Kirkeministeriet var repræsenteret
ved orgelkonsulenterne, H. Hildebrandt
og Jens Chr. Hansen, der udtrykte
stor glæde ved at se og høre
det færdige resultat og fremhævede,
hvor velforberedt sagen har været, og
derfor er den gået så glat.
Eva-Marie Olesen holdt et finurligt og
tankevækkende foredrag, bl.a. om ordene
organist og orgel.
- At være organist kunne i sig selv
sagtens være et billede på det moderne
menneske. Det er mennesket
over for maskinen - den enorme maskine
i vægt og masse og lydstyrke
langt den største og alligevel styret af
det lille tobenede og toarmede væsen
nede på orgelbænken, som ved at koordinere
alle sine bevægelser styrer
Fra h.: Orgelkonsulenterne Jens Chr. Hansen med frue og
H. Hildebrandt. Bagerst Eva-Marie Olesen.
impulserne og strømmen ud i alle maskinens små dele.
- Orglet skal bruges som en del, et organ, af vores
gudstjeneste, af vores menighedsliv, i menighedens
tjeneste, til glæde, til opbyggelse, til berigelse.
Festkoncert
Domorganist Flemming Dreisig havde sammensat et
program ’”a la The Royal Danish Wedding”, og via
programmets 10 stykker med Chr. M. Widors Toccata
af 5. orgelsymfoni som afslutning blev orglets og
organistens suveræne formåen demonstreret på ypperste
vis.
Der er med Eva-Marie Olesens ord al mulig grund til at
ønske Skalborg menighed til lykke med kirkens nye
prydelse og klenodie.
Eva-Marie Olesen og Flemming Dreisig på pulpituret.

Missionsprojekt i Sierra Leone - hvorfor nu
I Skalborg Kirke har der i
mange år været en tradition
for at støtte det
mellemkirkelige arbejde.
Det er foregået på den
måde, som er almindelig
ved indsamlinger, at det er
en organisation eller en
større samlet sag, der støttes.
Pengene er altid gået til
gode og nødvendige formål.
Men på et tidspunkt
opstod den tanke, at det
måske kunne være muligt
at støtte en sag eller et
sted, hvor det så at sige blev mere personligt. Hvor
det kunne blive synligt, både hvad støttemidlerne gik
til, og hvordan de konkret hjalp. Og hvor det måske
også kunne være muligt at have direkte kontakt til
modtagerne. Ikke for at høste taknemmelighed, men
fordi den gensidige kontakt ville kunne være oplysende
og berigende for alle parter.
Menighedsrådet gik på udkig efter et projekt, som
kunne være mål for indsamlingsaktiviteter i sognet og
samtidig opfylde forestillingerne om direkte kontakt
og medleven i land og sted, i mennesker og aktiviteter.
Svaret kom via samarbejdet med Sudanmissionen,
som havde forslag om Sierra Leone som mål for et
missionsprojekt. Og der var i organisationen en
fremtidsvision om at arbejde med i en ny form for projekter,
venskabsmenigheder, hvor der ville blive mulighed
for, at sognets borgere, kirkens menighed,
kunne yde en mere personlig indsats i det mellemkirkelige
arbejde. Der var da også en meget positiv
stemning i menighedsrådet for at vælge et sådant
projekt. Men hvad var nu Sierra Leone for et land?
Og hvad var behovene?
Heldet ville, at der i Nordjylland er bosat et ægtepar
med stor erfaring vedrørende Sierra Leone, og hvoraf
den mandlige part netop nu er udsendt af Sudanmissionen
til at varetage et projekt, som drejer sig om
freds- og forsoningsarbejde. Fra dem fik menighedsrådet
værdifuld og særdeles aktuel orientering om situationen
i Sierra Leone, som kunne danne baggrund
for beslutningen om at vælge netop dette projekt.
I september kom i forbindelse med Høstgudstjenesten
Sudanmissionens landssekretær, Karl Georg
Pedersen, til et arrangement, hvor hele sognet kunne
høre om det nye projekt i Skalborg Kirke. Landssekretæren
øste af sin viden om landet og de politiske forhold
– og ikke mindst om forholdene for den kirke,
missionsprojektet kunne støtte. Foredraget, som var
illustreret med en lang række fotos, gav et meget klart
billede af, hvilke ødelæggelser den 10-årige borgerkrig
har medført, og hvor desperat behovet er for
hjælp til at bygge landet op igen.
”Børn fik hugget arme og ben af, mødre blev voldtaget,
og landsbyer blev brændt ned. Listen over grusomheder,
der skete under borgerkrigen i Sierra Leone
fra 1991 til 2001 er lang. Mange mennesker lider stadig,
og mange er traumatiseret på grund af det, de har
set og oplevet.” (fra Sudanmissionens Projektkatalog).
Landets indbyggere er nu vendt tilbage til deres
landsbyer fra flygtningelejrene og er begyndt genopbygningen.
Men de behøver hjælp udefra, for at det
skal lykkes at genrejse skoler, kirker, sundhedscenter
osv. – og for at det skal lykkes at samarbejde om
dette med de andre beboere i landsbyen, som måske
var blandt rebellerne, der myrdede og brændte.
Venskabsmenighed i Kangahun
Det er Den Anglikanske Kirke, som er rammen om
Skalborg Sogns venskabsmenighed i Sierra Leone.
Invitation til alle Skalborgere
Mandag den 22. november 2004 kl. 19.30 i Sognesalen
Kom til idé-, inspirations- og planlægningsmøde om, hvordan vi kan samle penge ind til
Missionsprojektet Sierra Leone.

det?
Og menigheden ligger i Bo stift, der er det ene af de
to stifter, som kirken omfatter. Stiftet i Bo har ca.
10.000 medlemmer. Skalborgs venskabsmenighed
hedder St. Johns og har hjemme i Kangahun, som ligger
i Moyamba distriktet i den sydlige del af Sierra
Leone. Kangahun er det ene af de to sogne, som udgør
Bo stift. Kangahun er samtidig kirkens hovedkvarter.
Af Helle Sylvest
mindste, så vi kan komme ud af denne forfærdelige situation.”
Steven Allie fortæller som en illustration af de store
vanskeligheder, kirken står over for - ikke blot på det
materielle område - hvordan rebellerne kidnappede
børnene i landsbyerne, tvang dem ind i krigen og ved
hjælp af stoffer gjorde dem i stand til at slå ihjel og at
hugge hænderne af folk. Alene i Kangahun bor 50
sådanne børnesoldater, hvis forældre er døde, og
hvor der ikke er økonomi til at sende dem i skole.
Præsten i Kangahun, Steven Allie, fortæller – via e-
mail – at situationen før borgerkrigen var sådan, at
kirkens medlemmer var selvforsynende og havde
økonomi til i fællesskab at bidrage til stiftet, sognene
og de fire kirker. Moderkirken bidrog på sin
side både finansielt og åndeligt til menighedernes behov.
Der var eksempelvis mange forskellige aktiviteter,
som kirken var ramme om: mødrearbejde, forening
for mændene, ungdomsarbejde og søndagsskole.
”De fysiske rammer for kirken er overalt i stiftet i en
sørgelig forfatning og behøver total renovering. Inventaret
skal erstattes, fordi det hele af rebellerne
blev brugt som brænde til kogebål. Alle bibel- og salmebøger
brugte de som toiletpapir. Kirken har derfor
et meget stort behov for bibler. Der er heller ingen
præsteklædninger tilbage, da de alle blev ødelagt af
rebellerne.”
”Vi håber og beder til, at I vil have os med i alle jeres
bønner og støtte os på de måder, I nu kan, selv de
Steven Allie, der oprindelig var lærer, har selv oplevet
overgreb fra rebellerne, men overlevede og har efter
krigen været både deltager og observatør i de fredsog
forsoningsseminarer, som Sudanmissionen og
Den Anglikanske Kirke har afholdt i Bo stift.
”For mig betyder tilgivelse at glemme og tage imod
dem, der har gjort ondt imod mig i fortiden.”
I samråd med Sudanmissionen og modtagerne i Sierra
Leone har menighedsrådet ved Skalborg Kirke foreløbig
valgt, at den form for støtte, der kan gives herfra,
er penge – bl.a. fra kollekterne og indsamlingen ved
landssekretærens foredrag, som sendes til kirken til
hjælp til indkøb af såsæd, så kirkens jorder kan tilplantes.
Når høsten kommer i hus, kan den sælges og
• Sierra Leone ligger i Vestafrika
• Tidligere engelsk koloni. Blev selvstændig 1961
• Areal: Ca. 1,8 gange større end Danmark
• Indbyggerantal: Ca. 5,6 mio. fordelt på 18 etniske grupper
• 68 % lever under fattigdomsgrænsen
• Sprog: Engelsk og forskellige stammesprog
• Religion: Islam (ca. 60 %), 10 % kristne (7 % protestanter).

Missionsprojekt i Sierra Leone
blive starten på en økonomi, der har som mål, at kirken
og menigheden med tiden igen bliver selvforsynende.
Ide- og inspirationsmøde 22. nov.
Det er imidlertid ikke menighedsrådet, der i fremtiden
skal definere, hvilke aktiviteter der skal iværksættes
for at indsamle penge til missionsprojektet. Hensigten
har hele tiden været, at det er menighedens medlemmer,
der – som venskabsmenighed – skal sætte deres
præg på projektets indhold.
Derfor afholdes et idé-, inspirations- og planlægningsmøde
i Sognesalen mandag den 22. november
2004 kl. 19.30, hvor vi håber, at rigtig mange af sognets
borgere vil komme og bidrage med gode forslag
til, hvordan der kan arbejdes med at samle penge ind
til kirken i Kangahun.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
JA! Jeg er interesseret i at blive kontaktet vedrørende eventuel
deltagelse i arbejdet med missionsprojektet.
Navn:
Adresse:
Telefon:
Underskrift:
En del af målet med missionsprojektet er, at dets identitet
som en venskabsmenighed også bliver virkeliggjort
helt konkret. At der bliver tale om kontakt og udveksling
mellem medlemmer af menighederne. Og da
sproget i Sierra Leone også er engelsk, åbner det for
nogle muligheder. Post er efter sigende noget usikker,
men e-mail skulle være mulig. Arbejdsgruppen vedr.
projektet prøver på at få nogle aftaler på plads herom.
Det vil der blive berettet om i næste nummer af kirkebladet.
Forhåbentlig vil mødet den 22. november give mange
gode ideer. Enhver idé er i hvert tilfælde velkommen.
Og der er plads til alle. Forhåbentlig kan projektet
også være med til, at der skabes nogle nye fællesskaber
i sognet.
Det er menighedsrådets håb, at mange borgere i Skalborg
Sogn vil gå med i det frivillige arbejde om projektet.
Foreløbig er der dannet en arbejdsgruppe, som
vil være tovholder, bestående af Ejgil Kjær, Helle Sylvest,
Ettie Jødal og Hans Pedersen. Men skal
intentionerne om at samle penge ind til projektet ved
hjælp af en række aktiviteter i sognet virkeliggøres,
kalder det på mange hænder!
Tilmelding til deltagelse som frivillig i projektet
kan ske på nedenstående blanket, som kan sendes
til eller afleveres på Kirkekontoret, Digtervejen 6,
9200 Aalborg SV.
Men det er bestemt også muligt blot at dukke op til
mødet og høre nærmere.
”… Derfor har kirken ret og pligt til at prædike evangeliet
om tilgivelse, forsoning og frelse for alle mennesker.
Vi må sige, at Gud tager imod alle og enhver,
som angrer og ved tro bekender sig til Hans søn. Alle
er omfattet af dette, også rebeller, krigere, gerningsmænd,
våbenhandlere, korrupte politikere og bortførere.”
Ærkebiskop Samuel Gbonda, Sierra Leone.

Peter A. Krogsøe indsat som provst
I processionen fulgte Peter Krogsøe umiddelbart efter
biskop Søren Lodberg Hvas ved siden af biskop
emeritus Henrik Christiansen.
Afsked med Lene Hansen
Efter 6 ½ år som hjælpepræst er Lene A.
Hansens ansættelse ophørt, og BUSK-gudstjenesten
den 31. oktober blev hendes sidste
tjeneste ved Skalborg Kirke.
I Sognesalen tog menigheden behørig afsked
med Lene. Ungdomskoret sang, og der var
taler. Menighedsrådsformanden sagde bl.a.:
„Du er kommet til at betyde noget for os, der
er knyttet bånd og kontakter, som er vemodigt
at skulle give afkald på.“
Peter Krogsøe nævnte, at Lene har gjort et
flot stykke arbejde og engageret sig på de
givne vilkår og udvist stor loyalitet mod menigheden
og de ansatte. Erik Steen Møller
takkede for det gode samarbejde, og Nana
Springborg takkede på de almindelige kirkegængeres
vegne for de mange fine gudstjenester
Peter A. Krogsøe blev indsat som provst for Aalborg
Søndre Provsti i Børglum Klosterkirke den 24. sep.
Det skete ved årets landemode, som fandt sted ved
Klosterkirken mod normalt Budolfi Kirke for at markere,
at det er 400 år siden, at Vendelbo Stifts bispesæde
flyttede fra Børglum Kloster til Aalborg by.
Biskop Søren Lodberg Hvas stod for provsteindsættelsen.
Biskoppen talte ud fra Filipperbrevet 1,3-11 med særlig
vægt på ordene ” at jeres kærlighed stadig må
vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så I kan
skønne, hvad der er væsentligt…”
- Som provst skal man føre det kirkelige tilsyn ikke
som et pedantisk opsyn, men med opmuntrende
medfølen og vejlede og tilrettevise. Man skal evne at
skønne det væsentlige fra det uvæsentlige ud fra det
overordnede hensyn at være fælles om arbejdet med
evangeliet.
- Fællesskabet skal være bestemt af evangeliets frihed.
Det hører med til opgaven som provst at prædike
fællesskab og frihed af alle kræfter. Et fællesskab, der
ikke grunder i frihed, bliver til tyranni, hvor man hele
tiden vogter på hinanden. Og frihed, der ikke er forpligtet
på fællesskab, bliver til ensomhed, selvoptagethed
og rethaveriskhed.
Lene selv sagde, at hendes tak for de år, der
er gået, ikke kan komme langt nok ud i sognets
kroge. Hun har været i kontakt med
mange mennesker, og det har givet stor erfaring
både menneskeligt og embedsmæssigt.
Ejgil Kjær takker Lene for godt samarbejde.

Julemånedens arrangementer
FDF’s julestue
Søndag den 21. nov. kl. 11.30-15.00
Umiddelbart efter gudstjenesten holder FDF
julestue i Sognesalen. Her kan man købe frokost
og kaffelækkerier i Cafeteria Skalborg,
købe lodder i tombolaen foruden julepynt og
-grønt og dekorationer.
Underholdning vil der også være, bl.a. synger
Spirekoret, og FDF har overraskelser til børnene.
Skalborg FDF afslutter julestuen med
Luciaoptog.
Udenfor sælges juletræer og pyntegran.
Kirkens fødselsdag
Søndag den 28. november kl. 10.00
Den 1. søndag i advent fylder Skalborg
Kirke 34 år, og det markeres med festgudstjeneste
ved Peter A. Krogsøe. Herefter
indbydes menigheden til kirkefrokost og en
musikalsk perle, idet pianisten Mogens
Dalsgaard, der er kendt ikke blot for sit
fremragende spil, men også for sin levende
fortælling om musikkens verden, vil sidde
ved flyglet.
Adventsfest
Onsdag den 1. december kl. 14.00
Efter en kort gudstjeneste i kirken samles alle
i Sognesalen til kaffe og lagkage, fællessang
og gavespil.
FredagsFamilien
Fredag den 3. december kl. 18.00
Julehyggen skal nok indfinde sig denne aften,
når små og store samles for at bage julesmåkager
og lave konfekt. Tilmelding til
Kirkekontoret senest onsdag den 1. eller
torsdag den 2. til Thomas og Merethe på
9818 9142.
Julekoncert
Torsdag den 9. december kl. 19.30
Skalborg Kirkes Ungdomskor binder en musikalsk
julekrans, og Spirekoret går i Luciaoptog
Efter koncerten er Skalborg Husmoderforening
vært ved en kop kaffe i Sognesalen.
SøndagsHjørnet
Søndag den 12. december kl. 14.30
På denne tredje søndag i advent vil julens
sange være i centrum.
Børnejulegudstjenester
De allermindste: 16. december kl. 10.00
inviteres dagplejemødre og andre med små
børn til jul for de allermindste. Man samles
om sang og leg i Sognesalen og hører julens
fortælling i kirken.
Børnehavebørn: 17. december kl. 10.00
inviteres alle børnehaverne i sognet til en kort
gudstjeneste og samling i Sognesalen.
Skolebørn: Tirsdag den 21. december
holdes juleafslutningsgudstjeneste for
Sofiendalskolens elever og lærere i kirken.
Spirekoret opfører årets julespil ”Jesus, min
broder”.
Kirkens julefest
Tirsdag den 28. december kl. 19.00
Juletræsfest i traditionens skær med juletræ,
julehistorie, sanglege, godtepose fra selveste
Julemandens sæk og meget andet, som bringer
glæde hos såvel de yngste som de ældste
og alle dem ind i mellem.
Aftenen slutter i kirken, hvor Spirekoret opfører
julespillet ”Jesus, min broder”.

Gudstjenester
November
Søndag 14. 10.00 Erik Steen Møller Treogtyvende søndag efter trinitatis. Mark. 12,38-44
Søndag 21. 10.00 Peter A. Krogsøe Sidste søndag i kirkeåret. Matt. 11,25-30
Søndag 28. 10.00 Peter A. Krogsøe Første søndag i advent. Matt. 21,1-9
Kirkens fødselsdag. Kirkebil
December
Søndag 05. 10.00 Erik Steen Møller Anden søndag i advent. Luk. 21,25-36
Søndag 12. 10.00 Peter A. Krogsøe Tredje søndag i advent. Matt. 11,2-10
Søndag 19. 10.00 Erik Steen Møller Fjerde søndag i advent. Joh. 1,19-28
Fredag 24. 15.00 Peter A. Krogsøe Juleaften
Fredag 24. 16.30 Erik Steen Møller Juleaften
Lørdag 25. 10.00 Erik Steen Møller Juledag. Luk. 2,1-14
Kirkebil
Søndag 26. 10.00 Peter A. Krogsøe 2. juledag. Matt. 23,34-39
Januar
Lørdag 01. 16.30 Erik Steen Møller Nytårsdag. Luk. 2,21
Søndag 02. 10.00 Peter A. Krogsøe Helligtrekongers søndag. Matt. 2,1-12
Søndag 09. 10.00 Erik Steen Møller 1. søndag efter Helligtrekonger. Luk. 2,41-52 eller
Mark. 10,13-16
Søndag 16. 10.00 Peter A. Krogsøe Sidste søndag efter Helligtrekonger. Matt. 17,1-9
Kirkebil. Radiotransmission
Søndag 23. 10.00 Peter A. Krogsøe Søndag septuagesima. Matt. 20,1-16
Søndag 30. 10.00 Erik Steen Møller Søndag seksagesima. Mark. 4,1-20
Februar
Søndag 06. 10.00 Peter A. Krogsøe Fastelavn. Matt. 3,13-17
Søndag 06. 14.00 Erik Steen Møller Familiegudstjeneste
Søndag 13. 10.00 Erik Steen Møller 1. søndag i fasten. Matt. 4,1-11
Kirkebil
Søndag 20. 10.00 Mette Nøhr Shaw 2. søndag i fasten. Matt. 15,21-28
Indsamlingsformål
Frem til nytår vil indsamlingsformålet fortsat være Missionsprojekt Sierra Leone, undtaget Juleaften, hvor
indsamlingen går til Børnesagens Fællesråd. I januar går indsamlingen til Det Danske Bibelselskab.
Gudstjenester – Skalborglund, Sofiegården, Drachmannshave & Stationsmestervej
Gudstjenesterne er på tirsdage kl. 14.15. Der er altergang ved alle gudstjenester.
Skalborglund
Sofiegården
07. december Mette Nøhr Shaw 16. november Erik Steen Møller
04. januar Erik Steen Møller 11. januar Mette Nøhr Shaw
01. februar Peter A. Krogsøe 08. februar Erik Steen Møller
Drachmannshave
Stationsmestervej
23. november Erik Steen Møller 30. november Peter A. Krogsøe
18. januar Peter A. Krogsøe 14. december Erik Steen Møller
15. februar Erik Steen Møller 25. januar Erik Steen Møller

Kirkens kalender
November
Søndag 14. 14.30 SøndagsHjørnet
Onsdag 17. 16.45 Bibelmaraton
Søndag 28. 10.00 Kirkens fødselsdag
December
Onsdag 01. 14.00 Adventsfest
Fredag 03. 18.00 FredagsFamilien
Onsdag 08. 16.45 Bibelmaraton
Torsdag 09. 19.30 Julekoncert
Søndag 12. 14.30 SøndagsHjørnet
Tirsdag 14. 19.30 Menighedsrådsmøde
Torsdag 16. 10.00 Dagplejejul
Fredag 17. 10.00 Børnehavejul
Tirsdag 28. 19.00 Kirkens julefest
Januar
Onsdag 05. 10.00 Højskoledag. Det mindste
græs jeg undrer på. Ph.d.
Ian Heilmann
Onsdag 05. 16.45 Bibelmaraton
Søndag 09. 14.30 SøndagsHjørnet
Tirsdag 11. 19.30 Menighedsrådsmøde
Fredag 14. 18.00 FredagsTræf. Mit liv som
hofmarskal. Søren Haslund-
Christensen
Onsdag 19. 16.45 Bibelmaraton
Søndag 23. 15.00 Orgelkoncert.Józef
Kotowicz, Polen
Februar
Onsdag 02. 10.00 Højskoledag. H.C.
Andersen, v. Bjarne Nielsen
Brovst
Onsdag 02. 16.45 Bibelmaraton
Fredag 04. 18.00 FredagsFamilien.
Fastelavnsfest
Tirsdag 08. 19.30 Menighedsrådsmøde
Fredag 11. 18.00 FredagsTræf. Sierra
Leone. Generalsekretær
Jens Møller Pedersen
Søndag 13. 14.30 SøndagsHjørnet
Mandag 14. 19.00 Musicalen ”Svanen”
Tirsdag 15. 19.00 Musicalen ”Svanen”
Claudia Zachariassen
forklarer, hvordan
Bemærk: Den annoncerede koncert 9. feb.
“Hele Skalborg synger” flyttes til marts. Se
piberne intoneres.
datoen i næste kirkeblad.
Radiotransmission
Gudstjenesten den 16. januar i Skalborg Kirke
vil blive direkte transmitteret som
radiogudstjeneste i Danmarks Radio P1
Kirkebil og taxa
Kirkebilen kører til gudstjeneste
1 gang om måneden. Der
er afgang kl. 9.30.
Startstedet er Gøls Minde, og ruten er:
Gøls Minde (Stationsmestervej) => Rosengården
ved Børnehaven => Skalborglund.
Hvis man ønsker at stå på andre steder, skal man
ringe til Kirkekontoret senest fredag kl. 13.00.
Ønsker brugere af kirkebilen at deltage i gudstjenesten
på andre søn- og helligdage, kan man
ringe til Kirkekontoret senest fredagen før kl.
13.00, og der vil blive bestilt en taxa.
Kirkekontorets tlf.: 9818 0069.
Ny præstebolig i brug
Menighedsrådet har købt ny præstebolig beliggende
på Klarupgårdvej 1, som sognepræst Erik
Steen Møller og hustru Hanne Holm er flyttet
ind i. Den fraflyttede bolig på Johan Skjoldborgs
Vej 8 er derfor sat til salg.