De nye OK-satser fra 1. marts Splid og intern ballade ... - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Danske noter Unge holder fast i efterlønnen Trods efterlønsreformen vælger de yngre generationer på arbejdsmarkedet at bevare muligheden for at gå på efterløn. Stik mod forventningen har lige så mange yngre som ældre valgt at betale efterlønsbidraget, der til sin tid giver ret til at gå på efterløn. Det viser en undersøgelse, som Dansk Arbejdsgiverforening har foretaget, skriver DAs Agenda. DA´s undersøgelse viser, at mange i de endnu yngre generationer - de 30-34-årige - allerede er begyndt at betale efterlønsbidrag til trods for, at de først behøver at betale til ordningen fra de er 35 år til de er 60 år, hvis de vil være sikre på at sikre sig ret til at gå på efterløn som 60-årige. Tillidsfolk tiltales for underslæb Anklageren vil gå efter en ubetinget fængselsstraf, når sagen om medlemspenge på Vestfrost A/S i Esbjerg kommer for retten, skriver JydskeVestkysten. Der er rejst tiltale mod tre tidligere tillidsfolk, der længe har været sigtet i sagen. Det drejer sig om det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem Lone Højbjerg. Hun var tidligere ansat på Vestfrost og tillidskvinde for KAD og kasserer for SiDs og KADs faglige fælleskasse. Desuden om fællestillidsmanden gennem en årrække Jan Duelund, der i maj sidste år blev fyret og meldt til politiet på mistanke om underslæb med kollegernes penge. Den tredje tiltalte var også tillidsmand på Vestfrost indtil samme tidspunkt som Jan Duelund. Herefter blev den pågældende sygemeldt. Ifølge JydskeVestkysten er der rejst tiltale mod de tre for i forening i årene 1994-1998 uretmæssigt at have forbrugt 304.865,75 kr. Derudover er der for den enes vedkommende rejst tiltale for underslæb på 202.900 kr. i de følgende år. Jan Duelund bekræfter tiltalen. Det kommer ikke bag på mig. Jeg har jo tilstået tingene, så jeg har bare ventet på, at tiltalen ville blive rejst. For mig gælder det nu bare om at få det hele overstået, så jeg og min familie kan komme videre, siger han til bladet. ”Hensigten helliger midlet” Flere arbejdsskader skal anerkendes Arbejdsskadebegrebet skal moderniseres, så reglerne kommer til at afspejle den gængse opfattelse af, hvad en arbejdsskade er. Det siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, efter at Højesteret for nylig afsagde dom i en principiel sag om arbejdsskader. Sagen drejede sig om den nu 29-årige Jeanne Gaardboe. Hun arbejdede i 1996 som social- og sundhedsassistent på et plejehjem. Her hjalp hun en kollega med at holde en dårligt gående beboer. På et tidspunkt stod hun alene med beboeren, hvis ben gav efter. Hun mærkede et smæld i ryggen, og lige siden har hun haft svære smerter i Tidligere afdelingsformand for de københavnske typografer, Dan Lundrup, har skrevet bogen ”Hensigten helliger midlet” om den 11 uger lange typografkonflikt i 1981. Dan Lundrup var en af Typografforbundets hovedforhandlere, og han giver i bogen sin personlige udlægning af arbejdskampen, der reelt blev ”nedtællingen” for typografforbundet. Ved hjælp af personlige erindringer, dokumenter, optegnelser og båndoptagelser søger Dan Lundrup at give svar på, hvad der virkelig skete bag de tykke mure i de faglige organisationer og på Christiansborg. Og han er gået tæt på nogle af de personer, der mere eller mindre frivilligt fik en afgørende rolle i konflikten. Bogen er også tænkt som et indlæg i diskussionen om det fagretlige system og søger at afdække nogle af de skjulte dagsordener, der kom til at præge og afgøre lockoutens endelige udfald. ”Hensigten helliger midlet” er udgivet af Typografernes Almenvelgørende Fond i anledning af 100 års dagen for Dansk Typograf-Forbunds stiftelse 1. januar 2003. Dan Lundrup har haft fuldkommen frie hænder til at fremstille hændelsesforløbet, således som det tager sig ud fra hans vinkel. Og det er der kommet en spændende og kontroversiel bog ud af, siger formanden for fonden, næstformand i HK/Industri Bjarne Nielsen. lænd og ryg. I dag har hun opgivet sit job. Selv om skaden skete på arbejde og skyldes arbejdet, har hverken Arbejdsskadesstyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse eller Østre Landsret villet anerkende den som arbejdsskade. Heller ikke Højesteret ville give Jeanne Gaardboe medhold i, at der var tale om en arbejdsskade. - Sagen illustrerer med al ønskelig tydelighed, at den gældende definition på en arbejdsskade er fuldstændig oldnordisk. Derfor vil regeringen i gang med at ændre lovgivningen på området. Når det er overvejende sandsynligt, at en skade skyldes arbejdet, så er det en arbejdsskade, siger ministeren. Ældre tvinges på efterløn Af de 751 medlemmer af Dansk Metal, der gik på efterløn i 2002, var 82,6 procent eller 620 ledige, da de gik på efterløn. Heraf havde langt over halvdelen været ledige i mere end et år, før de valgte efterlønsordningen. Det viser en undersøgelse, Dansk Metals A-kasse har foretaget. Kun 131 eller 17,4 procent af de nye efterlønsmodtagere havde direkte opsagt deres job for at gå på efterløn. Undersøgelsen punkterer påstanden om, at medlemmerne bruger efterlønnen som en tidlig tilbagetrækningsordning. Langt størstedelen af medlemmerne vælger nemlig først at gå på efterløn længe efter, at arbejdsgiverne med en fyreseddel har gjort det klart, at de ikke længere kan bruges på arbejdsmarkedet. CO-Magasinet · 2003 nr. 2 · februar · side 30
Danske noter 77 procent har adgang til internet Ved udgangen af 2002 havde 65 procent af befolkningen adgang til internettet i hjemmet. Det er 5 procent mere end samme tidspunkt året før. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik om befolkningens brug af internettet. Ses på adgangen til internettet både fra hjemmet og/eller arbejdet, så havde 77 procent af befolkningen adgang. 60 procent benytter internettet i hjemmet eller på arbejdet ugentligt og 42 procent dagligt. Af de der i 4. kvartal 2002 havde brugt internettet til private formål inden for den seneste måned, havde flest benyttet nettet til informationssøgning og on-line tjeneste (66 pct.) og til kommunikation (60 pct.), men også kontakt til offentlige myndigheder er stadig mere udbredt (42 pct.). Det er fortsat de unge, der har den største andel med adgang til internettet i hjemmet. For de 16-19-årige er det 82 procent, hos 20-39-årige og 40-59-årige er det i begge grupper 71 pct., men også de lidt ældre er ved at komme pænt med. Den største stigning i andelen på nettet har været hos de 60-årige og derover. Her var der i 4. kvartal 2002 35 pct. med adgang til internettet i hjemmet, mod 24 procent året før. Opdelt på beskæftigelsesgrupper er det gruppen af arbejdere, der har oplevet den største stigning i andelen med adgang til internettet i hjemmet. I 4. kvartal 2002 havde 58 procent af arbejderne adgang til nettet mod 50 procent året før. Forbund fastholder partistøtte 14 af de 15 LO-forbund, som gav penge til Socialdemokratiet ved det seneste valg, forventer fortsat at støtte partiet, selv om LO nu officielt har droppet partistøtten. Forbundene gav tilsammen ca. 15 millioner kroner til Socialdemokraterne ved valgkampen i 2001. Og de fleste lægger op til at fastholde det hidtidige niveau, og Metal udelukker ikke at øge støtten af frygt for en demokratisk skævvridning til fordel for de borgerlige partier, skriver LO ugebrev A4. Ifølge A4 gav SiD en samlet partistøtte til 2001-valgkampen på 9 mio. kr. (til S, SF og Enhedslisten), HK gav 3,6 mio. kr. til S, SF og Enhedslisten, KAD 2,3 mio. kr. til S, Dansk Metal 1,5 mio. kr. til S, Dansk El-Forbund 1 mio. kr. til S og SF, NNF 800.000 kr. til S, TIB 700.000 kr. til S, Dansk Funktionærforbund 200.000 kr. til S, Malerforbundet 130.000 kr. til S, SF og Enhedslisten, Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund og Hærens Konstabelog Korporalsforening hver 100.000 kr. til S, RBF 90.000 kr. til S, SF og Enhedslisten, PMF 30.000 kr. til S, SF og Enhedslisten og Dansk Jernbaneforbund 360 kr. til S. Dertil kommer, at FOA brugte 1,5 mio. kr. på en aviskampagne, hvor det i nogle annoncer blev anbefalet at stemme på S. Miljøhensyn ved ny teknologi Arbejdsmiljørådets Service Center har lanceret en ny hjemmeside, der skal inspirere sikkerhedsorganisationer og teknologiansvarlige til at inddrage arbejdsmiljøhensyn, når ny teknologi skal indføres i virksomhederne. Der er mere end 50 eksempler fra konkrete virksomheder og institutioner, der har arbejdet med at inddrage hensynet til arbejdsmiljøet i forbindelse med teknologiske forandringer. Der er desuden gode råd, en lille test og en søgefunktion på den ny hjemmeside. Den kan ses på www.asc.amr.dk/teknologiske-forandringer Frit valg i ny OK for bankansatte De omkring 50.000 ansatte i banker, sparekasser og realkreditinstitutter kan i fremtiden selv vælge, om de vil have højere løn, flere fridage eller f.eks. en ADSL-forbindelse hjemme. Det blev et af resultaterne af overenskomstforhandlingerne mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Den nye overenskomst træder i kraft 1. april i år. Ud over valgfriheden giver aftalen en hel fridag til alle ansatte nytårsaftensdag, og den samlede pensionsindbetaling kommer op 15 procent (mod op til 9 procent f.eks. i industrien). Desuden er der indgået en aftale om, at de ansatte fremover er omfattet af en sundhedsforsikring, ligesom der er lavet en særlig uddannelsespulje for de ansatte. Den samlede ramme for forliget i banksektoren er på 6,2 procent. Heraf er 4,2 procent afsat til generelle lønforbedringer og 1,5 procent til lokale forhandlinger, mens de sidste 0,5 procent går til ”andet”. I aftalen om lønpakker/valgfrihed holdes pensionsindbetaling uden for. Men ellers er det op til parterne på den enkelte virksomhed at afgøre, hvor stor en andel af den aftalte lønstigning der skal gå til lønpakker. Også 10.000 ansatte i forsikringsselskaberne får ny overenskomst 1. april. Der er aftalt en ny toårig overenskomst med en samlet økonomisk ramme på 6,2 procent. Også her bliver der valgfrihed for de ansatte til at sammensætte lønudbetalingerne. Aftale i byggeriet Aftalen mellem CO-industri og Dansk Industri om forskellige tillægssatser, mindsteløn og elev- og lærlingelønninger fra 1. marts 2003 er fulgt op med en tilsvarende aftale for omkring 40.000 ansatte i bygge- og anlægssektoren. Her forhøjes mindstebetalingen fra 1. marts i år med to kroner. På SiD-området betyder det, at mindstelønnen stiger til 94,90 kroner i timen. side 31 · nr. 2 · februar CO-Magasinet · 2003
Page 1 and 2: Magasinet Nr. 2 · februar · 2003
Page 3 and 4: Dropper skolelærerjobbet for igen
Page 5 and 6: Foto Niels Nyholm Fællestillidsre
Page 7 and 8: Foto Poul Anker Aftalen er klokkekl
Page 9 and 10: Vi skal ikke længere slås om medl
Page 11 and 12: stedet for bare at gribe ind. For s
Page 13 and 14: Bestil pjecer fra din pc 1 3 Samtli
Page 15 and 16: Uddanner sig ud af afskedigelser -
Page 17 and 18: Faglig orientering Pjecer og tryksa
Page 19 and 20: ● KLIP FRA FAGBLADENE ● merne.
Page 21: Valgt på arbejdspladsen sentant fo

De nye OK-satser fra 1. marts Splid og intern ballade ... - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?