Om Audit - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region ...

◦ { Hvordan sikres det bedst mulige ejerskab til forløbet? Er der fag- eller ledelsespersoner, som skal
informeres og inddrages fra auditforløbets begyndelse?
◦{
Hvordan kan det resultat, der forventes at komme ud af forløbet, præsenteres bedst muligt for de medarbejdere,
der skal tage resultaterne til sig på arbejdspladsen? Kan der gøres noget særligt i forhold til at
imødekomme medarbejdernes ønsker og behov i forhold til formidling af resultaterne? I case 4, hvor der
blev udarbejdet anbefalinger til ADHD-behandling, blev der fx udarbejdet en lille let læselig og håndterbar
udgave af anbefalingerne til brug i det pædagogiske arbejde. Skal der indgå beskrivelser af konkrete
eksempler på god fagpraksis i rapporteringen?
◦{
Hvordan sikres medejerskab hos de medarbejdere, der ikke har deltaget i auditforløbet? Ofte er der hos
auditdeltagerne et stort engagement og ejerskab til det produkt, der kommer ud af auditforløbet og
lyst til at implementere eventuelle anbefalinger. Her er det vigtigt at gøre sig tanker om, hvordan øvrige
medarbejdere, der vil blive direkte berørte af de forandringer, der skal gennemføres, inddrages i denne
proces. Skal der fx være yderligere diskussion eller høring af de besluttede anbefalinger?
◦ { Hvornår og hvordan skal der følges op på den proces, der sættes i gang med auditforløbet? Skal audit
gentages med jævne mellemrum for at ”tage temperaturen” på kvaliteten af praksis på det valgte område?
Eller skal der følges op med andre initiativer? Skal brugerne høres? Eller skal der ses nærmere på
organisatoriske forhold i organisationen?
Der kan tænkes andre spørgsmål, som skal overvejes i forhold til det enkelte auditforløb, for bedst muligt at
sikre, at de ressourcer, som lægges i projektet, kommer praksis til gode i form af forbedringer.
6.2 Medejerskab og ambassadørrollen
Der er en række karakteristika ved auditmetoden, som spiller godt sammen med de mekanismer, som træder i
kraft i forbindelse med implementering.
Medinddragelse og faglig relevans
For det første giver involvering af fagpersoner i auditforløbet medarbejderne god mulighed for at tage medejerskab
til det produkt, som bliver resultatet af auditforløbet. Dette gør sig særligt gældende i interne auditforløb,
hvor auditpanelet ser på egen praksis, og i auditforløb, hvor auditpanelet selv er involvereret i det forberedende
arbejde med at udarbejde vurderingsskema osv. Dette betyder dog ikke, at nogle forløb ikke kan opleves som
kontrol eller som et projekt, der bliver trukket ned over hovedet på medarbejderne, og som følge deraf avler
skepsis eller modstand.
100 Center for Kvalitetsudvikling