Om Audit - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region ...

3.1. Afklaring af rammer og vilkår
Trin et i forberedelsen af et auditforløb er at få afklaret de rammer og vilkår, som gælder for auditforløbet. Det
vil sige, hvilket opdrag, formål og ressourcer, der ligger til grund for gennemførelse af forløbet.
Opdrag
Det sætter nogle grundlæggende vilkår for både projektforløbet og produktet, hvem der tager beslutningen om
at gennemføre auditforløbet, og hvilke årsager og begrundelser, der ligger til grund herfor.
Hvem er det, der ønsker auditforløbet? Er det den faglige eller administrative ledelse, som har besluttet forløbet?
På hvilket niveau i organisationen er forløbet blevet besluttet? På det overordnede ledelsesniveau eller
af ledelsen tættest på den faglige praksis? Og under hvilke omstændigheder er beslutningen truffet? Er auditforløbet
et ”udefrakommende” krav, fx som led i akkreditering? Er det en kritisk hændelse eller et forløb, som
skal kulegraves? Måske har medierne været involveret. Eller er auditforløbet iværksat ene og alene for at understøtte
faglig udvikling?
Generelt er audit en metode, der appellerer til fagprofessionelle, fordi den forudsætter direkte involvering af
disse, og beskæftiger sig med faglige problemstillinger med henblik på at lære af og forbedre praksis. Samtidig
vil det have betydning, om fagpersonalet oplever, at auditforløbet umiddelbart giver mening, eller om auditforløbet
opfattes som noget, der ”trækkes ned over hovedet” på dem og ”røver tid” fra kerneydelserne, eller måske
opleves som decideret kontrol.
Under alle omstændigheder bør det være tydeligt for alle involverede, hvem der har truffet beslutningen om
auditforløbet og med hvilken begrundelse.
Formål
Hvad skal auditforløbet bruges til? Metoden kan anvendes til forskellige specifikke formål. Er der fx tale om en
evaluering af, om den eksisterende faglige praksis lever op til ”best practice”, gældende standarder eller lignende
målsætninger? Er formålet med forløbet at gå tæt på et kritisk forløb for at lære og forebygge? Eller er
formålet mindre målorienteret at igangsætte en struktureret faglig drøftelse af en bestemt problemstilling,
fx med henblik på metodebeskrivelse og –udvikling, eller udvikling af anbefalinger for den faglige praksis på et
område?
Man skal desuden være opmærksom på, at auditforløb — på lige fod med andre kvalitetsudviklingsinitiativer —
også kan iværksættes ud fra andre dagsordener, fx til synliggørelse og ”markedsføring” af den faglige ydelse,
en måde at imødegå kritik fra brugere, pårørende eller medier, eller måske en måde at fastholde og tiltrække
medarbejdere – med signalet om, at ”her tager vi kvalitet og faglig udvikling alvorligt”. Det er ikke altid disse
dagsordener er de primære eller de mest udtalte, men er de der, er det vigtigt, at den der står for at gennemføre
forløbet er opmærksom herpå, og forholder sig til deres tilstedeværelse og betydning for forløbet.
50 Center for Kvalitetsudvikling