Om Audit - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region ...

Eventuelt kan man foretage en prøveaudit, hvor det både kan vurderes, hvor dækkende det udvalgte dokumentationsmateriale
er i forhold til auditskemaet, og om omfanget af dokumentationsmaterialet er overkommeligt.
Indhentning af samtykke
Man skal være opmærksom på, om det auditprojekt man ønsker at gennemføre, er af en sådan karakter, at
brugen af dokumentationsmateriale forudsætter, at der indhentes informeret samtykke hos de borgere, hvis
sager indgår i forløbet.
Der henvises til Persondataloven. Er man i tvivl, bør man kontakte en juridisk konsulent for endelig afklaring.
Anonymisering
I auditforløb, hvor eksterne fagpersoner inddrages, er det nødvendigt at anonymisere dokumentationsmateriale,
der indeholder personfølsomme oplysninger om en borger. Der henvises til samme lovgivning som ovenfor.
Det skal desuden nævnes, at anonymisering af personfølsomme oplysninger om fagpersonale, som indgår i materialet,
kan overvejes. Dette kan fx være relevant i cases, hvor auditpanelet selv er direkte involveret i den gennemgående
fagpraksis eller kender til de involverede medarbejdere, da anonymisering kan bidrage til at holde
fokus på sagen, og ikke flytte fokus til konkrete medarbejdere. Det samme signal kan sendes til medarbejdere
uden for auditpanelet, hvis praksis måtte indgå i auditforløbet.
Generelt er anonymisering af dokumentationsmateriale en meget tidskrævende opgave, især i auditforløb med
store mængder af materiale, og hvor en stor del heraf ikke forefindes elektronisk. Derfor er det værd at overveje
nødvendigheden og graden af anonymisering.
Et praktisk tip i forbindelse med anonymisering er, at man bør være opmærksom på, at der kan være steder i
materialet, hvor anonymisering kan være meningsforstyrrende. Her kan det være en hjælp, hvis man erstatter
de personfølsomme oplysninger med en betegnelse for personens relation til den borger, som sagen omhandler,
fx ”mor”, ”sagsbehandler”, ”praktiserende læge” eller lignende.
Sagsoversigt
Inden casematerialet udleveres til auditpanelet, ordnes materialet, så det ligger i logisk rækkefølge, hvilket oftest
vil være i kronologisk orden. Desuden vil det i de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt at udarbejde en
sagsoversigt. Sagsoversigten er en liste med datoer og overskrifter på de dokumenter, som indgår i casen, som
dels gør det muligt at overskue materialet, dels letter arbejdet, hvis der er behov for at finde tilbage til specifikke
dokumenter.
Casen markeres med et særligt nummer eller tal, og oversigten kan eventuelt også indeholde enkelte data, som
kendetegner sagen, fx køn og alder på den person, som casen omhandler. Disse data gør det lettere for auditpanelet
at skelne de forskellige cases fra hinanden og at finde tilbage til de enkelte.
Om audit
79