Studieordning for uddannelsen til bachelor i biblioteks- og ... - IVA

Formål og kompetenceprofil
Den faglige kompetence
Formålet med bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab er at uddanne de
studerende til at arbejde med organisering og formidling af viden. Begrebet ´viden´ har i de senere
år fået en betydning, der inkluderer såvel information som kultur. Når vi derfor i det følgende
anvender begrebet ´viden´, er det i denne brede betydning.
Uddannelsen tager sit udgangspunkt i en bibliotekstradition, hvor organisering, søgning og
formidling af viden er grundelementet. Organiseringen, søgningen og formidlingen af viden har til
ethvert tidspunkt anvendt de forhåndenværende teknologier og medier. Især de nye medieteknologier
har dog tydeliggjort, at lagring, opbevaring og genfinding af viden ikke er adskilt fra
produktionen af viden. Enhver organisering og formidling af viden er altid selv en del af
kommunikationen om viden og dermed udviklingen af viden. Videndesign betyder at organisere,
søge og formidle viden på en sådan måde at det skaber rum for udvikling af viden i samspil med
brugere og institutioner. Vidensmedier er de medier og videnssystemer, der anvendes i
organiseringen, søgningen, formidlingen og udviklingen af viden. Formålet med
bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab er derfor at uddanne de studerende til
at arbejde med videndesign og vidensmedier.
Uddannelsen giver de studerende en systematisk viden om hvordan viden kan organiseres, søges,
formidles og udvikles i især digitale medier (f.eks. internet, websider, e-tidsskrifter, e-
læringsplatforme, weblogs og andre digitale informationsressourcer). Digitale medier er en medieform,
der på tydelig måde integrerer både lagring og kommunikation af viden, og som opfordrer til
øget bruger- og deltagerinvolvering. Uddannelsen har netop fokus på samspillet mellem medie og
brugere, mellem medie og samfund og mellem medieringsstrategi og vidensformer. Med vidensformer
menes der forskellige typer af viden som fx æstetisk, videnskabelig eller praktisk viden.
Uddannelsen giver et historisk perspektiv på hvordan man tidligere har organiseret og formidlet
viden. I løbet af uddannelsen beskæftiger man sig derfor med de vidensmedier og –systemer, der
har karakteriseret kultur- og samfundshistoriens videnudvikling. Vidensmedierne og –systemerne er
fx biblioteker, leksika, bibliografier, tidsskrifter, bøger, databaser, webportaler, billedarkiver,
musiksamlinger m.m.
Samlet giver uddannelsen et solidt informations, kultur-, samfunds- og kommunikationsvidenskabeligt
fundament for at de studerende kan arbejde velovervejet, kritisk og kreativt med
forskellige former for videndesign og medieringsstrategier.
7 dimensioner på den faglige kompetence
I forhold til den erhvervsmæssige fremtid får de studerende på baggrund af uddannelsen en faglig
kompetence, hvor organisering, søgning, formidling og udvikling af viden er det centrale element.
Følgende er syv dimensioner på den faglige kompetence: en analytisk kompetence, en historisk
kompetence, en kulturel kompetence, en formidlingskompetence, en søge- og navigationskompetence,
en innovationskompetence samt en samarbejdskompetence. Disse dimensioner på
5