Studieordning for uddannelsen til bachelor i biblioteks- og ... - IVA

More documents

Recommendations

Info

kompetencen får den studerende udviklet gennem uddannelsen, og de er målrettet til det erhvervsliv, der venter efter studietiden. Den analytiske kompetence består i at kunne forholde sig teoretisk og metodisk til en biblioteksog informationsvidenskabelig problemstilling. Kompetencen indebærer også at kunne relatere fagets grundlæggende problemstillinger til relevante historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster. Der er tale om at kunne foretage en systematisk iagttagelse af konkrete måder at organisere og formidle viden på i forskellige kulturelle og mediemæssige sammenhænge. Det handler om at reflektere både over baggrunden for valget af medie og organiseringsform, hvilken kulturel og kommunikativ praksis det er en del af, samt hvorfor eventuelle problemer opstår og hvordan de kan løses i forhold til de eksisterende ressourcer og forventninger. Den historiske kompetence består i at kunne se enhver type af organisering og formidling af viden i et historisk perspektiv. Det handler om både at kunne afdække normer, autoritetsforhold og statushierarkier indenfor videnskulturer på et bestemt historisk tidspunkt, og at kunne se hvordan historiske organiseringer af viden kan indgå i et nutidigt videndesign. Et eksempel herpå er formidlingen af kulturarven, der i dag ved hjælp af de digitale medier skal placeres inden for en oplevelsesøkonomisk ramme. Den kulturelle kompetence gør den studerende i stand til at forholde sig til centrale kulturelle vilkår og tendenser – såvel aktuelt som historisk. Den kulturelle kompetence bidrager med den indsigt i forskellige gruppers, lokalsamfunds eller fortolkningsfællesskabers opfattelse af information, kultur, kunst og æstetisk viden, ekspertviden m.m. Den kulturelle kompetence betyder derfor at den studerende er i stand til at forstå andre menneskers måde at udtrykke deres viden på samt at kunne kommunikere med dem om deres viden og deres informationsbehov. Formidlingskompetencen består i at kunne vurdere forskellige formidlingsformer og deres erkendelses- og oplevelsesmæssige potentialer, og herunder at kunne anvende dem på en sådan måde, at det vidensmæssige indhold bliver forståeligt og relevant for fx udvalgte målgrupper. Som en del af vurderingen af formidlingsformer indgår der at kunne udvælge relevante medietyper, der kan understøtte den ønskede formidling. Søge- og navigationskompetencen indebærer at kunne søge viden effektivt, kunne udvælge relevante kilder og informationsmateriale på baggrund af en given problemstilling og ikke mindst kunne overskue den indsamlede viden med henblik på hvilke forskellige perspektiver og kontekster, der knytter sig til den pågældende vidensproduktion. Innovationskompetencen består i at kunne stille spørgsmål til den fundne viden og kunne omarbejde denne viden på baggrund af nye problemstillinger. Det indebærer også at kunne forstå hvad en læreproces er samt hvad det er at være undersøgende med henblik på at finde ny viden. I forhold til en brugergruppe, eller fx en virksomhed, institution eller et digitalt fællesskab drejer det sig om at kunne foreslå og støtte en lære- og udviklingsproces, hvor deltagerne kan erhverve sig ny viden. Samarbejdskompetencen betyder at den studerende er i stand til at samarbejde med andre, hvor de andre fx har en anden uddannelses- eller interessemæssig baggrund. Kompetencen indebærer også at kunne deltage i og være med til at gennemføre et projekt om opbygningen af fx et fælles videnssystem eller en læringsplatform samt kunne evaluere et sådant samarbejdsprojekt på en konstruktiv måde. Den samlede kompetenceprofil indebærer at en bachelor i biblioteksog informationsvidenskab gennem sit uddannelsesforløb har erhvervet sig kompetencer af analytisk, teoretisk og praktisk art 6
med henblik på at varetage videnorganiserende og -formidlende funktioner i fysiske og digitale miljøer. Kompetencemål Som bachelor i biblioteksog informationsvidenskab får den studerende kompetencer i at - Analysere og anvende teoretiske og metodiske perspektiver i sammenhæng med en given biblioteksog informationsvidenskabelig problemstilling - Organisere, søge, formidle og skabe rum for udvikling af viden i samspil med brugergrupper og ved brug af givne teknologier og medier - Analysere et videndesign i relation til konteksten, dvs analysere organiseringen, søgningen, formidlingen og udviklingen af viden i relation til enhver kulturel, samfundsmæssig og historisk kontekst - Analysere forskellige typer af vidensmedier, dvs medier der anvendes i organiseringen og formidlingen af viden, herunder beskrive og analysere mediernes erkendelses- og oplevelsesmæssige dimensioner, og herved kunne diskutere deres anvendelsespotentiale - Forklare de institutionelle og organisatoriske forhold omkring anvendte former for videndesign og tilhørende medier - Analysere og diskutere organisering og formidling af viden ud fra en brugercentreret tilgang til viden, dvs på baggrund af fx forskellige målgrupper, læringskriterier, konkrete kontekster eller bredere kulturelle sammenhænge - Planlægge, organisere og evaluere undersøgelser af forskellige typer af videndesign med fx et forandringsorienteret og innovativt sigte - Deltage i et projektarbejde og heri kunne analysere, diskutere og perspektivere biblioteksog informationsvidenskabelige problemstillinger, herunder reflektere på en nuanceret måde over relationer mellem teori og praksis Uddannelsens overordnede struktur Bacheloruddannelsen har et omfang på 180 ECTS og tilrettelægges således at den kan gennemføres inden for tre år. Uddannelsen er opbygget på en sådan måde at efterårssemestrene, dvs. 1, 3 og 5.semester, hver består af 3 obligatoriske moduler, mens forårssemestrene, dvs. 2 og 4.semester, består af et projektarbejde, der har udgangspunkt i et valgt temakursus, samt et obligatorisk modul. 6.semester består af et projektarbejde, med udgangspunkt i et temakursus, samt et bachelorprojekt. Forårssemestrene, 2, 4 og 6.semester indeholder som nævnt alle et projektarbejde, der har udgangspunkt i et valgt temakursus. Der udbydes på alle de tre semestre en række temakurser, hvor den studerende skal vælge ét. Temakurserne skal forstås som lærer- og vejlederinitierede kurser, hvor de studerende præsenteres for et fagligt indhold samt tilbydes et vejlednings- og diskussionsforum. Temakurset giver på denne måde projektarbejdet såvel en faglig som social sammenhæng. I projektarbejdet kan de studerende fordybe sig i problemstillinger, de selv har valgt, og her anvende temakursets faglige indhold, samt få den relevante vejledning. Projektarbejdet er på 2. og 4.semester på 20 ECTS og på 6.semester på 15 ECTS. Temakursernes undervisning, vejledning og øvrige aktiviteter er indregnet i projektarbejdets samlede ECTS. 7
Page 1 and 2: Studieordning for uddannelsen til b
Page 3 and 4: Tidsskriftsartikel af formidlende k
Page 5: Formål og kompetenceprofil Den fag
Page 9 and 10: Oversigt over moduler i uddannelsen
Page 11 and 12: Modulbeskrivelser 1. SEMESTER Viden
Page 13 and 14: • identificere og redegøre for d
Page 15 and 16: Projektarbejde Indhold Den emnemæs
Page 17 and 18: Videnproduktion og biblioteksudvikl
Page 19 and 20: • beskrive og forklare anvendelse
Page 21 and 22: Prøveform Modulet bedømmes ved en
Page 23 and 24: Undervisnings- og arbejdsformer Hol
Page 25 and 26: • identificere og formulere en se
Page 27 and 28: Udbud af temakurser Ansvaret for pl
Page 29 and 30: Prøver og bedømmelser Der er på
Page 31 and 32: Tilmelding til prøver Ved tilmeldi
Page 33 and 34: Mundtlige gruppeprøver kan ikke fi
Page 35 and 36: den studerende få valget mellem at
Page 37 and 38: Øvelsesopgaver kan besvares indivi
Page 39 and 40: ekendtgørelsen (Bekendtgørelse om
Page 41 and 42: Det er et krav til studie- og hjemm
Page 43 and 44: Bekendtgørelser Bekendtgørelse om
Page 45 and 46: Stk. 2. Det kan fastsættes i studi
Page 47 and 48: Stk. 2. For så vidt angår forsøg
Page 49 and 50: § 7. Danmarks Biblioteksskole kan
Page 51 and 52: 1) Eksamination og besvarelse skal
Page 53 and 54: Stk. 4. Danmarks Biblioteksskole ka
Page 55 and 56: § 42. Danmarks Biblioteksskole uds
Page 57 and 58:
f) forudsætninger for deltagelse.
Page 59 and 60:
Kapitel 8 Ikrafttræden og overgang
Page 61 and 62:
enkelte prøver. Kan der ikke opnå
Page 63 and 64:
Bekendtgørelse om behandling af kl
Page 65:
Stk. 3. Censorformanden udpeger nye
show all

Studieordning for uddannelsen til bachelor i biblioteks- og ... - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?