Sikkerheds lederen

Nr. 4 • December 2004 

Sikkerheds lederen 

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark 

SMILEY – IKKE MEGET 

AT SMILE AF 

– Smiley-ordningen mødes 

med skepsis 

REFORMEN OG DET 

LANGSIGTEDE ARBEJDS- 

MILJØARBEJDE 

– Nervøsitet for at fokus 

rettes mod det kortsigtede 

TEMA: 

– Sikkerheden på byggepladserne 

270.000 ARBEJDS- 

TIMER UDEN ULYKKER 

Sikkerhedsleder Mikael Larsen i spidsen for 

målrettet indsats for bedre sikkerhed på byggepladsen

Indhold 

Screening og hva’ 

så. Kredschef Palle 

Graversgaard 

fortalte på årets 

temamøde i 

Middelfart 

Side 6 

Sikkerhedslederen 

Medlemsblad for Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark 

Bestyrelsen 

Formand 

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk, 

COOP DANMARK PERSONALE 

Telefon 43 86 34 40 

erik_broedbaek@coop.dk 

Region Syd 

Sikkerhedsleder Kay V. Johnsen, 

HOFFMANN A/S 

Telefon 76 20 37 77 

kvj@hoffmann.dk 

Det bliver markedsvilkårene, 

der 

bestemmer fremtidens 

arbejdsmiljø, 

mener Torben 

Bruun Hansen. 

Side 8 

Novo Nordisk 

stiller skrappe 

krav til byggesikkerheden. 

Side 12 – 13 

Jørgen Nielsen 

glæder sig som 

underentreprenør 

over de skrappe 

sikkerhedskrav. 

Side 13 

Næstformand 

Sikkerhedsleder Kay V. Johnsen, 

HOFFMANN A/S 

Telefon 76 20 37 77 

kvj@hoffmann.dk 

Kasserer 

Direktør Poul M. Schmidt, 

Crecea 

Telefon 87 33 11 00 

pms@crecea.dl 

Bestyrelsesmedlemmer 

Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo, 

Danmarks Tekniske Universitet 

Telefon 45 25 11 55 

olv@adm.dtu.dk 

Miljøchef Poul Chr. Jespersen, 

Aarhus Tekniske Skole 

tlf. 89 37 35 90 

pcj@ats.dk 

Regionsformænd 

Region Nord 

Sikkerhedsleder Poul Chr. Jespersen, 

Aarhus Tekniske Skole 

Telefon 89 42 39 44 

pcj@ats.dk 

Region Øst 

Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo, 

Danmarks Tekniske Universitet 

Telefon 45 25 11 55 

olv@adm.dtu.dk 

Konferenceudvalget 

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk 

Adm. direktør Poul M. Schmidt 

Sikkerhedsleder Kay V. Johnsen 

Udstillingsudvalget 

Sikkerhedschef Arne Nielsen 

Redaktionsudvalget 

Arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk, 

ansv. efter presseloven 

Redaktør Peter Finn Larsen 

Hjemmesideudvalget 

Adm. direktør Poul M. Schmidt 

Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo 

Vedtægtsudvalget 

Arbejdsmiljøleder Ole Vendelbo 

Miljøchef Charlotte Breinholt 

Jura-professor 

tror ikke, at bøder 

til medarbejerne 

vil forbedre 

arbejdsmiljøet. 

Side 14 – 15 

Sekretariat 

Sekretær 

Jette Vinther, SSID’s sekretariat, Kongsvang Allé 25, 8000 Århus C, 

telefon 86 11 04 11, fax 86 11 30 97, sekretariatet@ssid.dk, www.ssid.dk 

Næste nummer af Sikkerhedslederen medio marts 2005. 

Materiale, der ønskes optaget i bladet skal være aftalt med Peter Finn Larsen senest 15. februar 2005. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes og eventuelt optages under 

indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s 

holdning. 

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer blandt sikkerhedsledere, 

miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne,hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører 

i Danmark. 

Redaktør 

Peter Finn Larsen, 

Larsen & Partnere, Pedersborg Torv 7, 1., 4180 Sorø, telefon 57 82 02 03, larsen@lapart.dk, www.lapart.dk 

Layout 

Fingerprint Reklamebureau, Løvegade 6, 4200 Slagelse, telefon 58 53 09 39, michael@fingerprint.dk 

Annoncer 

Fingerprint Reklamebureau, Løvegade 6, 4200 Slagelse, telefon 58 53 09 39, michael@fingerprint.dk 

Tryk 

Zeuner Grafisk a/s, telefon 87 46 40 10, fax 87 46 40 11, zeuner@zeuner.dk

NYT FRA BESTYRELSEN 

5områdeudvalg er nu blevet 

til 3 regioner og første 

trin af en flertrinsraket er 

skudt af. Formændene for de 

3 regioner er automatisk medlemmer 

af foreningens bestyrelse, 

og jeg byder hermed 

alle velkommen, og håber på 

et fortsat godt samarbejde. 

Medlemsdemokratiet har 

hermed fået et løft helt ud i 

yderste led. Bestyrelsen har i 

starten af november måned 

afholdt et seminar, hvor vi 

arbejdede videre med de forslag 

strukturkonferencen 

fostrede, omend på et lidt 

lavere ambitionsniveau. 

De tiltag som kan igangsættes 

straks, er der ingen grund 

til at vente med, og på generalforsamlingen 

vil vi rapportere 

om de lidt mere 

langsigtede forventninger. 

Årskonferencen 2005, som 

afholdes i dagene 11. - 13. 

april på Hotel Comwell i 

Kolding, er under forberedelse, 

og vi kan allerede nu 

løfte afsløret for fornyelser 

i afviklingen, indlagte sessioner, 

og udstillingen vil 

blive større med mange nye 

udstillere på sundhedsområdet, 

og deraf følgende aktiviteter. 

Hvis du ikke allerede 

nu har har reserveret 

dagene i april, bør du gøre 

det nu. 

Her hvor året lakker mod 

enden, synes der at være ro 

på den politiske front, hvad 

arbejdsmiljø angår, men vi 

mangler dog en del administrativ 

vejledning i virkeliggørelsen 

af dele af den 

nye arbejdsmiljøreform. 

Hvem ved – måske er det 

julegaven fra Arbejdstilsynet. 

Bestyrelsen sender hermed 

de bedste ønsker om en god 

jul til alle med respektive 

familier, og et godt og lykkebringende 

nytår, med 

mange gode og spændende 

oplevelser og opgaver på 

arbejdsmiljøfronten. 

Bestyrelsen 

NYT SYSTEM GIVER STYR PÅ KEMIEN 

ChemiControl giver overblik – og letter arbejdet med 

at lave de lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger 

Kemikalier giver ofte "grå 

hår" på virksomheder, 

værksteder, skoler og i institutioner. 

De lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger 

er tidskrævende 

at udarbejde, og det er 

vanskeligt at holde styr på 

opdateringer, og det kan være 

svært at bevare overblikket 

over, hvad man egentlig bruger 

af kemikalier i rengøringsmidler, 

lakker, lime, farver, 

rensevæsker osv. Det kan være 

slut nu. ChemiControl-systemet 

gør det betydeligt lettere 

at lave arbejdspladsbrugsanvisninger 

og sikrer samtidig, at 

de kun skal laves én gang – fra 

den centrale database kan alle 

de brugere, der har behov for 

det hente dem frem. 

Systemet skaber overblik over 

forbruget og tynder ud i antallet 

af produkter, ligesom det 

giver et billede af, om farlige 

produkter kan skiftes ud med 

mindre farlige. Og opdateringerne 

kommer automatisk. 

Web-system 

– Oprindelig er systemet 

udviklet som en desktopløsning, 

men for mange er 

web-løsningen formentlig 

mest interessant, fortæller 

Henrik Stig Andersen, der er 

medejer af Århus-firmaet 

ProOffice, som har udviklet 

ChemiControl-systemet. 

Systemet kræver ikke specialinstallation 

– det afvikles 

direkte i en webbrowser med 

adgang til internettet. Faciliteterne 

ligger i en database, som 

kan hentes via nettet. De er 

dermed tilgængelige for alle, 

som virksomheden ønsker, de 

skal være tilgængelige for. 

Leverandøren udleverer sin 

leverandørbrugsanvisning til 

systemet. Virksomheden kan 

så fra serveren trække de leverandørbrugsanvisninger, 

der er 

behov for. 

– På virksomheden slipper man 

for at genindtaste de oplysninger, 

man kan hente fra leverandørens 

anvisning, fortæller 

salgschef Kaj T. Sørensen. 

– Man kan derefter nøjes med 

at lave de lokale tilføjelser. 

Mulighederne 

Opdateringer formidles af 

ChemiControl. Systemet giver 

ledelsen overblik over kemiprodukter 

i virksomheden 

samt forskellige statistiske 

oplysninger som f.eks. stoffernes 

farlighed. 

Arbejdspladsbrugsanvisninger 

ne fylder kun en side hver, og 

det gør ChemiControl meget 

overskueligt at arbejde med. 

Naturligvis lever anvisningerne 

fuldt op til Arbejdstilsynets 

krav – og den screening, 

Arbejdtilsynet fremover skal 

lave på alle virksomheder, vil 

afsløre, om der er orden på de 

lovpligtige leverandør- og 

arbejdspladsbrugsanvisninger. 

En lettere hverdag 

ProOffice leverede de første 

licenser til Danish Crown. Det 

hørte Arla Foods om, og så er 

flere andre virksomheder kommet 

med. 

– ChemiControl har betydet 

en væsentlig administrativ 

lettelse i hverdagen, fortæller 

miljørådgiver Betina Goul, 

Arla Foods. 

Arla Foods havde over 40 leverandører 

og mere end 1.000 

anvisninger – i dag er antallet 

af leverandører reduceret. 

– Det er let at navigere i systemet, 

der er bygget op, så 

beskeder fra leverandøren er 

mærket med blåt, mens de 

interne beskeder er orange, 

fortæller hun. 

– Ude i afdelingerne printer vi 

fortsat anvisningerne ud, da 

ikke alle har adgang til en pc, 

men i miljøafdelingen har jeg 

smidt fem ringbind med 

anvisninger ud. 

Sikkerhedslederen 4/2004 3

SMILEY-ORDNINGEN 

MØDES MED STOR SKEPSIS 

Arbejdsgiverne tilfredse med regeringens 

arbejdsmiljø-reform 

Smiley-ordningen kom 

under hård beskydning 

under åbningsdebatten, da 

FrederiksborgCentret i 

Hillerød i september stod bag 

messen "Arbejdsmiljø 2004". 

Arbejdsmiljømessen i Hillerød blev 

ikke det helt store tilløbsstykke for 

udstillerne, men de indlagte workshops 

havde fin opbakning og gav 

inspiration til det fortsatte arbejde 

med at forbedre arbejdsmiljøet. 

Som åbningsdebatten viste er der 

fortsat en del uenighed om metoderne, 

så der kan måske være god 

grund til at holde blodtrykket 

under observation! 

Kun Arbejdstilsynets direktør, 

Jens Jensen, forsvarede ordningen, 

der fik hårde ord med 

på vejen af såvel underdirektør 

i DA, Thomas Philbert 

Nielsen, som sekretær i LO, 

Marie Louise Knuppert, og 

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, 

Bjarne 

Laustsen. 

– Smiley-ordningen er skør. 

Hvornår har I sidst købt en 

brændeovn på et jernstøberi 

– den køber man altså i byggemarkedet. 

Derfor er Smileyerne 

ikke noget, der kan bruges 

i produktionsvirksomheder, 

sagde Bjarne Laustsen. 

– LO er for en arbejdsmiljømærkning, 

men ikke efter den 

skitserede model. Den kommer 

aldrig til at virke, mente 

Marie Louise Knuppert. 

– Smiley-ordningen tror jeg 

ikke på kommer til at fungere 

– så langt er vi enige. Det 

kunne have været en god idé, 

hvis ordningen blev udbygget. 

Arbejdsmiljøområdet er 

mere kompliceret, end der er 

lagt op til her, slog Thomas 

Philbert Nielsen fast. 

– Vent nu og se, svarede Jens 

Jensen. 

– Jeg tror, at virksomhederne 

vil lægge sig i selen for at få 

en glad Smiley. Smiley’erne 

kan også ses på AT’s hjemmeside, 

og ordningen vil skabe 

offentlighed om virksomhedernes 

arbejdsmiljø – det er i 

dag udelukkende et anliggende 

mellem ledelsen, de ansatte 

og AT. I øvrigt skal Smileyordningen 

evalueres efter 

det første år, og så kan ordningen 

forbedres på baggrund 

af de erfaringer, vi har fået. 

– Når arbejdsmiljøreformen 

træder i kraft 1. januar 2005, 

bliver der sat fokus på den 

enkelte virksomhed, der 

dømmes på sine gerninger, 

fortsatte han. 

– Der er afsat halvanden 

time pr. screenings-besøg, 

men er der problemer, stoppes 

screeningen med det 

samme, og så vender vi tilbage 

med et grundigt tilsyn. 

Det laver vi om 

Bjarne Laustsen er ikke glad 

for, at reformen bryder BSTsystemet 

ned, fordi det efter 

hans mening vil gå ud over 

det forebyggende arbejde. 

– Der er desuden ikke taget 

højde for, at nogle virksomheder 

har et værksted eller et 

hovedsæde, men at medarbejderne 

i vid udstrækning 

arbejder fra servicevogne 

eller på anden måde ude "i 

marken", sagde han. 

– Tingene kan godt være i 

orden på værkstedet – men 

hvad med arbejdsmiljøet ude, 

hvor folk arbejder? Skidt er 

det også, at screeningen kan 

foretages uden, at de ansatte 

medvirker. 

– Reformen er ren besparelse, 

og vi frygter, at arbejdsmiljøet 

kommer til at lide ubodelig 

skade. Derfor er der heller 

ingen tvivl om, at vi vil følge 

udviklingen tæt og prøve at 

rette op på skaderne, hvis vi 

får regeringsmagten, sagde 

Bjarne Laustsen. 

Østeuropæisk tvang 

– BST-systemet var det værste 

østeuropæiske tvangssystem, 

der overhovedet kan tænkes, 

sagde Thomas Philbert Nielsen. 

– Og vi undrer os over den 

hårdnakkede modstand, vi 

har mødt, mod bare at drøfte 

en opblødning. 

– Arbejdsmiljølovgivningen er 

den ældste nugældende lov, og 

den hviler på præmisser, der er 

100 år gamle. Derfor trængte 

den i meget høj grad til en 

modernisering, fortsatte han. 

– Arbejdsmiljøet har det 

bedst, når det hviler på enighed 

mellem LO og DA, og det 

er sørgeligt, at vi ikke har 

kunnet nå det i de senere år. 

Thomas Philbert Nielsen 

udtrykte tilfredshed med 

reformens opgør med kollektivismen. 

– Nu bedømmes den enkelte 

virksomhed på sine handlinger. 

Jeg fatter ikke modstanden 

mod screeningerne – rigtigt 

udnyttet er det et fantastisk 

værktøj – og vi får skabt 

grundlag for en normalisering 

af rådgivningen. Er der behov 

for rådgivning på arbejdsmiljøområdet, 

vælger virksomhederne 

fremover en rådgiver 

– ligesom tilfældet er 

omkring regnskab, skat m.v. 

Ingen styrkelse 

– Der er gode elementer i reformen, 

men samlet set styrker 

den ikke arbejdsmiljøet, 

mener Marie Louise Knuppert. 

– Screeningen i sig selv er en 

udmærket idé, og det samme 

er tanken om at straffe de 

værste syndere. Udfasningen 

af BST er til gengæld skidt. I 

25 år har BST stået for et stort 

forebyggende arbejde – og 

når Philbert siger, at vi aldrig 

har været villige til at drøfte 

ændringer, må jeg sige: Nej, 

ikke når snakken skulle tage 

udgangspunkt i at nedlægge 

BST. 

Marie Louise Knuppert markerede 

videre LO’s bekymring 

over, at medarbejderne ikke 

nødvendigvis skal inddrages 

i arbejdet. 

– Et godt arbejdsmiljø skabes 

i et godt samarbejde mellem 

ledelse og medarbejdere. 

Hvis ikke man i samarbejde 

vælger løsninger, rådgivere 

m.m., kommer det ikke til at 

virke, sagde hun. 

– Socialdemokraterne vil 

holde ministeren fast på, at 

han følger området tæt – helt 

tæt. Det vil fagbevægelsen 

også, lovede hun. 

4 

Sikkerhedslederen 4/2004

sikkerhedslederen dec 04 03/12/04 9:51 Side 5

PÅ VEJ MOD SCREENINGEN 

Alle offentlige virksomheder med BST-pligt screenes 

inden udgangen af 1. halvår 2005 

Arbejdstilsynet skal over de 

næste syv år screene arbejdsmiljøet 

i alle danske virksomheder 

med ansatte, d.v.s. 

ca.180.000 virksomheder. 

– Det har vi fået ressourcer til 

i form af 140 nye medarbejdere, 

fortalte kredschef i Sønderjyllands 

Amt, Palle Graversgaard 

på årets temadag i Middelfart 

arrangeret af Område 

Fyn og Jylland Syd i SSID. 

Palle Graversgaard: – Arbejdstilsynet 

vil stikprøvevis gennemføre 

tilsyn på virksomheder, der allerede 

er screenet, så vi kan kontrollere, 

om forholdene stadig er i orden. 

Palle Graversgaard berørte 

kort den omstrukturering, 

som Arbejdstilsynet er midt i. 

14 kredse ændres i løbet af 

2005 til fire Tilsynscentre, der 

skal være med til at sikre 

større effektivitet og mere 

REFORMEN RETTER FOKUS MOD 

DET MÅLBARE ARBEJDSMILJØ 

Taberen kan blive det langsigtede virksomhedsspecifikke 

arbejdsmiljøarbejde 

Direktør Anders Kabel i 

Arbejdsmiljørådgiverne 

– den tidligere BST-Foreningen 

ensartethed i tilsynspraksis, 

hvilket ikke bliver mindre 

vigtigt i forlængelse af, at der 

indføres screeninger. Screeningerne 

vil stort set blive 

uanmeldte. 

– Vi vil først og fremmest se 

efter, om der forefindes APV 

og SiO og dernæst fokusere 

på de væsentligste problemer 

for branchen, som den besøgte 

virksomhed tilhører. Her tages 

afsæt i branchens ’Vejviser til 

de vigtigste arbejdsmiljøproblemer, 

som man kan læse 

mere om på Arbejdstilsynets 

hjemmeside: www.at.dk 

– Er forholdene ikke i orden, 

varsler vi et tilpasset tilsyn. 

Det skal normalt være gennemført 

og afrapporteret inden for 

to måneder fra screeningen. 

Rådgivning 

Screeningen og det efterfølgende 

tilpassede tilsyn kan 

munde ud i flere former for 

påbud – bl.a. som noget nyt 

et rådgivningspåbud, hvis 

Arbejdstilsynet skønner, at 

virksomheden ikke er i stand 

til at løse problemet selv – 

som tidligere omtalt i Sikkerhedslederen, 

nr. 2, april 2004. 

Et rådgivningspåbud skal løses 

med hjælp fra en autoriseret 

rådgiver. Det indebærer, at 

– er ikke uventet knap så 

optimistisk i sin vurdering af 

arbejdsmiljøreformen som 

der skal indgås en skriftlig 

aftale med rådgiveren. 

Sikkerhedsorganisationen 

skal inddrages, og Arbejdstilsynet 

skal orienteres, når 

påbudene er efterkommet. 

Aftalen og den redegørelse, 

der udarbejdes, skal være 

skriftlig og tilgængelig for 

alle på virksomheden, og 

rådgiveren skal med sin 

underskrift garantere, at problemerne 

er løst. Viser et 

opfølgende tilsyn, det ikke er 

tilfældet, kan rådgiveren miste 

sin autorisation. De nærmere 

regler fremgår af bekendtgørelsen 

om autorisation af 

arbejdsmiljørådgivere. 

Planen 

Arbejdstilsynet har lagt en 

plan for screeningen. Alle 

offentlige virksomheder med 

BST-pligt skal således være 

screenet inden 1. juli 2005, 

mens maskinindustrien skal 

være færdig inden udgangen 

af 2005. 

Det betyder ikke, at alle andre 

brancher ikke får besøg af 

Arbejdstilsynet, før ’det bliver 

deres tur’. Samtidig med 

screeningen af de BST-pligtige 

brancher vil Arbejdstilsynet 

beskæftigelsesminister Claus 

Hjort Frederiksen. Hvor 

ministeren vurderer, at der er 

screene en stor del af virksomhederne 

i de øvrige brancher, 

ligesom der stikprøvevis 

hen ad vejen vil blive gennemført 

tilsyn på virksomheder, 

der allerede er screenet. 

Smiley 

Palle Graversgaard berørte 

også smileyordningen og 

fortalte bl.a., at Arbejdstilsynet 

arbejder på at udvide ordningen, 

så virksomheder, der 

er certificerede efter kravene 

i bekendtgørelsen om anerkendelse 

af DS/OHSAS 18001, 

også vil kunne erhverve en 

grøn smiley. 

Udkastet til bekendtgørelse 

om anerkendelse af DS/ 

OHSAS 18001 m.v., som 

dokumentation for et godt 

arbejdsmiljø, indeholder 

således krav om akkrediteret 

certificering efter DS/OHSAS 

18001, at virksomheden ikke 

har uløste væsentlige materielle 

arbejdsmiljøproblemer, 

samt at sikkerhedsorganisationen 

er inddraget i implementeringen 

af ledelsessystemet. 

Udkastet til bekendtgørelse 

behandles i øjeblikket i 

Arbejdsmiljørådet. 

tale om et væsentligt fremskridt 

i bestræbelserne på at 

forbedre arbejdsmiljøet, er 

6 


På mødet var en række af rådgiverne repræsenteret med små bemandede 

stande om sig selv og deres rådgivningsprodukter. Det var BST-centrene 

forankret på Sjælland – eller rådgivningsvirksomheder med rod i BSTsystemet. 

På den måde fik fremtidens købere af arbejdsmiljørådgivning, 

sikkerhedslederne, lejlighed til at følge sælgerne på tænderne, så de har et 

bedre grundlag for at kaste sig ud i shopping’en. Inden da gav udviklingschef 

Jacob Ugelvig, BST Danmarks A/S, og direktør Connie Ransborg, BST 

Sjælland, som nu er en del af Hedeselskabet, hver sit bud på fremtidens 

rådgivningsopgaver, for som Jakob Ugelvig sagde, "så forsvinder behovet 

for rådgivning jo ikke med reformen, og fordi ministeren har fået ideer." 

Udover de to var der repræsentanter for Arbejdsmiljøcentret, Crecea 

(fusion mellem Århus, Storstrøm, Fyn og Horsens) og BST Køge. 

Anders Kabel mere betænkelig 

over reformen, der udfaser 

BST-pligten og bl.a. indfører 

virksomheds-screeninger. 

Risikoen er, at virksomhederne 

nu retter deres opmærksomhed 

mod blot at opfylde 

lovgivningens krav og lader 

det langsigtede arbejde for et 

bedre arbejdsmiljø med udgangspunkt 

i den enkelte 

virksomhed ligge. Arbejdstilsynets 

screeninger konstaterer 

jo kun, om arbejdsmiljøloven 

er opfyldt på virksomheden. 

Der vil blive fokus på 

målbare forhold, som er 

kvantificeret i lovgivningen. 

Anders Kabel gav udtryk for 

sin bekymring, da Område 

København i september 

inviterede til møde om "BST 

efter arbejdsmiljøreformen". 

Rådgiverne 

– Det spændende ved reformen 

er, at den er en markant 

kursændring og et brud med 

den linje, der har været fremherskende 

siden begyndelsen 

af 70’erne. Nemlig at mere og 

mere blev overladt til den frivillige 

rådgivning og styrkelse 

af sikkerhedsorganisationen. 

Nu forsvinder medarbejderindflydelsen, 

men til gengæld 

kan et påbud munde ud i en 

rådgivningspligt, der ikke kan 

indklages. Rådgiveren skal 

være autoriseret og skal skrive 

under på, at forbedringerne er 

gennemført. Ellers kommer 

Arbejdstilsynet igen. 

Direktør i Arbejdsmiljørådgiverne, 

Anders Kabel, gav sin vurdering af 

arbejdsmiljøreformens konsekvenser. 

Rådgiveren må desuden ikke 

være underlagt samme juridiske 

enhed som den, der skal 

rådgives. DanfossBST må f.eks. 

ikke udføre påbudt rådgivning 

for Danfoss selv. Samtidig 

etableres en smileyordning, 

som måske kan motivere 

ledelsen til et større 

engagement i at forbedre 

arbejdsmiljøet. 

– For jer må det give anledning 

til nogle overvejelser 

over, hvem I vil bruge som 

rådgivere i fremtiden, når 

BST-pligten forsvinder, sagde 

Anders Kabel henvendt til de 

godt 60 af foreningens medlemmer, 

der var mødt frem. 

Udfordringen 

Hans råd var at tage udgangspunkt 

i Arbejdsmiljølovens 

§ 12, som siger: "Hvis arbejdsgiveren 

ikke selv råder over 

den nødvendige sagkundskab 

til at varetage sikkerhedsog 

sundhedsarbejdet i virksomheden, 

skal arbejdsgiveren 

indhente ekstern sagkyndig 

bistand med henblik på at 

sikre, at de ansattes arbejdsmiljø 

til stadighed er fuldt 

forsvarligt. Beskæftigelsesministeren 

kan fastsætte 

nærmere regler herom." 

Udfordringen for BST er, at 

centrene skal være i stand til 

at imødekomme kravene fra 

virksomhederne. De skal evne 

at produktudvikle og kvalitetsudvikle 

i et åbent marked og 

samtidig fastholde deres 

nøglemedarbejdere, så de ikke 

forsvinder over til andre i 

branchen. 

Shopping 

Tre af foreningens medlemmer, 

arbejdsmiljøleder Ole 

Vendelbo, DTU, sikkerhedsleder 

Eva Tauby, Toms 

Gruppen A/S, og sikkerhedsleder 

Ruth Nielsen, Herlev 

Sygehus, gav efterfølgede deres 

bud på, hvordan rådgivningsopgaven 

kan blive grebet an 

af ’køberne’, når den automatiske 

BST-rådgivning stopper. 

Ole Vendelbo og Ruth Tauby 

er enige om, at der bliver tale 

om shopping mellem rådgiverne 

for at finde den eller 

dem, som præcis kan løse den 

opgave, der er. 

Ole Vendelbo: – Vi vil også 

gøre en større indsats for at få 

vores egne ressourcer i spil og 

få mere ud af os selv i vores 

arbejdsmiljøsektion og i 

bygge- og teknikafdelingen 

(Campus Service)". DTU råder 

jo over specialviden, som "blot" 

skal aktiveres. Desuden vil vi 

bruge netværket af sikkerhedsledere 

mere. Jeg tror, vi 

kan få større glæde af 

hinanden end i dag. 

Eva Tauby: – Vi har brugt 

BST rigtig meget til et bredt 

spekter af opgaver både 

internt og eksternt. 

Tilknytningen til BST er 

værdifuld, men nu er markedet 

frit, og virksomheden 

skal tage stilling til et samlet 

rådgivningstilbud. Det er 

næppe nogen hemmelighed, 

at økonomien i rådgivningen 

også har betydning, så 

et udspil fra BST vil få en 

afgørende rolle for fremtidens 

tilknytning. Jeg vil ikke 

afvise, at vi vil shoppe 

Der var fuldt hus til arrangementet 

i Område København – et sikkert 

tegn på, at Arbejdsmiljøreformen 

har stor interesse blandt foreningens 

medlemmer. 

blandt rådgiverne, men kontinuiteten 

i rådgivningen er 

også vigtig. 

Ruth Nielsen er den eneste 

af Herlev Sygehus’ ca. 4.000 

ansatte, der har arbejdsmiljø 

som arbejdsområde, og hun 

har haft stor glæde af BST i de 

to år, sygehuset har været med, 

så hun er ikke begejstret for, 

at BST-pligten udfases. Heldigvis 

er det besluttet, at vi 

fortsætter med tilknytningen 

til BST til udgangen af 2006, 

hvor amterne nedlægges. 

Vi er heldige og bevarer 

vores rådgivning i en vanskelig 

periode med strukturreformen, 

hvor formentlig 

mange vil få brug for støtte, 

sagde hun. 


FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 

BESTEMMES AF MARKEDSVILKÅRENE 

Arbejdsmiljø som begreb forsvinder og bliver en 

integreret del af virksomheden 

Den offentlige regulering 

af arbejdsmiljøet vil kun 

spille en mindre rolle for 

fremtidens arbejdsmiljø. 

Langt større betydning får 

markedsvilkårene. 

Fremtidens unge forlanger 

nemlig gode og sunde arbejdspladser 

med mulighed for uddannelse 

og udvikling, og da 

velkvalificerede unge på grund 

af den demografiske udvikling 

kan blive en mangelvare, 

bliver det sælgers marked, 

hvor kun de gode arbejdspladser 

kan tiltrække dem. 

Bag denne spådom står afdelingsleder 

Torben Bruun 

Hansen, COWI Rådgivende 

Ingeniører A/S, som på septembers 

arbejdsmiljømesse i 

Hillerød gav sit bud på fremtidens 

arbejdsmiljø. 

Arbejdsmarkedet 

Den bagvedliggende udvikling 

på arbejdsmarkedet har også 

indflydelse på, hvilke arbejdsmiljøproblemer 

vi står med 

om nogle år. F.eks. betyder 

globaliseringen, at de løntunge 

jobs udflages fra Danmark. 

Senest har vi set, at også vidensbaserede 

jobs forsvinder. 

Fælles for de forsvundne arbejdspladser 

er, at de er mere 

arbejdsintensive end de jobs, 

vi bevarer, eller som bliver 

indflaget i vidensindustrien 

og servicesektoren. Vi får altså 

en række jobs, som arbejdsmiljømæssigt 

er mindre belastende 

i traditionel forstand. 

Politiske forbrugere 

Læg hertil, at vi i fremtiden 

i højere grad end i dag vil 

opleve politisk bevidste forbrugere, 

som er bevidste om 

den måde, varer og forbrugsgoder 

bliver produceret på. 

– Fremtidens forbrugere vil 

næppe handle med en ’skurk’, 

som behandler sine medarbejdere 

dårligt og det omgivende 

miljø skidt. 

– Det vil være ønskeligt, at det 

samme hensyn bliver taget på 

virksomhedsniveau, så virksomhederne 

også på den måde 

er med til at skabe gode arbejdspladser 

med gode værdier 

– og det er ikke utænkeligt. 

Altså yderligere et argument 

for virksomhederne til at 

skabe gode arbejdspladser. 

Værdi for virksomheden 

Et tredje argument er et politisk 

ønske om, at vi alle skal 

blive lidt flere år på arbejdsmarkedet. 

Det vil vi også 

gerne, men forudsætningen 

er, at virksomhederne kan 

imødekomme kravet om fleksible 

deltidsjobs uden fysiske 

og psykiske belastninger – 

altså et godt arbejdsmiljø. 

– At skabe et godt arbejdsmiljø 

bliver således ikke nødvendigvis 

et problem men en 

værdi for virksomheden, og 

det er mit bud, at antallet af 

arbejdsulykker vil falde, og 

at den fysiske nedslidning 

alt andet lige også reduceres. 

Workaholic 

Til gengæld tror han, at 

arbejdsbelastningen stiger. 

– Grænsen mellem arbejde 

og fritid bliver udvisket. Det 

kan få nogle negative konsekvenser 

som f.eks. meget alenearbejde 

og en risiko for, at 

nogle bliver workaholics – 

altså får et afhængighedsforhold 

til deres arbejde. 

– Vi ser det allerede i dag, 

hvor arbejdstiden formelt er 

faldet, men flere og flere 

arbejder mere og mere. Det 

kan resultere i både fysiske og 

psykiske problemer, vi skal 

være opmærksomme på. 

En anden udfordring er, at 

virksomhedernes sociale 

ansvar vil få en mere fremtrædende 

plads. 

– Der vil være mange, som 

ikke kan leve op til kravene 

på fremtidens arbejdsmarked, 

fordi de mangler kvalifikationer, 

uddannelse eller evner. 

Dem skal vi skaffe plads til 

sammen med de mange 

tusinde, hvis erhvervsevne 

er nedsat. 

– Den udfordring kan blive 

en særskilt arbejdsmiljømæssig 

opgave, vurderer han. 

Erfaringerne bør bruges 

Torben Bruun Hansen forudser 

i øvrigt, at det snævre 

arbejdsmiljø som begreb vil 

forsvinde og de bredere 

begreber arbejdsforhold og 

arbejdsliv vil nyde fremme, 

så arbejdsmiljø bliver en 

integreret del af stort set alt 

andet på arbejdspladsen – 

fra produktionsplanlægning 

til sundhedsfremme, personaleudvikling 

osv. 

– Forudsætningen er, at 

arbejdspladsen – eller nogle 

på arbejdspladsen – engagerer 

sig og skubber på denne udvikling. 

Det kan f.eks. være 

sikkerhedslederne, som sikrer, 

at vores viden og erfaring om 

arbejdsmiljø – som bruges 

alt for lidt i dag – bliver brugt 

både i projektering, design, 

indkøb m.m., siger han. 

8 


TEMA: Byggeri 

Vidste du, at: 

• Der anmeldes 4000 ulykker 

om året i byggeriet? 

• Der årligt sker 8-10 dødsulykker? 

• En ulykke i gennemsnit koster 

25.000 kr. for virksomheden? 

• Der bliver flere og flere høreskader? 

• Mange bygningsarbejdere får 

lungeskader? 

• Tunge løft og dårlige arbejds 

stillinger giver dårlig ryg og 

nedslidning? 

Løsningerne er der 

– brug dem! 

• Bygherren skal have en plan 

• Sikkerhedsarbejdet skal 

koordineres og sættes i system 

• Forlang og brug tekniske 

hjælpemidler 

• Lad Tarzan blive ved filmen 

• Gå aldrig på akkord med 

sikkerheden 

SKILTNING · MÆRKNING · IDENTIFIKATION 

- synlig sikkerhed 

på arbejdepladsen! 

DET GÅR TILBAGE 

MED SIKKERHEDEN 

PÅ BYGGEPLADSERNE 

Bestil vores 

sikkerhedskatalog 

nu! 

I2003 og 2004 har der i en 

europæisk kampagne været 

fokus på sikkerheden på byggepladserne 

for at nedbringe 

antallet af faldulykker. Arbejdstilsynet 

har været på uanmeldt 

besøg på en lang række danske 

byggepladser, og det er 

ikke opmuntrende læsning. 

I juni 2003 fandt Arbejdstilsynet 

alvorlige sikkerhedsproblemer 

på ca. 25 pct. af de 

besøgte byggepladser. Arbejdstilsynet 

besøgte 280 byggepladser 

over hele landet for at 

kontrollere sikkerheden i forbindelse 

med arbejde i højden. 

Det resulterede i 229 reaktioner 

fra Arbejdstilsynet. 13 

virksomheder blev meldt til 

politiet, mens Arbejdstilsynet 

måtte nedlægge forbud mod 

videre arbejde på 13 andre 

byggepladser. Herudover blev 

der givet 13 administrative 

bøder, 98 påbud og 76 vejledninger. 

I september 2003 var Arbejdstilsynet 

igen ude på byggepladserne, 

og der var ikke sket 

forbedringer. Tværtimod, 

selv om der i de foregående 

måneder var sket flere dødsulykker 

på danske byggepladser. 

En opgørelse viste hele ni 

dødsfald fra juni til oktober, 

og heraf var tre faldulykker. 

I september blev 413 byggepladser 

besøgt, og der var alvorlige 

problemer med sikkerheden 

på 33 pct. af dem. Der 

var 406 reaktioner, herunder 

bl.a. 112 påbud, 82 forbud 

og 26 overvejelser om at 

indstille til retslig tiltale. 

Der blev således givet en del 

flere reaktioner i den anden 

kampagneperiode. 

De alvorlige reaktioner blev 

givet på de store byggepladser 

i modsætning til første periode, 

hvor det fortrinsvis var 

på de små byggepladser. En 

nærmere analyse viser imidlertid, 

at det er de små og 

mellemstore virksomheder på 

de store byggepladser, der har 

fået de mange flere reaktioner. 

I maj i år besøgte Arbejdstilsynet 

så for tredje gang på et 

år landets byggepladser, og 

selv om der kunne konstateres 

enkelte forbedringer, så er der 

stadig god grund til at skærpe 

sikkerheden. 

I maj blev 528 byggepladser 

besøgt som led i den europæiske 

kampagne. Det førte 

til 25 tiltag til retslig tiltale, 

171 påbud og 39 forbud. Arbejdstilsynet 

konklusion er, at 

sikkerheden på byggepladserne 

er uændret på trods af aktionerne 

i løbet af det sidste år. 

Sikkerhedsskilte 

Rørmærkning 

Ventilsikring 

EX-Zoner, svejseværksteder, kemikalieområder m.v. 

- ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger for en 

sikker og synlig skiltning 

Ejnar C. Kjeldsen A/S • Jernholmen 37 • 2650 Hvidovre 

Tlf.: 36 77 06 77 • E-mail: brady@eck.dk • www.eck.dk 


TEMA: Byggeri 

FTF-FORMAND: 

SLØSER MEDARBEJDERNE MED 

SIKKERHEDEN SÅ FYR DEM 

Arbejdsgiverne vil ikke frasige sig ansvaret for 

sikkerheden, men mener det er uretfærdigt, at de 

straffes for medarbejderes sløseri 

Fronterne blev trukket 

hårdt op – både i panelet 

og blandt de ca. 60 deltagere 

– da et af tidens meget varme 

arbejdsmiljøemner, det objektive 

ansvar, kom på bordet ved 

årets temamøde i Middelfart 

i Område Fyn og Jylland Syd. 

Konfrontationen endte dog 

med bløde formuleringer om 

’fælles ansvar’, ’vilje til forandringer’ 

og ’godt samarbejde 

med organisationerne’, der 

kan tolkes som en åbning 

mod en mere konstruktiv 

dialog om emnet til gavn for 

arbejdsmiljøet og sikkerheden 

på landets arbejdspladser. 

Merete Jensen fra Esbjerg fortalte, 

hvordan hun har oplevet at være i 

Arbejdstilsynets søgelys, ’på grund 

af en lov, der bunder i 105 år 

gamle aftaler’. 

Spørgsmålet i Middelfart var 

– som det hele tiden har været 

– om det er rimeligt, at en arbejdsgiver 

idømmes en bøde, 

når en medarbejder overtræder 

Arbejdsmiljøloven, selv 

om medarbejderen har de 

nødvendige hjælpemidler og 

fået instruktion i at bruge dem 

– men alligevel ikke gør det? 

Merete Jensen, medejer af 

ABC Byg og Tag, i Esbjerg, 

siger klart nej og bygger sin 

argumentation på en selvoplevet 

sag fra hendes og ægtefællens 

byggefirma, der er 

personligt ejet. Altså de må til 

egne lommer og betale bøden 

på 25.000 kr, som hun finder 

dybt uretfærdig. Derfor har 

hun nu sat sig i spidsen for 

at få ændret lovgivningen og 

samtidig sat virksomheden til 

salg, da sønnen på baggrund 

af erfaringerne fra denne sag 

ikke ønsker at overtage den. 

Uretfærdigt 

Carsten Bekker, arbejdsmiljøchef 

i Dansk Byggeri, er enig 

med Merete Jensen. 

– Vi ønsker ikke det objektive 

ansvar fjernet fra lovgivningen 

men det objektive strafansvar. 

Det føles dybt uretfærdigt og 

frustrerende at blive idømt en 

bøde for noget, man ikke er 

skyldig i. Man må i hvert fald 

konstatere, at bøden ingen 

præventiv effekt har. 

– Arbejdsgiveren føler jo ikke, 

han har begået en ulovlighed, 

når han i øvrigt har opfyldt 

Arbejdsmiljølovens krav, og 

effekten kan blive, at vi ikke 

interesserer os for arbejdsmiljøet, 

fordi ’vi straffes jo 

under alle omstændigheder’. 

– Opfører vi os som arbejdsgivere 

ordentligt, bør vi ikke 

betale for, at andre ikke gør 

det, mener han. 

Bente Sorgenfrey, formand 

for FTF, er lodret uenig og 

mener, det er arbejdsgiverens 

ansvar alene, hvis ikke Arbejdsmiljøloven 

overholdes. 

– Hvis Arbejdstilsynet kommer 

på besøg og ser en mand 

svinge i tagrenderne, er det 

næppe tilfældigt. Så er det formentlig 

også sket før. 

– Jeg tror, det handler meget 

om arbejdspladskultur. Vi skal 

tage os mere af hinanden og 

minde hinanden om sikkerheden. 

– Som fagforeningsformand 

skal jeg ikke opfordre til at 

afskedige medarbejdere, men 

hvis man ikke overholder 

reglerne, som de er udstukket 

af arbejdsgiverne, er der vel 

ingen anden vej. Sådan er det 

i FTF. 

– Havde vi et bedre arbejdsmiljø 

med færre ulykker, 

kunne vi måske diskutere det 

objektive ansvar, men det er 

der ingen grund til nu. Det 

hænger jo sammen med 

ledelsesretten, og den har jeg 

ikke på fornemmelsen, at 

arbejdsgiverne vil opgive. 

Omsorgsfulde 

arbejdsgivere 

Bente Sorgenfrey mindede om, 

at der er andre arbejdsulykker 

end de dramatiske dødsulykker, 

der oftest bruges som 

udgangspunkt i debatten. 

– Vi skal huske de andre ting 

som f.eks. det psykiske arbejdsmiljø 

og stress, der kan 

føre til handicappede medarbejdere. 

Det moderne arbejdsmarked 

med dets tempo 

stiller krav om omsorgsfulde 

arbejdsgivere, påpegede hun. 

Holdningsændring 

efterlyses 

Carsten Bekker medgav, at der 

er behov for en holdningsændring, 

og at organisationerne 

på begge sider af bordet 

må gå forrest. 

– Problemet er, at vi, der er 

over 50 år, er uden for 

pædagogisk rækkevidde. Vi 

vil ikke høre efter, men vi 

kan jo ikke fyre hele bundet. 

Det ta’r tid og kræver dialog. 

Bente Sorgenfrey: – Javel, det 

er svært, men jeg tror, det kan 

lykkes, hvis nogen vil gå i 

spidsen. Og det er ledelsens 

ansvar – om man kan li’ det 

eller ej. 

– Vi må hver især få de dårlige 

til at rette ind og ikke være 

berøringsangste. 

Carsten Bekker: – Jeg er 

enig. Vi har sædvanligvis et 

godt samarbejde med organisationerne 

om arbejdsmiljøet. 

Derfor planlægger vi 

næste år sammen med organisationerne 

en møderække 

om arbejdsmiljøcertificering 

på vores virksomheder. Vi 

tror, det har større effekt, når 

begge parter er med og er 

enige, end at vi slås om det. 

10 


TEMA: Byggeri 

270.000 HÅNDVÆRKERTIMER 

UDEN ULYKKER OG UHELD 

Novo Nordisk viser vejen med hensyn til sikkerhed 

på byggepladserne 

Vi kan desværre ikke gardere 

os fuldstændigt mod 

alvorlige ulykker, men jo mere 

fokus, der er på sikkerheden 

i alt hvad vi foretager os, jo 

mindre bliver sandsynligheden 

for at noget går galt. Citat fra 

Novos folder om ’Sikkerhed 

på arbejdspladsen’. 

Byggepladser er farlige arbejdspladser. 

Uden for enhver tvivl. 

Det viser statistikkerne over 

dræbte og tilskadekomne i 

bygge- og anlægssektoren, 

men det er ingen naturlov, at 

mennesker skal komme til 

skade i forbindelse med 

byggeri. Der er heller 

ingen garanti for helt at 

undgå uheld og alvorlige 

ulykker, uanset hvor stor 

indsats man lægger i at forhindre 

det, men bygherren 

kan med en bevidst indsats 

gøre en stor forskel. NNE A/S, 

det tidligere Novo Nordisk 

Engineering A/S, er i gang med 

at opføre tre insulinfabrikker 

i Kalundborg for Novo 

Nordisk. I skrivende stund har 

byggepladsen været i gang i 

475 dage, og der er endnu ikke 

registreret et uheld eller en 

ulykke, som er mundet ud 

i fravær, og det tilskriver 

sikkerhedsleder 

Mikael Larsen, at 

der døgnet rundt er fokus på 

sikkerheden og værdien af at 

passe på hinanden, så ingen 

kommer til skade. 

Det burde ikke være det, men 

det er rent faktisk bemærkelsesværdigt, 

at der er opført en 

fabrik på ca. 7.000 kvm. på 

bare 18 måneder uden uheld 

af nævneværdig karakter, selv 

om der er beskæftiget op til et 

par hundrede håndværkere 

fra flere forskellige underentreprenører 

på 

pladsen samtidig. 

Sikkerhed er vigtig 

for Novo 

Novo Nordisk A/S har som 

bygherre ansvaret for koordineringen 

af sikkerhedsopgaven, 

men rent praktisk er den 

lagt i hænderne på sikkerhedsleder 

Mikael Larsen, NNE, 

der står for projekteringen 

og den daglige ledelse af 

byggepladsen. Bygningerne 

opføres af en lang række 

underentreprenører. 

Fortsættes på side 12 

Bliv klar til den nye Arbejdsmiljøreform! 

Når den nye arbejdsmiljøreform træder 

i kraft, den 1. januar 2005, skal 

alle virksomheder have et screeningsbesøg 

af Arbejdstilsynet for at afklare, 

om der er behov for et grundigere 

tilsyn dvs. et tilpasset tilsyn. Efter besøget 

beslutter Arbejdstilsynet sig for 

en vurdering af jeres virksomhed, som 

bliver synliggjort på Arbejdstilsynets 

hjemmeside. 

Er I klar til at få 

uanmeldt besøg af 

Arbejdstilsynet? 

CRECEA tilbyder en arbejdsmiljøgennemgang 

af jeres virksomhed, så I bliver parate 

til det uanmeldte besøg fra Arbejdstilsynet. 

• Forberedelse til screening 

• Forberedelse til et tilpasset tilsyn 

• Forberedelse til en arbejdsmiljøcertifi 

cering 

Ring til CRECEA og få en professionel 

rådgivning, der gør jer parate til den nye 

Arbejdsmiljøreform. 

CRECEA A/S · 70 10 86 00 

crecea@crecea.dk · www.CRECEA.dk 

CRECEA A/S er dannet af en fusion af BST Århus, BST Horsens, 

BST Fyn og BST Storstrøm. Det nye selskab er en privat rådgivningsvirksomhed 

med ca. 110 medarbejdere. CRECEA A/S har kontorer i 

Århus, Horsens, Odense, Svendborg, Næstved, Sakskøbing 

og København. 


TEMA: Byggeri 

Palle Egelund Jensen, projektleder 

i Novo Nordisk A/S, 

understreger, at sikkerheden 

og arbejdsmiljøet er vigtigt for 

bygherren, altså Novo Nordisk. 

– En god sikkerhed udspringer 

jo ikke af den enkeltes indsats 

alene men skabes i et godt 

samspil mellem bygherre, 

hovedentreprenør, sikkerhedsorganisation 

og den enkelte 

medarbejder på pladsen, men 

det begynder i toppen. Vi skal 

som bygherre gå forrest og 

tydeligt vise, at et godt 

arbejdsmiljø spiller en stor 

rolle for os, og at vi er parate 

til at bruge tid og kræfter på 

det. 

– Sikkerhed er et succeskriterium 

for Novo Nordisk. 

– Derfor har vi udviklet det 

system, der bliver brugt på 

byggepladsen for at sikre stadig 

opmærksomhed om sikkerheden, 

og det er godt at 

opleve, at medarbejderne på 

pladsen er meget motiverede 

og passer på hinanden, siger 

Palle Egelund Jensen. 

Målsætning 

Peer Bent Nielsen fra NNE A/S 

er construction manager på 

byggepladsen, altså daglig 

leder af byggeriet, og han 

nikker genkendende til Novo 

Nordisks ønske om en høj 

sikkerhedsstandard. 

– Derfor besluttede vi allerede 

i projekteringsfasen at gøre 

en ekstra indsats for at højne 

sikkerhedsniveauet. Vi vil gøre 

det bedre end landsgennemsnittet 

– altså færre uheld og 

ulykker med fravær end landsgennemsnittet. 

Løsningen 

blev, at vi gennem en række 

forskellige initiativer og krav 

til os selv og vores underentreprenører 

ville have fokus på 

sikkerheden hver dag, og det 

er faktisk på enkelte punkter 

krav, der ligger ud over lovgivningens 

krav, fortæller han. 

Sikkerhedsinstruktion 

Som led i sikkerhedsarbejdet 

er der skrevet en lille folder 

om sikkerhed på arbejdspladsen, 

og den udleveres til 

alle, som skal ind på byggepladsen. 

På byggepladsen er der opstillet en beredskabscontainer, der 

indeholder førstehjælpsudstyr, brandslukker, brandtæppe o.l., 

ligesom der er en mønttelefon for tilkald af ambulance og brandvæsen 

om nødvendigt. Containerne tjekkes hver 14. dage af 

Falck, fortæller Peer Bent Nielsen. 

Hver dag kl. 7.00 er der sikkerhedsinstruktioner, 

som opdateres 

hver tredje måned, eller 

når der sker ændringer med 

betydning for sikkerheden 

på byggepladsen. Ingen – 

heller ikke direktører eller 

bestyrelsesmedlemmer – 

kommer ind på byggepladsen 

uden at have gennemgået 

sikkerhedsinstruktionen. 

Der er regler for påklædning 

på byggepladsen. Alle skal 

bære sikkerhedshjelm, sikkerhedsfodtøj, 

lange benklæder 

og fluorescerende arbejdstøj 

eller sikkerhedsvest. Lange 

bukser for at skabe ensartethed 

i påklædningen og fordi 

der i en periode af byggeriet er 

risiko for at blive udsat for 

ætsende væsker, og bukserne 

kan forhindre eller forsinke, 

at kroppen kommer i nærkontakt 

med væskerne. 

Opdateringer af sikkerhedsog 

sundhedsplanen lægges 

ud på pc’ere opstillet i en 

opvarmet info-containere på 

byggepladsen, som har erstattet 

opslagstavlen med sikkerhedsinfo. 

I containerne er der 

fred og ro til at læse planen, 

som også kan udleveres på 

papir. En gang om ugen er 

der sikkerhedsinspektion 

(mønsterarbejdsplads), som 

ledes af sikkerhedslederen og 

med mødepligt for entreprenørerne. 

Hver 14. dag holdes 

der sikkerhedsmøde. 

Peer Bent Nielsen: – Det 

handler meget om at synliggøre 

risikofaktorerne og 

finde løsninger ved at bruge 

sin sunde fornuft og holde 

byggeplads og køreveje i god 

stand med tydelig skiltning. 

God sikkerhedskultur 

Den stadige fokus på sikkerhed 

har skabt en god sikkerhedskultur. 

Folk passer på 

hinanden – og gør de ikke 

det, er de her ikke, understreger 

Mikael Larsen. 

– Især de yngre håndværkere 

er meget interesserede i sikkerheden, 

men jeg synes vi får 

god respons på vores initiativer. 

Vi får mange henvendelser 

om "nær-ved-hændelser", 

ligesom vi registrerer alle 

uheld, selv om de ikke fører 

til fravær. Jo mere vi ved, 

des større chance har vi få at 

undgå de alvorlige ulykker. 

– Vi gør også meget ud 

af at tale med folk og påvirke 

holdninger. 

Mikael Larsen kan om nødvendigt 

stoppe arbejdet, hvis 

han skønner det nødvendigt, 

men alle har pligt til at påtale 

overskridelser af sikkerhedsreglerne. 

– Vi SKAL reagere. Alt andet 

er uacceptabelt, tilføjer Peer 

Bent Nielsen. 

Belønning 

Hver måned er der en "god 

cigar" til alle på byggepladsen, 

hvis der ikke er sket uheld og 

ulykker i den forløbne måned. 

I oktober var det en roastbeef. 

Tidligere har det været en 

flæskesteg, rødvin eller andet, 

som familien også har glæde 

af – og på den måde kommer 

budskabet helt hjem til 

håndværkernes familier. 

Mikael Larsen: – Vi har bevidst 

ikke skabt konkurrence 

om sikkerheden. Vi mener, at 

alle bør have en lille belønning, 

som er med til at skabe 

opmærksomhed om sikkerhed 

og sundhed. Det er jo et kollektivt 

ansvar, at vi passer på 

hinanden, og belønningen har 

en værdi, der gør, at vi ikke 

kan beskyldes for at ’købe 

folk’ – altså at de undlader at 

rapportere uheld og ulykker. 

– Det er vigtigt, at ingen 

kommer til skade af menneskelige 

grunde, men det har 

også betydning for Novo 

Nordisks og NNE’s omdømme, 

at vi kan bygge, uden at nogen 

kommer til skade, siger han. 

Stilladsbygger 

Som et lille eksempel på den 

seriøsitet, som sikkerhedesopgaven 

er grebet 

12 


TEMA: Byggeri 

Jørgen Nielsen, Grønbech 

Construction, har aldrig været 

ude for, at sikkerhedskravene følges 

så tæt som på byggepladsen 

i Kalundborg, men han synes det 

er dejligt, fordi "jeg kan mærke, 

at svendene passer på hinanden 

i større udstrækning end ellers". 

UNDERENTREPRENØR: 

GODT AT DER FØLGES 

OP PÅ SIKKERHEDEN 

Sikkerhedsleder Mikael Larsen i 

Info-containeren, hvor de nyeste 

opdateringer af sikkerhedsog 

sundhedsplanen kan kaldes 

frem på en pc’er, så byggefolkene 

i fred og ro kan holde sig ajour 

med udviklingen og sikkerhedskravene. 

an på, kan nævnes, at der i 

næsten et halvt år var en 

autoriseret stilladsbygger på 

pladsen. Han var garanten 

for, at alle stilladser blev 

opført korrekt, og intet stillads 

blev flyttet, uden han 

var involveret. 

Ikke dyrere 

Det høje sikkerhedsniveau har 

ikke gjort byggeriet dyrere, 

vurderer de. 

Tværtimod får de meldinger 

fra underentreprenører om, 

at det økonomisk er en 

gevinst at have fokus på 

sikkerheden, fordi det 

forebygger de små fravær 

på et par dage eller 

tre, som fører til forsinkelser 

eller overarbejde. 

Folk møder 

hver dag. 

Sikkerhedsleder Mikael Larsen 

med det synlige bevis på 

hjelmen på, at han har 

gennemgået sikkerhedsinstruktion 

4. 

Sikkerhedsleder, Mikael Larsen, NNE, 

forudser, at om få år vil være helt 

naturligt, at bygherrer forlanger at se ulykkesstatistikker 

hos underleverandører og 

underentreprenører, og hvis statstikkerne 

ikke er ’pæne’, så bliver de ikke inviteret til 

at byde på opgaver, som dem NNE i øjeblikket 

udfører for Novo Nordisk i Kalundborg. 

– Sker der ulykker hos en underentreprenør, 

fordi der sløses med sikkerheden, smitter 

det af på bygherren, selv om denne ikke 

er direkte ansvarlig, forklarer han. 

Et sådan krav vil byggeleder Jørgen Nielsen 

fra Grønbech Construction hilse velkommen, 

idet virksomheden er godkendt og certificeret 

efter det såkaldte GES-system, Generel 

Entreprenør Sikkerhed. Firmaet har facade- og 

tagentreprisen på byggesagen i Kalundborg 

og har ca. 25 medarbejdere på pladsen. 

– Ulykkesstatistikken er en del af GESsystemet 

og fortæller bygherrerne, at vi har 

styr på vores sikkerhed og arbejdsforhold, 

fortæller han. 

Jørgen Nielsen oplever ikke, at sikkerhedskravene 

på byggepladsen i Kalundborg er 

specielt skrappe. 

– Det er bare Arbejdsmiljøloven, der håndhæves, 

men jeg har aldrig været ude for, at 

kravene følges så tæt op som her. Det synes 

jeg er dejligt, fordi jeg kan mærke, at 

svendene passer på hinanden i større udstrækning 

end ellers. 

– Om det er dyrt at være sikkerhedsbevidst? 

I forhold til hvad? Jeg ved, at ingen sikkerhed 

er for dyr, og det er jo for vores egen 

skyld, at der er fokus på sikkerheden. 

– Det handler vel også om at have tillid til 

hinanden, og at sikkerhedslederen er synlig. 

– Og så tror jeg, at den lille belønning spiller 

en større rolle for sikkerhedsbevidstheden, 

end vi tror. 

Mikael Larsen: – Arbejdsmiljøloven er det 

fundament, vi bygger videre på i samarbejde 

med entreprenørerne, som vi får 

mange input fra. Jeg er jo ikke alene bygherrens 

support men også entreprenørernes, 

som jeg diskuterer og udvikler sikkerhedskravene 

sammen med. 

– Det er jo et samarbejde at forebygge 

ulykker og uheld. 

Skepsis er vendt 

Entrepriseleder Henrik Stig Jensen, Chris 

Jensen A/S, erkender, at han var lidt skeptisk 

i begyndelsen over, at alle medarbejdere 

skulle til sikkerhedsinstruktion ikke alene 

én men flere gange i forløbet. 

– Men det er en rigtig god idé. Jeg er overbevist 

om, at folkene lytter mere til denne 

instruktion, end hvis det var vores egen 

sikkerhedsrepræsentant. 

– Også ronderingerne på byggepladsen er 

godt. Ingen af os har jo lyst til at blive 

grebet i at sløse med sikkerheden, når der 

er andre firmaer, der lytter med, siger han. 

– Og for det andet så sætter det jo fokus 

på sikkerheden, og vi har da indført ronderinger 

på vores eget værksted. 

– Sikkerhed i byggebranchen handler 

meget om oprydning. Er der ikke ryddet 

op, øges risikoen for uheld og ulykker, så 

det er der fokus på uafbrudt. Og netop 

denne fokus på sikkerheden er efter min 

mening den væsentligste årsag til, at der 

ikke er sket uheld eller ulykker. Henrik 

Stig Jensen mener ikke, at sikkerhedskravene 

gør arbejdsopgaven mere besværlig. 

– Tværtimod går arbejdet nemmere, når 

der er ryddet op. 

Chris Jensen har entreprisen med montering 

af rustfrie rør og har ca. 25 medarbejdere 

på pladsen. 


TEMA: Byggeri 

ET GODT KAMMERATSKAB GIVER 

EN MERE SIKKER ARBEJDSPLADS 

Antropolog fra Arbejdsmiljøinstituttet advarer 

ministeren imod at straffe medarbejdere, der ikke 

overholder sikkerhedsforskrifterne. 

Hun mener, at det vil give flere arbejdsulykker 

Det er risikabelt at stikke 

bøder ud til medarbejdere, 

der ikke overholder sikkerhedsforskrifterne. 

Det mener 

forsker i sikkerhed, Charlotte 

Baarts, der er antropolog og 

ph.d. på Arbejdsmiljøinstituttet. 

Efter hendes opfattelse 

vil det føre til flere arbejdsulykker. 

Debatten er opstået i 

kølvandet på, at arbejdsgivere 

har søgt at blive frikendt for 

ansvar i forbindelse med 

medarbejderes overtrædelse 

af Arbejdsmiljøloven. 

Arbejdsgiverne føler sig urimeligt 

behandlet, når de får 

en bøde, selvom de har stillet 

sikkerhedsudstyr til rådighed 

for medarbejderne og sikret 

sig, at de ved, hvordan det skal 

bruges. Det har fået beskæftigelsesminister 

Claus Hjorth 

Frederiksen til at overveje, om 

medarbejderen skal kunne 

straffes med en bøde. En sådan 

ændring advarer Charlotte 

Baarts ministeren imod. 

– Sikkerhed er ikke et individuelt, 

men et fælles ansvar. 

Et forsøg på at ramme regelbrydere 

på den måde kan 

derfor virke stik imod hensigten, 

siger hun. 

Blev lærling 

I syv måneder var Charlotte 

Baarts lærling i et sjak af 

jordog betonarbejdere. Det 

gav hende en klar oplevelse 

af, at sikkerheden på 

arbejdspladsen er et fælles 

anliggende. Medarbejderne 

lever generelt set op til 

reglerne, og de "opdrager" 

hinanden, fordi en lemfældig 

omgang med sikkerheden 

kan blive et problem for alle 

på arbejdspladsen. 

– Der er en stor social forebyggelse 

af ulykker, lyder 

Charlotte Baarts konklusion 

efter tiden på byggepladserne. 

– Håndværkerne er ikke ligeglade 

med deres egen eller 

arbejdskammeraternes sikkerhed 

– eller med at overholde 

sikkerhedsreglerne. De 

opfører sig ansvarligt og 

føler forpligtigelse og oprigtig 

interesse for hinanden. 

På byggepladsen oplevede 

hun, at opgaverne var meget 

forskellige og ofte uforudsigelige. 

Den enkelte jordog 

betonarbejder måtte hele 

tiden træffe valg, og der 

skulle ikke meget til at skabe 

uventede situationer, der 

hverken skyldtes manglende 

kendskab til eller overtrædelse 

af de eksisterende 

sikkerhedsregler, dumhed 

eller risikovillighed – men 

blot, at man ikke kan kontrollere 

alt. 

Sikkerhedsudstyr bruges 

– Jord- og betonarbejderne 

bruger det foreskrevne 

sikkerhedsudstyr, siger 

Charlotte Baarts. 

– De ved godt, at deres 

arbejde er farligt, og derfor 

tager de også andre forholdsregler, 

som ikke er skrevet 

ned. F.eks. arbejder den 

medarbejder, der overlevede, 

fordi hans makker greb 

ham, inden han faldt ned 

fra 48 meters højde på en 

skorsten, hverken i højderne 

eller tæt ved byggeriets kanter. 

Den unge og uerfarne 

danner makkerpar med den 

ældre og mere erfarne, og 

betonarbejderne kommenterer 

hinandens måde at udføre 

håndværket på. Hvis 

den ene er uenig i den 

andens sikkerhedsmæssige 

valg, bliver han med sikkerhed 

gjort opmærksom på det. 

– Praktisk sans, dømmekraft 

og social fornemmelse medvirker 

også til at indlemme 

den enkelte arbejdskammerat 

i fællesskabet – eller at 

udstøde ham. Og netop 

betydningen af fællesskabet 

må vi ikke underkende, 

mener Charlotte Baarts. 

Fælles ansvar 

– Sikkerhed er altså ikke et 

individuelt ansvar, hvor den 

enkelte medarbejders handlinger 

og valg er isoleret fra 

sociale sammenhænge, 

påpeger Charlotte Baarts. 

– Skønt den enkelte medarbejder 

er den, der udøver 

konkrete handlinger og valg, 

bliver grundlaget for dem 

skabt i en social relation 

mellem medarbejderen, 

fællesskabet af arbejdskammerater, 

virksomheden og 

lovgivningen. 

Det bevirker, at den enkelte 

ikke blot passer på sig selv, 

men samtidig også på sine 

arbejdskammerater. 

Ved at skærpe straffebestemmelserne 

i arbejdsmiljøloven 

i forhold til den enkelte 

medarbejder, frygter hun, at 

ansvarligheden for arbejdskollegerne 

bliver nedbrudt. 

– Og ulykkeskurven vil, efter 

min opfattelse, stige i stedet 

for at falde, siger Charlotte 

Baarts. 

– Håndværkere generelt ser 

ikke stort på forskrifter og 

regler, så med økonomiske 

sanktioner risikerer man at 

nedbryde den sociale forebyggelse 

af ulykker, der i forvejen 

eksisterer i form af 

dannelsen af den ansvarlige 

medarbejder, der finder sted 

i arbejdsfællesskabet. Det 

betyder selvsagt ikke, at 

arbejdsfællesskabet skal stå 

til ansvar for den enkeltes 

handlinger. Det understreger 

blot, at sikkerhed er et fælles 

ansvar. 

Aktivitetskalenderen 

11., 12. og 13. april 

2005: 

Årskonference 

på Comwell Kolding 

14 


TEMA: Byggeri 

SIKKERHEDEN FORBEDRES IKKE 

VED AT STRAFFE MEDARBEJDERNE 

Jura-professor vil hellere diskutere bødens størrelse 

end strafansvar 

Det vil være et afgørende 

brud med et generelt 

princip i dansk lovgivning, 

hvis man også vil straffe 

menige medarbejdere og 

ikke kun virksomheden for 

overtrædelse af arbejdsmiljøloven. 

Det mener professor 

lic. jur. Gorm Toftegaard 

Nielsen, Aarhus Universitet, 

som advarer mod at gennemføre 

en sådan ændring 

af lovgivningen. Det vil efter 

hans vurdering få uoverskuelige 

konsekvenser, hvis 

man hver gang en virksomhed 

overtræder lovgivningen 

skal undersøge, hvem i 

virksomheden der er ansvarlig, 

da man må gå ud fra, at 

princippet om at gøre de 

menige medarbejdere 

ansvarlige udstrækkes til at 

gælde al anden lovgivning 

også. 

– Man forestiller sig formentlig 

ikke, at vi skal have 

forskellige retsprincipper fra 

lov til lov, tilføjer han. 

Advarslen falder, efter at 

beskæftigelsesminister 

Claus Hjort Frederiksen har 

sat embedsmænd og 

Arbejdstilsynet i gang med 

et udredningsarbejde med 

henblik på en lovændring, 

så menige medarbejderne 

kan gøres personligt ansvarlige 

for overtrædelser af 

arbejdsmiljøloven. 

Svært og dyrt 

– Ministeren er tilsyneladende 

ikke i stand til at modstå 

det politiske pres, som 

store arbejdsgiverorganisationer 

har lagt på ham for 

at få en ændring. Jeg synes, 

det er udtryk for en primitiv 

tankegang at tro, det vil forbedre 

sikkerhed og sundhed 

på arbejdspladserne. Det vil 

tillige være svært og meget 

dyrt at finde ud af, om medarbejderne 

og hvilke medarbejdere 

i givet fald, der skal 

drages til ansvar. 

– Det er et afgørende retsprincip, 

at det er virksomheden 

eller selskabet bag 

den, der drages til ansvar, og 

på mange andre områder 

også direktøren. 

– Vi skal have et system, der 

er rimeligt og opleves rimeligt 

af alle parter, og det vil 

ikke være rimeligt at bruge 

store ressourcer på at løfte 

bevisbyrden. 

– Jeg forstår godt frustrationen, 

hvis ledelsen har 

gjort en stor indsats for at 

indskærpe reglerne og stillet 

det nødvendige sikkerhedsudstyr 

til rådighed, og så 

alligevel straffes, fordi medarbejderne 

uden ledelsens 

viden overtræder reglerne 

eller ikke bruger udstyret. 

Men det er ikke ledelsen, 

der straffes men virksomheden. 

I modsætning til mange 

andre områder, straffer man 

ikke direktøren for overtrædelse 

af arbejdsmiljøloven. 

– Men det må være rimeligt 

nemt at sende et signal om, 

at overtrædelser ikke accepteres. 

Det kan i hvert fald 

ikke være hensigtsmæssigt, 

at denne pædagogiske opgave 

lægges over på det offentliges 

skuldre, fordi virksomhederne 

ikke selv evner at 

løse den. 

Gorm Toftegaard Nielsen: 

– Er det rimeligt, at bagermesteren 

med én medarbejder straffes lige så 

hårdt som virksomheden med en 

milliardomsætning? 

– Jeg synes også, at lovovertrædere 

skal straffes, men 

medarbejderne overtræder jo 

ikke arbejdsmiljøloven for 

egen vindings skyld. 

Tværtimod risikerer de liv og 

lemmer. Jeg tror, det sker i 

loyalitet med arbejdsgiveren, 

og det er jo virksomheden, 

der høster gevinsten ved 

overtrædelsen. 

– Man straffer heller ikke de 

fiskere, der er med til ulovlig 

fangst, selv om den kan give 

dem en større indtjening. 

Det er skipperen, der straffes 

– altså arbejdsgiveren. 

Bødestørrelser 

Gorm Toftegaard Nielsen 

mener, der er større grund 

til at diskutere bødernes 

størrelse i forbindelse med 

overtrædelse af arbejdsmiljøloven 

end at slække virksomhedernes 

ansvar. 

– Bøderne har ikke en 

størrelse, der er ødelæggende 

for nogen virksomhed, og 

det skal de vel heller ikke 

have, men er det rimeligt, at 

bagermesteren med én 

svend straffes lige så hårdt 

som virksomheden med en 

milliardomsætning for den 

samme lovovertrædelse. 

– I EU’s Konkurrencelov er 

praksis jo en helt anden. Her 

udmåles bøderne efter virksomhedernes 

omsætning, og 

det er måske en diskussion 

værd at efterligne det princip, 

hvis man tror, bøder er 

adfærdsregulerende. 

Screening 

rammer plet 

Arbejdstilsynet har i de 

seneste måneder arbejdet på 

at udvikle en metode til at 

screene virksomheder og har 

også kørt et pilotprojekt og 

afprøvet screeningsmetoden i 

praksis på 300 virksomheder 

inden for forskellige brancher 

og i forskellige størrelser 

af virksomheder. 

Ved afprøvningen sendte 

Arbejdstilsynet først én tilsynsførende 

ud for at screene 

virksomheden. Kort tid efter 

gennemførte en anden tilsynsførende 

et grundigt tilsyn 

– et tilpasset tilsyn – på den 

samme virksomhed – uanset 

resultatet af screeningen. 

De to tilsynsførende måtte 

ikke tale sammen om de 

resultater, som de nåede 

frem til, før begge besøg var 

gennemført og afrapporteret. 

Resultatet af afprøvningen 

viste, at den tilsynsførende 

kun i ganske få tilfælde "frikendte" 

en virksomhed, som 

egentlig burde have været 

kigget grundigere efter i 

sømmene. Metoden er nu 

justeret, så disse tilfælde forventes 

at blive endnu færre. 

Kilde: Nyhedsbrev fra 

Beskæftigelsesministeriet. 


ÅRHUS BLÆSER TIL KAMP 

MOD SYGEFRAVÆRET 

Især behandlingsdelen, gør "Go’ bedring" 

interessant, siger områdechef 

Med i gennemsnit 19 

sygedage pr. medarbejder 

pr. år har det længe stået 

højt på dagsordenen i Lokalcenter 

Havkær/Sabro i Århus 

Kommune at sænke sygefraværet 

og forsøge at få bugt 

med langtids-sygemeldingerne. 

De 220 medarbejdere hører 

ind under magistratens 3. 

afdeling, der dækker ældresektoren 

i kommunen, og det 

var i lokalcentrets sikkerhedsudvalg, 

idéen til at gå i samarbejde 

med Falck om konceptet 

"Go’ bedring" opstod. 

– Vi kæmper hårdt for at 

sænke sygefraværet og især 

for at sætte ind imod de 

årsager, som vi kan påvirke, 

siger områdechef Birgitta 

Sloth Christiansen fra lokalcentret. 

– Det kan selvfølgelig være 

svært at forhindre en influenza 

eller en forkølelse, men 

skyldes fraværet for hårdt 

fysisk arbejde, et dårligt 

psykisk arbejdsmiljø eller problemer 

på hjemmefronten, 

har vi gode muligheder for at 

hjælpe. Det er behandlingsdelen 

i forsøgsordningen, der 

er mest interessant, men også 

statistiske oplysninger kan vi 

bruge aktivt. 

Hun understreger, at lokalcentrets 

ledelse ikke flygter 

fra ansvaret i forbindelse 

med medarbejderes sygdom. 

– Når en medarbejder melder 

sig syg, modtager vi en mail 

fra Falck, og i overensstemmelse 

med arbejdspladsens 

sygefraværspolitik ringer vi 

medarbejderen op samme 

dag og aftaler, hvordan den 

løbende dialog skal finde 

sted, siger hun. 

Lille grundlag 

Efter den første måned er 

der naturligvis ikke så stort 

et erfaringsgrundlag. 

– I oktober havde vi 66 sygemeldinger, 

og af dem takkede 

22 pct. ja til hjælp. Det handlede 

mest om smerter i bevægeapparatet, 

fortæller 

områdechefen. 

– 22 pct. kan synes som et 

lille tal, men forkølelse, 

influenza og lignende klarer 

medarbejderne typisk selv. 

Det er jo trods alt sundhedssektoren, 

vi arbejder i. 

Det hårde fysiske arbejde 

sætter sine spor hos mange 

medarbejdere – også selv om 

der gennem en årrække har 

været sat aktivt ind bl.a. med 

specialkurser i korrekte 

arbejdsmetoder, tekniske 

hjælpemidler m.v. 

– Nu håber vi, at mulighederne 

i "Go’ bedring" kan 

trække os i den rigtige retning, 

siger Birgitta Sloth 

Christiansen, der omvendt 

må erkende, at det ikke er 

altid, en ambitiøs indsats 

giver det ventede afkast. 

– Byrådet har tidligere som 

et to-årigt forsøg bevilget 6 

mio. kr. til motion i arbejdstiden 

på seks arbejdspladser 

inden for plejeområdet – 

uden at der kunne konstateres 

nogen positiv effekt på 

sygefraværet, fortæller hun. 

Uddannelse 

På længere sigt er Birgitta 

Sloth Christiansen ikke i tvivl 

om, at der også vil være 

medarbejdere med behov for 

den psykosociale del af tilbuddet 

i "Go’ bedring". 

Det er et stort ansvar og 

mange krav, de ofte ret unge 

piger stilles over for. 

– Måske skal man se på 

SOSU-uddannelsens længde. 

SOSU-uddannelsen er kun 

et-årig, og det er ikke meget 

ballast at komme ud med, 

når man skal kunne imødekomme 

de store forandringer, 

der i de senere år er sket 

og fortsat sker indenfor det 

offentlige f.eks. i form af 

øget anvendelse af teknologi 

og krav til dokumentation, 

siger hun. 

– Og på det menneskelige 

plan står du pludselig med 

ansvaret for fem beboeres 

tilværelse – lige fra, hvad der 

er i køleskabet, over at skabe 

indhold i en dagligdag til 

kontakten til de pårørende 

osv. Selv om vi gør, hvad vi 

kan for at støtte de unge 

piger, er det for mange en 

temmelig barsk oplevelse – 

ikke mindst, når man arbejder 

i et socialt belastet kvarter 

som Havkær/Sabro. 

Følger projektet 

Det er penge afsat i det kommunale 

budget, der betaler 

forsøgsordningen med Falck, 

og Århus Kommune følger 

projektet spændt. 

– Vi forsøger os frem med 

forskellige initiativer, siger 

konsulent Anders Haugaard, 

magistratens 3. afdeling. 

– På vores område ligger 

sygefraværet pr. medarbejder 

på 20,1 dage om året. 

Baggrund: 

Go’ bedring 

"Go’ bedring" er navnet på et 

koncept, Falck har skabt. 

Konceptet går ud på, at den 

syge medarbejder melder sig syg 

hos Falck, der afklarer, om det 

handler om egen sygdom eller 

barns første sygedag. 

Er det egen sygdom, får medarbejderen 

tilbud om at blive 

kontaktet af en sygeplejerske, 

der kan hjælpe medarbejderen 

til den rigtige behandling – 

eventuelt vise videre til det 

sygehus, speciallæge eller til 

behandling hos Falcks korps af 

zoneterapeuter, kiropraktorer, 

fysioterapeuter, massører og 

psykologer. 

Behandlingen omfatter både 

fysiske og psykiske problemer. 

Behandlingen er gratis for medarbejderen. 

Fra Falck får ledelsen en sygefraværs-rapport, 

hvor det overordnet 

fremgår, om sygefraværet 

omhandler bevægeapparatet 

eller den psykosociale del. 

Rapporten giver arbejdsgiveren 

mulighed for at se, hvor stor en 

del af det samlede sygefravær, 

der skyldes privat- eller arbejdsrelateret 

stress, barns første 

sygedag, smerter i bevægeapparatet, 

influenza, hoved- eller 

mavepine eller andet. 

Århus Kommune og Falck har 

pr. 1. oktober indgået en et-årig 

forsøgsaftale, der omfatter 

Lokalcenter Havkær/Sabro 

samt kommunens daginstitutions-område. 

Der betales 

450 kr. pr. medarbejder for ordningen 

– der efter forsøgs-året 

stiger til "normalprisen" 1.500 

kr. pr. medarbejder, hvis parterne 

fortsætter samarbejdet. 

Sporvejene og vej- og kloakområdet 

ligger højere, mens 

også børn og unge-området 

med 18,9 dage ligger i toppen. 

Det gennemsnitlige 

årlige antal sygedage for 

samtlige ansatte i Århus 

Kommune er 18,1, så vi har 

en klar interesse i at nedbringe 

sygefraværet både af 

hensyn til medarbejderne, 

en bedre service til borgerne 

og en bedre udnyttelse af 

resurserne. 

16 


SYG? HVORFOR DET ... 

Vi ved, at sygefravær lægger 

beslag på mere end 

100.000 årsværk, og en del 

af det fravær kan tilskrives 

forhold på arbejdspladsen. 

Den del af sygefraværet vil 

regeringen gerne nedbringe, 

og derfor skal APV’en fra 

1. januar 2005 også forholde 

sig til sygefravær. 

– Vi be’r jer ganske enkelt 

vurdere, om det er forhold 

på arbejdspladsen, der gør 

folk syge, forklarede kredschef 

i Arbejdstilsynet, 

Palle Graversgaard, kreds 

Sønderjyllands Amt, på årets 

temamøde i Region Fyn og 

Jylland Syd, hvor emnet var 

til debat. 

– Udfordringen bliver at 

finde de forhold i arbejdsmiljøet, 

der kan medføre 

sygefravær. 

Ved at sætte fokus på de forhold 

på arbejdspladsen, der 

gør folk syge, ved I også, hvor 

der skal sættes ind med forbedringer, 

påpegede han. 

Pligten til at inddrage sygefravær 

i APV’en træder i kraft 

1. januar 2005, dog først ved 

den næste revision af APV’en. 

Der er pligt til revision af APV 

senest hvert 3. år. Mangler 

sygefraværet i APV’en vil det 

medføre et påbud. 

Et andet element i indsatsen 

mod arbejdsbetinget sygefravær 

er en sygefraværspolitik. 

- Har virksomheden ikke 

udarbejdet en sygefraværspolitik, 

kan virksomhedens 

egenindsats ikke blive vurderet 

som høj, fortalte Palle 

Graversgaard. 

Mads Christian Madsen (med ryggen 

til) og Kay Johnsen, i samtale 

med Jytte Kæraa fra Frederiksborg 

Amt, der på temadagen i Middelfart 

fortalte, hvordan man har båret 

sig ad med at reducere sygefraværet 

på flere af amtets arbejdspladser. 

SIKKERHEDSARBEJDET 

HÅNDTERES I ET ´ SYSTEM 

A-skade registrerer og anmelder ulykker og kan 

være en væsentlig brik i det forebyggende arbejde 

A-skade er blevet det mest 

udbredte administrationssystem, 

når det handler om 

at registrere, anmelde og 

forebygge arbejdsskader. 

Systemet håndterer nemlig 

alle væsentlige funktioner i et 

og samme system, og det betyder, 

at den enkelte virksomhed 

sparer omkostninger samtidig 

med, at den får overblik 

over området og forenkler 

den daglige administration. 

A-skade er elektronisk tilkoblet 

Arbejdstilsynets anmeldelsessystem 

EASY. Det betyder, at 

virksomhedens registrering 

af skaden automatisk sendes 

videre til EASY, ligesom den 

distribueres til relevante instanser 

som Arbejdsskadestyrelsen, 

Arbejdstilsynet, 

forsikringsselskab m.v. 

Via nettet 

Det er firmaet frontAvenue, 

der har udviklet systemet i 

samarbejde med brugere og 

myndigheder. 

– Systemet er internetbaseret 

og kan benyttes på en hvilken 

som helst pc med forbindelse 

til nettet – både i Danmark 

og i udlandet, fortæller Erik 

Normann, der er salgschef i 

frontAvenue. 

– Alle data lagres i en central 

database i virksomheden og 

er altså samlet ét sted. Det 

giver arbejdsgiver og sikkerhedsorganisation 

et detaljeret 

datagrundlag på sikkerhedsområdet, 

og dermed er det 

også let at hente dokumentation 

som støtte for en miljøcertificering. 

Det er systemadministratoren, 

der giver den enkelt bruger 

rettigheder i forhold til 

vedkommendes funktion 

i sikkerhedsorganisationen. 

Dermed kan adgangen til 

personfølsomme oplysninger 

reguleres. 

Man kan selv vælge, om en 

anmeldelse skal foretages 

centralt af virksomhedens 

administration eller decentralt 

af den enkelte sikkerhedsrepræsentant. 

Statistik 

Det er ikke kun anmeldelsespligtige 

ulykker, der håndteres 

i systemet. Det er også 

beregnet til ikke-anmeldelsespligtige 

skader som f.eks. 

"nær-ved-hændelser". Systemet 

kan derfor blive en vigtig 

brik i det forebyggende 

arbejde, da det automatisk 

udarbejder statistikker, der 

viser hvor, hvornår og hvordan 

hændelserne finder sted. 

Derudover føres der journal 

på den enkelte sag, hvor korrespondance, 

dokumenter, 

fotos m.v. samles, ligesom 

den enkelte sags omkostninger 

kan beregnes. 

På skærmbilledet kan brugeren 

tilføje oplysningsfelter, 

der er relevante for den 

enkelte virksomhed, ligesom 

systemet kan leveres med 

virksomheds- eller brancherelaterede 

sagsformater. 

A-skade opdateres og udvikles 

løbende. I begyndelsen af 

2005 regner frontAvenue 

eksempelvis med at udvide 

systemet til også at omfatte 

håndtering af forsikringsskader 

på bygninger, køretøjer, 

maskiner m.m. 


REGIONSNYT 

ÅRSMØDE NORD GENVALGTE FORMANDEN 

SSID Nords årsmøde blev 

holdt på Grenå Kraftvarmeværk 

med 20 deltagere 

– 3 flere end sidste år, så målsætningen 

om flere aktive 

holder. 

Driftsleder Poul Poulsen bøde 

velkommen, hvorefter daglig 

sikkerhedsleder Leif Kristensen 

fortalte om værket og dets 

drift både som kulfyret værk 

og med afbrænding af halm 

og anden biobrændsel. Spørgelysten 

var stor, inden deltagerne 

gik over til årsmødet. 

Formanden, Poul Christian 

Jespersen, fortalte om det 

forløbne års aktiviteter og de 

diskussioner om fremtidige 

møder, der havde været i 

område- nu regionsudvalget. 

Der var blevet talt om møder 

kun for private eller offentlige 

virksomheder, møder kun 

for deltidssikkerhedsleder og 

endelig kun landsdækkende 

møder. Stemningen i forsamlingen 

var for større 

møder for alle grupperinger 

med flere oplægsholdere. 

Der er nu 128 medlemmer i 

Nord. 

På grund af de nye vedtægter 

foreslog formanden, at 

alle var på valg. Valgt blev: 

Poul Chr. Jespersen, Aarhus 

tekniske Skole, formand 

Jan Leslie Sørensen, 

BASF Health & Nutrition A/S 

Arne Nielsen, 

Ålborg Universitet 

Erling Laursen, 

Ålborg tekniske Skole 

Som suppleanter blev valgt: 

Bjarne Møller, 

Frederikshavn Kommune 

Leif Kristensen, 

Elsam Grenå Kraftvarmeværk 

Alle deltager i regionsudvalgsmøderne. 

Ud af områdeudvalget trådte 

Leif Hindby, Århus kommunale 

Værker. På hele SSID 

Nords vegne skal lyde en 

stor tak til Leif for hans 

mangeårige indsats i områdeudvalget 

heraf flere år som 

formand. God vind fremover. 

Næste årsmøde holdes onsdag 

den 23. november 2005 

kl. 10.00 hos DanoGips i 

Hobro. 

Dagen sluttede med diskussion 

ud fra et spændende 

oplæg fra Leif Kristensen om 

helbredskontrol af medarbejdere 

og rundvisning på 

værket. Stor tak til Grenå 

Kraftvarmeværk for arrangementet. 

Næste regionsmøde er 

planlagt til AROS, Århus, 

i slutningen af februar og 

vil handle om styring af 

arbejdsmiljø under nybyggeri, 

sikkerhed på byggepladser 

samt de nye regler 

om forhåndgodkendelse. 

Poul Chr. Jespersen 

Region Syd 

Fyn og Jylland Syd blev til 

Region Syd 

Område Fyn og område 

Jylland Syd holdt i slutningen 

af november deres fælles årsmøde, 

hvor de fremmødte i 

enighed valgte den hidtidige 

formand for Område Jylland 

Syd, Kay Johnsen, til Region 

Syds første formand. Mødet 

blev holdt hos Velux i Østbirk. 

Det var ellers meningen at 

holde årsmødet hos Vestfyns 

Bryggeri i Assens, men bryggeriet 

er i gang med en større 

ombygning og derfor blev 

det flyttet. Heldigvis var der 

hjælp at hente hos Velux og 

Bent Kristensen. 

Der var desværre ikke tilmeldt 

ret mange til arrangementet. 

Det var en skam for dem, der 

ikke deltog. De gik nemlig 

glip af en stor oplevelse. 

Velux havde sammensat en 

virkelig spændende dag med 

besøg på virksomhedens 

meget imponerende samling 

og en prøvetur i en vindtunnel. 

Begge dele var en stor 

oplevelse for de, som deltog. 

Efter de oplevelser fortalte 

Henrik Ingemann fra Socialt 

Netværk Fyn om det rummelige 

arbejdsmarked, og hvordan 

den opgave er grebet an 

på fynske virksomheder. 

Selve årsmødet, hvor ca 

halvdelen af deltagerne var 

fra hvert område, blev afviklet 

med følgende resultat: 

Formand: Kay V. Johnsen 

Udvalgsmedlem: 

Mads Chr. Madsen, 

valgt for 2 år. 


Jørgen Schächter, 



Bestyrelsen kom allerede på sit første møde i strid modvind. Fra venstre er 

det Christian Kold Mikkelsen, Lars Vestergård Jensen, Bent Kristensen, 

Kay V. Johnsen og Mads Chr. Madsen. Jørgen Schächter var blæst videre 

til næste møde og er derfor ikke med på billedet. 

Lars Vestergård Jensen, 


1. suppleant: 

Christian Kold Mikkelsen 

2. suppleant: 

Bent Kristensen. 

Det nye udvalg vil, som det 

ses på ovenstående billede 

optaget i vindtunnelen hos 

Velux, stå sammen selv i 

strid modvind og vil snarest 

holde sit første møde, hvor 

programmet for 2005 vil 

blive fastlagt og så hurtigt 

som muligt lagt på hjemmesiden. 

Kay V. Johnsen 

18 


Region Øst 

København og Sjælland 

blev til Region Øst 

Ole Vendelbo, DTU, blev 

enstemmigt valgt til formand, 

da Område Sjælland 

og Område København i 

Arbejdsmiljørådets Servicecenter 

holdt deres fælles årsmøde, 

som markerede fusionen 

mellem de to områder 

til Region Øst. 

Det er ikke en scene fra "Den sidste 

Samurai" men arbejderbeskyttelse 

– fra Arbejdsmiljøcentrets udstilling, 

der desværre lukker ved årsskiftet. 

Den øvrige bestyrelse består 

af: Eva Tauby, Toms, valgt 

for 2 år og Sri Sai Das, 

NCC, og Charlotte 

Breinholt, Junckers, valgt 

for 1 år. Tove Skands, 

Danmarks Fødevareforskning, 

og Bjarne Petersen, 

København Kommunes 

Socialcenter, er suppleanter. 

Årsmødet blev indledt med 

en rundtur i udstillingen om 

Arbejderbeskyttelse, som 

desværre lukker med udgangen 

af året. Jacob Munk fra 

BAR bygge-anlæg fortalte 

om udstillingens historie. 

Deltagerne så bl.a. eksempler 

på ulykker med rundsave og 

uafskærmede maskiner, og 

de så hvordan et ergonomisk 

korrekt køkken skal 

indrettes. 

Fald- og snubleulykker 

analyseres 

Kirsten Jørgensen fra 

Arbejdstilsynet fortalte om 

projektet "Det tilsyneladende 

ufarlige" hvor man 

gik i kødet på de mange 

ulykker, der sker, uden at der 

er en kendt risiko. Derfor er 

det svært at få emnet ind i 

APV og virksomhedernes 

sikkerhedsarbejde, og ulykkerne 

henlægges let som 

"hændelige". 

Kirsten Jørgensen fra Arbejdstilsynet fortalte på årsmødet om AT’s kampagne 

om det tilsyneladende ufarlige arbejde, der kan udvikle sig til 

alvorlige ulykker. 

400 ulykker er udvalgt til en 

nærmere analyse af en 

arbejdsgruppe i AT. 

Resultaterne skal bruges til 

forebyggelse – og det hører 

vi nærmere om i 2005. 

Fusion mellem Sjælland 

og København 

Årsmødet samlede 30 deltagere, 

heraf 11 fra Sjælland. 

Ole Vendelbo, formand for 

område København, fortalte 

om aktiviteterne i 

København, mens områdeudvalget 

fra Sjælland ikke 

var tilstede. Den fremtidige 

indsats vil være at lave 2-3 

medlemsmøder, understøtte 

udvikling af medlemsarkiv 

og maillister og drøfte foreningens 

samlede udvikling. 

Der var stor opbakning til 

bestyrelsens idé om parallelle 

sessioner på årskonferencen 

i Kolding, og Ole fik 

flere kommentarer og ideer 

at arbejde videre på, så en 

foreløbig idéliste til det 

kommende års arrangementer 

ser således ud: 

• Støv og eksplosioner (Atex) 

• Besøg på DTU (highligts 

som rent-rum, indeklimacenter, 

lyddødt rum) 

• Støjbekæmpelse 

• Besøg hos Arbejdstilsynet 

i Landskronagade 

Ole Vendelbo 

AMR uddeler sikkerhedspriser 

Ni virksomheder nomineret til de tre priser, der uddeles 13. december 

Ni virksomheder er nomineret 

til Arbejdsmiljørådets 

Sikkerhedspriser 2004, når 

rådet holder sikkerhedsdag 

på Hotel Nyborg Strand 

mandag den 13. december. 

I kategorien "Virksomheder 

med særlig indsats og et 

opnået højt sikkerkedsniveau" 

er de nominerede 

Danfoss Kolding, DR med 

DR Byen og SCA Packaging. 

I kategorien "Virksomheder 

med få ansatte eller mange 

små arbejdssteder, der har 

gennemført en særlig indsats 

og opnået et godt sikkerhedsniveau" 

er J.F. Stål, 

IDA Service og Parkering 

København udvalgt til den 

endelige dyst, mens det er 

blandt KPMG, BST JOB + 

MILJØ og Århus Kommune 

BST vinderen af kategorien 

"Virksomheder, der har ydet 

god rådgivning i sikkerhed 

og med et godt resultat" skal 

findes. 

Priserne uddeles af beskæftigelsesminister 

Claus Hjorth 

Frederiksen. 

Dagen indledes med et par 

faglige indlæg. Direktør i 

Arbejdstilsynet, Jens Jensen, 

fortæller om "Det gode sikkerhedsarbejde 

og frontløberne". 

Derefter præsenterer 

Arbejdsmiljørådet sit 

projekt om integrering af 

ulykkesforebyggelse i undervisningen 

på de tekniske 

uddannelser. 


Ikke bare sikker, men ekstra sikker. Sundstrøm SR-500 helt 

nyudviklet motoriseret åndedrætsværn med mange muligheder. 

Selvkalibrerende motor med meget enkel håndtering. Højt luftflow med to volumener på henholdsvis 175 og 

225 liter/min. Unikt alarmsystem med både lys, lyd og vibrator. EMC-godkendt. Lav vægt og meget komfortabel 

i brug. Enkelt filterprogram. Speciel polyurethan slange, som er meget fleksibel og slidstræk. Til systemet 

kan kobles fire forskellige ansigtsdele efter behov. Bl.a. unik visir skærm, hætter og helmaske. 

kontakt os på tlf. 66 11 70 30 eller send os en mail på info@cnsafety.dk 

Wichmandsgade 15 • 5100 Odense C • Telefon 6611 7030 • info@cnsafety.dk

Sikkerheds lederen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?