0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag
0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag
0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Navn<br />
Årskortnummer<br />
Afdeling (sæt kryds)<br />
Adresse<br />
Telefon<br />
Titel på dansk<br />
Title (in English)<br />
Dato <strong>for</strong> indgået<br />
specialeaftale<br />
Afleveringsdato<br />
Vejleder<br />
Antal anslag<br />
<strong>SKEMA</strong> 4: <strong>SPECIALEAFLEVERING</strong><br />
<strong>Institut</strong> <strong>for</strong> <strong>Æstetiske</strong> <strong>Fag</strong><br />
Iben Skov Lehnert<br />
20033282<br />
DRA<br />
KUN<br />
LIT<br />
MUS<br />
Jagtvej 109F, 4.th., 2200 København N.<br />
27120373<br />
ÆK X<br />
”Atmosfære - kulturens kilopris og urbanitetens aorta”<br />
”Atmosphere - Cultural Cost per Kilo and the Aorta of<br />
Urbanism”<br />
23. februar 2009<br />
21. august 2009<br />
Henrik Kaare Nielsen<br />
161.977<br />
Specialet afleveres til specialesekretariatet i 3 eksemplarer –<br />
hvert eksemplar vedlagt dette skema<br />
Specialet må udlånes og evt. offentliggøres på nettet X<br />
Udlån af speciale<br />
Specialet må udlånes, men må ikke offentliggøres<br />
(sæt 1 kryds)<br />
på nettet<br />
Specialet må ikke udlånes<br />
Sekretariatets notater<br />
Censor<br />
Seneste<br />
bedømmelsesdato<br />
0
1.0 INDLEDNING OG OPGAVENS STRUKTUR ........................................................................ 3<br />
2.0 ATMOSFÆRER .......................................................................................................................... 6<br />
2.1 Atmosfærebegrebet fra et objektivt perspektiv .................................................................... 8<br />
2.1.1 Tingens aura ........................................................................................................................ 8<br />
2.1.2 Arkitekturens og atmosfærens paradoksale <strong>for</strong>hold.......................................................... 10<br />
2.1.3 Byen som generator af atmosfære ..................................................................................... 12<br />
2.2 Atmosfære som subjektivt medieret ..................................................................................... 14<br />
2.2.1 Det fænomenologiske atmosfærebegreb ........................................................................... 14<br />
2.2.2 Byboeren som skaber af atmosfære .................................................................................. 15<br />
2.2.3 ”Planning the Unplannable”.............................................................................................. 18<br />
2.3 Atmosfære som noget der opstår i udveksling mellem subjekt og objekt ........................ 20<br />
2.3.1 Nyt subjekt og nyt objekt – eller ingen af delene? ............................................................ 20<br />
2.3.2 Atmosfæren som aktivt fænomen ..................................................................................... 22<br />
2.3.3 Et receptionsæstetisk perspektiv ....................................................................................... 25<br />
2.3.4 Tekstlig ubestemthed og arkitektonisk begrænsning ........................................................ 27<br />
3.0 BYRUMMET - DENGANG OG I DAG .................................................................................. 30<br />
3.1 Byrumsarkitektur og -funktioner ......................................................................................... 31<br />
3.1.1 Fire aktuelle bytyper ......................................................................................................... 32<br />
3.1.2 Københavns byrumsmæssige historiske <strong>for</strong>andring ......................................................... 34<br />
4.0 ANALYSE AF BRYGHUSPROJEKTET ............................................................................... 37<br />
4.1 Bryghusgrunden - et omdiskuteret byrum .......................................................................... 38<br />
4.1.1 Tiltrækningskræfter og afstande ....................................................................................... 38<br />
4.1.2 At bygge med succes på Københavns Havn ..................................................................... 41<br />
4.2 Beskrivelse af Bryghusprojektet ........................................................................................... 44<br />
4.2.1 Bryghusprojektets atmosfæreskabende elementer ............................................................ 47<br />
4.3 Problematikker ved Bryghusprojektet ................................................................................ 51<br />
4.3.1 Trafikintensiteten .............................................................................................................. 51<br />
4.3.2 Fodgængeren - en essentiel deltager ................................................................................. 53<br />
4.3.3 Bryghusprojektet vs. det historiske nærmiljø ................................................................... 55<br />
4.3.4 Bryghusprojektet - en succes? .......................................................................................... 58<br />
1
5.0 PERSPEKTIVERING ............................................................................................................... 60<br />
5.1 Markedskræfternes dominans i byrummet ......................................................................... 61<br />
5.1.1 Hvornår er et byrum lykkedes? ......................................................................................... 65<br />
5.1.2 Bryghusprojektet - et civilsamfunds- eller markedsprojekt? ............................................ 67<br />
5.1.3 Bilfri Vester Voldgade - et tankeeksperiment .................................................................. 68<br />
5.2 Atmosfærisk magtbalance ..................................................................................................... 70<br />
6.0 KONKLUSION .......................................................................................................................... 72<br />
7.0 ABSTRACT ................................................................................................................................ 76<br />
8. 0 LITTERATURLISTE OG KILDEHENVISNINGER .......................................................... 78<br />
8.1 Litteratur: ............................................................................................................................... 78<br />
8.2 Andre kildehenvisninger: ...................................................................................................... 80<br />
2
1.0 Indledning og opgavens struktur<br />
Atmosfære er et fænomen, som de fleste har stiftet bekendtskab med, men som er særligt<br />
svært at <strong>for</strong>klare, hvad er. Det er noget, vi sanser og kan beskrive, hvordan føles, men hvad<br />
det helt præcist er, synes næsten umuligt at klargøre. I <strong>for</strong>hold til disse <strong>for</strong>klaringsproblemer<br />
er det alligevel et begreb, vi ofte benytter i <strong>for</strong>bindelse med vores oplevelse af ting,<br />
begivenheder og rum. Eksempelvist kan en historie eje en særlig magisk atmosfære, et sted<br />
kan omgives af en hyggelig atmosfære, et bryllup kan kendetegnes ved en romantisk<br />
atmosfære, en by kan have en smittende, livlig eller en kedelig, trist atmosfære, en koncert<br />
kan have en sitrende og intens atmosfære eller være atmosfære<strong>for</strong>ladt. Rækken af sådanne<br />
beskrivelser er uendelig. Generelt set bruges ordet atmosfære dog overvejende som et positivt<br />
kendetegn. Læser man anmeldelser eller reklametekster <strong>for</strong> eksempelvis hoteller, restauranter<br />
eller lignende bruges det, at stedet ejer atmosfære, ofte være et positivt træk i sig selv.<br />
Atmosfære er et begreb, der ligger til genstand <strong>for</strong> utallige beskrivende tillægsord, men som i<br />
sig selv står uden præcis definition. Dette skyldes til dels, at atmosfæren i sit væsen er en<br />
flygtig størrelse - en slags svævende virkelighed, der er umulig at indfange eller gengive.<br />
Samtidig synes alt at kunne eje atmosfære. Selv en atmosfærebeskrivelse kan endda blive<br />
atmosfærisk.<br />
Atmosfæren er altså som fænomen vidtrækkende, og det er der<strong>for</strong> nødvendigt med en<br />
indskrænkning i <strong>for</strong>hold til nærværende opgave. Jeg vil koncentrere mig om<br />
atmosfærebegrebet i en byrums- og arkitekturmæssig diskurs, hvilket også indeholder en<br />
anskuelse af subjektets rolle i den kontekst. For en yderligere klarlægning af mit fokus vil jeg<br />
i det følgende skitsere nogle indledende kommentarer om atmosfære i en bymæssig kontekst.<br />
Når der tales om en bys atmosfære, er det vigtigt at klargøre, at en by kan have flere<br />
meget <strong>for</strong>skellige atmosfærer under en overordnet atmosfære. Det er et spørgsmål om<br />
perspektiv. I byens <strong>for</strong>skellige rum vil der naturligt nok også tilhøre <strong>for</strong>skellige atmosfærer –<br />
eksempelvis vil banegården have en anden atmosfære end havnen, hvis atmosfære igen vil<br />
differentiere sig fra det lille torvs atmosfære. En bys samlede atmosfære er ifølge Gernot<br />
Böhme den fremmedes perspektiv, da det oftest ikke er denne atmosfære, den hjemmevante<br />
borger oplever i sin dagligdag. 1 Denne måde at betegne en by ud fra en særlig karakteristisk<br />
1 Albertsen, Niels: ”Urbane atmosfærer” IN Sosiologi i dag, p. 24.<br />
3
atmosfære er ofte et led i at <strong>for</strong>klare eller at give en by identitet, hvilket i højere grad er til ære<br />
<strong>for</strong> turisten snarere end borgeren i byen. Udover turismen er en anden grund til at etablere en<br />
karakteristisk byatmosfære og identitet at kunne eksportere denne identitet til andre lande.<br />
Venedig er et vellykket eksempel på en by, der har <strong>for</strong>mået at eksportere sin identitet. 2 Dog<br />
kan denne eksport også virke udtømmende <strong>for</strong> byen, <strong>for</strong>di den originale by må arbejde hårdt<br />
på at fastholde originaliteten, hvilket kan medvirke, at identiteten kommer til at fremstå som<br />
en karikeret parafrase. Denne overordnede byatmosfære, som er nært beslægtet med byens<br />
identitet, leder dog fokus væk fra den atmosfærediskurs, som er primær i denne sammenhæng<br />
– nemlig byrummets <strong>for</strong>anderlige atmosfærer, der opleves af det sansende individ.<br />
Altså vil mit fokus i nærværende opgave primært handle om specifikke atmosfærer i<br />
byen og ikke byens overordnede atmosfære, selvom begge atmosfæreopfattelser er til stede i<br />
opgaven. Jeg vil <strong>for</strong>holde mig til udvalgte byrum, og opgaven vil i særdeleshed være<br />
koncentreret om byrum i København. Som særlig case har jeg valgt at analysere<br />
Bryghusprojektet på Københavns Havn, som er et endnu ikke realiseret projekt. Dette projekt<br />
er alligevel relevant og interessant i denne sammenhæng, da det netop beskæftiger sig med<br />
atmosfære- og bylivsproblematik på Københavns Havn. Det vil der<strong>for</strong> blive de<br />
atmosfæreskabende elementer i projektet samt håndteringen af byrumsproblematikker, der<br />
hovedsageligt bliver undersøgelsesgenstand <strong>for</strong> min analyse.<br />
Opgavens teoretiske grundlag vil være en begrebsafklarende diskussion af <strong>for</strong>skelligt<br />
positionerede teoretiske overvejelser omkring atmosfærers udspring og tilhørs<strong>for</strong>hold. Jeg vil<br />
undersøge disse <strong>for</strong>skellige positioner, som primært deler sig i tre perspektiver. Det første<br />
omhandler atmosfærers tilknytning til objektet, som i denne sammenhæng primært<br />
præsenteres af professor i arkitektur ved Princeton Universitet, Mark Wigley, og den<br />
hollandske arkitekt og teoretiker Rem Koolhaas, der bidrager med et bredere byrumsmæssigt<br />
atmosfæreperspektiv. Dertil vil Walter Benjamins aurabegreb indgå som indledende<br />
undersøgelse af Gernot Böhmes atmosfærebegreb. Det andet perspektiv vil <strong>for</strong>holde sig til<br />
subjektets rolle i <strong>for</strong>hold til atmosfære, og her kan lektor ved Moderne Kultur og<br />
Kultur<strong>for</strong>midling, Henrik Reeh, og arkitekt og lektor ved Arkitektskolen Aarhus, Tom<br />
Nielsen, nævnes som de primære kilder. Det tredje og sidste perspektiv præsenteres ved<br />
Gernot Böhme og Niels Albertsen, som er <strong>for</strong>talere <strong>for</strong> et selvstændigt atmosfærebegreb, der<br />
2 Kunzmann, Klaus R.: “The Future of the European City: Qingdao, Celebration or Las Vegas” in Future Cities,<br />
p. 101.<br />
4
frem <strong>for</strong> den traditionelle subjekt-objekt dikotomi tænkes i <strong>for</strong>hold til en revideret subjekt-<br />
objekt opfattelse.<br />
Endelig vil opgaven indeholde en perspektivering, hvor byrums- og<br />
atmosfærediskussionen sættes i <strong>for</strong>hold til et markedsperspektiv. Dette vil også indeholde en<br />
anskuelse af byrummets appel til subjektet som henholdsvis konsument og<br />
civilsamfundsborger. Her vil jeg benytte mig mere frit af <strong>for</strong>skellige aktuelle<br />
byrumsdebattører samt hente inspiration fra Henrik Kaare Nielsens betragtninger om<br />
markedskræfter og civilsamfund. Dette aspekt, som også er relevant i <strong>for</strong>hold til byrummets<br />
atmosfære, vil også blive sat i perspektiv til Bryghusprojektet.<br />
Opgavens struktur vil som sådan inddeles i tre dele, der på hver sin måde, men alligevel<br />
afhængigt af hinanden, skal give en <strong>for</strong>ståelse af det svært definerbare atmosfærebegreb. Jeg<br />
vil begynde med at fastlægge det teoretiske grundlag, som danner basis <strong>for</strong> den efterfølgende<br />
analyse, hvori der også vil indgå et byrumsperspektiv. Slutteligt vil perspektiveringen<br />
diskutere de gennemgåede emner i en bredere ramme.<br />
Jeg har valgt dette emne, <strong>for</strong>di jeg mener, at det trods sin evigt fremtrædende aktualitet<br />
ikke har haft tilstrækkelig fokus i byrumsdebatter. I hvert fald bliver det atmosfæriske aspekt<br />
oftest kun berørt overfladisk, hvilket ikke er fyldestgørende i <strong>for</strong>hold til, hvor stor betydning<br />
og indflydelse atmosfærer har i byens rum. Atmosfærer er noget, der påvirker borgeren i sit<br />
daglige virke og færden i det offentlige rum. Grunden til denne distance til begrebet er højst<br />
sandsynligt dets særlige abstrakte og udefinerbare karakter, men i min optik er atmosfæren en<br />
uundgåelig - og særlig interessant - faktor at anskue i et byrumsperspektiv.<br />
5
2.0 Atmosfærer<br />
Som de indledende kommentarer giver udtryk <strong>for</strong>, er atmosfærebegrebet uhyre svært at<br />
determinere præcist. Dette er da også et punkt, som langt de fleste teoretikere, der beskæftiger<br />
sig med begrebet, kan blive enige om. Atmosfærens ontologi er diffus og flydende, hvilket<br />
gør det svært og abstrakt at beskæftige sig med. Alligevel er det i min optik et utrolig<br />
spændende og vigtigt begreb i et byrumsperspektiv.<br />
Professor i arkitektur ved Princeton Universitet, Mark Wigley, beskriver det essentielle<br />
og problematiske ved atmosfærebegrebet således: “Atmosphere escapes the discourse about<br />
it. By definition, it lacks definition.” 3 Dette citat beskriver det diskutable ved<br />
atmosfærebegrebet; at det ikke er definerbart. Det kunne dog hævdes, at atmosfærebegrebets<br />
problematik tværtimod består i, at atmosfære har mange definitioner. Som vi vil se i de<br />
følgende afsnit, defineres atmosfære på flere <strong>for</strong>skellige måder og det eneste, der umiddelbart<br />
er konsensus om, er begrebets flydende og ubestemmelige karakter. Netop dette bevirker<br />
også, at nogle arkitekter helt <strong>for</strong>søger at undgå at tale direkte om atmosfære trods det faktum,<br />
at de i høj grad beskæftiger sig med det i ud<strong>for</strong>mningen af arkitektoniske værker.<br />
I tidsskriftet Daidalos nr. 68, hvis tema er atmosfærer og konstruktionen af samme,<br />
belyses flere vinkler på begrebet atmosfære. Tidsskriftet indeholder også to interview med<br />
arkitekterne Peter Zumthor og Miroslav Sik omhandlende deres arbejdsstrategier i <strong>for</strong>hold til<br />
atmosfære. Noget bemærkelsesværdigt ved disse to interview er, at begge arkitekter stort set<br />
undgår atmosfærebegrebet. Det beskrives som tabu og Peter Zumthor <strong>for</strong>klarer endda, at det<br />
ikke er tilladt <strong>for</strong> arkitekter at bruge ord som følelse, sjæl eller atmosfære. 4 Der eksisterer altså<br />
tilsyneladende en vis berøringsangst i <strong>for</strong>bindelse med begrebet atmosfære. Dog har flere<br />
teoretikere kommet med bud på en behandling af emnet, der har flere <strong>for</strong>skellige<br />
indgangsvinkler. I det følgende vil jeg belyse nogle af disse diskurser.<br />
Første del vil omhandle teoretikere, der argumenterer <strong>for</strong> at atmosfæren udspringer af<br />
objektet. Dernæst sættes fokus på teoretikere, der repræsenterer den modsatte opfattelse -<br />
subjektet som producent af atmosfære. Sidst vil følge en samlende diskurs, hvor perspektivet<br />
er koncentreret om atmosfære som produkt af en udveksling mellem subjekt og objekt.<br />
3 Mark Wigley, “The Architecture of Atmosphere” IN Daidalos nr. 68, 1998.<br />
4 Lynette Widder (red.), “Questioning images. Interview with Peter Zumthor” IN Daidalos nr. 68, p. 99.<br />
6
Samlet set skal denne del af specialet fungere som begrebsafklarende afsnit <strong>for</strong> den<br />
senere analyse. Her fremføres <strong>for</strong>skellige definitioner af atmosfærebegrebet og jeg vil<br />
positionere mig i <strong>for</strong>hold til, hvordan jeg selv vil bruge atmosfærebegrebet. De teoretiske<br />
diskurser diskuteres og bruges i det omfang, det er relevant, til den senere caseanalyse om<br />
Bryghusprojektet på Københavns Havn.<br />
7
2.1 Atmosfærebegrebet fra et objektivt perspektiv<br />
Dette afsnit skal belyse den vinkel på atmosfærer, hvor disse anskues som noget, der befinder<br />
sig i byrummet eller arkitekturen selv. Her vil jeg komme ind på Walter Benjamins<br />
aurabegreb, hvor auraen er tilknyttet kunstværket og udspringer herfra. Benjamins teser om<br />
aura er grundlæggende <strong>for</strong> Gernot Böhmes atmosfærebegreb, men der eksisterer alligevel<br />
store væsens<strong>for</strong>skelle på de to begreber, hvilket vil blive uddybet senere. Derudover inddrager<br />
jeg Mark Wigley, der anskuer atmosfærebegrebet i et rent arkitekturperspektiv. Jeg benytter<br />
hans betragtninger til at belyse denne tematik, hvor atmosfæren udspringer af objektet selv.<br />
For at binde diskussionen mere an til et bymæssigt atmosfæreperspektiv vil jeg også her<br />
inddrage Rem Koolhaas, der argumenterer <strong>for</strong>, at byen grundet sin ekspansive karakter<br />
udvikler sig mod, at arkitekturens atmosfære bliver dominant i byen frem <strong>for</strong> den urbane<br />
atmosfære. Han mener ikke, at byen gavnes af en fast identitet og anskuer også arkitekturens<br />
kvaliteter isoleret set. Indledningsvist tages der i nedenstående fat på Benjamins aurabegreb.<br />
2.1.1 Tingens aura<br />
Grundet atmosfærebegrebets meget svære definerbarhed er der også flere indgangsvinkler til,<br />
hvordan dette begreb opfattes og vurderes. Det er relevant i denne sammenhæng at gribe fat i<br />
Walter Benjamins begreb om aura, da det har mange lighedspunkter med begrebet atmosfære.<br />
Desuden ligger det <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> Gernot Böhmes definition af atmosfærebegrebet, som jeg vil<br />
vende tilbage til i afsnit 2.3.<br />
Walter Benjamin indfører sit aurabegreb som et <strong>for</strong>klarende led i <strong>for</strong>hold til, hvad der<br />
gør et værk til et kunstværk i reproduktionens tidsalder. Da Walter Benjamin skriver sit essay<br />
The Work of Art in the Age of Mechanical Reproduction i 1936, er det blandt andet på<br />
baggrund af de overvejelser som avantgardens ready-mades har ført med sig. Avantgardens<br />
ready-mades ekspliciterede, at det ikke blot er værkets materialitet eller ud<strong>for</strong>mning, der er<br />
afgørende <strong>for</strong>, om det er et kunstværk. Der er flere faktorer på spil - heriblandt værkets aura.<br />
Avantgardens paradoksale <strong>for</strong>søg på at bryde kunstinstitutionens rammer blandt andet via<br />
reproduktionen eller ready-mades betød, at kunstbegrebet <strong>for</strong>nyedes. Opfattelsen af, hvad der<br />
gør et værk til et kunstværk, ændredes og det er i denne <strong>for</strong>bindelse, at Benjamin introducerer<br />
aurabegrebet. Han bruger aurabegrebet til at validere et værks værdi som kunst.<br />
8
And this made it clear that what makes a work an artwork cannot be grasped solely<br />
through its concrete qualities. But what exceeds them, this ”more”, the aura, remained<br />
completely undetermined. “Aura” signifies as it were atmosphere as such, the empty<br />
characterless envelope of its presence. 5<br />
Grunden til, at avantgardens <strong>for</strong>søg på at bryde med kunstinstitutionens rammer og <strong>for</strong>ene<br />
dagligliv og kunst - og derigennem nedbryde kunstværkets aura i Benjamins optik - blev<br />
paradoksalt, var at kunstinstitutionen åbnede sig og indoptog disse værker. Netop det faktum<br />
at værkerne fik stemplet ’kunstværk’ samt indlemningen på museerne betød, at værkerne<br />
erhvervede sig aura modsat avantgardisternes <strong>for</strong>ventninger.<br />
Benjamins aurabegreb er nært <strong>for</strong>bundet med originalens autenticitet, som ikke er<br />
reproducerbar:<br />
The presence of the original is the prerequisite to the concept of authenticity. […]<br />
The whole sphere of authenticity is outside technical-- and, of course, not only<br />
technical-- reproducibility. 6<br />
Et værks originalitet er altså en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> autenticitet og derigennem kan et kunstværk<br />
karakteriseres ved dets originalitet og aura. Aurabegrebet i sig selv skal ikke <strong>for</strong>stås som<br />
noget unikt, da aura kan gentages, men det er paradoksalt nok netop gennem et værks aura, at<br />
værket kan manifestere sig selv som noget unikt. 7 (På samme tid er det netop også<br />
kunstværkets aura, der trues af reproduktionen.)<br />
Netop objektets unikke kvalitet og autenticitet anser Benjamin <strong>for</strong> at være i fare <strong>for</strong> at<br />
gå tabt. Han vurderer, at aura i reproduktionens tidsalder <strong>for</strong>falder 8 . Især film og fotografi<br />
fjerner objektet fra dets originale kontekst, hvilket vil sige, at recipientens mulighed <strong>for</strong> at<br />
opleve objektet i dets originale kontekst elimineres. Det kan siges, at reproduktionen på den<br />
led ikke blot er en trussel <strong>for</strong> kunstværkets aura, men samtidig manifesteres aurabegrebet, idet<br />
kunstbegrebet redefineres gennem dette. Altså vurderer Benjamin aurabegrebet som en<br />
paradoksal afgørende faktor <strong>for</strong> kunstdiskursen i reproduktionens tidsalder. Også Benjamins<br />
inspirationskilde til aurabegrebet kan siges at være paradoksal.<br />
Benjamin henter sin definition af aura gennem en naturdiskurs, hvilket er paradoksalt,<br />
<strong>for</strong>di han bruger begrebet til at karakterisere kunstværker. Han beskriver aura ud fra<br />
5 Gernot Böhme: Atmosphere as the Fundamental Concept of a New Aesthetics, pp. 116-117.<br />
6 Walter Benjamin: The Work of Art in the Age of Mechanical Reproduction, afsnit II.<br />
7 Böhme, op. cit., p. 117.<br />
8 Benjamin, op. cit., afsnit II.<br />
9
oplevelsen af at iagttage et naturlandskab. Ikke desto mindre beskriver han begrebet aura som<br />
“the unique phenomenon of a distance, however close it may be” 9 . Med dette skal ikke <strong>for</strong>stås<br />
en fysisk distance, men snarere den uopnåelighed som et kunstværk kan indeholde.<br />
Derigennem kan aurabegrebet bruges til at demonstrere kunstværkets unikke og særegne<br />
kvaliteter. På den måde bruger Benjamin aurabegrebet til at determinere det særlige og<br />
uopnåelige ved originalen frem <strong>for</strong> reproduktionen.<br />
På trods af aurabegrebets paradoksale kvaliteter er det dog relevant at anskue i <strong>for</strong>hold<br />
til atmosfærebegrebet. Som tidligere nævnt er det Gernot Böhme, der drager sammenhængen<br />
mellem disse to begreber. Aurabegrebet kan så at sige anskues som en <strong>for</strong>løber <strong>for</strong> Böhmes<br />
atmosfærebegreb. Dog er der en grundlæggende <strong>for</strong>skel i <strong>for</strong>hold til, hvor atmosfæren eller<br />
auraen udspringer fra. I Benjamins terminologi er aura noget, der tilhører værket eller<br />
objektet, selvom det perciperes kropsligt af et subjekt. Til tider mangler hans beskrivelser dog<br />
præcision i <strong>for</strong>hold til netop dette, hvilket Böhme også kritiserer ham <strong>for</strong>. 10 Det bliver mere<br />
flydende, hvad aurabegrebet kan bruges på, samt hvor auraen skal lokaliseres. Ikke desto<br />
mindre er det netop dér, Böhme laver koblingen til atmosfærebegrebet, idet han anskuer<br />
atmosfærer som noget, der udvikles mellem subjekt og objekt. I det nedenstående afsnit vil<br />
jeg dog <strong>for</strong>tsætte det fokus, at atmosfære er tilhørende objektet.<br />
2.1.2 Arkitekturens og atmosfærens paradoksale <strong>for</strong>hold<br />
Inden<strong>for</strong> arkitekturens verden findes der flere, der deler den opfattelse af atmosfære er noget,<br />
der udspringer af arkitekturen eller kunstværket selv. Mark Wigley skriver i 1998 i tidsskriftet<br />
Daidalos nr. 68, Konstruktion von Atmosphären, at atmosfære synes at produceres af en fysisk<br />
<strong>for</strong>m. Han sidestiller objektet med atmosfæren, idet han skriver: ”To construct a building is to<br />
construct such an atmosphere” 11 . På trods af, at Wigley også nævner oplevelsen af arkitektur,<br />
fremhæver han, at atmosfæren ligger hos objektet:<br />
”Atmosphere seems to start precisely where the construction stops. It surrounds a<br />
building, clinging to the material object. Indeed, it seems to emanate from the<br />
object” 12 .<br />
9 Ibid.<br />
10 Böhme, op. cit., p. 117.<br />
11 Wigley, op. cit., p. 18.<br />
12 Ibid.<br />
10
Han beskriver, at det oplevede er atmosfæren, men understreger samtidigt, at atmosfæren<br />
udspringer af bygningsværket. Flere arkitekter <strong>for</strong>søger tilmed i deres visioner <strong>for</strong> deres<br />
projekter at udviske grænsen mellem atmosfære og selve projektet. Dette kommer til udtryk<br />
på idéniveau via tegninger og visuelle fremlægninger. Af samme årsag bliver arkitektoniske<br />
projekter eksempelvis altid præsenteret med de optimale omgivelser, som solskin og blå<br />
himmel, da godt vejr er med til at skabe god atmosfære. Dette benævner Wigley som<br />
atmosfærisk aura; altså at rummet omkring arkitekturen kan påvirke atmosfæren, som dog<br />
stadig er tilhørende objektet. Dette gør sig også gældende i visionsvideoen <strong>for</strong><br />
Bryghusprojektet, som jeg vil komme ind på senere i caseanalysen.<br />
Wigley fremhæver arkitekten Frank Lloyd Wright som selvudnævnt<br />
”atmosfærearkitekt”, idet hans livsmission var at skabe arkitektur med den gode atmosfære<br />
<strong>for</strong> øje. Wright var af den opfattelse, at den gode atmosfære blev skabt, hvis alle detaljer i det<br />
arkitektoniske værk var i samstemmighed med en overordnet vision. Wigley betegner i denne<br />
<strong>for</strong>bindelse arkitekten som en producent af special effects i en teaterdiskurs. Det er ikke<br />
ukendt blandt arkitekturteoretikere at anskue arkitekturen som scenisk iscenesætter -<br />
heriblandt også en iscenesættelse af atmosfære: ”To construct architecture is simply to prop<br />
up a surface that produces an atmosphere” 13 .<br />
Flere arkitekter antog også det mere radikale perspektiv, hvor arkitekturen bliver<br />
opfattet som ren atmosfære. Der var blandt andre situationisterne med Guy Debord i spidsen,<br />
der ville redefinere arkitektur som ren atmosfære <strong>for</strong> derigennem at rekonstruere byen og<br />
dermed også samfundet. Ideen var at <strong>for</strong>søge at lade atmosfærer markere byens rum i stedet<br />
<strong>for</strong> bygninger, gader og lignende, <strong>for</strong>di atmosfærer rummer et ekstremt potentiale i deres<br />
uendelige variation af stemninger. Projektet blev dog hurtigt paradoksalt, idet atmosfærer ikke<br />
statisk kan afgrænses men altid er <strong>for</strong>anderlige. Debord måtte også selv senere <strong>for</strong>kaste både<br />
sit projekt om en ”stemnings-by” samt ideen om en situationistisk arkitektur, idet samfundet<br />
selv producerede stemninger og atmosfærer alle steder 14 . Alligevel var der flere situationister,<br />
der ikke kunne <strong>for</strong>estille sig en verden, der konstrueredes af dens brugere frem <strong>for</strong> af<br />
arkitekten - heriblandt Constant Nieuwenhuys, der skrev Amsterdam Declaration i 1958 om<br />
rekonstituering af byen sammen med Guy Debord. Han <strong>for</strong>lod senere situationistbevægelsen<br />
netop på grund af denne uenighed med Debord. Nieuwenhuys betragtede arkitekten som<br />
enestående konstruktør af byen, hvilket stod i modsætning til Debords senere synspunkt, hvor<br />
13 Ibid., p. 20.<br />
14 Ibid., p. 25.<br />
11
arkitekten alligevel ikke var i stand til at kontrollere atmosfærer via arkitekturen. I denne<br />
optik truedes arkitekten så at sige af den ukontrollerbare atmosfære.<br />
Arkitekten er i den <strong>for</strong>stand nødsaget til at arbejde med denne trussel ved at beskæftige<br />
sig direkte med atmosfærebegrebet - enten ved at afskrive atmosfære totalt eller ved at hævde<br />
at have kontrol over atmosfæren via specifikt at benytte sig af atmosfæreskabende elementer.<br />
Dog skal det tages in mente, at alt er atmosfæreskabende, således at selv afvisningen af<br />
atmosfære kan virke atmosfæreskabende. Wigley hævder, at det ikke er muligt at være<br />
arkitekt uden at <strong>for</strong>holde sig til denne problematik om atmosfære 15 . Han fremhæver<br />
atmosfærens og arkitekturens paradoksale <strong>for</strong>hold, som består i, at atmosfæren i hans<br />
perspektiv nok udspringer af arkitekturen men på samme tid er ukontrollerbar <strong>for</strong> arkitekten.<br />
Altså er arkitektur defineret af atmosfære samtidigt med, at atmosfære skabes af<br />
arkitektur. Det er ikke muligt at tale om det ene uden at inddrage det andet. Han beskriver<br />
atmosfære som arkitekturens kerne: ”Atmosphere may be the core of architecture but it is a<br />
core that cannot simply be addressed or controlled” 16 . Atmosfærer er altså uundgåelige men<br />
ukontroller- og udefinerbare.<br />
2.1.3 Byen som generator af atmosfære<br />
For i denne sammenhæng at anskue atmosfærebegrebet i en bymæssig diskurs kan Rem<br />
Koolhaas med <strong>for</strong>del inddrages i diskussionen. Koolhaas beskæftiger sig mere indirekte med<br />
atmosfærebegrebet i sine tekster, men han er derimod meget direkte konfronteret med det i sit<br />
virke som arkitekt. Selvom han ikke skriver direkte om atmosfære, indgår det i hans<br />
overvejelser, at der er en tendens i udviklingen af den moderne by, hvor arkitektoniske værker<br />
i sig selv har stor indflydelse i <strong>for</strong>hold til byens atmosfære. Arkitektoniske bygningsværker<br />
bliver dominerende monumentale varemærker i byen. Niels Albertsen beskriver Koolhaas’<br />
reflektioner som et udtryk <strong>for</strong>, at urbanitetens atmosfære erstattes med arkitekturens<br />
atmosfære. Dette tydeliggøres, da Koolhaas skriver følgende: ”Vi står tilbage med en verden<br />
uden urbanisme, kun arkitektur, stadig mere arkitektur”. 17 Udover denne konstatering af, at<br />
byens udvikling mod arkitekturens dominans har fundet sted, argumenterer Koolhaas også i<br />
sin tekst ”Den generiske by” <strong>for</strong> en udvikling mod, at byen i dag er bedre stillet uden en stærk<br />
15 Ibid.<br />
16 Ibid. p. 27.<br />
17 Albertsen, op. cit., p. 17.<br />
12
identitet eller urban atmosfære. Med dette mener han, at jo stærkere byens identitet er, desto<br />
mindre er den i stand til at udvikle og <strong>for</strong>andre sig. En stærk identitet er altså hæmmende <strong>for</strong><br />
byens <strong>for</strong>andring. Ligeledes er Koolhaas af den opfattelse, at et bycentrum ikke længere er<br />
be<strong>for</strong>drende <strong>for</strong> en by, <strong>for</strong>di den ekspanderer i så hastig en fart at det ikke giver mening at<br />
bevare et centrum. Koolhaas mener, at det er en belastning at værne om byens centrum, idet<br />
det kontinuerligt må moderniseres, <strong>for</strong>di byens centrum i kraft af sin rolle som kerne <strong>for</strong><br />
byens værdi og mening ”paradoksalt nok på samme tid må være det ældste og det nyeste, det<br />
mest faste og det mest dynamiske” 18 . Til <strong>for</strong>tsættelse af denne idérække mener Koolhaas, at<br />
den generiske by nok er planlagt, men at byplanlægningen i virkeligheden ingen rolle spiller.<br />
Bygninger kan placeres godt eller dårligt, men grundet den stigende belastning af byens<br />
netværk og byens rapide <strong>for</strong>andringer kan <strong>for</strong>delene ved deres placering hurtigt ændres.<br />
Derved bliver byplanlægning så at sige offer <strong>for</strong> de tilfældigheder, som den ekspansive by<br />
bibringer.<br />
Koolhaas beskriver den generiske by som en by med egen vilje, hvis udvikling ikke kan<br />
styres. Han definerer den generiske by i meget konkrete punkter, men det er derimod meget<br />
flydende, hvor den generiske by eksisterer. Den er tilstedeværende i alle byer men på samme<br />
tid ikke til at genkende. Den er en selvbestemmende by, der ikke bliver skabt, men derimod<br />
opstår ud fra en tabula rasa situation 19 . Derved er den generiske bys atmosfære præget af<br />
tomrum og flygtighed - byen når kun lige at opstå, før den igen er <strong>for</strong>andret.<br />
I denne optik omkring byen er der ikke meget fokus på byboeren. Det er primært byen,<br />
der genererer udvikling, hvor subjektet befinder sig i en evig transit-tilstand og på den led er<br />
et produkt af byen. Koolhaas understreger sin pointe om byboeren, idet han skriver: ”Og i den<br />
generiske by er enhver turist”. 20 Det er denne holdning til byboeren som passiv deltager og<br />
byen som en slags selvkørende institution, der placerer ham i <strong>for</strong>længelse af ovenstående<br />
diskurs. På trods af at Koolhaas ikke på første hånd skriver om atmosfærebegrebet, er hans<br />
holdning til byen relevant i denne diskussion. Han anser byen <strong>for</strong> at være den producerende<br />
del set i en subjekt-objekt dikotomi, og dermed bliver byen også producent af atmosfære.<br />
Derved kan det argumenteres, at på samme vis som Wigley og Benjamin anser atmosfære og<br />
aura som tilhørende objektet, anser Koolhaas byen som afsender af al udvikling og dermed<br />
18 Koolhaas, Rem: ”Den Generiske By” IN Kritik nr. 170, p. 2.<br />
19 Ibid., p. 5.<br />
20 Ibid., p. 8.<br />
13
også indirekte atmosfærer. Disse betragtninger vil jeg vende tilbage til i caseanalysen af<br />
Bryghusprojektet på Københavns havn, som Rem Koolhaas og hans tegnestue OMA står bag.<br />
2.2 Atmosfære som subjektivt medieret<br />
Dette afsnit skal diskutere med ovenstående, idet der her præsenteres den modsatte holdning<br />
til hvor atmosfærer opstår - nemlig hos byboeren, der oplever og skaber atmosfærer. Lektor i<br />
Moderne Kultur og Kultur<strong>for</strong>midling Henrik Reehs anskuelser er <strong>for</strong>delagtige at benytte i<br />
denne sammenhæng, idet han mener, at vi i dag har et <strong>for</strong>ældet bybillede og at den moderne<br />
by er kendetegnet ved et aktivt byliv - altså byboeren som aktivt deltagende i skabelsen af<br />
atmosfære. I supplering hertil kommer arkitekt og lektor ved Arkitektskolen Aarhus Tom<br />
Nielsens tankerække omkring det enkle byrum. Også her fremhæves individet som<br />
medudvikler af byrummet og dettes atmosfære. Først fokuseres der dog på den<br />
fænomenologiske vinkel, som den præsenteres af Hermann Schmitz, hvis synspunkter også i<br />
høj grad ejer relevans i <strong>for</strong>hold til atmosfærediskursen.<br />
2.2.1 Det fænomenologiske atmosfærebegreb<br />
For at afdække denne vinkel af atmosfærebegrebet er det passende at anskue fænomenologen<br />
Hermann Schmitzs refleksioner over, hvad atmosfærer oprinder af. Schmitz benytter sig<br />
selvsagt af den fænomenologiske tilgang, der er koncentreret omkring den kropslige<br />
oplevelse. Hans definition af atmosfærebegrebet er i høj grad afhængig af et sansende subjekt,<br />
idet atmosfæren er trukket væk fra objektet i denne optik. Objektet og dettes materialitet er<br />
ikke længere af betydning <strong>for</strong> atmosfæren, men i stedet redegør Schmitz <strong>for</strong> atmosfærers<br />
rumlige karakter. Atmosfærer er ikke mulige at afgrænse eller stedfæste - de er på en og<br />
samme tid rumlige men uden lokalitet. Atmosfærer både danner og dannes af følelser og<br />
stemninger: ”They are affective powers of feeling, spatial bearers of moods”. 21 I kraft af dette<br />
sættes atmosfærebegrebet fri af objektet og står i stedet i stærkt tilhørs<strong>for</strong>hold til subjektet.<br />
Schmitz kan dog ikke resolut frigøre atmosfærebegrebet fra objektet, idet et sansende subjekt<br />
altid vil befinde sig i en kontekst og der<strong>for</strong> må være i relation til eksempelvis andre personer,<br />
bygninger, ting eller byrum. Subjektets uundgåelige tilstedeværelse i rumlige <strong>for</strong>hold betyder,<br />
21 Böhme, op. cit., p. 119.<br />
14
at skønt subjektet i dette perspektiv er producent af atmosfære, må det nødvendigvis stadig<br />
være i relation til et givent objekt: ”Atmospheres are evidently what are experienced in bodily<br />
presence in relation to persons and things or in spaces”. 22 Alligevel er atmosfærer i Schmitzs<br />
terminologi fuldstændig uafhængige fænomener, der ikke kan hæftes til objektet. Af samme<br />
årsag kan atmosfære heller ikke være et produkt af objektet: ”His conception of atmospheres<br />
rules out the possibility that they could be produced by qualities of things”. 23 Der er altså her<br />
tale om et atmosfærebegreb, der tydeligt taler <strong>for</strong> atmosfæren som værende subjektivt<br />
medieret.<br />
2.2.2 Byboeren som skaber af atmosfære<br />
En anden, der deler denne holdning, er lektor i Moderne Kultur, Henrik Reeh. I hvert fald er<br />
han <strong>for</strong>taler <strong>for</strong>, at byen skal anskues ud fra det byliv, den indeholder. Den primære og<br />
hyppigste association, vi har om byen, er ifølge Reeh det hyggelige og livlige bytorv med<br />
mange mennesker. Generelt set er der en tendens til at tænke torve og pladser, når der tales<br />
om byen som begreb. Dette er dog et meget <strong>for</strong>ældet bybegreb, hvis man kun beskæftiger sig<br />
med det klassiske urbane såsom det sceniske pladsrum, mener Reeh. 24 Det er et <strong>for</strong> statisk<br />
bybillede i <strong>for</strong>hold til, hvordan den moderne by i udpræget grad er i konstant bevægelse.<br />
Der<strong>for</strong> er gaden et mere kvalificeret bud på et moderne bybillede: ”Men den moderne by er<br />
kendetegnet ved et aktivt byliv, der først og fremmest udspiller sig i gaderne. Gaden er det<br />
moderne byrum par excellence”. 25 På den led er den moderne bys konnotationer bevægelse<br />
og gadepuls, hvilket ikke er <strong>for</strong>bundet med byens pladser, som repræsenterer det mere statiske<br />
bybillede.<br />
Henrik Reeh sætter endvidere sit fokus på Københavns status som cykelby, hvilket han<br />
betegner som noget ganske unikt. Det er en særlig kvalitet, at bilerne ikke tyranniserer det<br />
danske byliv på samme vis, som det er tilfældet i andre lande. Byboeren bruger - i kraft af sin<br />
færden på cykel - byen mere aktivt og interagerer i højere grad med byens rum. Ydermere er<br />
danskerne mere kropslige i deres brug af byens rum. Byrummet bruges til aktiviteter såsom at<br />
sole sig, udendørs leg og spil, grille og spise i det offentlige rum, læse og dette er særegent <strong>for</strong><br />
de danske byrum. Danskerne kan tilmed bade i eksempelvis Havnebadet midt inde i byen,<br />
22 Ibid.<br />
23 Ibid., p. 120.<br />
24 Jacob Møller Overgaard (red.): ”Byen lever i gaden” interview med Henrik Reeh, IN Ud i byen, p. 56.<br />
25 Ibid., p. 55.<br />
15
hvilket viser, at der eksisterer en anden holdning til kropslighed og blufærdighed, som ikke<br />
ses på samme måde i andre lande. Dette er dog ikke fuldstændig unikt <strong>for</strong> Danmark, men i<br />
sammenligning med især lande sydpå eksisterer der en mere fri holdning til kropslighed i<br />
Danmark ifølge Reeh. 26 Disse <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> aktivitet i byrummet viser, at danskerne i høj grad<br />
bruger byrummet til andet end det nødvendige. Reeh anser dette <strong>for</strong> at være et yderst positivt<br />
træk: ”Sammen med cyklerne giver det en anden fremkommelighed, og det giver byen en<br />
anden og mere umiddelbar menneskelig kvalitet”. 27<br />
Denne positive holdning til et aktivt byliv afspejler ideen om det aktive subjekt som<br />
producent af atmosfære. I kraft af at det er subjektet, der qua sin aktive gøren og laden i<br />
byrummet skaber byens identitet og særegne kvaliteter, er det dermed også subjektet, der står<br />
som afsender af byrummets særlige atmosfære. Byrummets atmosfære ville ikke være den<br />
samme, hvis ikke subjektet var til stede og med til at skabe bevægelse og liv.<br />
Der er også flere arkitekter, der argumenterer <strong>for</strong> at give subjektet plads til at være<br />
medskaber af atmosfære i byrummet. Det skal blandt andet lade sig gøre ved at begrænse<br />
detaljeplanlægningen i arkitekturen og i byrummet - en slags ”less is more” mantra. Helle<br />
Juul, arkitekt og leder af Center <strong>for</strong> Byrums<strong>for</strong>skning, mener, at man i virkeligheden bør<br />
spørge om, hvor lidt der skal til <strong>for</strong> at skabe det gode byrum. 28 Dette er ud fra en tese om, at<br />
begrænsninger skaber innovation. Dog er der ifølge Helle Juul den - ret alvorlige - risiko, at<br />
byrummet bliver kedeligt og bornert, hvis de innovative tiltag udebliver.<br />
På trods af dette er der tilsyneladende andre, der er enige med Helle Juul, heriblandt<br />
arkitekt og lektor ved Arkitektskolen Aarhus, Tom Nielsen. Han er også <strong>for</strong>taler <strong>for</strong> at<br />
overdrage en del af ansvaret <strong>for</strong> byrummet til dem, der benytter sig af det. Det handler om<br />
ikke at diktere alle detaljer, så subjektet i sin brug af byrummet kan have indflydelse. Tom<br />
Nielsen bruger Hasle Bakker ved Århus som eksempel på denne tese. Før lå der store<br />
ubenyttede mængder overskudsjord, som blev lavet om til tre bakker ved Gellerupparken og<br />
Bispehaven. Det, som Tom Nielsen ser en <strong>for</strong>del i ved Hasle Bakker, er, at de rummer mange<br />
muligheder som byrum uden, at det er fastlagt, hvad der skal <strong>for</strong>egå. Det vil sige, at brugeren<br />
får spillerum til at bestemme, hvilken atmosfære byrummet skal have i kraft af, hvordan det<br />
benyttes. Der er mulighed <strong>for</strong> paragliding, cykling, løb og leg, gåture med udsigt over byen<br />
mm., men subjektet bestemmer enevældigt, hvordan byrummet skal nyttiggøres:<br />
26 Ibid., pp. 60-62.<br />
27 Ibid., p. 62.<br />
28 Ibid., p. 40.<br />
16
”Ideen er sådan set ikke at bestemme, hvad der skal <strong>for</strong>egå, men at lave en<br />
struktur, som <strong>for</strong>håbentlig kan en masse ting, og som andre så kan gå ind og<br />
indtage.” 29<br />
Tom Nielsen mener, at det grundlæggende også drejer sig om arkitektens rolle. Arkitekten er<br />
gennem hele den modernistiske tradition blevet tillagt enorm betydning, idet arkitekten ses<br />
som en stor kunstner med et samfundskritisk <strong>for</strong>mål. Tom Nielsen argumenterer <strong>for</strong>, at dette<br />
billede af arkitekten som kunstner har brug <strong>for</strong> en kritisk revurdering. Det er nødvendigt, at<br />
arkitektens rolle hives ned på jorden, da det ikke er be<strong>for</strong>drende, at arkitekten opfattes som et<br />
alvidende orakel, der kan udføre mirakler. Denne tendens til at ophøje arkitekten ses tydeligst<br />
ved den stigende brug af de såkaldte brand-name arkitekter. 30 Det er ekstremt populært, at<br />
eksempelvis byer hyrer en kendt arkitekt til et givent projekt <strong>for</strong> at brande sig selv gennem<br />
arkitekturen, som på den led bliver en slags signatur <strong>for</strong> byen. Dette kan være en stor succes i<br />
et marketingsperspektiv, men i <strong>for</strong>hold til at skabe gode byrum er det ikke optimalt<br />
udelukkende at følge den strategi efter Tom Nielsens overbevisning. 31 Der skal være mere<br />
plads til brugerindflydelse i arkitektur og byrum, hvis der skal skabes velfungerende byrum.<br />
Altså skal arkitekten så at sige fylde mindre, og der skal ske en opprioritering af subjektets<br />
rolle i <strong>for</strong>hold til ud<strong>for</strong>mningen af byrummet. Det er helt tydeligt, at der her argumenteres <strong>for</strong><br />
subjektet som fundator af byrummet og dets atmosfære.<br />
Tom Nielsen påpeger, på samme vis som Henrik Reeh, vigtigheden af de aktive byrum.<br />
Bylivet i dag er kendetegnet ved, at byboeren bruger byrummet til mange flere <strong>for</strong>skellige<br />
aktiviteter end blot transport og spadsereture, som tidligere var de primære aktiviteter i byens<br />
rum. Der hersker ingen tvivl om, at det aktive byrum er kommet <strong>for</strong> at blive. Der er intet, der<br />
indikerer, at brugen af byrummet skulle gå hen og blive mindre aktiv. Af samme årsag<br />
spekuleres der også i at udvikle byrum med mange aktivitetsmuligheder. Bagsiden ved dette<br />
er dog, at der mere eller mindre er gået mode i det, mener Tom Nielsen. Det vil sige, at der<br />
bliver opbygget mange ”aktive-floskler”, som eksempelvis at en skaterrampe symboliserer et<br />
byrum med plads til mangfoldighed og der<strong>for</strong> stort set altid er medtænkt på tegnebrættet. 32<br />
Disse klichéer bliver en fælde <strong>for</strong> planlægningen af aktive byrum, som skal repræsentere flere<br />
aspekter af det moderne byliv. De aktive byrum er utvivlsomt betydningsfulde, men Tom<br />
29 Overgaard (red.): ”Haves: Overskudsrum. Ønskes: Byrum” interview med Tom Nielsen, IN Ud i byen, p. 86.<br />
30 Anna Klingmann: Brandscapes. Architecture in the Experience Economy, p. 267.<br />
31 Overgaard (red.), interview med Tom Nielsen, op. cit., p. 86.<br />
32 Ibid., p. 93.<br />
17
Nielsen plæderer <strong>for</strong>, at de skabelontegnede modefænomener undgås i planlægningen, således<br />
at der tænkes nyt uden at planlægge alle detaljer. På den led gøres der plads til, at subjektet<br />
kan præge byrummets atmosfære.<br />
2.2.3 ”Planning the Unplannable” 33<br />
I den senere tid har der været flere initiativer, der taler <strong>for</strong>, at subjektet i stigende grad skal<br />
inddrages, når det drejer sig om at planlægge og udvikle byens rum. Ida Vesterdal og<br />
Christian Pagh sætter i bogen Changing Metropolis fokus på begrebet ”kulturel planlægning”<br />
i <strong>for</strong>hold til byplanlægning. Kulturel planlægning handler om at finde dynamiske måder,<br />
hvorpå byens liv og atmosfærer kontinuerligt kan udvikle sig i stedet <strong>for</strong> en resultatorienteret<br />
tankegang, hvor ønsket er at nå frem til et færdigt byrum. 34 Altså at en mere procesorienteret<br />
fremgangsmåde til byplanlægningen er <strong>for</strong>delagtig frem <strong>for</strong> en resultatorienteret tilgang, som i<br />
sig selv er utopisk, idet byrummet konstant er i <strong>for</strong>andring. Igen er der tale om et fokus, der<br />
implementerer subjektets rolle. Vesterdal & Pagh anskuer til dels denne tematik fra et<br />
planlægningsperspektiv, hvilket vil sige, at det ikke kun er realiserede byrum, der er på tale.<br />
Subjektet skal også være repræsenteret i selve udviklingen af byrummet: ”in the sense that an<br />
open, non-specialist approach is essential”. 35 Det er afgørende, at det ikke kun er arkitektens<br />
eller byplanlæggerens vinkel, der får indflydelse. Målet er at integrere byboeren i den faktiske<br />
designproces. I dette ligger anerkendelsen af, at arkitektur alene ikke kan skabe eller udvikle<br />
det gode byrum. Subjektets dagligdag og færden i byen spiller en betydelig rolle, idet<br />
subjektet i kraft af sine handlinger altid vil <strong>for</strong>andre og udvikle byen og dermed også<br />
atmosfærer.<br />
I denne diskurs om kulturel planlægning introducerer Vesterdal & Pagh to begreber -<br />
byens hardware og byens software. 36 Disse to begreber er meget relevante at inddrage i denne<br />
sammenhæng. Softwaren er blandt andet byens sociale og kulturelle kapital, kulturaktører,<br />
værdier og byboerens dagligliv, og hardwaren er byens arkitektur, infrastruktur, pladser og<br />
gader mm. I byplanlægningsmæssige sammenhænge har der i de senere år været stor<br />
tilskyndelse til at anskue byen som en ukomplet, transitorisk og frem <strong>for</strong> alt levende<br />
33 Vesterdal & Pagh: Changing Metropolis. Introducing artistic and cultural actions in city making, København: Via<br />
Design 2008.<br />
34 Ibid., p. 14.<br />
35 Ibid., p. 9.<br />
36 Ibid., p. 14.<br />
18
organisme. Det er som nævnt hæmmende og ikke fyldestgørende at tro, at det er muligt at<br />
lave den endegyldige plan <strong>for</strong> en by, som det tidligere har været tendensen i byplanlægning.<br />
Det har netop været byens hardware, der har haft det absolutte fokus tidligere, og argumentet<br />
her lyder, at der i højere grad bør arbejdes med byens software. Dette kræver åbne og<br />
fleksible byrum, hvor subjektet kan påvirke, hvordan det offentlige rum skal benyttes - præcis<br />
som Juul, Reeh og Tom Nielsen også er <strong>for</strong>talere <strong>for</strong>. Subjektet anerkendes som producent af<br />
atmosfære, og der<strong>for</strong> er det nødvendigt med en byplanlægning, der tager højde <strong>for</strong> subjektet.<br />
Byens hardware vil aldrig komme til at stå uden påvirkning fra byens software. Så <strong>for</strong> at<br />
skabe den gode atmosfære og et velfungerende byrum må subjektet naturligvis inkorporeres<br />
som en del planlægningen og udviklingen. Vesterdal & Pagh hælder dog mod at finde en<br />
harmonisk vægtning af byens software og hardware, idet de anerkender, at begge dele har stor<br />
indflydelse.<br />
Denne holdning vækker genklang i professor ved Arkitektskolen i Aarhus Niels<br />
Albertsens ideer om atmosfærer som en udveksling mellem subjektet og objektet, som vil<br />
blive diskuteret i det følgende. Først vil jeg dog se nærmere på Gernot Böhmes<br />
atmosfærebegreb, som Niels Albertsen læner sig op ad.<br />
19
2.3 Atmosfære som noget der opstår i udveksling mellem subjekt og objekt<br />
I det <strong>for</strong>egående er der blevet præsenteret to <strong>for</strong>skellige holdninger til, hvor atmosfære opstår<br />
og hvor det befinder sig. Disse holdninger har vist sig at være diskuterbare, men det er<br />
alligevel svært at tilbagevise dem helt og holdent, idet de alle rummer uimodsigelige og<br />
konsekvente aspekter. Fælles <strong>for</strong> dem er, at ingen af dem dog er helt fyldestgørende. Der<strong>for</strong> er<br />
det oplagt at inddrage en teori, der kunne virke samlende i <strong>for</strong>hold til de ovenstående teser. En<br />
sådan kombination kan eksempelvis ses i Gernot Böhmes atmosfærebegreb. Dog må Böhme<br />
siges at repræsentere noget nyt og mere end blot en kombination af de to perspektiver, idet<br />
han søger at frigøre atmosfærebegrebet fra den traditionelle subjekt-objekt opfattelse.<br />
Atmosfæren eksisterer som udveksling mellem subjekt og objekt uden egentlig at være en del<br />
af nogen af dem. Argumentationen <strong>for</strong> dette sker på baggrund af en videreudvikling af - og til<br />
dels afstandtagen fra - Walter Benjamins aurabegreb samt Hermann Schmitzs<br />
atmosfærebegreb. I supplement til dette vil jeg se nærmere på Niels Albertsens tese om<br />
atmosfære. Han henter sin inspiration fra Böhme, og i store træk er de to meget enige, men<br />
Albertsen differentierer sig alligevel i nogle aspekter.<br />
I tillæg til Böhme og Albertsen vil dette afsnit også indeholde et par overvejelser om<br />
receptionsproblematikken. Dette inddrages <strong>for</strong> at skabe et bredere perspektiv, som vil være<br />
<strong>for</strong>delagtigt i belysningen af de <strong>for</strong>skellige diskurser omkring atmosfærebegrebet. Denne del<br />
vil bestå af nogle grundtankegange fra receptionsæstetikken med udgangspunkt i Wolfgang<br />
Iser.<br />
2.3.1 Nyt subjekt og nyt objekt – eller ingen af delene?<br />
Som tidligere nævnt henter Böhme sit udgangspunkt i Benjamins aurabegreb men <strong>for</strong>holder<br />
sig også kritisk til selv samme. Derudover <strong>for</strong>holder han sig også til Schmitz ideer om<br />
atmosfære, men også her rettes en kritik. Böhme vil nemlig med sit atmosfærebegreb ud i<br />
noget helt nyt. Han trækker så at sige tråde fra både Benjamin og Schmitz men vil i<br />
virkeligheden helt frigøre atmosfærebegrebet fra subjekt-objekt dikotomiens lænker.<br />
Atmosfæren skal ikke tænkes ud fra enten subjektet eller objektet, <strong>for</strong> det er ikke der, den<br />
befinder sig. Nytænkningen af subjektet henter Böhme fra Schmitz, i den <strong>for</strong>stand at subjektet<br />
20
ikke skal tænkes som en sjæl men som et perciperende kropsligt individ, der sanser sine<br />
omgivelser. På samme vis skal opfattelsen af objektet ændres. Dette er dog en lidt mere<br />
problematisk proces, idet et objekt traditionelt set defineres ud fra en vis sluttethed, som<br />
afgrænser tingen fra dens omgivelser. 37 Böhme mener i stedet, at objektet skal anskues ud fra<br />
dets ecstasies 38 . Dette tager afsæt i blandt andre Kants ideer om tingen og dennes<br />
eksistensgrundlag. Objektet er defineret qua dets kvaliteter, der artikulerer objektets<br />
tilstedeværelse i en given omgivelse. Böhme benytter et eksempel med en blå kop, hvor<br />
kvaliteten blå præsenterer koppens tilstedeværelse. Derudover har tingens kvaliteter<br />
indflydelse på, hvordan den fremstilles i en omgivelse.<br />
”The existence of the cup is already contained in this conception of the quality<br />
”blue”, since the blueness is a way of the cup being there, an articulation of its<br />
presence, the way or manner of its presence.” 39<br />
Det er dette, Böhme omtaler som ecstasies, og det er gennem disse, objektet defineres på ny.<br />
Ved på den måde at fjerne sig fra den traditionelle måde at opfatte subjektet og objektet på,<br />
argumenterer Böhme <strong>for</strong>, at man kan <strong>for</strong>holde sig til og <strong>for</strong>stå atmosfærebegrebet. Han<br />
kritiserer Schmitz <strong>for</strong> at anskue atmosfærer som værende <strong>for</strong> uafhængige af objektet. Böhme<br />
mener ikke, at atmosfæren er et fritsvævende fænomen men derimod et fænomen, der<br />
<strong>for</strong>tsættes ud fra samt skabes af både objektet og subjektet og disses indbyrdes<br />
konstellationer. I den optik er atmosfæren hverken en del af objektet eller subjektet. Dog<br />
skriver Böhme, at atmosfæren alligevel både er ”tingslig” og ”subjektlig”, da den er<br />
tilhørende begge.<br />
”Conceived in this fashion, atmospheres are neither something objective, that is,<br />
qualities possessed by things, and yet they are something thinglike, belonging to<br />
the thing in that things articulate their presence through qualities – conceived as<br />
ecstasies. Nor are atmospheres something subjective, <strong>for</strong> example, determinations<br />
of a psychic state. And yet they are subjectlike, belong to subjects in that they are<br />
sensed in bodily presence by human beings and this sensing is at the same time a<br />
bodily state of being of subjects in space.” 40<br />
37<br />
Böhme, op. cit., p. 120.<br />
38<br />
Ibid., p. 121.<br />
39<br />
Ibid.<br />
40<br />
Ibid., p. 122.<br />
21
På dette punkt halter Böhmes re<strong>for</strong>mation af subjekt-objekt dikotomien. Han ønsker at frigøre<br />
atmosfærebegrebet, men alligevel holder han atmosfæren tæt knyttet til både subjektet og<br />
objektet. Det kan diskuteres, om denne nytænkning af subjekt-objekt dikotomien egentlig<br />
mere er en om<strong>for</strong>mulering, idet han alligevel ikke frisætter atmosfærebegrebet helt fra<br />
hverken tingen eller det sansende subjekt. Dette betyder dog imidlertid ikke at hans opfattelse<br />
af, at atmosfærer befinder sig mellem subjektet og objektet skal anfægtes.<br />
Det er netop denne erkendelse af, at atmosfærer befinder sig imellem subjektet og<br />
objektet, jeg finder anvendelig i <strong>for</strong>hold til at kunne anskue atmosfærer i et byrum. Der<strong>for</strong> vil<br />
jeg videre se på Niels Albertsens atmosfærebegreb, som læner sig op ad Böhmes. På samme<br />
vis som Böhme erkender Albertsen, at der er behov <strong>for</strong> en ny måde at vurdere subjektet og<br />
objektet på. Det er tydeligt, at Albertsen på dette punkt deler Böhmes ideer. Dog mener jeg, at<br />
der er en <strong>for</strong>skel, idet Albertsen ikke <strong>for</strong>søger at undgå subjekt-objekt dikotomien men i stedet<br />
<strong>for</strong>søger at <strong>for</strong>holde sig til den i beskæftigelsen med atmosfærebegrebet. Dette vil jeg uddybe<br />
i det følgende.<br />
2.3.2 Atmosfæren som aktivt fænomen<br />
Spørgsmålet om, hvor atmosfærer befinder sig, er en problematik, som Niels Albertsen<br />
beskæftiger sig eksplicit med i teksten Urbane atmosfærer. Albertsen læner sig som nævnt op<br />
ad Böhmes atmosfærebegreb og som de fleste andre, der beskæftiger sig med<br />
atmosfærebegrebet, beskriver Albertsen også, at dette er svævende og ikke muligt at<br />
bestemme. Når et objekt skal defineres, gøres det ud fra en fastlæggelse af dets egenskaber,<br />
men dette er ikke muligt at gøre med atmosfærer. Derimod kan deres karakter beskrives ud fra<br />
et øjebliksbillede, hvor <strong>for</strong>bindelsen mellem atmosfæren og subjektets befindtlighed samt<br />
atmosfæren og objektet bliver identificeret. Da atmosfærer er flygtige, kan de kun beskrives<br />
ud fra et nutidsbillede. Man kan genkalde sig en vis oplevet atmosfære, men atmosfæren er<br />
konstant <strong>for</strong>anderlig uanset, om der er tale om et specifikt sted. Albertsen fremstiller<br />
atmosfærebeskrivelsen således:<br />
”I atmosfærebeskrivelser gælder det altså om at beskrive tingenes præsens<strong>for</strong>mer<br />
på en sådan måde, at det bliver muligt at <strong>for</strong>binde disse med den sansede<br />
atmosfære og befindtligheden” 41 .<br />
41 Albertsen, op. cit., p. 9.<br />
22
Med dette skal <strong>for</strong>stås, at det ikke er implicit, i atmosfærebeskrivelsen af et givent sted eller<br />
en given ting, at søge en bagvedliggende indre værdi, men derimod at beskrive objektets<br />
karakter som noget atmosfærisk, der sanses af et subjekt.<br />
Atmosfærebegrebet implicerer dermed i Albertsens optik det sansende subjekt, der<br />
opfatter atmosfærer med alle sine sanser. Det er yderst sjældent, at sanserne står alene, hvilket<br />
vil sige, at det oftest er et samspil mellem sanserne. Der<strong>for</strong> er det heller ikke et enestående<br />
objekt, der udstråler atmosfære, idet konteksten som eksempelvis lyde og lugte altid vil have<br />
indflydelse.<br />
Den opfattelse, at alle sanser bruges til at opfatte atmosfærer, er også præsent i artiklen<br />
Luminous Bodies - On the Production of Atmospheres af Sebastian Weber og Kai Vöckler.<br />
Denne artikel har især fokus på lyd og lys som atmosfæreskabende elementer. Her beskrives<br />
atmosfære som et fænomen, der altid vil blive sanset af et subjekt. Et steds atmosfære kan<br />
ændre sig alt efter, hvem der sanser den. Lyset spiller en stor rolle, idet der eksempelvis er<br />
stor <strong>for</strong>skel på en bys atmosfære om dagen og om aftenen. Lys og lyd kan også bruges bevidst<br />
til at fremkalde en bestemt ønsket atmosfære. Weber og Vöckler nævner her shoppingcentret<br />
som eksempel på et sted, hvor lyd, lys og temperatur er tilpasset <strong>for</strong> at give en god<br />
atmosfære. 42 Der er her tale om en atmosfære, der simulerer en urbanitet. Albertsen<br />
fremhæver også shoppingcentret som værende et tydeligt eksempel på, hvordan <strong>for</strong>skellige<br />
elementer bruges til at efterligne en urban atmosfære. I Albertsens terminologi benævnes dette<br />
kvasi-urbane atmosfærer. 43 Dette vil sige, at den urbane atmosfære i dag ofte opleves i en<br />
tilpasset version inden døre - altså at tendensen til at opleve det klassiske tætbygadenet i<br />
stigende grad sker i shoppingcentre og andre store bygninger. Alligevel mener Albertsen ikke<br />
som eksempelvis Koolhaas, at disse kvasi-urbane atmosfærer udtømmer den moderne bys<br />
urbanitet, idet byens atmosfæriske kvaliteter også i særlig grad består i menneskers mobilitet.<br />
Denne vægtning af subjektets aktive livs<strong>for</strong>m og færden genkendes i Henrik Reeh og Tom<br />
Nielsens holdninger, som vi har stiftet bekendtskab med i ovenstående kapitler.<br />
Dette er dog ikke ensbetydende med, at Albertsens atmosfærebegreb er tilhørende det<br />
aktive og sansende subjekt på samme vis som Henrik Reehs og Tom Nielsens. Albertsen<br />
argumenterer nemlig <strong>for</strong>, at ”atmosfæren befinder sig i et grænseområde mellem sansning og<br />
betydning, mellem sansningen og det semiotiske eller hermeneutiske”. 44 I dette citat<br />
42 Weber og Vöckler: ”Luminous Bodies - On the Production of Atmospheres” IN Daidalos nr. 68, p. 29.<br />
43 Albertsen, op. cit., p. 17.<br />
44 Ibid., p. 9.<br />
23
ekspliciteres det, at atmosfæren er et fænomen, der befinder sig mellem objektet og det<br />
sansende subjekt. Albertsen pointerer, at det kræver en helt ny <strong>for</strong>ståelse af subjekt-objekt<br />
dikotomien at anskue atmosfærebegrebet på denne vis. Da der i den klassiske <strong>for</strong>ståelse af<br />
adskillelsen mellem subjektet og objektet ikke eksisterer noget imellem, må der en ny<br />
opfattelse til. 45 I dette ligger en klar inspiration fra Böhme, som <strong>for</strong>tsætter; både subjektet og<br />
objektet kan eje egenskaber, som kan udveksles imellem dem, men disse vil altid blive ført<br />
tilbage til enten tingen eller mennesket. På trods af denne klassiske opfattelse sanses og<br />
opfattes atmosfæren som noget mellemværende subjektet og objektet - noget som er mere end<br />
blot en udveksling eller projicering af egenskaber. Dertil skriver Albertsen: ”Hvis atmosfærer<br />
er virkelige, så må vi <strong>for</strong>stå verden anderledes, det gælder både tingene og menneskene”. 46<br />
Altså skal mennesket <strong>for</strong>stås som et subjekt med bevidsthed og selvbevidsthed men også som<br />
en følende og sansende krop, der <strong>for</strong>nemmer sin befindtlighed i en given omgivelse. Udover<br />
at være en <strong>for</strong>m med egenskaber skal tingen også opfattes som en substans, der præsenterer<br />
sig i <strong>for</strong>hold til omgivelserne. I denne optik er konteksten eller konstellationen af objektet,<br />
lokalitet og det sansende subjekt vigtig at medregne. Albertsen mener ikke, at atmosfæren<br />
befinder sig enten hos objektet eller hos subjektet men mellem disse to:<br />
”Hvor er så atmosfæren? Den befinder sig mellem os og tingene, men svæver ikke<br />
frit i luften. Atmosfæren hører til hos tingene og deres egenskaber, <strong>for</strong> så vidt<br />
disse ekstaser præsenterer sig udadtil i konstellationer med andre ting og<br />
egenskaber. Herfra udstråler atmosfæren. Og den hører til hos os, ikke som en<br />
sjælstilstand, vi projicerer over i tingene, men som noget vi sporer eller<br />
<strong>for</strong>nemmer gennem vort kropslige nærvær, idet vi <strong>for</strong>nemmer, hvordan vi befinder<br />
os kropsligt i vor omverden. ”Atmosfæren er en fælles virkelighed <strong>for</strong> det der<br />
sanses og den der sanser””. 47<br />
En vigtig pointe i <strong>for</strong>hold til dette atmosfærebegreb er, at selvom atmosfæren hører til hos<br />
både subjektet og objektet, er den stadig et selvstændigt aktivt fænomen. Den kan præge<br />
subjektets sindsstemning samt opfattelsen af et objekt. Atmosfærer kan endda påvirke<br />
subjektet følelsesmæssigt, uden at det nødvendigvis er en del af subjektets bevidsthed ifølge<br />
Weber og Vöckler: ”An atmosphere spreads and can be sensed without necessarily being<br />
45 Ibid., p. 7.<br />
46 Ibid.<br />
47 Ibid., p. 8.<br />
24
noticed”. 48 Dette understreger atmosfærens karakter som selvstændig og ikke mindst en aktiv<br />
størrelse.<br />
Det er blandt andet her, hvor Albertsen adskiller sig fra Böhme. Netop ved ikke at<br />
afvise atmosfærers selvstændige og aktive rolle opnår Albertsen en mere nuanceret måde at se<br />
atmosfærebegrebet på. Det er klart, at Böhme og Albertsens atmosfærebegreber ligger enormt<br />
tæt, men denne <strong>for</strong>skel er alligevel væsentlig. Albertsen er en smule mindre aggressiv i sin<br />
stillingtagen til den klassiske subjekt-objekt dikotomi, så selvom han også ønsker en<br />
nytænkning i <strong>for</strong>hold til atmosfærebegrebet, anerkender han, at det kan være problematisk<br />
helt at ville undsige sig subjekt-objekt <strong>for</strong>holdet. Böhme kommer i stedet til at spænde lidt<br />
ben <strong>for</strong> sig selv ved alligevel at sætte sit atmosfærebegreb i <strong>for</strong>hold til det, han ville væk fra<br />
på trods af ny indpakning. Idet Albertsen er mindre ultimativ, kommer han nemmere til en ny<br />
måde at anskue subjektet og objektet på. I stedet <strong>for</strong> at ville <strong>for</strong>kaste og re<strong>for</strong>mere den<br />
klassiske subjekt-objekt <strong>for</strong>ståelse videreudvikler han den <strong>for</strong> på den led at kunne bruge den<br />
konstruktivt til at <strong>for</strong>stå atmosfærer. Det er en marginal <strong>for</strong>skel mellem Böhme og Albertsen,<br />
der som nævnt følges tæt, men ikke desto mindre er den værd at tage i betragtning.<br />
2.3.3 Et receptionsæstetisk perspektiv<br />
For at nuancere atmosfærebegrebet vil jeg i det følgende angribe en helt anden diskurs, som<br />
måske alligevel <strong>for</strong>holder sig til de samme problematikker. Som overskriften afslører, er det<br />
en receptionsæstetisk vinkel, jeg vil bruge til at belyse denne atmosfærebegrebsdiskussion.<br />
Receptionsæstetikken er <strong>for</strong>delagtig i denne sammenhæng, <strong>for</strong>di den beskæftiger sig med<br />
<strong>for</strong>holdet mellem objekt og subjekt i <strong>for</strong>m af et værk og en læser. Jeg fokuserer primært på<br />
Wolfgang Iser og hans teser om receptionsæstetikken, men indledningsvist vil jeg berøre<br />
nogle generelle tankegange om receptions<strong>for</strong>skning 49 .<br />
Helt kort handler receptions<strong>for</strong>skning om, hvordan litteratur modtages. Det er <strong>for</strong>holdet<br />
mellem værket og læseren samt, hvad der sker i læseprocessen, der vurderes. Det er<br />
varierende hvor stor vægt, der tillægges henholdsvis læseren og værket, i <strong>for</strong>hold til hvor<br />
betydningen opstår. På samme vis som der er holdnings<strong>for</strong>skelle til, om atmosfæren opstår<br />
48 Weber og Vöckler, op. cit., p. 28.<br />
49 Michel Olsen laver denne skildring mellem receptionsæstetikken og receptions<strong>for</strong>skningen, hvor Konstanz-skolen<br />
(Iser, Jauss) repræsenterer receptionsæstetik og derudover bruges mere generelt receptions<strong>for</strong>skning om andre<br />
teoretikere inden<strong>for</strong> området.<br />
Olsen, Michel: Værk og Læser. En antologi om receptions<strong>for</strong>skning, p. 31.<br />
25
hos subjektet eller objektet i de ovenstående kapitler. Iser, der henter inspiration fra den<br />
polske litteratur<strong>for</strong>sker Roman Ingarden, mener, at det er læseren, der fuldbringer tekstens<br />
betydning. 50 Hans Robert Jauss deler denne opfattelse med Iser, idet han mener, at ”læseren<br />
par excellence er den <strong>for</strong>fatter, der omsætter læsningen fra passiv modtagelse til ny<br />
produktion.” 51 For både Iser og Jauss gør det sig gældende, at modtagerens rolle er aktiv<br />
samt, at der i mødet mellem værk og læser dannes ny betydning. I dette ligger en erkendelse<br />
af, at der i enhver menneskelig proces indgår et aktivt element. Denne tankegang bygger altså<br />
på en høj prioritering af læserrollen. Det vil sige, at det enkelte subjekt er med til at generere<br />
mening. Derved kan det samme værk <strong>for</strong>nyes og have <strong>for</strong>skellige betydninger ved <strong>for</strong>skellige<br />
læsninger. Det er imidlertid også dette, der udgør receptionsæstetikkens hovedproblem:<br />
”Nemlig at man, <strong>for</strong> at kunne beskrive <strong>for</strong>skellige receptioner, egentlig måtte<br />
<strong>for</strong>udsætte at det var muligt at give en objektiv <strong>for</strong>pligtende beskrivelse af teksten.<br />
Men da teksten jo kun konkretiseres gennem subjektive receptioner, kan dette<br />
synes umuligt.” 52<br />
Det er blandt andre litteratur<strong>for</strong>sker Norbert Groeben, der kritiserer Iser <strong>for</strong> at være uklar<br />
omkring dette. Groeben fremstiller empirisk receptions<strong>for</strong>skning som alternativ til Isers<br />
receptionsæstetik <strong>for</strong> at undgå problemet med umuligheden af at beskrive teksten objektivt.<br />
Det vigtigste punkt i den sammenhæng er, at Groeben deler læserrollen op i en læser/recipient<br />
og en <strong>for</strong>sker/<strong>for</strong>tolker. 53 Dette gøres med henblik på at finde en løsning på<br />
receptionsæstetikkens hovedproblem, da det er muligt <strong>for</strong> en <strong>for</strong>sker at udlede en værkmening<br />
af andres læsninger. Netop idet muligheden <strong>for</strong> en objektiv læsning er udelukket på egne<br />
receptioner, må <strong>for</strong>skeren benytte sig af empiri og bygge en værkmening på andre<br />
intersubjektive receptioner. Den empiriske receptions<strong>for</strong>skning baseres altså på <strong>for</strong>skerrollen,<br />
hvis analyse udelukkende udføres på baggrund af empiriske studier netop <strong>for</strong> at opnå den<br />
objektive læsning. Det kan diskuteres om det samme gør sig gældende i en atmosfærediskurs.<br />
Det sansende subjekt vil altid have individuelle oplevelser af et givent sted og dette sted vil<br />
altid kunne udsættes <strong>for</strong> nye læsninger. I caseanalysen vil det fremgå, hvordan der oftest<br />
ligger flere analyser af byrummet til grund <strong>for</strong> de fleste typer by<strong>for</strong>nyelsesprojekter. Disse<br />
analyser kan sidestilles med den empiriske receptions<strong>for</strong>skning, idet <strong>for</strong>målet er at samle<br />
50 Ibid., p. 23.<br />
51 Ibid., p. 18.<br />
52 Ibid., p. 30.<br />
53 Ibid., p. 32.<br />
26
orgernes individuelle receptioner af et givent byrum eller arkitektur <strong>for</strong> derefter at <strong>for</strong>tolke<br />
og omsætte empiri til en idé om, hvad der fungerer som gode atmosfæreskabende elementer. I<br />
et sådant tilfælde kan bygherren, byplanlæggeren eller arkitekten siges at påtage sig<br />
<strong>for</strong>skerrollen, idet de via empiriske metoder som borgerhøringer og <strong>for</strong>udgående analyser<br />
<strong>for</strong>søger at skabe et objektivt syn på projektet og derigennem påføre projektet eventuelle<br />
rettelser. Dette vil jeg vende tilbage til i specialets analysedel. I det følgende uddybes Isers<br />
receptionsæstetiske ideer om <strong>for</strong>holdet mellem værk og læser.<br />
2.3.4 Tekstlig ubestemthed og arkitektonisk begrænsning<br />
Som nævnt er Iser <strong>for</strong>taler <strong>for</strong>, at læserrollen er tillagt stor betydning i meningsdannelsen. Det<br />
er dog ikke kun læseren, der er betydningsproducerende - det er et samspil mellem tekst og<br />
læser. Teksten har en værdi i sig selv, men det er først i læseprocessen, at teksten så at sige<br />
bliver vakt til live. Gennem læsningen sker der således en aktualiseringsproces, hvor teksten<br />
opnår sin virkelighed. Som det er nævnt i det <strong>for</strong>egående, er det tilmed muligt <strong>for</strong> en tekst at<br />
have flere mulige aktualiseringer. Altså er recipienten en aktiv del af meningsdannelsen, men<br />
det er en proces, der går begge veje. Iser lægger vægt på, at det er en udveksling mellem<br />
subjekt og objekt, idet teksten altid vil påvirke subjektets erfaringsverden. 54 Det er dette<br />
samspil, der er interessant i sammenligning med atmosfærediskursen. Udvekslingen - det<br />
udefinérbare mellem subjektet og objektet - kan være problematisk at afgrænse i <strong>for</strong>hold til,<br />
hvad der er subjektets indflydelse og hvad objektet bibringer. Iser beskriver det med E.H.<br />
Gombrichs ord:<br />
”In the reading of images, as in the hearing of a speech, it is always hard to<br />
distinguish what is given to us from what we supplement in the process of<br />
projection which is triggered by recognition…” 55<br />
Det er tydeligt, at objektet - hvad enten det er en tekst, arkitektur, billedkunst eller andet - ejer<br />
stor indflydelse på meningsdannelsen, men subjektet vil også altid tilføre noget grundet den<br />
erfaring, subjektet har i <strong>for</strong>vejen. Den er uomtvistelig, og det er også der<strong>for</strong>, Groeben retter<br />
sin kritik mod læserrollen, idet den umuliggør objektivitet.<br />
For at kaste lys over denne problematik vil det være relevant kortvarigt at vende blikket<br />
mod andre teoretiske retninger, der også beskæftiger sig med subjektets erfaringsverden.<br />
54 Ibid., p. 108.<br />
55 Wolfgang Iser: The Act of Reading. A Theory of Aesthetic Response, p. 119.<br />
27
Fænomenologen Maurice Merleau-Ponty kritiserer i teksten Hvad er Fænomenologi?<br />
Edmund Husserls tanke om den fænomenologiske reduktion. Merleau-Ponty mener, at den i<br />
yderste konsekvens ikke er mulig: ”Hvad reduktionen først og fremmest lærer os, er<br />
umuligheden af en fuldkommen reduktion”. 56 Det åbne møde med verden vil altid være med<br />
erfaringen i ryggen, og i kraft af kroppens <strong>for</strong>bundethed til verden er den rene bevidstheds<br />
betragtning af verden en umulighed. Den fuldstændige reduktion er altså umuliggjort af, at<br />
bevidstheden altid vil være bundet til sin situation. Den mest dækkende beskrivelse af den<br />
fænomenologiske reduktion er ifølge Merleau-Ponty en <strong>for</strong>bavselse over verden 57 . Dette<br />
beskriver det faktum, at subjektets sansende krop fungerer som perspektiv til verden, men<br />
subjektet vil aldrig kunne være fri <strong>for</strong> allerede iboende betydning. Enhver ny sansning vil<br />
dermed også bidrage til subjektets erfaringsverden, hvilket understreger den udveksling, der<br />
er mellem subjektet og objektet.<br />
Iser <strong>for</strong>klarer, at denne udveksling mellem tekst og læser <strong>for</strong>stærkes af det, han kalder<br />
Leerstellen - tomme pladser. Disse tomme pladser i teksten giver større rum til <strong>for</strong>tolkning og<br />
giver der<strong>for</strong> læseren anpart i fuldbyrdelsen af værket. Iser pointerer vigtigheden af disse<br />
tomme pladser, idet de er katalysatorer <strong>for</strong> subjektets indflydelse. Han opererer med begrebet<br />
ubestemthed, som er en grundlæggende betingelse <strong>for</strong> subjektets medvirken i værkets<br />
aktualiseringsproces. 58 Ubestemtheden i en tekst justeres blandt andet af de tomme pladser.<br />
Det vil sige, at ubestemtheden stiger eller daler proportionelt med mængden af tomme<br />
pladser. Manglende ubestemthed vil kede læseren og <strong>for</strong>hindre hans aktive medvirken i<br />
fuldbyrdelsen af værket, hvorimod en høj ubestemthedsgrad vil føre til entydighed i<br />
betydningsdannelsen. 59 Dette eksemplificerer Iser med Samuel Becketts tekster, men i min<br />
optik er det diskutabelt om det netop er entydighed, som en høj ubestemthedsgrad medfører.<br />
Det modsatte er velsagtens også muligt - netop at flertydighed bliver resultatet af en høj<br />
ubestemthedsgrad. Iser synes uklar på dette punkt, idet han også skriver, at en høj<br />
ubestemthedsgrad medfører ”en massiv projektion af betydning”. 60 Yderligere <strong>for</strong>klarer han,<br />
at det kræves af læseren, at han selv bringer alle sine <strong>for</strong>estillinger ind i læsningen, hvilket<br />
ikke kan beskrives som entydigt. Dette er et kritisk punkt i <strong>for</strong>hold til Isers begreb om<br />
ubestemthed, men alligevel er ubestemthedsbegrebet brugbart i <strong>for</strong>hold til at innovation i<br />
56 Maurice Merleau-Ponty: ”Hvad er Fænomenologi?” in Om sprogets fænomenologi, p. 25.<br />
57 Ibid., p. 24.<br />
58 Olsen, op.cit., p. 107.<br />
59 Olsen, op.cit., p. 126.<br />
60 Olsen, op.cit., p. 125.<br />
28
læsningen og subjektets indflydelse i betydningsprocessen, der stiger eller falder i takt med<br />
graden af ubestemthed.<br />
Dette begreb om ubestemthed kan med <strong>for</strong>del sammenlignes med Helle Juuls idé om<br />
begrænsninger i arkitektur som nødvendighed <strong>for</strong> innovation i bylivet, som er gennemgået i et<br />
tidligere kapitel. Flere og flere arkitekter argumenterer <strong>for</strong>, at detaljeplanlægningen i<br />
byrummet skal mindskes, så der kan åbnes op <strong>for</strong> en udveksling, hvor byboeren selv står som<br />
bidragyder. I <strong>for</strong>hold til atmosfærediskursen vil dette også gøre sig gældende. I kvasi-urbane<br />
miljøer som eksempelvis shoppingcentre, hvor mange atmosfæreskabende elementer er<br />
bestemt på <strong>for</strong>hånd, vil subjektet oftest opleve den samme atmosfære. Idet<br />
ubestemthedsgraden er lav her, har subjektet ringe mulighed <strong>for</strong> at påvirke atmosfæren. Altså<br />
hælder udvekslingen i dette tilfælde så at sige til objektets favør.<br />
Ubestemthedsgraden er utvivlsomt det vigtigste koblingselement mellem værk og læser<br />
ifølge Iser. 61 Overføres denne tankegang fra litteraturens verden til atmosfærediskursen, synes<br />
den også anvendelig. Det er <strong>for</strong>holdet mellem subjekt og objekt og dét, der er mellem<br />
subjektet og objektet, der er interessant i denne atmosfærediskussion. De præsenterede<br />
teoretiske overvejelser har belyst <strong>for</strong>skellige holdninger til, hvad atmosfære er og hvor det<br />
befinder sig. I denne sammenhæng har det vist sig mest fyldestgørende at anskue atmosfæren<br />
som et aktivt selvstændigt fænomen, der befinder sig mellem det sansende subjekt og<br />
objektet. Sammenhængen mellem objektet (samt hvordan denne præsenterer sig i sin<br />
omgivelse), subjektet (som bevidsthed og sansende krop i en omgivelse) og lokaliteten er<br />
vigtig <strong>for</strong>, hvordan atmosfæren opstår. Altså at atmosfæren ikke alene er noget, der opstår<br />
imellem subjektet og objektet, men også er et selvstændigt aktivt fænomen. Det er på<br />
baggrund af disse teoretiske overvejelser, at den følgende caseanalyse vil finde sted.<br />
61 Olsen, op.cit., p. 127.<br />
29
3.0 Byrummet - dengang og i dag<br />
I lyset af de gennemgåede teoretiske diskurser vil jeg analysere den valgte case om<br />
Bryghusprojektet på Københavns Havn. For at give et dybere grundlag <strong>for</strong> denne caseanalyse<br />
vil jeg dog først inddrage et mere generelt byrums- og bylivsperspektiv. Byrummet - og ikke<br />
mindst brugen af byrummet - har undergået store <strong>for</strong>andringer gennem tiderne, og der er også<br />
store <strong>for</strong>skelle at se rent geografisk. Den byrumsmæssige kvalitet hænger nært sammen med<br />
udviklingen af bylivet. I <strong>for</strong>hold til caseanalysen vil det være mest relevant at anskue<br />
Københavns byrumsmæssige historiske <strong>for</strong>andring, men der vil også være enkelte<br />
perspektiveringer til byrum andre steder i verden. Som primært udgangspunkt i denne<br />
sammenhæng vil jeg fremhæve Jan Gehl og Lars Gemzøes Nye byrum 62 , som sætter fokus på<br />
tendenser i udviklingen af byrumsarkitektur og det offentlige rum. Det er aktuelt at anskue Jan<br />
Gehls byrumsbegreb, idet han står i spidsen <strong>for</strong> den analyse af Bryghusgrunden, som Gehl<br />
Architects har produceret <strong>for</strong> Realdania. 63 Denne vender jeg tilbage til i caseanalysen af<br />
Bryghusprojektet.<br />
62 Jan Gehl & Lars Gemzøe, Nye byrum, Arkitektens Forlag, København 2001<br />
63 Gehl Architects: Bryghusgrunden - Analyse, strategi, idékatalog, Urban Quality Consultants, København 2006<br />
30
3.1 Byrumsarkitektur og -funktioner<br />
Traditionelt set har byens offentlige rum altid fungeret som mødested mellem mennesker.<br />
Vigtige begivenheder og offentlige anliggender er ofte blevet afviklet i byrummet. Tidligere<br />
<strong>for</strong>egik festligheder som kroninger og karnevaler såvel som politiske agendaer, høringer og<br />
afstraffelse i byens rum. Her fik folk nyheder og blev opdateret på verden uden <strong>for</strong><br />
privatsfæren. I dag er der stadig mange offentlige anliggender, der finder sted i byrummet,<br />
men det er på en anden vis end tidligere. Grundet internettet, mobiltelefonen og de omfattende<br />
nyhedsmedier er det moderne menneske i dag ikke afhængig af mødet i byrummet <strong>for</strong> at<br />
kunne blive opdateret. 64 Yderligere har byrummets status som markedsplads ændret sig en<br />
del. Ikke <strong>for</strong>di der ikke længere handles i det offentlige rum, men de mange indkøbscentre<br />
både inden- og uden<strong>for</strong> byerne er i langt større omfang blevet dominerende: ”Markedet er i<br />
bogstaveligste <strong>for</strong>stand blevet løftet ud af det offentlige rum og er blevet et privat anliggende,<br />
der udspiller sig i private rum”. 65 En konsekvens af dette er, at markedet med tilhørende byliv<br />
og -aktiviteter er blevet ekstremt kontrolleret. Det indendørs bylivsmiljø - det kvasi-urbane -<br />
er afrettet og får karakter af en privat atmosfære. Dertil kommer, at den øgede overvågning i<br />
kraft af blandt andet sikkerhedsvagter også har haft stor indflydelse på, hvordan markedet og<br />
handelsaktiviteter <strong>for</strong>egår i dag.<br />
Et tredje element, som traditionelt set altid har udgjort en del af byrummet, er det<br />
trafikale aspekt. Byens infrastruktur har ændret sig markant i takt med udviklingen af<br />
<strong>for</strong>skellige transportmidler, hvilket også har haft indflydelse på byrummets udvikling. Særligt<br />
bilindustriens markante udvidelse i årene efter Anden Verdenskrig betød, at tilstanden i<br />
byrummet ændredes totalt. Gehl & Gemzøe <strong>for</strong>klarer, hvordan indtoget af netop biltrafik i<br />
byen skabte disharmoni i byen. Byrummets funktion som marked og mødested harmonerer,<br />
hvorimod intensiv biltrafik strider imod dette og skaber derved ubalance: ”En<br />
balancesituation er afløst af en åbenlys konfliktsituation”. 66 Af samme årsag er Gehl &<br />
Gemzøe også <strong>for</strong>talere <strong>for</strong> at udvide mulighederne <strong>for</strong> færdsel til fods og mindske bilernes<br />
overtagelse af byen. De vil gerne fremhæve værdien af byrummet som rekreationsrum. Det<br />
skal dog også pointeres, at udviklingen af byrummet som møde- og opholdssted igen tog fart i<br />
1970’erne, hvor debatten om miljø, byrumsarkitektur og kvalitet i byen blomstrede. I dette<br />
64 Gehl & Gemzøe, op.cit., p. 13.<br />
65 Ibid.<br />
66 Ibid.<br />
31
eksisterer også en tydelig opprioritering af fodgængeren og dennes ophold og færden i<br />
byrummet. Fodgængeren spiller også en stor rolle i analysen af Bryghusprojektet, hvor<strong>for</strong> jeg<br />
vil vende tilbage til dette punkt i analyseafsnittet.<br />
3.1.1 Fire aktuelle bytyper<br />
Gehl & Gemzøe beskriver fire <strong>for</strong>skellige bybilleder, der i grove træk kan siges at være<br />
skildrende i <strong>for</strong>hold til de <strong>for</strong>skellige typer byer, der ses i dag. 67 Den første er den traditionelle<br />
by, hvis bystruktur ofte stammer fra middelalderen. I denne by er de tre gennemgåede<br />
byfunktioner - mødested, marked og transport - i balance, især <strong>for</strong>di denne by oftest er<br />
tilpasset fodgængeren. Både i <strong>for</strong>m af at gader og torve er velegnede til ophold og færden til<br />
fods, men også <strong>for</strong>di byens udstrækning og skala konvergerer med det sansende menneske,<br />
der færdes i byen. Dette omhandler blandt andet, at gader og bygningers dimensioner ikke er<br />
<strong>for</strong> voldsomme, så de virker fremmedgørende eller i uoverensstemmelse med det sansende<br />
individ. De fleste eksempler på denne type by findes i Europa, hvor det mest brugte eksempel<br />
er Venedig. Klaus Kunzmann skriver også om den europæiske by, at et af dens særegne<br />
kendetegn er, at den er walkable. 68 Det er et identitetstræk, som karakteriserer europæiske<br />
byer og adskiller dem fra eksempelvis amerikanske og asiatiske byer.<br />
Den anden type by, som Gehl & Gemzøe opstiller, er den invaderede by. Dette er<br />
eksemplet på en by, hvor biltrafikken har haft en markant indflydelse på byrummet. I denne<br />
type by er flere torve og gader blevet inddraget af biler og parkeringspladser. I disse byer er<br />
det ikke længere bekvemmeligt eller nemt at færdes til fods, hvor<strong>for</strong> også ophold i byrummet<br />
udebliver. Dette skyldes ikke blot, at biltrafikken rent fysisk optager meget plads, men også<br />
de følgevirkninger som <strong>for</strong>urening og larm - både i et miljømæssigt, visuelt og<br />
atmosfæremæssigt perspektiv - der uomtvisteligt hører til. Gehl & Gemzøe pointerer igen, at<br />
biltrafik i byrummet er dræbende <strong>for</strong> aktivitet og liv. Byliv opstår i byrum med en meget høj<br />
kvalitetsmæssig rate og med et meget lavt antal af ulemper <strong>for</strong> fodgængeren. 69 Hvis ikke<br />
byrummet opretholder en høj kvalitet, vil de valgfrie og især de sociale aktiviteter falde fra og<br />
kun de højst nødvendige aktiviteter, der ikke kan undgås, vil <strong>for</strong>ekomme.<br />
67 Ibid., pp. 14-19.<br />
68 Kunzmann, op. cit., p. 99.<br />
69 Gehl & Gemzøe, op. cit., p. 14.<br />
32
Den tredje type by er den <strong>for</strong>ladte by. Denne by er i en historisk sammenhæng et helt<br />
nyt bybillede. Det er skridtet, der kommer efter den invaderede by, hvilket vil sige, at<br />
biltrafikken har haft frit lejde i længere tid og der<strong>for</strong> har udviklet en selvstændig kultur, hvor<br />
andre bytraditioner står hen i det glemte. Fodgængerkulturen er helt umuliggjort og er heller<br />
ikke længere nødvendig. Det offentlige rum er ofte asfalterede parkeringspladser og<br />
afstandene er som regel store, hvor<strong>for</strong> det ikke giver mening at bevæge sig til fods. I flere af<br />
denne type byer er <strong>for</strong>tove også blevet <strong>for</strong>tid. I stedet er der opstået en drive-in-kultur, hvor<br />
ikke alene transport men også en vis del af tilværelsen <strong>for</strong>egår i bilen. 70 Disse byer ses ofte i<br />
Nordamerika. Bylivsaktiviteterne er i stedet <strong>for</strong>vist de store shoppingcentre, der oftest er<br />
placeret uden <strong>for</strong> byerne, men her er aktiviteterne underkastet markante restriktioner.<br />
Shoppingcentrene dikterer en vis adfærd, hvilket begrænser en stor del af den valgfrie<br />
aktivitet, der normalt finder sted i byrummet. Yderligere beskriver Gehl & Gemzøe, hvordan<br />
afviklingen af fodgængerkulturen og det offentlige rum også har negativ indflydelse på<br />
sundhedskulturen i kraft af den reducerede mængde motion, som borgeren får. Dog kunne det<br />
diskuteres, at der også er andre faktorer på spil i den sammenhæng som eksempelvis<br />
madkulturen, men ikke desto mindre er det tydeligt, at de manglende bylivsaktiviteter har<br />
konsekvenser både <strong>for</strong> byens atmosfære og liv men også i konkret <strong>for</strong>stand <strong>for</strong> den enkelte<br />
borgers levevis.<br />
Den fjerde type by er den genvundne by. Det er byen, hvor bylivet har været tilsidesat<br />
men igen har vundet indpas gennem de sidste 30-40 år. Det er nemlig i denne tidsperiode, at<br />
<strong>for</strong>ståelsen <strong>for</strong> betydningen af et alsidigt og velfungerende byliv er steget markant.<br />
Skelsættende var bogen ”The Death and Life of Great American Cities” fra 1961 af Jane<br />
Jacobs, der beskrev de amerikanske byers ensrettende udvikling. 71 Siden da har flere både<br />
europæiske og amerikanske <strong>for</strong>skere bidraget til bylivsdebatten, hvilket også har resulteret i<br />
en undersøgelse, der dokumenterer og bekræfter <strong>for</strong>bindelsen mellem byrumskvalitet og<br />
omfanget af velfungerende byliv. Gehl & Gemzøe argumenterer <strong>for</strong>, at denne interesse også<br />
er fremdyrket på baggrund af den stigende tendens til, at dagliglivets funktioner <strong>for</strong>egår i<br />
private og lukkede sfærer. 72 Der<strong>for</strong> eksisterer i dag en overvældende trang til at udvide brugen<br />
af det offentlige byrum som mødested. Denne nye interesse <strong>for</strong> at vinde byrummet tilbage<br />
70 Ibid., p. 16.<br />
71 Ibid., p. 18.<br />
72 Ibid., p. 20.<br />
33
egyndte som et europæisk fænomen, men den har siden hen også haft stor indflydelse i<br />
Nord- og Sydamerika samt Australien.<br />
I det følgende vil jeg anskue København - med særligt fokus på byrummene i indre by<br />
og Københavns Havn - <strong>for</strong> at kunne diskutere den planlagte byrumspolitik omkring<br />
Bryghusprojektet.<br />
3.1.2 Københavns byrumsmæssige historiske <strong>for</strong>andring<br />
København er en gammel klassisk europæisk by, hvor havnen, som også navnet indikerer,<br />
altid har spillet en central rolle. Handel og industri har haft stor indflydelse på byens<br />
udvikling, men i dag er størstedelen af handel og industri rykket uden <strong>for</strong> byen. Københavns<br />
indre by er dog stadig der, hvor <strong>for</strong>retningskoncentrationen er størst. Den indre bys gadenet<br />
bærer tydeligt præg af at være etableret i middelalderen. Derimod er bygningerne af nyere<br />
karakter, hvilket skyldes de ødelæggende bybrande i 1700-tallet, hvorefter meget måtte<br />
bygges op på ny. I det hele taget er København en by, hvor historien har stor betydning. Især i<br />
indre by er der et utal af historiske bygninger og mange af disse er også fredede. Hvis dette<br />
sættes i perspektiv til Kunzmann, er det da netop også det historiske, der er kendetegnende <strong>for</strong><br />
den europæiske bys identitet. 73 Den europæiske bys identitet er endda ofte så karakteristisk, at<br />
den er blevet en eksportvare. I sammenligning med de fire <strong>for</strong>skellige bytyper ejer København<br />
både elementer fra den traditionelle by og den genvundne by. I kraft af sin middelalderlige<br />
struktur må den siges at kunne betegnes som den traditionelle by, men den har dog også været<br />
igennem en proces <strong>for</strong> at vinde sine byrum tilbage.<br />
Også i København havde biltrafikken gjort indtog om end ikke i så kraftig grad som<br />
andre storbyer. Der<strong>for</strong> ønskede Københavns Kommune en ny byrumspolitik, der lagde vægt<br />
på opholdssteder og gode fodgænger<strong>for</strong>hold. Denne langsigtede strategi begyndte i 1962, hvor<br />
Strøget trods protester fra butiksindehaverne blev lukket <strong>for</strong> køretøjer. Protesterne lød blandt<br />
andet på, at lukningen af biltrafik ville <strong>for</strong>årsage fald i omsætning. Yderligere hævdedes det,<br />
at gågader var et sydlandsk fænomen, der ikke ville kunne fungere i Skandinavien. 74 Alligevel<br />
blev det bilfrie Strøget hurtigt en succes, hvilket modbeviste ovenstående påstande. Faktisk<br />
blev gågadeprincippet så at sige hurtigt eksporteret til andre byer, da det blev evident, at<br />
gågaden havde gavnende effekt både kulturelt, socialt, kommercielt og omsætningsmæssigt. I<br />
73 Kunzmann, op. cit., p. 93.<br />
74 Gehl & Gemzøe, op. cit., p. 54.<br />
34
København er gågadenetværket siden da gradvist blevet udvidet - en strategi som <strong>for</strong>tsættes i<br />
dag.<br />
Udover at holde fokus på fodgængeren skal byrummet i dag også indeholde nogle andre<br />
kvaliteter end <strong>for</strong> bare 30 år siden. I 1960’erne begyndte dagliglivet med indkøb og arbejde at<br />
rykke fra Københavns brokvarterer og indre by ud til <strong>for</strong>stæderne. Ifølge Henrik Reeh har der<br />
der<strong>for</strong> været en tendens til at hævde, at byens liv er dødt, men dette er langt fra tilfældet.<br />
Byrummet i dag er meget mere præget af fritidsaktiviteter. Dette genspejles i, at Københavns<br />
bymidte som følge deraf i høj grad er <strong>for</strong>bundet med <strong>for</strong>brug og valgfrie aktiviteter. På grund<br />
af, at byrummet i dag er blevet mere præget af fritid frem <strong>for</strong> hverdagsaktiviteter, spiller<br />
(by)kulturen i dag en anden rolle: ”Man er i byen på en eksperimenterende måde, der ville<br />
have været utænkelig <strong>for</strong> 30-40 år siden. Det er gaden som scene, gaden som et sted, hvor<br />
man udfolder bestemte aktiviteter, hvor man eksperimenterer og afprøver ideer.” 75 Gehl &<br />
Gemzøe deler også denne opfattelse, at byens brugere har udviklet en hel ny bykultur som<br />
resultat af den nye byrumspolitik. Både Gehl & Gemzøe og Reeh fremhæver cykeltrafikken<br />
som noget helt unikt <strong>for</strong> København. Som tidligere nævnt er Reeh så begejstret <strong>for</strong><br />
Københavns status som cykelby, at han ikke alene mener, at det er en enestående måde <strong>for</strong><br />
byen at brande sig på, men også at den byplanidé bør kunne eksporteres med succes. 76 Gehl &<br />
Gemzøe anskuer mere cykeltrafikken som en naturlig sidegevinst ved det bilfrie centrum og<br />
bevarer i højere grad entusiasmen <strong>for</strong> fodgængeren som den, der især genererer byliv og<br />
atmosfære. En anden <strong>for</strong>skel i anskuelsen af København mellem Gehl & Gemzøe og Reeh er,<br />
at Gehl & Gemzøe fokuserer på torve og pladser, hvilket Reeh kritiserer <strong>for</strong> at være en<br />
<strong>for</strong>ældet måde at anskue byen på. Pladser og torve indtages primært af turisterne, hvorimod<br />
gaden er et sted med bevægelse, som er kendetegnende <strong>for</strong> det moderne byliv ifølge Reeh. 77 I<br />
de sidste årtier har havnen dog også spillet ind som et nyt byrum, der skulle tages i brug af<br />
byens brugere. Da industrien rykkede ud, stod der pludselig en række store arealer ubenyttede<br />
hen. Det har betydet en masse nybyggeri til blandt andet bolig, erhverv og kulturinstitutioner.<br />
Sidstnævnte dominerer især i den centrale del af Københavns Havn, som også<br />
Bryghusprojektet bliver en del af.<br />
I dette afsnit om København som by, har jeg primært koncentreret mig om centrum,<br />
havnen og især fodgængerens nye rolle. Der er selvfølgelig en del flere diskurser, som kunne<br />
75 Overgaard (red.), interview med Henrik Reeh, op. cit., pp. 53-55.<br />
76 Ibid., p. 60.<br />
77 Ibid., p. 56.<br />
35
tages frem om København, men det er primært disse nævnte aspekter, der er relevante <strong>for</strong> min<br />
analyse af Bryghusprojektet.<br />
36
4.0 Analyse af Bryghusprojektet<br />
For at sætte atmosfære- og byrumsdiskussionen i relief vil jeg i det følgende lave en analyse<br />
af Bryghusprojektet på Københavns Havn. Jeg vil kigge nærmere på, hvordan byliv og<br />
atmosfære medtænkes i praksis i arkitektoniske projekter. Grunden til, at jeg har valgt<br />
Bryghusprojektet som case, er, at det er igangsat netop <strong>for</strong> at skabe mere liv og atmosfære på<br />
Københavns Havn. I præsentationen af projektet skrives der:<br />
” Byggeriet på Bryghusgrunden handler ikke kun om at opføre et hus. Målet er,<br />
at byggeriet skal bidrage til at skabe et levende byrum, som giver plads til<br />
aktivitet og udfoldelse og lyst til ophold. Et byrum som kan aktivere havnefronten<br />
og være med til at styrke <strong>for</strong>bindelsen mellem byen og havnen.” 78<br />
Der<strong>for</strong> er det oplagt at se nærmere på, hvordan de vil sørge <strong>for</strong> at generere atmosfære og byliv<br />
på havnefronten. I min analyse er det vigtigt at gøre klart, at projektet endnu ikke er realiseret,<br />
hvor<strong>for</strong> analysen vil koncentrere sig om projektets visioner og strategier <strong>for</strong> at tiltrække byliv<br />
og skabe atmosfære. I <strong>for</strong>hold til atmosfære er det altså de tiltænkte atmosfæreskabende<br />
elementer, der analyseres, og ikke den egentlige tilstedeværende atmosfære. Som et led i<br />
analysen af Bryghusprojektet vil jeg først analysere <strong>for</strong>udsætningerne <strong>for</strong> projektet - herunder<br />
grunden og de vilkår, der er til stede på nuværende tidspunkt. Der<strong>for</strong> lægger jeg ud med at<br />
anskue Bryghusgrunden, som den ser ud i dag.<br />
78 http://www.bryghusprojektet.dk/Byggeriet.aspx<br />
37
4.1 Bryghusgrunden - et omdiskuteret byrum<br />
Bryghusgrunden er et 12.000 kvm. stort område beliggende tæt ved Langebro på Københavns<br />
Havn. Her var tidligere Kongens Bryghus, men siden bryghuset nedbrændte i 1960, har<br />
grunden stået tom og ubenyttet hen. Dens centrale placering på havnefronten midt i<br />
København har ikke været tilstrækkelig til at lokke liv til, ligesom der heller ikke er noget<br />
særlig aktivt byliv i området omkring grunden. Grunden er i dag den sidste mellem Langebro<br />
og Knippelsbro, der ikke er blevet bebygget endnu, og har af samme årsag skabt grundlag <strong>for</strong><br />
en del debat. 79 Debatten har især koncentreret sig om, hvorvidt der skulle bygges på grunden,<br />
eller om der skulle anlægges grønt område. Ikke desto mindre har Realdania - gennem<br />
datterselskabet Realea - erhvervet sig grunden og har valgt at bebygge den. Idéen er at skabe<br />
et livligt og integrerende bymiljø, der skal fungere som bindeled mellem byen og havnen.<br />
I kraft af sin placering op ad Frederiksholms Kanal er der også en anden agenda i<br />
<strong>for</strong>bindelse med udviklingen af Bryghusgrunden. Københavns kommune ønsker at minimere<br />
biltrafikken i den indre by til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> et styrket gågadenetværk. Dette er en videreudvikling<br />
af den byrumspolitik, der har hersket siden 1960’erne, som er gennemgået i det ovenstående. I<br />
denne <strong>for</strong>bindelse er Bryghusgrunden sammen med Frederiksholms Kanal en synlig mulighed<br />
<strong>for</strong> at udvide det eksisterende gågadenetværk, så det kommer i kontakt med havnefronten.<br />
4.1.1 Tiltrækningskræfter og afstande<br />
I analysen af Bryghusgrunden, som Gehl Architects har produceret <strong>for</strong> Realdania, pointeres<br />
det, at afstanden mellem Gammeltorv/Nytorv og Kgs. Nytorv er den samme som mellem<br />
Gammeltorv/Nytorv og Bryghusgrunden.<br />
79 Gehl Architects, op. cit., p. 4.<br />
38
Dette bruges som et argument <strong>for</strong>, at Bryghusgrunden ejer meget gode <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> at<br />
udvikle gågadenetværket. Det påpeges, at et menneske normalvist gerne går en strækning på<br />
op til 10 minutter uden at tage bil eller offentlige transportmidler dog med de <strong>for</strong>udsætninger,<br />
at der er spændende og ud<strong>for</strong>drende elementer på strækningen samt, at der ikke er hindringer<br />
på strækningen, der besværliggør fodgængerens færden: ”10 min er netop gåtiden i<br />
almindeligt tempo mellem Gammeltorv og Bryghusgrunden - hurtigere end en tur gennem<br />
Strøget, hvilket man gerne gør <strong>for</strong> <strong>for</strong>nøjelsens skyld.” 81 Det problematiske i dette argument<br />
bliver netop, at mennesker nok vil gå 10 minutter men ikke, hvis der ikke er noget attraktivt<br />
på vejen. Problemet er altså, at der ikke er nogen strækning ned til Bryghusgrunden, som på<br />
nuværende tidspunkt inviterer fodgængeren ned til havnen fra byen.<br />
80 Ibid., p. 6.<br />
81 Ibid., p. 21.<br />
80<br />
39
Det faktum, at mange vælger at gå en tur gennem Strøget <strong>for</strong> <strong>for</strong>nøjelsens skyld, beror i min<br />
optik også på de shoppingorienterede stimuli som butikker og cafeliv, og det er et relevant<br />
perspektiv at tage med i betragtning. Dertil kommer, at ruten langs Frederiksholms kanal og<br />
ned til Bryghusgrunden netop skal konkurrere med det attraktive Strøget, som er et yderst<br />
veletableret gågadedistrikt, der stimulerer både turisten og konsumenten. Det kan blive<br />
problematisk at få folkestrømmen til at vælge at gå ned ad Frederiksholms Kanal i stedet <strong>for</strong><br />
ned ad Strøget. I <strong>for</strong>hold til dette bruges kontakten til vandfladen som argument, men denne<br />
kontakt etableres først ca. 200 meter fra Gammeltorv/Nytorv og kan der<strong>for</strong> ikke ses, når<br />
fodgængeren skal vælge sin videre rute fra Gammeltorv/Nytorv. Yderligere er Rådhusstræde -<br />
gaden der ligger mellem Nytorv og Frederiksholms Kanal - en noget smal gade, der ikke<br />
syner af meget fra Nytorv, hvilket gør konkurrencen med det meget synlige Strøget sværere.<br />
Dermed kan det argumenteres, at det ganske vist ikke er afstanden, der afholder mennesker<br />
fra at besøge Bryghusgrunden men derimod manglende aktivitet og stimuli. Altså skal der<br />
82 Ibid., p. 21. De grønne pile illustrerer strækninger med gode fodgænger<strong>for</strong>bindelser. De orange pile er strækninger,<br />
hvor der er manglende fodgænger<strong>for</strong>bindelser.<br />
82<br />
40
gøres noget aktivt og skelsættende ved strækningen ned til Bryghusgrunden, <strong>for</strong> at<br />
fodgængerne vælger at gå ad den rute.<br />
4.1.2 At bygge med succes på Københavns Havn<br />
Hvis man skal anskue de <strong>for</strong>skellige byrum i Københavns Havn, er det tydeligt, at det især er<br />
byens rekreative områder og aktiviteter som Islands Brygges Havnebad og de mange<br />
kanalbåde, der skaber liv og atmosfære ved vandet. Der er taget mange initiativer <strong>for</strong> at<br />
trække bylivet ned til havnefronten, men det er endnu ikke til fulde lykkedes <strong>for</strong> noget<br />
nyopført bygningsværk at generere det ønskede byliv langs havnen. 83 Dog kan Skuespilhuset<br />
siges at have tiltrukket liv med sin åbne og transparente facade samt promenade ud mod<br />
vandet. Dette er primært benyttet af teatergæsterne, hvor<strong>for</strong> der umiddelbart er mest liv i<br />
begrænsede perioder koncentreret omkring teatrets <strong>for</strong>estillinger. Dog har Skuespilhuset en<br />
klar <strong>for</strong>del, idet det ligger <strong>for</strong> enden af Nyhavn, hvor der i <strong>for</strong>vejen er masser af liv. Samtidigt<br />
ligger det på havneruten mellem Langelinie og Nyhavn, hvilket er en traditionel turistrute,<br />
som også bringer mennesker og liv til bygningen. På den led har Skuespilhuset nogle i<br />
<strong>for</strong>vejen klarlagte atmosfæremæssige <strong>for</strong>dele og skal ikke generere liv på samme måde, som<br />
det kommende byggeri på Bryghusgrunden kommer til at skulle.<br />
Trods denne kendsgerning, at intet nyere bygningsværk har kunnet etablere<br />
interaktionen mellem bylivet og havnen, vælger Realdania alligevel at opføre et stort<br />
bygningsværk på Bryghusgrunden. I Gehl Architects’ analyse af grunden fremhæves dens<br />
placering som ideel <strong>for</strong> netop at kunne skabe denne interaktion, som ikke tidligere er<br />
lykkedes. Dog fremsætter Gehl Architects en række anbefalinger, som skal opfyldes <strong>for</strong>, at<br />
dette vil lykkes. Disse skal fungere som en slags pejlemærker <strong>for</strong> kvalitet og <strong>for</strong> sikringen af<br />
et godt byrum med velfungerende byliv.<br />
Gehl Architects’ anbefalinger til Bryghusgrunden 84 :<br />
Lad de historiske bygninger og spor <strong>for</strong>tælle - sørg <strong>for</strong> at de præger rummets identitet<br />
Skab en destination - ikke blot som et bygningsværk, men som et offentligt rum<br />
Udvid det kommercielle og kulturelle netværk og bring det i kontakt med vandet<br />
83 Ibid., p. 14.<br />
84 Ibid., pp. 12-13.<br />
41
Styrk den lokale identitet til gavn <strong>for</strong> både beboere og de mange arbejdspladser<br />
Aktivér havnefronten<br />
Sørg <strong>for</strong> gode fodgænger<strong>for</strong>hold<br />
Minimer bilernes dominans langs havnefronten<br />
Opgrader de ens<strong>for</strong>mige facader og skab aktivitet langs de historiske facader<br />
Styrk havnerummets offentlige transport og netværk<br />
Gør kanalen til en del af byens kommercielle netværk<br />
Yderligere har Gehl Architects også fremsat nogle strategiske punkter <strong>for</strong> Bryghusgrunden 85 :<br />
Invitér alle byens <strong>for</strong>skellige brugergrupper<br />
Introducér gennemgående og sammenkoblende elementer<br />
Programmér <strong>for</strong> det faste, det <strong>for</strong>anderlige og det flygtige<br />
Skab en unik aktivitetspark som tilbyder faste, <strong>for</strong>anderlige og flygtige aktiviteter på<br />
vand og land <strong>for</strong> alle brugere<br />
Skab nye <strong>for</strong>bindelser <strong>for</strong> fodgængere og cyklister<br />
Sørg <strong>for</strong> at der findes aktivitetssteder <strong>for</strong> hver 200 meter<br />
Gør Bryghusgrunden til en destination som inviterer alle typer af mennesker og som<br />
tilbyder en mangfoldighed af herlighedsværdier<br />
Skab aktive og inviterende facader som aktiverer de omkringliggende byrum<br />
Frigør parkeringspladser til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> fodgængerne. Lad bilisten færdes på de gåendes<br />
vilkår<br />
85 Ibid., p. 27.<br />
Aktivér byrummene både om sommeren og vinteren<br />
Skab nye <strong>for</strong>bindelser som <strong>for</strong>bedrer færdselen i området og lad Bryghusgrunden<br />
aktivere Søren Kierkegaards Plads<br />
Lad Bryghusgrunden <strong>for</strong>binde i flere niveauer og henover vejen. Tilbyd flere<br />
<strong>for</strong>skellige måder at opleve og befinde sig ved vandet fra de <strong>for</strong>skellige niveauer<br />
42
Det er tydeligt ud fra disse analytiske og strategiske anbefalinger, at der er mange<br />
ud<strong>for</strong>dringer <strong>for</strong> byggeriet på Bryghusgrunden. Der er mange <strong>for</strong>hold at tage hensyn til, hvis<br />
projektet skal blive vellykket.<br />
I det følgende diskuteres nogle af disse anbefalinger i <strong>for</strong>hold til Bryghusprojektets<br />
planer og visioner. Hvordan synes vilkårene <strong>for</strong> succes at være? Nogle af punkterne vil vægte<br />
mere end andre med henblik på at fastholde fokus på atmosfærediskursen. Dog vil der<br />
indledningsvist være en generel introduktion til Bryghusprojektet.<br />
43
4.2 Beskrivelse af Bryghusprojektet<br />
Rem Koolhaas og hans tegnestue Office <strong>for</strong> Metropolitan Architecture (OMA) var<br />
<strong>for</strong>håndsinviteret til at lave et idé<strong>for</strong>slag til Bryghusprojektet. Ud af 32 indsendte <strong>for</strong>slag samt<br />
tre <strong>for</strong>håndsinviterede <strong>for</strong>slag endte det med, at Koolhaas og OMAs idé blev valgt i 2006.<br />
Dette valg skete på baggrund af en interviewkonkurrence frem <strong>for</strong> en traditionel<br />
arkitektkonkurrence med det <strong>for</strong>mål at få bygherren, arkitekten og andre rådgivere til at<br />
samarbejde tidligt i processen. Derved skulle det, gennem denne mere dialogbaserede proces,<br />
bedre kunne lade sig gøre at finde frem til det helt rigtige koncept <strong>for</strong> projektet allerede fra<br />
begyndelsen. Resultatet af dette er blevet en vision om et multifunktionelt hus, hvor<br />
<strong>for</strong>skellige verdener mødes:<br />
”Det er intentionen, at byggeriet skal være et udstillingssted. Et bosted. Et<br />
mødested. Et arbejdssted. En <strong>for</strong>bindelseslinje, hvor byen møder havnen. Hvor<br />
trafikken møder og krydser bygningen. Hvor arbejdet møder fritiden. Hvor<br />
mennesker i alle aldre møder hinanden.” 86<br />
Bryghusprojektet skal angive nye arkitektoniske toner, hvor bygningsværket i sig selv er<br />
exceptionelt, men også hvor det rummer andre kvaliteter som eksempelvist at styrke det<br />
omkringliggende kvarter samt <strong>for</strong>bindelsen mellem by og havn. Det kan roligt hævdes, at<br />
Bryghusprojektet står over<strong>for</strong> store ud<strong>for</strong>dringer i flere <strong>for</strong>skelligt pegende retninger.<br />
Forventningerne til, hvad dette bygningsværk skal kunne opnå, er hverken få eller små. I<br />
denne nedenstående illustration er det angivet med farver, hvordan bygningen skal rumme de<br />
<strong>for</strong>skellige funktioner:<br />
86 http://www.bryghusprojektet.dk/Byggeriet/Visionen.aspx<br />
44
Rød = DAC, gul = restaurant og café, grøn = kontorarealer 87 , blå = boligarealer.<br />
Bryghusprojektet i snit fra havnepassagen<br />
Bryghusprojektet i snit fra byplads til havnepassagen<br />
87 Det var oprindeligt planen, at Realdania skulle have sit hovedsæde her, men nu skal det hele udlejes til andet erhverv.<br />
Realdania får i stedet til huse på Jarmers Plads i deres egne kontorer.<br />
45
Tesen er, at Københavns mest livlige byrum er karakteriseret ved en blanding af <strong>for</strong>skellige<br />
<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> menneskelig færden som bolig, erhverv, konsumerisme, kultur og spisesteder mm.<br />
Der<strong>for</strong> skal disse <strong>for</strong>skellige aktiviteter og funktioner også støde på hinanden i<br />
Bryghusprojektet under parolen, at mødet mellem <strong>for</strong>skellige verdener og aktiviteter skaber<br />
liv.<br />
Bryghusprojektet kommer til at huse Dansk Arkitektur Center (DAC), som deraf også<br />
har haft stor interesse i dette projekt, hvilket blandt andet har udmøntet sig i en udstilling<br />
omkring projektet. Det er planen, at DAC skal udvide med konferencelokaler, boghandel,<br />
café, 3D biograf, bylaboratorium, showroom mm. Derudover skal der i Bryghusprojektet være<br />
plads til en del boliger samt areal, der skal udlejes til kontorer og erhverv. Stueetagen kommer<br />
til at indeholde en offentlig restaurant, og på øverste etage etableres en café med udsigt.<br />
Under grunden skal der anlægges parkeringskælder og udendørs laves legepladser og<br />
opholds- og aktivitetsrum. På den led skulle <strong>for</strong>skellige verdener mødes på tværs af hinanden.<br />
Rem Koolhaas og OMA kalder selv Bryghusprojektet <strong>for</strong> en urban motor, der vil<br />
komme til at generere liv på havnen. 88 Arkitekt Mathilde Serup fra DAC skriver, at dette skal<br />
<strong>for</strong>stås på den led, at mennesker vil myldre til området grundet bygningens mange funktioner:<br />
DACs offentlige udstillingsarealer, restauranten og caféen på toppen af bygningen, trafikken<br />
der ledes tværs gennem bygningen samt trafikken, der naturligt vil være til og fra<br />
parkeringsanlægget. Det kan diskuteres, hvordan den konstante trafik gennem bygningen skal<br />
kunne genere byliv, men bygningens mange <strong>for</strong>skellige funktioner er ifølge OMA noget helt<br />
unikt: ”Det er den bygning med de mest blandede funktioner, vi nogensinde har lavet” 89 .<br />
Dette skildrer Dirk Peters, en af OMAs arkitekter på Bryghusprojektet, som at skabe en hel by<br />
i én bygning, hvilket kan beskrives som et kvasi-urbant fænomen (jf. afsnit 2.3.2). Bygningen<br />
er i sit <strong>for</strong>msprog skabt af flere <strong>for</strong>skellige byggeklodser, hvilket blandt andet er <strong>for</strong> at<br />
opbryde de mange kvadratmeter til en mere menneskelig skala, men som også er <strong>for</strong> at bryde<br />
med den gængse måde at dele en bygnings funktioner op. I Bryghusprojektet har OMA så at<br />
sige flettet de <strong>for</strong>skellige funktioner ind i hinanden. Mathilde Serup beskriver det således: ”I<br />
stedet har man rystet posen og tænkt bygningen som en by; alle funktioner blandet <strong>for</strong> størst<br />
mulig synergi: city in a box”. 90 Det er netop dette multifunktionelle aspekt, som OMA kalder<br />
88 http://www.oma.eu/index.php?option=com_projects&view=portal&id=1052&Itemid=10<br />
89 Video med interview fra OMA arkitekter, http://80.82.97.91/bryghusprojektet/bryghusprojektet.html<br />
90 Mathilde Serup: Liv og leg på havnefronten, Copenhagen X, DAC. http://www.cphx.dk/#/166186/<br />
46
urban motor. Dette - at skabe en urban motor - synes at give <strong>for</strong>ventninger om, at bylivet vil<br />
komme til bygningen nærmest af sig selv.<br />
OMA fremhæver yderligere, at indgangen fra byen til havnen går igennem bygningen<br />
via en underjordisk <strong>for</strong>bindelse, som går under den stærkt trafikerede vej. I denne<br />
underjordiske urbane passage skal der være indgange til alle bygningens funktioner som en<br />
<strong>for</strong>m <strong>for</strong> indslusning til livet i bygningen. Derudover er det OMAs tanke, at denne passage<br />
skal kunne bruges til små koncerter og visning af film. Endelig har det været en pointe <strong>for</strong><br />
OMA at gøre op med de modernistiske bygninger, der ellers pryder Københavns Havn. Disse<br />
modernistiske bygninger kommer ifølge OMA til i kraft af deres størrelse til at udtrykke en<br />
<strong>for</strong>m <strong>for</strong> monumentalitet, der lukker sig omkring sig selv. Bryghusprojektets kontrast til<br />
havnens øvrige udtryk vil blive diskuteret yderligere senere. Først vil fokus rettes mod<br />
Bryghusprojektets atmosfæreskabende elementer.<br />
4.2.1 Bryghusprojektets atmosfæreskabende elementer<br />
Da projektet som nævnt ikke er realiseret endnu, bliver det primære vurderingsgrundlag<br />
OMAs visualisering, som er en kort simuleret præsentationsvideo af bygningen og området. 91<br />
Det er relevant at vurdere deres præsentation af og <strong>for</strong>ventninger til projektet i <strong>for</strong>hold til de<br />
reelle tiltag, der er beskrevet.<br />
I visualiseringen ses byggeriet fra <strong>for</strong>skellige vinkler både udendørs og indendørs. Man<br />
følger en fodgængers færden gennem den underjordiske urbane passage samt en cyklist, der<br />
cykler gennem bygningen via den eksisterende vej på Christians Brygge. Et slående element<br />
er lyden. Der er en konstant pludren og hyggelig snak, børnelatter og fuglekvidren. Lyden<br />
varierer, som man følger fodgængeren, men igennem hele visualiseringen er der en behagelig<br />
lyd af liv og sommer. Selv da cyklisten følges på den noget trafikerede vej, virker lyden ikke<br />
generende. Det er ikke en massiv trafikstøj, der møder én, men derimod en bølgende summen,<br />
der næsten kan <strong>for</strong>veksles med det brusende hav. Det er da også bemærkelsesværdigt at i de<br />
øjeblikke, hvor visualiseringen inddrager videoklip med rigtige optagelser fra Christians<br />
Brygge, optræder der væsentligt mere trafikstøj. Lyd er som tidligere gennemgået et<br />
atmosfæreskabende element. Det er da også tydeligt, at OMA i deres præsentation benytter<br />
sig af lyde til at kreere en vis stemningsmættethed og atmosfære - et lydmæssigt landskab af<br />
velvære, leg og fritid.<br />
91 http://80.82.97.91/bryghusprojektet/bryghusprojektet.html<br />
47
Realdanias administrerende direktør, Flemming Borreskov, udser pladsen, der kommer<br />
til at ligge på bysiden af Bryghusprojektet ved Bryghusgade, til at blive ”det suverænt bedste<br />
byrum” 92 . Argumentationen her<strong>for</strong> lyder på, at der vil være sol det meste af dagen, læ <strong>for</strong><br />
vestenvinden, støjen fra den heftige trafik på Christians Brygge vil være begrænset, der<br />
anlægges legeplads samt restaurant. Disse <strong>for</strong>hold er eksempler på atmosfæreskabende<br />
elementer, som skal invitere det sansende individ til ophold og aktivitet.<br />
Yderligere fremhæves det, at bygningen kommer til at fungere som afgrænsning <strong>for</strong> tre<br />
byrum; Søren Kierkegaards Plads, pladsen langs havnen samt pladsen ved Bryghusgade.<br />
Denne afgrænsning er i sig selv med til at opbygge en atmosfære, idet rummene herved<br />
defineres. Denne <strong>for</strong>nemmelse af afgrænset rum giver i højere grad lyst til ophold, idet<br />
individet på den led rent faktisk kan sanse rummet i <strong>for</strong>hold til i dag, hvor rummene flyder ud<br />
i et uafgrænset ingenting. Idet rummet er skaleret ned i en menneskelig skala, kan det<br />
sansende individ bedre <strong>for</strong>holde sig til det.<br />
I det hele taget er det meget de samme atmosfæreskabende elementer, der nævnes i<br />
materialet omkring Bryghusprojektet; Sol, læ, tryghed, lys, bænke, mulighed <strong>for</strong> ophold, leg<br />
og aktivering af individet, restaurant samt begrænsning af trafikstøj. Dog er det sjældent klart<br />
defineret, hvordan dette ønskes opnået. I byrummet langs havnen vil der være nogle bakker,<br />
som skal invitere til leg, som er en vigtig aktivitet i <strong>for</strong>hold til hele dette projekt. Der er lagt<br />
meget vægt på de fire legepladser, der skal være både uden<strong>for</strong> og integreret i bygningen. På<br />
tegnebrættet er disse legepladser frigjort fra alt, hvad der kaldes ”overpædagogiske<br />
sikkerheds<strong>for</strong>anstaltninger, der kan få børn til at kede sig. Det at lege må gerne give et sug i<br />
maven og gøre tøjet vådt” 93 . Legepladserne skal være <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige aldre, hvilket blandt<br />
andet kommer til udtryk ved bakker og kuperet terræn kombineret med en udendørs café, en<br />
overdækket legeplads <strong>for</strong> de mindste samt en skaterpark langs vandet. Sidstnævnte kan give<br />
grund til at overveje om OMA er <strong>for</strong>faldet til klichéen, som Tom Nielsen udtrykker<br />
bekymring <strong>for</strong> (jf. afsnit 2.2.2). Skaterparken er et klassisk symbolsk eksempel på, når<br />
byrumsplanlæggere ønsker at tilføje plads til mangfoldighed. Tom Nielsen påpeger på<br />
humoristisk vis det problematiske i dette, idet de danske skatere får usandsynligt travlt, hvis<br />
de skal befolke de utallige planlagte skaterramper i Danmark. 94 Det kan også påpeges, at<br />
selvom Bryghusprojektet qua sine mange funktioner henvender sig til mange <strong>for</strong>skellige<br />
92 http://80.82.97.91/bryghusprojektet/bryghusprojektet.html<br />
93 Serup, op.cit.<br />
94 Overgaard (red.): interview med Tom Nielsen, op. cit., p. 93.<br />
48
grupper mennesker, er det alligevel ikke skatere, der er den mest oplagte målgruppe netop her.<br />
Ifølge Tom Nielsen er det ofte tilfældet, at et byggeri alene grundet den symbolske værdi<br />
tager skaterrampen med på tegnebrættet, på trods af at skaterne ikke er målgruppen.<br />
Alt i alt er det tydeligt, at OMA og Realdania i deres overvejelser omkring<br />
Bryghusprojektet er meget fokuserede på at ville generere byliv og skabe kontakt mellem<br />
byen og havnen. Dog er der alt <strong>for</strong> lidt fokus på, hvordan dette skal opnås. Der er meget få<br />
konkrete eksempler på virkemidler til at skabe atmosfære og byliv. Der sættes usædvanligt<br />
meget lid til det multifunktionelle aspekt, som projektet rummer. Dette vil tiltrække<br />
mennesker og med mennesker kommer atmosfære og byliv - sådan synes tesen at være i dette<br />
projekt.<br />
Forsker Helle Nørgaard fra Statens Bygge<strong>for</strong>skningsinstitut (SBi) peger på, at dette er<br />
en generel tendens hos byplanlæggere i dag. De vil skabe ”byrum <strong>for</strong> alle”, men Helle<br />
Nørgaard pointerer også, at når mange <strong>for</strong>skelligt rettede interesser skal kombineres i ét<br />
byrum, medfører det også spændinger og konflikter. 95 Helle Nørgaards fokus omhandler<br />
utryghed og kriminalitet i byrummet, som i hendes argumentation er stigende i byrum, hvor<br />
mange <strong>for</strong>skellige mennesker samles. Der<strong>for</strong> er det vigtigt at inddrage et tryghedsaspekt i<br />
planlægningen, hvilket også er med i Gehl Architects’ anbefalinger til Bryghusprojektet. I det<br />
hele taget <strong>for</strong>holder Helle Nørgaard sig kritisk til det multifunktionelle aspekt i<br />
byrumsplanlægningen:<br />
”Byplanlæggernes opskrift på succes er at lave byrum til mange <strong>for</strong>skellige<br />
udfoldelser. Men det er en meget ambitiøs vision at ville skabe fælles rum, hvor<br />
alle kan få individuelle ønsker og behov opfyldt på samme tid. […] Det er måske<br />
endda en umulighed.” 96<br />
I dette citat skitseres en bekymring og usikkerhed omkring ”byrummet <strong>for</strong> alle”, som ikke er<br />
til at spotte hos OMA eller Realdania, der tværtom fremhæver det som en succesfremmende<br />
kvalitet.<br />
Administrerende direktør <strong>for</strong> DAC, Kent Martinussen, understreger, at<br />
by<strong>for</strong>nemmelsen, som er nødvendig <strong>for</strong> et byrums succes, kun kan eksistere, hvis der er<br />
mennesker. 97 Dog er det meningen, at det sansende individ skal påvirkes af omgivelserne<br />
sådan, at det op<strong>for</strong>dres til selvstændig aktivitet som motion, leg i bakkerne, ophold osv. Det<br />
95<br />
Peter Kronsted: ”Byrum uden ballade” IN Arkfokus, august 2008, Arkitekt<strong>for</strong>bundet, p. 5.<br />
96<br />
Ibid., p. 5-6.<br />
97<br />
http://80.82.97.91/bryghusprojektet/bryghusprojektet.html<br />
49
vil sige, at betydningen af subjektets udveksling med omgivelserne anerkendes. I dette ligger<br />
den grundlæggende holdning, at den egentlige atmosfære udspringer som et samspil mellem<br />
den arkitektoniske ramme og den menneskemængde, der <strong>for</strong>ventes at benytte<br />
Bryghusprojektet. Dette stemmer meget godt overens med det atmosfærebegreb, som<br />
præsenteres i punkt 2.3. Altså at atmosfæren genereres som selvstændig størrelse ud fra det<br />
sociale liv, lokaliteten og de byrum, som Bryghusprojektet skaber. Dog er der hos Realdania<br />
en tendens til at lægge meget vægt på subjektets optræden - altså det sociale liv - som<br />
succeskriterium, selvom det pointeres at det er i samspil med de arkitektoniske rammer.<br />
Modsat vejer selve byggeriet - altså den arkitektoniske ramme - tungt i OMAs prioriteringer,<br />
men også med en anerkendelse af at det sociale liv er vigtigt.<br />
Det anfægtelige ved dette bliver dog imidlertid, hvis der ikke kommer det antal<br />
mennesker som <strong>for</strong>ventet. I så fald kan det blive problematisk, at der tilsyneladende ikke er<br />
tænkt flere atmosfæreskabende elementer ind i projektet. Nok kan projektets mange<br />
funktioner - herunder især bolig og erhverv - trække nogle mennesker til, men i min optik er<br />
det yderst tvivlsomt, om det er tilstrækkeligt. Der findes utallige byrum, hvor der nok er<br />
mennesker grundet bolig og erhverv i området, men hvor bylivet alligevel ikke trives. Det står<br />
klart, at OMA og Realdania <strong>for</strong>venter, at stedet vil myldre med mennesker, men der er<br />
desværre flere faktorer, der taler imod, at dette vil lykkes. I det følgende afsnit vil nogle af de<br />
problematikker, som efter min overbevisning er til stede i projektet, blive analyseret.<br />
50
4.3 Problematikker ved Bryghusprojektet<br />
Skønt Bryghusgrunden har en eminent placering midt i København, har den alligevel været<br />
meget omdiskuteret. Den er ikke særlig besøgt grundet de nuværende dårlige vilkår <strong>for</strong> især<br />
fodgængere. Som det allerede tidligere har været nævnt, er dette blandt andet en af<br />
problematikkerne, som bør tages hensyn til, hvis Bryghusprojektet skal blive en succes. Det er<br />
også en tydelig vurdering i Gehl Architects’ analyse af grunden, hvor cirka en tredjedel af<br />
anbefalingerne omhandler fodgængervilkårene. Det er en betydelig vægtning, som ikke er til<br />
at komme udenom. Derudover er det vigtigt at vurdere, hvilken indflydelse den heftige trafik<br />
på Christians Brygge kommer til at have på projektet. Endelig er det også relevant at se på,<br />
hvordan Bryghusprojektet i dets <strong>for</strong>msprog matcher de omkringliggende bygninger,<br />
historicitet og nærmiljøet. Det er nogle af disse kritikpunkter, jeg i det nedenstående vil<br />
diskutere blandt andet på baggrund af udvalgte punkter fra analysen fra Gehl Architects,<br />
Københavns Kommunes lokalplan <strong>for</strong> området samt resultaterne af den overståede<br />
høringsperiode i <strong>for</strong>bindelse med vedtagelsesprocessen af projektet.<br />
4.3.1 Trafikintensiteten<br />
Der er flere af anbefalingerne i Gehl Architects’ analyse, der omhandler trafikken. En af dem<br />
lyder direkte: Minimer bilernes dominans langs havnefronten. Denne anbefaling berører de<br />
eksisterende parkeringspladser men primært trafikken, som er kraftig på Christians Brygge,<br />
hvor Ring 2 passerer: ”På Christians Brygge er trafikintensiteten stor med ca. 20.000 biler i<br />
døgnet og på Vester Voldgade kører der ved havnen ca. 9.500 biler.” 98 Dette høje antal<br />
passerende biler medfører en del trafikstøj som tidligere nævnt, hvilket også har indflydelse<br />
på atmosfæren. Trafikstøj indbyder ikke til ophold eller hyggelig samtale og samvær i det<br />
offentlige rum. I byrummet ved Bryghusgade kommer bygningen til at fungere afskærmende,<br />
men i byrummet langs havnen kører trafikken sideløbende, hvilket kan være problematisk.<br />
Københavns Kommune har pålagt, at der skal gennemføres en miljøvurdering af<br />
Bryghusprojektet <strong>for</strong> blandt andet at vurdere støj- og luftgener i lokalområdet. Her vurderes<br />
det, at ”de væsentligste miljøpåvirkninger som følge af gennemførelse af Bryghusprojektet er<br />
en øget trafik med svagt øget støj og uheldsrisiko”. 99 Trafikintensiteten <strong>for</strong>ventes altså at stige<br />
98 Lokalplan<strong>for</strong>slag ”Bryghusgrunden” med kommuneplantillæg, Københavns Kommune, p. 6.<br />
99 Ibid., p. 16.<br />
51
5-10 procent på Christians Brygge og de nærmeste omgivende veje i <strong>for</strong>bindelse med<br />
opførelsen af Bryghusprojektet. I sammenligning kan byrummet ved Den Sorte Diamant, som<br />
ligger længere henne ad Christians Brygge, med <strong>for</strong>del anskues. Det benyttes ikke som<br />
opholdsrum, men snarere som ankomst- og afgangshal <strong>for</strong> brugerne af Det Kongelige<br />
Bibliotek. Dette er ikke samstemmende med OMAs tanker om at ville skabe rekreative,<br />
stemningsfyldte byrum, som inviterer mennesker til ophold og leg. I denne illustration fra<br />
rapporten <strong>for</strong> lokalplanen vises støjniveauet <strong>for</strong> Christians Brygge og det omkringliggende<br />
område:<br />
Denne illustration viser et meget højt trafikstøjniveau på 65-75 dB, hvilket er på grænsen <strong>for</strong><br />
Miljøstyrelsens seneste vejledning omkring boligbyggeri, institutioner og anden følsom<br />
arealanvendelse uden særlig beskyttelse af facader mm. Som det ser ud i dag overvejer<br />
Københavns Kommune at effektuere denne vejledning i <strong>for</strong>hold til Bryghusprojektet, hvilket<br />
kan have konsekvenser i <strong>for</strong>hold til rettelser i byggeriet. 100 Under alle omstændigheder er<br />
100 Ibid., pp. 27-28.<br />
52
dette en dårlig <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> det tiltænkte havnebyrum med atmosfære og<br />
rekreationsmuligheder.<br />
Umiddelbart ser det ikke ud til, at OMA eller Realdania har lyttet til anbefalingen fra<br />
Gehl Architects, idet der ikke på nuværende tidspunkt er fastlagt initiativer <strong>for</strong> at mindske<br />
trafikken på Christians Brygge. Derimod er der flere ændringer på vej til Vester Voldgade,<br />
som skal <strong>for</strong>bedre fodgænger- og cyklist<strong>for</strong>hold. Derudover er det i Vester Voldgade, at de to<br />
nedkørselsramper til det underjordiske parkeringsanlæg skal være, hvilket miljøvurderingen<br />
igen estimerer, vil betyde øget trafik og højere uheldsrisiko. 101<br />
Dette må i et atmosfære- og byrumsperspektiv anses <strong>for</strong> at være yderst kritisabelt i<br />
<strong>for</strong>hold til udviklingen af et velfungerende byrum, som det er tiltænkt fra OMAs side. Noget<br />
bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng er Gehl & Gemzøes kontinuerlige understregning<br />
af, hvor ekstremt vigtigt det er <strong>for</strong> bylivet, at et byrum har gode fodgænger<strong>for</strong>hold. Det er<br />
nærmest et slags uigendriveligt mantra i både Nye byrum men også i Gehl Architects’ analyse<br />
af Bryghusgrunden. I sammenligning kan det være svært at se, hvor meget der tænkes på dette<br />
i ud<strong>for</strong>mningen af Bryghusprojektet, hvor der indtil videre <strong>for</strong>tsat er mest fokus på selve<br />
bygningen og dens indre og ydre funktioner. Der<strong>for</strong> rettes opmærksomheden i det følgende på<br />
fodgænger<strong>for</strong>hold samt OMAs og Realdanias <strong>for</strong>ventninger til, hvordan menneskemængden<br />
ledes til havnen, og hvordan disse harmonerer med de egentlige tiltag.<br />
4.3.2 Fodgængeren - en essentiel deltager<br />
Som tidligere nævnt eksisterer der massive <strong>for</strong>ventninger til, at menneskers myldren og<br />
ophold i og uden<strong>for</strong> Bryghusprojektet vil kreere en god byatmosfære, hvilket vil betyde, at det<br />
længe savnede byliv på havnen vil opstå. De mange <strong>for</strong>skellige funktioners sammenfletning i<br />
huset synes at være det aspekt, der giver anledning til disse <strong>for</strong>ventninger. Derudover er der<br />
bred enighed om fra alle involverede parters side, at fodgængeren spiller en betydelig rolle i<br />
denne sammenhæng.<br />
Realdanias administrerende direktør, Flemming Borreskov, <strong>for</strong>estiller sig, at Vester<br />
Voldgade og Frederiksholms Kanal bliver de nye <strong>for</strong>bindelser til havnen på samme måde,<br />
som Nyhavn er det i dag. 102 Denne sammenligning kræver dog mange ændringer og<br />
<strong>for</strong>bedringer af disse strækninger, hvilke ikke er helt lige så nemme at få øje på som<br />
101 Ibid., pp. 16-17.<br />
102 http://80.82.97.91/bryghusprojektet/bryghusprojektet.html<br />
53
<strong>for</strong>ventningerne. På Vester Voldgade skal der anlægges <strong>for</strong>tov og cykelsti, hvilket er en klar<br />
<strong>for</strong>bedring, men problematikken består også i, at der ikke er nogen initiativer til at anlægge<br />
kommercielt og kulturelt liv på strækningerne. Som det tidligere er blevet etableret, vil<br />
mennesker gå 10 minutter <strong>for</strong> <strong>for</strong>nøjelsens skyld men gør det ikke, hvis der ikke er noget<br />
tillokkende på vejen. I Nyhavn ligger restauranter og caféer side om side, hvilket i tillæg til de<br />
mange både, der ligger til kaj, giver oplevelser og sanseindtryk på flere niveauer. Dette er<br />
med til at skabe en unik atmosfære, som tiltrækker flere mennesker. Disse sanseindtryk er i<br />
særlig grad manglende i Vester Voldgade, men det gør sig også gældende i Frederiksholms<br />
Kanal, der dog er bedre stillet på dette punkt grundet blandt andet mindre trafik. Det<br />
afgørende i denne debat er dog, at der endnu mangler mange ændringer, før både<br />
Frederiksholms Kanal og Vester Voldgade kan sammenlignes med Nyhavn - ændringer, der<br />
ikke er taget initiativ til fra OMAs side. I analysen fra Gehl Architects <strong>for</strong>eslås det, at man<br />
over Frederiksholms Kanal etablerer fire nye fodgængerbroer <strong>for</strong> at skabe varierede<br />
bevægelsesmønstre og koble kanalens to sider. 103 Dertil kommer, at det ville være<br />
be<strong>for</strong>drende at skabe kulturelle og kommercielle aktiviteter langs kanalen. Gehl Architects<br />
pointerer også, at ”folk tager hellere over til det afsidesliggende Islands Brygge, netop <strong>for</strong>di<br />
der her findes det byliv, der er mere tiltrækkende end noget andet arkitektonisk<br />
mesterværk”. 104 Bryghusgrunden har på en sommerdag kun 55 mennesker, der gør ophold<br />
eller udfører anden aktivitet, hvorimod Islands Brygge har 1250, som det ser ud i dag. 105 Som<br />
det tidligere er pointeret, er det heller ikke lykkedes <strong>for</strong> noget bygningsværk at trække bylivet<br />
til havnen endnu. Disse vurderinger er med til at eksemplificere det kritisérbare aspekt i, at<br />
OMA og Realdania synes at stole på, at Bryghusprojektet som en destination i sig selv vil<br />
tiltrække menneskemængden. At gøre Bryghusprojektet til en destination er da også et af<br />
Gehl Architects’ anbefalinger, men dette kan ikke udelukkende gøres via spektakulær<br />
arkitektur. Der skal være en attraktion og i dette tilfælde er spørgsmålet, om DAC kan udfylde<br />
den rolle. I dag udgøres størstedelen af DACs besøgende af konferencegæster, som får gratis<br />
adgang til DACs udstillinger, men det er ikke opgjort hvor mange af dem, der egentlig<br />
benytter sig af tilbuddet. 106 Under alle omstændigheder vil det sige, at besøgstallet <strong>for</strong><br />
almindelige udstillingsgæster ikke er ret højt. Det skal dog tilføjes, at DAC får flere<br />
103<br />
Gehl Architects, op. cit., p. 32.<br />
104<br />
Ibid., p. 19.<br />
105<br />
Ibid.<br />
106<br />
In<strong>for</strong>mation erhvervet via telefonsamtale med DAC-medarbejder.<br />
54
aktiviteter, når de flytter ind i Bryghusprojektet, hvilket muligvis kan tiltrække flere<br />
mennesker, men det er endnu svært at spå om. Altså eksisterer der et diskutabelt element i de<br />
skyhøje <strong>for</strong>ventninger til, hvor mange mennesker der dagligt vil opholde sig i og omkring<br />
Bryghusprojektet. Det kan i hvert fald hurtigt udvikle sig til en determinerende problematik,<br />
hvis <strong>for</strong>ventningerne ikke indfries.<br />
I tillæg til dette eksisterer der en problematik i, at Bryghusprojektet ikke harmonerer<br />
med sit nærmiljø. Området omkring Bryghusgrunden er præget af mange fredede og<br />
historiske bygninger, hvis atmosfære står i kontrast til det udtryk, Bryghusprojektet kommer<br />
til at tilføre. Dette har også været et markant kritikpunkt i høringsprocessen <strong>for</strong> projektet.<br />
Københavns Kommunes Teknik- og Miljø<strong>for</strong>valtning og Kulturarvsstyrelsen har kritiseret<br />
projektet <strong>for</strong> at være <strong>for</strong> fremherskende i <strong>for</strong>hold til det historiske miljø samt, at projektet<br />
overskrider den etablerede <strong>for</strong>tidsmindebeskyttelseslinje. 107<br />
4.3.3 Bryghusprojektet vs. det historiske nærmiljø<br />
I området omkring Bryghusgrunden ligger Fæstningens Materialgård, Søren Kierkegaards<br />
Plads, Chr. IV’s Bryghus samt Slotsholmen, der blandt andet huser Thorvaldsens Museum og<br />
Christiansborg. Derudover er området omkring Nedre Frederiksholms Kanal og Søren<br />
Kierkegaards Plads fredet grundet dets historiske værdi. I det hele taget kan Bryghusgrunden<br />
siges at være en del af Københavns kulturhistoriske centrum. Gehl Architects’ anbefaling i<br />
<strong>for</strong>hold til dette aspekt lyder på at lade historiske bygninger <strong>for</strong>tælle og præge rummets<br />
identitet. Det kan dog umiddelbart være svært at se, hvordan Bryghusprojektet <strong>for</strong>holder sig<br />
til sit historiske nærmiljø. I dette perspektiv er det også værd at bemærke Rem Koolhaas’<br />
kritiske teori om identitet og histories hæmmende effekt på byen og dens udvikling (jf. afsnit<br />
2.1.3).<br />
Rem Koolhaas er med sin teoretiske overvejelser om den generiske by <strong>for</strong>taler <strong>for</strong> en by<br />
uden historicitet eller identitet 108 . Han mener, at den generiske bys videre udvikling<br />
begrænses af dens historie. Hvis byens historie fastholdes, <strong>for</strong>bliver den en størrelse, der<br />
udelukkende viser tilbage til sig selv og derved ikke tilfører noget nyt - som et tautologisk<br />
mantra uden mening. Denne mangel på udvikling er ikke be<strong>for</strong>drende <strong>for</strong> en moderne by i<br />
globaliseringens tidsalder ifølge Koolhaas. Som tidligere gennemgået i<br />
107 http://www.bryghusprojektet.dk/Bryghus/Aktuelt/Tilpasning.aspx<br />
108 Koolhaas, op. cit., p. 11.<br />
55
atmosfærediskussionen anser Koolhaas byen <strong>for</strong> at være en selvstændig og selvudviklende<br />
instans med sin egen autonome vilje. Derved negerer han betydningen af byplanlægning,<br />
hvilket også skinner igennem i Bryghusprojektet. Som påpeget er OMA i deres præsentation<br />
af projektet primært fokuseret på selve bygningen og dens indre og ydre funktioner frem <strong>for</strong><br />
det omkringliggende område. I denne sammenhæng lader der også til at være tale om<br />
holdnings<strong>for</strong>skelle hos OMA og Realdania. Som bygherre har Realdania fokus på at skabe<br />
byliv, hvorimod Koolhaas og OMA er koncentrerede om at skabe et spektakulært<br />
arkitektonisk værk. OMA og Koolhaas anser byen og arkitekturen som afsender af udvikling,<br />
hvorimod Realdanias kodeks er, at mennesker skaber byliv. Dermed ikke sagt at det er<br />
subjektet alene, der genererer byliv, men betydningen af det sociale liv opprioriteres. Trods<br />
disse vægtnings<strong>for</strong>skelle er de begge enige om, at både det sociale liv og de arkitektoniske<br />
rammer er vigtige <strong>for</strong> projektets succes. Holdes dette op mod atmosfærediskussionen, må det<br />
som nævnt siges at være et udtryk <strong>for</strong> holdningen om, at atmosfære opstår i samspillet mellem<br />
det sansende, interagerende subjekt og objektet. Dog er det i denne sammenhæng yderst<br />
vigtigt at pointere, at Koolhaas og OMA slet ikke rører ved atmosfærebegrebet. De benytter<br />
sig af atmosfæreskabende elementer i deres visualisering af projektet, men derudover<br />
distancerer de sig fra atmosfærebegrebet. Denne berøringsangst er en tilbagevendende tendens<br />
inden<strong>for</strong> arkitektverdenen, hvilket jeg vil vende tilbage til i det efterfølgende.<br />
I det præsenterede atmosfærebegreb er udvekslingen mellem subjektet, objektet og<br />
lokaliteten vigtig. Som gennemgået er der enighed om subjektet og objektets betydning, men<br />
lokalitetens betydning synes at være nedprioriteret i dette projekt. Kulturarvsstyrelsen anså<br />
også Bryghusprojektets manglende hensyntagen til det historiske nærmiljø <strong>for</strong> at være<br />
problematisk og indstillede der<strong>for</strong> en protest. Det er heller ikke blot Gehl Architects og<br />
Kulturarvsstyrelsen, der anser det historiske <strong>for</strong> at være af betydning. I videoen Visioner ved<br />
vand 109 , som er et temaprojekt om havnemiljøer produceret af Copenhagen X 110 , udtrykker<br />
flere chefplanlæggere <strong>for</strong> europæiske byer, at historie er vigtigt <strong>for</strong> byens identitet. Riek<br />
Bakker, professionel chefplanlægger i Rotterdam, argumenterer <strong>for</strong> netop at blande nyt og<br />
gammelt <strong>for</strong> at opnå atmosfære. I alt <strong>for</strong> mange tilfælde glemmes den historiske arv, hvilket er<br />
en alvorlig fejl, ifølge Bakker. 111 Fejlen består i, at hvis historien ikke medregnes, er det ikke<br />
109<br />
Visioner ved vand, produceret og instrueret af Malene Ravn og Li Vilstrup ved Copenhagen X.<br />
http://www.cphx.dk/#/171617/<br />
110<br />
Copenhagen X er en del af DAC.<br />
111<br />
Visioner ved vand, http://www.cphx.dk/#/171617/<br />
56
muligt at opbygge en ny attraktiv identitet eller atmosfære. Byrummet får en ensidig karakter,<br />
som ikke er be<strong>for</strong>drende <strong>for</strong> hverken byliv eller atmosfæredannelse. Denne holdning støttes af<br />
chefplanlægger i Hamburg, Egbert Kossak, hvis grundsyn er, at de historiske elementer er af<br />
altafgørende karakter <strong>for</strong> byudviklingen. Han tilføjer, at de historiske bygninger i denne<br />
sammenhæng er meget mere værdifulde end de nye bygninger, hvor<strong>for</strong> integrationen af nyt og<br />
gammelt er nødvendig. 112 Kossak <strong>for</strong>klarer, at ”når folk går et sted, skal de kunne føle dets<br />
historie” 113 . Dette kan med <strong>for</strong>del sammenholdes med Klaus R. Kunzmanns beskrivelse af<br />
den europæiske bys identitet som et særegent fænomen netop grundet dens historicitet 114 .<br />
Niels Albertsen omtaler dette som byens aldersatmosfærer, hvis værdi ligger netop i det at<br />
kunne <strong>for</strong>nemme en bys alder og historie. 115 Det er i det hele taget ikke svært at finde<br />
eksempler på holdninger, som taler <strong>for</strong> vigtigheden af historiske elementer i byrummet.<br />
Der<strong>for</strong> kan Rem Koolhaas siges at skille sig ud. Bryghusprojektet står altså i kontrast til disse<br />
holdninger, idet Bryghusgrundens omkringliggende historiske værdier ikke er medtænkt i<br />
projektet.<br />
Alligevel har Kulturarvsstyrelsen nu trukket sin indsigelse tilbage, da der nu som<br />
kompromis er indført ændringer i projektet. 116 Disse ændringer går primært ud på, at hele<br />
bygningen trækkes fem meter længere ud i havnen, så der opstår mere plads omkring de<br />
historiske bygninger. Derudover er facaden mod nord rykket tilbage, så der stadig kan opnås<br />
et lige kig ned ad Frederiksholms Kanal. Derved bevares den historiske kystlinje og der opnås<br />
mere luft omkring de historiske bygninger.<br />
Alligevel kan det diskuteres, hvordan kontrasten mellem Bryghusprojektet og det<br />
historiske nærmiljø kommer til at fungere i praksis. I denne sammenhæng er det relevant at<br />
anskue Niels Albertsens overvejelser om atmosfærernes politik. 117 Albertsen beskriver,<br />
hvordan ny arkitektur kan sættes ind i en sammenhæng med en allerede eksisterende<br />
atmosfære, uden at det nødvendigvis har atmosfæriske konsekvenser, men ofte vil det kunne<br />
medbringe atmosfæriske <strong>for</strong>styrrelser i stedet. Den nye arkitektur kan på den led komme til at<br />
112<br />
Visioner ved vand, http://www.cphx.dk/#/171617/<br />
113<br />
Visioner ved vand, Amsterdam. http://www.cphx.dk/#/171617/<br />
114<br />
Kunzmann, op. cit., p. 93.<br />
115<br />
Albertsen, op. cit., p. 21.<br />
116<br />
Denne høringsproces, hvor både borgere, Kulturarvsstyrelsen og Teknik- og miljø<strong>for</strong>valtningen har kommet<br />
med indsigelser, kan siges at være sammenlignelig med den empiriske receptions<strong>for</strong>skning som <strong>for</strong>klaret i afsnit<br />
2.3.3. Realdania og OMA benytter sig af empiriske undersøgelser <strong>for</strong> at rette projektet til og opnå det bedste<br />
resultat. Analysearbejdet, udført af Gehl Architects, kan også ses som et eksempel på dette, dog med det<br />
<strong>for</strong>behold at OMA kan kritiseres <strong>for</strong> kun at tage hensyn til et fåtal af de <strong>for</strong>hold, der opstilles i analysen.<br />
117<br />
Albertsen, op. cit., p. 21.<br />
57
skulle kæmpe med det i <strong>for</strong>vejen etablerede byrum og dermed bryde med den urbane<br />
atmosfære. Det er i den grad tænkeligt, at Bryghusprojektet vil medføre en atmosfærestrid i<br />
<strong>for</strong>hold til den eksisterende historiske atmosfære. Det er da netop også bygningens<br />
dominerende fremtoning, der er blevet slået på i kritikken af projektet.<br />
Derimod kan Bryghusprojektet siges at fungere som en udmærket pendant til Den Sorte<br />
Diamant, der ligger få hundrede meter længere nede ad havnen. Trods det at Koolhaas og<br />
OMA ikke har <strong>for</strong>holdt sig til det historiske nærmiljø, har projektet indeholdt kritiske<br />
overvejelser om de moderne bygninger, der i de senere år er skudt op i Københavns Havn:<br />
OMA kalder de omkringliggende byggerier <strong>for</strong> hyper-clean, modern and polite. 118 Dette er en<br />
tydelig kritik af store monumentale bygninger, hvis volumen ifølge OMA virker bombastisk<br />
på havnefronten. Det er årsag til, at Bryghusprojektet i sit <strong>for</strong>msprog er brudt op i klodser, der<br />
er stablet på kryds og tværs. Dette er et <strong>for</strong>søg på netop at afværge den moderne<br />
monumentalitet og skabe en bedre skalamæssig <strong>for</strong>ståelse i <strong>for</strong>hold til individet. På<br />
tegnebrættet virker dette som en udmærket bestræbelse, men det kan dog være svært at sikre,<br />
at bygningens volumen med sine 17.000 kvm. over jorden 119 ikke virker dominerende.<br />
4.3.4 Bryghusprojektet - en succes?<br />
Alt i alt må Bryghusprojektet siges at have gode <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> at blive en succes, men<br />
som gennemgået er der dog visse ud<strong>for</strong>drende elementer <strong>for</strong> projektet. Det kan være<br />
bekymrende, at der endnu ikke er klarlagt nogen stærkere initiativer <strong>for</strong> at lede bylivet ned til<br />
havnen, men at det i stedet <strong>for</strong>ventes, at bygningen selv kan trække mennesker til havnen.<br />
Derudover er ulempen med den intense trafik også en afgørende faktor, som ikke står over<strong>for</strong><br />
ændringer. Det er under alle omstændigheder ikke be<strong>for</strong>drende <strong>for</strong> den ønskede atmosfære.<br />
Netop atmosfæren står også til at komme i strid med den historiske identitet, som er<br />
velfunderet i området.<br />
Der er dog også visse <strong>for</strong>dele, som peger på Bryghusprojektet som en succes. Alene det<br />
faktum, at det er en brand-name arkitekt som Rem Koolhaas, der er afsender på projektet, vil<br />
komme til at tiltrække opmærksomhed - ikke mindst i et turismeperspektiv. På den led kan<br />
projektet blive et trækplaster som destination. Derudover vil udvidelsen af DAC også kunne<br />
have indflydelse på antallet af mennesker, der vil besøge bygningen og området omkring. I<br />
118 Liv og leg på havnefronten, http://www.cphx.dk/#/166186/<br />
119 Liv og leg på havnefronten, http://www.cphx.dk/#/166186<br />
58
det hele taget lader det til, at projektet er meget afhængigt af, at mennesker vil benytte<br />
området. OMA kan kritiseres <strong>for</strong> at have <strong>for</strong> lidt fokus på de atmosfæreskabende elementer,<br />
idet fokus er holdt på, at bygningens mange <strong>for</strong>skellige funktioner er tilstrækkelige i <strong>for</strong>hold<br />
til at skabe liv. Dette kan sættes i perspektiv til den tidligere beskrevne berøringsangst, som<br />
mange arkitekter har i <strong>for</strong>hold til begrebet atmosfære. Arkitekt Peter Zumthor uddyber endda,<br />
at arkitekter ligefrem er opdragede til ikke at benytte eller <strong>for</strong>holde sig til begreber som sjæl<br />
eller atmosfære (jf. Peter Zumthor, afsnit 2.0). I denne optik synes det at være yderst<br />
kritisabelt. Denne kritik kan understøttes af Mark Wigleys holdning til, at det ikke er muligt at<br />
være arkitekt i dag uden at <strong>for</strong>holde sig til atmosfære, som gennemgået i opgavens indledende<br />
teoretiske afsnit. Ikke desto mindre synes det i nogen grad at være tilfældet hos OMA. I<br />
<strong>for</strong>hold til Bryghusprojektet bliver risikoen ved den manglende fokus på atmosfæreskabende<br />
elementer, at bygningen står mere eller mindre øde hen, samt at havnen ikke har opnået<br />
kontakt til byen alligevel. Det er dog set tidligere, at renoveringen af et enkelt byrum har<br />
følgevirkninger i sit nærområde, som der<strong>for</strong> gennemgår en positiv udvikling. Gehl & Gemzøe<br />
fremhæver Skt. Hans Torv på Nørrebro som et eksempel på dette 120 , men i denne<br />
sammenhæng er der nogle andre aspekter på spil. I mange byrum med velfungerende byliv og<br />
atmosfære eksisterer også et konsumentappellerende perspektiv. Dette er ikke særlig præsent i<br />
Bryghusprojektet. I perspektiveringen vil konsumaspektet og dettes indflydelse på atmosfære<br />
og byliv blive debatteret.<br />
Indtil videre står Bryghusprojektet til at være færdigt og taget i brug til 2013. Projektet<br />
er dog ikke endegyldigt vedtaget, men det ser umiddelbart ud til at blive en realitet. Det vil så<br />
vise sig om Bryghusprojektet bliver den første bygning, <strong>for</strong> hvilken det lykkes at generere<br />
byliv og atmosfære på Københavns Havn.<br />
120 Gehl & Gemzøe, op. cit., p. 96.<br />
59
5.0 Perspektivering<br />
I det ovenstående er det altså blevet fastlagt, at atmosfærer i byrummet opstår som<br />
selvstændige, ukontrollerbare fænomener ud fra et samspil mellem det sansende individ, den<br />
arkitektoniske ramme og lokaliteten. Det er også under denne <strong>for</strong>udsætning, at Realdania og<br />
OMA <strong>for</strong>venter - dog med lidt <strong>for</strong>skellige vægtninger og prioriteter - at Bryghusprojektet vil<br />
kunne generere det manglende byliv på havnen. Som gennemgået er der gode <strong>for</strong>udsætninger<br />
<strong>for</strong> dette men også en del kritikpunkter, der kan vise sig <strong>for</strong>dringsfulde <strong>for</strong> projektets<br />
succesramme. I præsentationen af projektet sidestilles og sammenlignes der med henholdsvis<br />
Strøget og Nyhavn, som begge er byrum med velfungerende byliv og atmosfære. I denne<br />
sammenligning er der imidlertid et afgørende aspekt, der ikke er medregnet - nemlig at begge<br />
disse byrum tiltaler <strong>for</strong>brugeren. I Bryghusprojektet er det ikke på samme markante vis<br />
<strong>for</strong>brugeren, der stimuleres, men i stedet henvender projektet sig til samfundsborgeren, der<br />
skal bruge byrummet til kommunikativ interaktion, rekreative udfoldelser og anden<br />
civilsamfundsmæssig aktivitet. Dog er der i projektet både en restaurant og café, men begge<br />
disse er inkorporeret i de rekreative områder og regnes der<strong>for</strong> som sådan. Dette er ud fra et<br />
civilsamfundsmæssigt synspunkt ganske positivt, idet det offentlige rum i dag oftest er styret<br />
af markedets vilkår. I det følgende vil markedets offensive indtog i byrummets udvikling samt<br />
byrummets henvendelse til borgeren som henholdsvis konsument og civilsamfundsborger<br />
blive diskuteret.<br />
60
5.1 Markedskræfternes dominans i byrummet<br />
Som sådan er det ikke et nyt fænomen, at markedet har taget plads i byrummet. Byrummet har<br />
altid fungeret som handelsscene, og markedspladsen betegnes da også som en af de<br />
traditionelle byrumsfunktioner. 121 Markedspladsens kommunikative funktioner har imidlertid<br />
ændret sig radikalt. I kraft af, at kommunikations<strong>for</strong>mer og mediernes in<strong>for</strong>mationstilbud har<br />
undergået ekstreme <strong>for</strong>andringer, har markedspladsen ikke længere en opdaterende og<br />
kommunikativ funktion <strong>for</strong> samfundsborgeren. I dag er fokus udelukkende på<br />
konsumaspektet, som <strong>for</strong>stærkes af den massive, insisterende reklameeksponering i<br />
byrummet. Alt skal i dag markedsføres og brandes. Det er da også af samme årsag, at<br />
byrummets rekreative status får interesse og opmærksomhed. Markedskræfterne er i dag så<br />
dominerende i det offentlige rum, at der i stigende grad i byrumsprojekter lægges vægt på<br />
rekreative, kommunikative og interaktive tiltag. Det bliver dog samtidig i stigende grad<br />
sværere at undse sig at skulle stimulere konsumenten, hvor<strong>for</strong> der ofte alligevel er medtænkt<br />
konsumzoner i planlægningen af nye byrum. 122 Der er altså tale om en evig magtkamp<br />
mellem markedskræfterne og civilsamfundsmæssige interesser i det offentlige rum. Ofte i dag<br />
er det markedet, der vinder denne magtkamp, da det kræver mere planlægning at skabe et godt<br />
offentligt rum uden at lokke mennesker til via shoppingstimulerende virkemidler.<br />
I de seneste år har der dog været stigende opbakning omkring kulturevents, festivaler og<br />
andre sociale arrangementer i de større byer i Danmark - især gældende <strong>for</strong> København og<br />
Århus. Zulu Sommerbio (udendørs gratis film), Stella Polaris (elektronisk festival), Strøm<br />
festival (musikfestival, der indtager blandt andet offentlige transportmidler), SPOT festival og<br />
det københavnske modsvar START festival, U-Turn (kunstfestival i København), World<br />
Outgames (Sportsbegivenhed og festival <strong>for</strong> bøsser og lesbiske) er blot nogle af de seneste<br />
eksempler på sociale kulturarrangementer, som udfolder sig i byrummet, og tendensen er<br />
tiltagende. Det ses oftere og oftere, at mere eller mindre spontane fester og sociale<br />
arrangementer tages ud i byens rum:<br />
””Vi holder fest i metroen. Du er inviteret.” Et par kædesms’er senere dunker et<br />
metrotog af sted med festglade mennesker, dåseøl og musik fra selvmedbragt<br />
121 Gehl & Gemzøe, op. cit., p. 10.<br />
122 Henrik Kaare Nielsen: Kritisk teori og samtidsanalyse, p. 123.<br />
61
ghettoblaster. Det er blevet hipt at spontanfeste på gadehjørner, i metrotog og<br />
andre offentlige steder i byen.” 123<br />
Der er altså en kraftig vilje til at styrke det sociale liv i byens rum, hvad enten det er spontane<br />
eller planlagte arrangementer. Dette kan i nogen grad ses som et modsvar til den intense<br />
dominans markedet har i det offentlige rum. Dette understøttes af Gehl & Gemzøes pointe<br />
om, at der i dag eksisterer en stigende interesse <strong>for</strong> at vinde det offentlige byrum tilbage og<br />
bruge det som mødested (jf. afsnit 3.1.1).<br />
Udelivet i byens rum - både i et konsumorienteret og et socialt, rekreativt perspektiv -<br />
har været tiltagende, hvilket også kan skyldes politiske reguleringer. Eksempelvis er det<br />
meget omdiskuterede ryge<strong>for</strong>bud fra 2007 medvirkende til, at caféer og andre restaurationer<br />
udvider og <strong>for</strong>længer udendørsserveringen. Der er altså kommet en helt ny udendørskultur i<br />
byen, som kun bliver mere og mere udvidet. Flere steder er udendørsserveringen nu blevet et<br />
helårsprojekt med varmelamper og tæpper, hvor det tidligere var sæsonbetinget og<br />
udelukkende i de varmeste af sommermånederne. Disse tal markerer den kraftige udvikling af<br />
udendørsservering i København:<br />
Denne udvikling har også indflydelse på borgerens holdning til, hvordan det offentlige byrum<br />
skal og kan benyttes. Gennem de sidste 25 år er antallet af mennesker, der opholder sig i og<br />
benytter byens offentlige rum aktivt, mere end tredoblet. For bare 30 år siden var det<br />
123 Kasper Foged Rasmussen, Ude hele året, KBH magasin nr. 36, oktober 2008, p. 7,<br />
http://www.kbhmagasin.dk/pics/KBH36_internet.pdf<br />
124 KBH magasin, op. cit., p. 13.<br />
124<br />
62
utænkeligt at bruge byens rum, som det benyttes i dag. 125 Dengang lød påstanden, at<br />
danskerne - grundet klimaet - ikke ville benytte byens rum til andre aktiviteter end de<br />
nødvendige som eksempelvis transport. Den påstand må i den grad siges at være skudt i sænk,<br />
da danskerne dyrker udelivet i byens rum, som var de i Italien eller Sydfrankrig. Den lukkede<br />
nordiske byatmosfære erstattes altså af en middelhavsbyatmosfære, hvor byens rum er præget<br />
af socialt liv og aktiviteter.<br />
At cafélivet ekspanderer og rykker ud på gaden, ejer dog imidlertid stadig et<br />
konsumperspektiv. Det handler nemlig også om, at vi i <strong>for</strong>hold til <strong>for</strong> 30 år siden har flere<br />
penge mellem hænderne, som bruges på at gå ud: ”Danskerne bruger 20 mia. om året på at<br />
gå ud, hvilket er dobbelt så meget som <strong>for</strong> ti år siden”. 126 Det er så at sige en opblomstring af<br />
en ny bykultur, som samtidig er en industri i rivende udvikling. Politisk set byder Københavns<br />
Kommune denne udvikling velkommen, og der <strong>for</strong>eligger endda <strong>for</strong>slag om, at afgifterne <strong>for</strong><br />
udendørsservering skal reduceres kraftigt. 127<br />
Et andet politisk tiltag, der i den grad har sat gang i byrumsdebatten, er den meget<br />
aktuelle og omdebatterede spærring <strong>for</strong> gennemgående biltrafik på Nørrebrogade. Det er en<br />
tosidet strategi, der er iværksat af Københavns Kommunes Teknik- og Miljø<strong>for</strong>valtning. Dels<br />
er det <strong>for</strong> at mindske CO2-udslippet, idet projektet anses <strong>for</strong> at være en op<strong>for</strong>dring til at<br />
benytte offentlig transport eller cykle i stedet <strong>for</strong> at tage bilen, men det er også <strong>for</strong> at skabe et<br />
bedre byrum <strong>for</strong> borgerne. Nørrebrogade er den gade i Europa med det højeste antal cyklister<br />
om dagen, hvilket skal afspejles i byrummet ifølge Københavns Teknik- og Miljøborgmester<br />
Klaus Bondam. 128 Kritikken af spærringen af Nørrebrogade, som endnu er på <strong>for</strong>søgsbasis,<br />
har været massiv. Især de <strong>for</strong>retningsdrivende er modstandere og klagerne lyder på, at<br />
projektet koster dem kunder og dermed fald i omsætningen. Umiddelbart springer<br />
sammenligningen med Strøgets omdannelse til gågade i 1962 én i øjnene, hvor<br />
<strong>for</strong>retningsdrivende som bekendt også beklagede deres nød. I dag er der vist ingen<br />
<strong>for</strong>retningsdrivende, der vil klage over at have adresse på Strøget. Markedskræfterne har i den<br />
grad gode betingelser på Strøget, hvor både turister og københavnere spenderer mange penge.<br />
Det er også et af de flittigt benyttede argumenter fra Teknik- og Miljø<strong>for</strong>valtningen, som<br />
gerne ser, at spærringen af Nørrebrogade gennemføres som en permanent løsning. Teknik- og<br />
125 Gehl & Gemzøe, op. cit., p. 59.<br />
126 KBH magasin, op. cit., p. 14.<br />
127 Ibid., p. 15.<br />
128 Søren Astrup: Nørrebrogade er <strong>for</strong> borgerne - ikke <strong>for</strong> bilerne, artikel i Dagbladet Politiken 14.08.09,<br />
http://ibyen.dk/gadeplan/article768422.ece<br />
63
Miljøborgmester Klaus Bondam fremhæver også positivt, at de <strong>for</strong>retningsdrivende på<br />
Nørrebrogade har taget <strong>for</strong>tovsarealerne til sig til udstillingsstande såvel som<br />
udendørsservering hos caféerne samt, at der endda er kommet nye <strong>for</strong>retninger til. 129 Altså er<br />
der i dette projekt ikke bare et miljø- og byrumsaspekt men også i høj grad et konsumaspekt.<br />
Det kan i det hele taget være svært at komme udenom konsumappellen i byrummet i<br />
dag. Markedskræfterne synes at have vundet indpas i både politiske og sociale henseender.<br />
Henrik Kaare Nielsen udpeger et i denne sammenhæng meget illustrativt eksempel; nemlig at<br />
den danske grundlovs 150-årsdag blev fejret i Århus ved at butikkerne kunne holde åbent til<br />
midnat. 130 Nielsen reflekterer kritisk over markedskræfternes dominans i stadig flere<br />
civilsamfundsmæssige sammenhænge. Dette er gældende inden <strong>for</strong> den kulturelle<br />
offentlighed, og især på det populærkulturelle område ”[har] den monologiske henvendelse<br />
fra producent til konsument helt […] erstattet den offentlige dialog og meningsdannelse”. 131<br />
Henvendelsen til borgeren i det offentlige byrum <strong>for</strong>egår i langt højere grad på konsumentens<br />
principper i stedet <strong>for</strong> den demokratiske samfundsborgers. Når nye byrum opføres, ses der<br />
også flere og flere eksempler på, at der på <strong>for</strong>hånd er inkorporeret konsumzoner. 132 Der er<br />
altså svære betingelser <strong>for</strong> samfundsborgeren i det offentlige rum i dag, hvor tendensen<br />
hælder mod markedets dominans. Der<strong>for</strong> er den ovennævnte modsvarende reaktion, hvor flere<br />
og flere både spontane og arrangerede kulturelle, sociale begivenheder indtager byens<br />
offentlige rum, en utrolig positiv udvikling <strong>for</strong> civilsamfundsborgerrollens overlevelse. Sådan<br />
kan <strong>for</strong>skellige smagsfællesskabers præferencer udspille sig i det offentlige rum, idet der er<br />
tale om flygtige arrangementer, som derved skiftende overlader pladsen til hinanden. Det kan<br />
netop være svært at <strong>for</strong>ene <strong>for</strong>skellige livsstilsfællesskaber permanent i det offentlige rum,<br />
hvilket ellers er det, der næsten altid er <strong>for</strong>søgt inddraget i enhver arkitekts eller<br />
byplanlæggers tegnebræt i dag. Som gennemgået er det uhyre populært at lave byrum med<br />
plads til mangfoldighed, men i praksis er det sværere end som så at <strong>for</strong>ene de <strong>for</strong>skellige<br />
smagsfællesskabers naturlige modsætninger. Her kan man så læne sig op ad Helle Juuls<br />
vurdering af, at et neutralt byrum har væsentlig større chance <strong>for</strong> succes end et byrum fyldt<br />
med arkitektplanlagte detaljer.<br />
129 Ibid.<br />
130 Nielsen, op. cit., p. 122.<br />
131 Ibid., p. 115.<br />
132 Ibid., p. 123.<br />
64
5.1.1 Hvornår er et byrum lykkedes?<br />
I <strong>for</strong>længelse af denne diskussion er det interessant at anskue, hvornår et byrum regnes <strong>for</strong> at<br />
være succesfuldt. Der er imidlertid flere bud på dette. Tidligere stiftede vi bekendtskab med<br />
Kent Martinussen, administrerende direktør <strong>for</strong> DAC, hvis holdning er, at et byrums succes<br />
afhænger af by<strong>for</strong>nemmelsen, hvilken igen er afhængigt af mange menneskers tilstedeværelse<br />
(jf. afsnit 4.2.1). Helle Juul har en lidt anden tilgang til det, som dog også sætter mennesket i<br />
centrum. Et byrum skal påvirke de mennesker, der befinder sig i det, og helst også give dem<br />
en oplevelse eller indbyde til refleksion. Samtidig skal byrummet give plads til u<strong>for</strong>pligtende<br />
fællesskaber, og hvis et byrum kan det, er det succesfuldt. 133 Dette betyder ikke, at byrummet<br />
skal være overrendt af en konstant menneskestrøm, <strong>for</strong> at det kan betegnes som en succes,<br />
men derimod at der eksempelvis er tænkt over grænserne mellem den private sfære og det<br />
offentlige rum. Juul er i den henseende <strong>for</strong>taler <strong>for</strong> kun at bruge små greb, når et byrum<br />
planlægges. Begrænsninger fungerer som kreative katalysatorer, lyder argumentet, som<br />
tidligere beskrevet.<br />
Der er dog flere faktorer, der skal tælles med, i bedømmelsen af et byrums succes. For<br />
dette skal også ses i perspektiv: For hvem er byrummet vellykket; konsumenten eller<br />
civilsamfundsborgeren? Hvad er byrummets funktion og hvordan skal det bruges? At<br />
byrummet skal påvirke de mennesker, der kommer <strong>for</strong>bi, er en meget løs definition på et<br />
succeskriterium, idet påvirkningen er individuel og svært målbar. Det andet succeskriterium -<br />
at der er mange mennesker og dermed by<strong>for</strong>nemmelse - er også en uskarp definition, idet der<br />
findes utallige eksempler på byrum med mange mennesker, som alligevel ikke fungerer<br />
optimalt.<br />
I stedet kan det være <strong>for</strong>delagtigt at inddrage atmosfæren som succeskriterium. Altså at<br />
et byrum er lykkedes, hvis der opstår en atmosfære, der tiltaler civilsamfundsborgeren til<br />
ophold og udveksling med omgivelserne samt andre borgere. Det er i denne sammenhæng<br />
vigtigt at pointere betydningen af henvendelsen til civilsamfundsborgeren frem <strong>for</strong><br />
konsumenten, da der allerede findes mange tilfælde af byrum, hvor konsumenten stimuleres,<br />
men som ikke af den årsag er vellykkede byrum. Atmosfæren opstår som nævnt af en<br />
udveksling mellem subjektet og dets befindtlighed i omgivelserne, men den er stadig et<br />
selvstændigt fænomen. I min optik er de mest vellykkede byrum, der hvor atmosfæren træder<br />
frem som selvstændig karakter og på baggrund af byrummets fremtoning og ud<strong>for</strong>mning<br />
133 Overgaard (red.): ”Byrummet bliver sjovere” interview med Helle Juul, IN Ud i byen, pp. 36-37.<br />
65
op<strong>for</strong>drer til ophold. Denne vurdering sker på blandt andet baggrund af de teoretiske<br />
overvejelser omkring atmosfære, som det er præsenteret i afsnit 2.3. Atmosfæren er i min<br />
optik be<strong>for</strong>drende at bruge til at vurdere et byrums succes, idet der med atmosfæren også<br />
følger magt. Den atmosfæriske magt hænger sammen med det, Albertsen benævner<br />
atmosfærisk socialitet 134 , som er det <strong>for</strong>hold mellem mennesker, der er påvirket af de<br />
atmosfæriske omgivelsers magt. Denne magt er stemningsmanipulerende og påvirker<br />
mennesker samt den måde, de sanser deres omgivelser på. Derved kan atmosfæren i både<br />
positiv og negativ <strong>for</strong>stand have stor indflydelse på et givent byrum og på den atmosfæriske<br />
socialitet i dette byrum. Civilsamfundsborgeren skaber en atmosfære i dialog med sine<br />
omgivelser, og derved kan en allerede etableret atmosfære eksempelvis blive <strong>for</strong>stærket. Hvis<br />
der sker ændringer i byrummet eller en anden gruppe individer overtager byrummet, kan den<br />
eksisterende atmosfære <strong>for</strong>falde eller <strong>for</strong>andres. Den atmosfæriske socialitet kan derved også<br />
blive selv<strong>for</strong>stærkende i en negativ retning i eksempelvis ghettoområder. Ligeledes kan den<br />
opretholdes og <strong>for</strong>stærkes i en positiv retning i byrum, hvor der er en vellykket atmosfære i<br />
<strong>for</strong>hold til civilsamfundsborgerens vilkår. Altså har atmosfæren meget magt i <strong>for</strong>hold til et<br />
byrums succes.<br />
Et eksempel på et byrum, der stadig tiltaler civilsamfundsborgeren, er byrummet<br />
Mølleparken <strong>for</strong>an Hovedbiblioteket i Århus. Her er der netop blevet åbnet op <strong>for</strong> åen og lavet<br />
nyt anlæg med blandt andet grønne arealer og en opholdstrappe, der fungerer som overgang<br />
mellem åen og byrummet. Århusianerne har hurtigt taget dette byrum til sig, og der er mange<br />
flere, der benytter det nu i <strong>for</strong>hold til det tidligere parkanlæg. Mølleparken har undergået en<br />
stor <strong>for</strong>vandling med <strong>for</strong>holdsvis enkle greb, og der hersker nu en helt anden og mere positiv<br />
atmosfære end før. Århusianerne har nu fået et nyt byrum, hvor det rekreative, demokratiske<br />
og sociale liv kan udspille sig med mange <strong>for</strong>skellige aktiviteter. Problematikken ved sådanne<br />
byrum er dog, at de også er tillokkende <strong>for</strong> markedets aktører, hvor<strong>for</strong> disse ofte vil indfinde<br />
sig, hvilket kan være ødelæggende <strong>for</strong> civilsamfundsborgerens udfoldelser. Mølleparken er<br />
endnu ikke i særlig grad påvirket af markedsaktører, og om det vil komme, kan kun tiden<br />
vise. Indtil videre er det et velfungerende atmosfærisk byrum på civilsamfundsborgerens<br />
principper.<br />
134 Albertsen, op. cit., p. 12.<br />
66
5.1.2 Bryghusprojektet - et civilsamfunds- eller markedsprojekt?<br />
Hvis Bryghusprojektet skal anskues på baggrund af ovenstående pointer, må det siges at<br />
befinde sig i en midterzone. For selvom projektet udtalt ønsker at henvende sig til<br />
civilsamfundsborgeren, er der alligevel indlagt nogle konsumzoner i projektet. Restauranten<br />
og caféen er fra OMAs side inddraget i de rekreative zoner, men indeholder alligevel en appel<br />
til konsumentrollen. Spørgsmålet er om de mange kvadratmeter, der er reserveret til erhverv,<br />
blot skal bruges til kontorvirksomhed eller om mere markedsorienterede virksomheder vil<br />
komme til. Dette er ikke til at vide endnu, men det er ikke en hverken fremmed eller<br />
utænkelig løsningsmodel at tage i brug, hvis ikke DAC tiltrækker nok mennesker. Det er<br />
under alle omstændigheder en udvikling, der er set før i andre projekter.<br />
Om Bryghusprojektet henvender sig til individet som konsument eller<br />
civilsamfundsborger afhænger af perspektiv. I OMA og Realdanias optik er det et projekt <strong>for</strong><br />
civilsamfundsborgeren, som skal stimuleres med et nyt opsigtvækkende bygningsværk og nye<br />
interessante byrum med mange <strong>for</strong>skellige udfoldelsesmuligheder. Hvis dette anskues fra en<br />
mere kritisk vinkel, kan det siges, at netop idet Bryghusprojektet vil tilfredsstille og gøre<br />
plads til alle, bliver det <strong>for</strong>fladiget og ikke ud<strong>for</strong>drende <strong>for</strong> civilsamfundsborgeren. Der er<br />
derved en tendens til, at kultur bliver til konsum, <strong>for</strong>stået ved at den kulturelle offentlighed<br />
ender med kun at ville anerkende og behage individet, hvor<strong>for</strong> det ikke bliver ud<strong>for</strong>dret til<br />
dialog og selvstændig aktivitet. Derved bliver civilsamfundsborgeren langsomt <strong>for</strong>vænnet til<br />
at være konsument, der udelukkende modtager og indgår som en del af en kontinuerlig<br />
<strong>for</strong>brugskæde. På sin vis kan Bryghusprojektet anklages <strong>for</strong> blot at være et spektakulært<br />
bygningsværk, der kun vil behage og ikke ud<strong>for</strong>dre civilsamfundsborgeren:<br />
”Dominerende dele af den kulturelle offentlighed henvender sig i stigende grad til<br />
individerne som konsumenter, som skal betjenes med spektakulære<br />
kulturprodukter, som på trods af ’larger-than-life’-<strong>for</strong>matet blot vil bekræfte og<br />
behage.” 135<br />
Dette <strong>for</strong>stærkes yderligere af, at projektets ud<strong>for</strong>mning som sådan ikke ejer nogle specifikke<br />
lokale værdier. Bygningen kunne egentlig tage plads i en hvilken som helst storbykontekst i<br />
den vestlige verden. Det kan postuleres, at den er udtryk <strong>for</strong> en slags global mainstream<br />
tendens, som ikke stimulerer civilsamfundsborgeren. 136<br />
135 Nielsen, op. cit., p. 102.<br />
136 Ibid.<br />
67
Modargumentet i dette tilfælde skulle være, at der er et ønske om at aktivere borgeren i<br />
de planlagte byrum. Trods dette er OMA ikke udpræget specifik på dette punkt, men det er<br />
tydeligt, at det er et klart håb. Det samme er dog ikke gældende <strong>for</strong> bygningen, hvor der ikke<br />
er nogen udtalte planer <strong>for</strong> aktivering af borgeren. Et andet aspekt er den dialog, der har været<br />
i høringsprocessen, hvor borgere og andre interesserede frit kunne komme med kritik eller få<br />
luftet sine holdninger. Dette må siges, at være et <strong>for</strong>søg på at imødekomme og få<br />
civilsamfundsborgeren i tale, men det kan være svært at se, hvad der egentlig gøres ved de<br />
faktiske henvendelser. Spørgsmålet er, om dialogen bliver envejskommunikation, hvor<br />
borgernes kommentarer <strong>for</strong>bliver ubesvarede eller uden indflydelse. Indtil videre er der i hvert<br />
fald ikke sket ændringer på baggrund af borgernes debat. Den eneste synlige ændring, som<br />
bestod i at rykke bygningen længere væk fra de historiske nabobygninger, er <strong>for</strong>etaget på<br />
baggrund af Kulturarvsstyrelsens kritik (jf. afsnit 4.3.3). Realdania fremhæver positivt de<br />
<strong>for</strong>skellige dialogprocesser, men det er ikke helt gennemskueligt, hvor meget eller hvad der<br />
egentlig er kommet ud af dem. Tværtom kan Gehl Architects’ analyse, som tidligere påpeget,<br />
bruges til at konstatere, at der er en del af dialogen, der ikke tages hensyn til i projektets<br />
endelige ud<strong>for</strong>mning. I det følgende vil jeg skitsere et tankeeksperiment, hvor der i højere<br />
grad tages hensyn til Gehl Architects analysens anbefalinger.<br />
5.1.3 Bilfri Vester Voldgade - et tankeeksperiment<br />
Såfremt Gehl Architects’ anbefalinger virkelig skulle udføres seriøst, kunne et bud være, at<br />
der i planlægningen af projektet og byrummene omkring kunne have indgået en lukning af<br />
biltrafik på Vester Voldgade i strækningen fra Studiestræde/Rådhuspladsen og ned til havnen.<br />
Det ville være en drastisk - men langt fra umulig - løsning på flere af anbefalingerne fra Gehl<br />
Architects. Det ville være muligt at lede trafikken ad H.C. Andersens Boulevard, som i<br />
<strong>for</strong>vejen tager meget af den intense biltrafik. De to krydsende veje, Stormgade og Ny<br />
Kongensgade, ville stadig kunne være åbne <strong>for</strong> trafik afhjulpet af lysregulering. I dag er en<br />
stor del af trafikken på Vester Voldgade taxakørsel grundet den store taxaholdeplads ved<br />
indgangen til Strøget. Den kunne eventuelt flyttes til den anden side af Rådhuspladsen i<br />
strækningen ned til Studiestræde, hvor der i <strong>for</strong>vejen bruges en del plads på busholdepladser.<br />
Derved ville gågadenetværket kunne åbnes op og trække opmærksomheden ned mod havnen.<br />
Bryghusprojektet ville i den <strong>for</strong>stand komme til at fungere som destination ved havnen. Dette<br />
ville også give det historiske område større mulighed <strong>for</strong> at komme til sin ret, hvis biltrafik<br />
68
lev erstattet af gågadenetværk. Dette ville have stor indflydelse på byrummets atmosfære,<br />
som ville blive styrket.<br />
Det er indlysende, at dette ville være et usandsynligt omfattende projekt, hvor mange<br />
tiltag skulle iværksættes <strong>for</strong> at lave et <strong>for</strong>nuftigt byrum. Ikke desto mindre ville det være<br />
attraktivt <strong>for</strong> civilsamfundsborgeren. Det ville nok også tiltrække en del turisme, hvilket<br />
nærmest automatisk også betyder, at markedskræfterne også hurtigt kommer til eksempelvis i<br />
<strong>for</strong>m af caféer, butikker og souvenir<strong>for</strong>retninger. Derudover ligger der en problematik i de<br />
ned- og opkørselsramper fra den underjordiske parkeringskælder, som i Bryghusprojektet er<br />
planlagt til at skulle ligge på Vester Voldgade. Disse, som i <strong>for</strong>vejen er blevet kritiseret af<br />
miljøstyrelsen (jf. afsnit 4.3.1), måtte naturligvis flyttes.<br />
I et miljømæssigt perspektiv kunne lukningen af Vester Voldgade også hjælpe<br />
København på vej mod målet om CO2 neutralitet i 2015, som også den ovennævnte lukning<br />
af Nørrebrogade skal kunne gøre det. Dertil ville et metrostop på Rådhuspladsen samt en<br />
udvidelse af de eksisterende havnetransportmuligheder <strong>for</strong>bedre den offentlige transport i<br />
området, og på den måde ville der kunne trækkes flere fodgængere til.<br />
Hvis dette tankeeksperiment stod til at skulle udføres, ville der højst sandsynligt opstå<br />
mange problematikker i processen. Det er tydeligt, at Bryghusgrunden trods sin eminente<br />
placering er et problematisk byrum, idet pladsen har stået ubebygget og urørt hen siden 1960.<br />
En lukning af biltrafikken på Vester Voldgade ville betyde en stor <strong>for</strong>skel <strong>for</strong> byrummets<br />
atmosfære, samt hvordan byrummet ville blive benyttet af borgerne. Derved ville<br />
Bryghusgrundens muligheder øges og atmosfæren <strong>for</strong>stærkes, hvilket måske ville resultere i<br />
et lidt mindre problematisk byrum.<br />
69
5.2 Atmosfærisk magtbalance<br />
I det ovenstående har jeg gennemgået, hvordan byrum kan henvende sig på <strong>for</strong>skellige måder<br />
til borgeren - særligt som konsument og som civilsamfundsborger. Dette påvirker som<br />
gennemgået også, hvilke <strong>for</strong>skellige atmosfærer et byrum kan være domineret af. Holdningen<br />
til den markedsdominerede atmosfære har i denne sammenhæng også indeholdt negative<br />
elementer, men det er hverken gavnligt eller realistisk udelukkende at se markedskræfterne i<br />
et negativt perspektiv. Markedskræfterne er både uundgåelige og be<strong>for</strong>drende i en<br />
samfundsmæssig diskurs. De skal fungere i naturligt samspil med stat og civilsamfund, hvilke<br />
er essentielle i samfundsstrukturen. Det kritiske blik skærpes udelukkende der, hvor<br />
markedskræfterne bliver altdominerende. De skal optimalt set indgå i en balancerende<br />
overensstemmelse med de andre kræfter <strong>for</strong> at skabe ideelle muligheder <strong>for</strong><br />
civilsamfundsborgerens vilkår, som er vigtige i denne byrums- og atmosfæredebats fokus.<br />
Set i <strong>for</strong>hold til Bryghusprojektet lader det til at blive et byrum, der skal <strong>for</strong>ene flere<br />
måder at henvende sig til borgeren på samtidig med, at det skal håndtere de <strong>for</strong>skellige<br />
atmosfærer, der vil opstå i kølvandet på dette. Der er altså tale om et byrum, hvor der skal<br />
skabes en plural atmosfærisk æstetik. Umiddelbart er det jo også målet <strong>for</strong> OMA, idet de<br />
gerne vil skabe et multifunktionelt hus, der krydser <strong>for</strong>skellige civilsamfundsmæssige behov<br />
og henvender sig på <strong>for</strong>skellig vis til <strong>for</strong>skellige mennesker. Trods OMA ikke udtalt<br />
beskæftiger sig med atmosfærediskursen, vil Bryghusprojektet utvivlsomt udvikle flere<br />
atmosfærer som resultat af det multifunktionelle koncept. Det kan umiddelbart være<br />
problematisk at <strong>for</strong>ene disse atmosfærer, idet der i byrum med flere atmosfærer kan blive tale<br />
om atmosfærisk konflikt. Niels Albertsen beskriver dette i sine betragtninger om<br />
atmosfærernes politik. 137 Som tidligere <strong>for</strong>klaret omhandler dette, hvordan ny arkitektur kan<br />
bringe en ny atmosfære ind i et byrum med en allerede eksisterende urban atmosfære (jf.<br />
afsnit 4.3.3). Disse kan virke divergerende, hvilket skaber en ubalance og ultimativt virker<br />
ødelæggende <strong>for</strong> byrummets fysiognomi. I Bryghusprojektets tilfælde vil der blive tale om at<br />
skulle skabe en balance mellem flere atmosfærer. Allerede inden projektet er realiseret, er<br />
atmosfærekonflikten mellem det historiske nærmiljø og OMAs multifunktionelle bygning<br />
blevet udpeget og kritiseret. Som nævnt er der sket ændringer, så de <strong>for</strong>skelligartede<br />
atmosfærer begge <strong>for</strong>ventes at kunne eksistere i byrummet uden at skabe et konfliktfyldt<br />
137 Albertsen, op. cit., p. 21.<br />
70
atmosfærisk udtryk. Alligevel står Bryghusprojektet med en ud<strong>for</strong>dring i <strong>for</strong>m af at skulle få<br />
den private sfære, den turistiske kulturatmosfære, den historiske atmosfære, den rekreative<br />
atmosfære, den konsumorienterede atmosfære samt den professionelle erhvervsatmosfære til<br />
at harmonere. Det er ikke sikkert, at disse atmosfærer kommer i konflikt med hinanden, men<br />
det kan vise sig afgørende <strong>for</strong> projektet som helhed, hvis én af dem vinder total dominans. Det<br />
kan især være af afgørende betydning <strong>for</strong> civilsamfundsborgerens demokratiske og sociale liv,<br />
hvis den konsumorienterede atmosfære bliver altdominerende i byrummet. Denne debat<br />
<strong>for</strong>bliver dog ren spekulation, indtil projektet står færdigt og tages i brug, og atmosfærerne<br />
opstår.<br />
71
6.0 Konklusion<br />
Atmosfærebegrebet har i denne opgave været under behandling i flere <strong>for</strong>skellige<br />
sammenhænge. Generelt kan det konkluderes, at atmosfærebegrebet ikke er et ukompliceret<br />
fænomen at beskæftige sig med. Alligevel er det allestedsnærværende og ikke til at komme<br />
udenom i en byrumsmæssig kontekst. Tværtom kan det siges at være udslagsgivende <strong>for</strong> et<br />
byrums succes eller fiasko, idet atmosfæren - hvad enten det er positivt eller negativt - kan<br />
virke selv<strong>for</strong>stærkende og lede et byrums udvikling i en bestemt retning. Altså er der tale om,<br />
at atmosfæren har en enorm magt i <strong>for</strong>hold til byrum og arkitektur, og der<strong>for</strong> må anses <strong>for</strong> at<br />
være et vigtigt element i planlægningen af byrum.<br />
Det er af samme årsag yderst kritisabelt, at mange arkitekter i dag slet ikke tør røre ved<br />
atmosfærebegrebet i deres projekter. Som jeg har beskrevet tidligere, er det ikke desto mindre<br />
tilfældet, og Bryghusprojektet bærer også præg af manglende fokus på atmosfæreskabende<br />
elementer. Det er dog også et svært felt at operere i, <strong>for</strong> hvordan skabes atmosfære? Som<br />
gennemgået i afsnit 2.3 er atmosfærer selvstændige fænomener, der dannes på baggrund af en<br />
udveksling mellem et sansende subjekt, et objekt (som præsenteres via sine egenskaber) og en<br />
given lokalitet. Så arkitekten skal altså ikke klandres <strong>for</strong> ikke at skabe atmosfærer - <strong>for</strong> det<br />
kan han ikke alene. Derimod kan en arkitekt ikke komme udenom at beskæftige sig med<br />
atmosfæren i sit projekt i <strong>for</strong>m af atmosfæreskabende elementer. Dette argumenteres også helt<br />
tydeligt af Mark Wigley, som dog repræsenterer en lidt mere radikal objektorienteret holdning<br />
til atmosfærebegrebet (jf. afsnit 2.1.2).<br />
I min analyse af Bryghusprojektet er det blevet klarlagt, at der som sådan er grundlag<br />
<strong>for</strong> et velfungerende fremtidigt byrum. Bryghusgrunden har en enestående placering på<br />
havnefronten midt i København, men ikke desto mindre er den et problematisk byrum. Dette<br />
skyldes blandt andet den intense trafik, det manglende byliv samt at byrummet ikke er klart<br />
afgrænset, som det ser ud i dag. Bryghusgrunden har gennem lang tid været genstand <strong>for</strong><br />
debat, og der er også en del ud<strong>for</strong>dringer at tage hensyn til i <strong>for</strong>bindelse med at bygge på<br />
grunden. Størstedelen af disse ud<strong>for</strong>dringer er blevet præsenteret i <strong>for</strong>bindelse med den<br />
<strong>for</strong>udgående analyse af grunden, som Gehl Architects har produceret. Et særligt vigtigt punkt,<br />
som jeg har fremhævet, er at skabe bedre vilkår <strong>for</strong> fodgængeren. Generelt i opgaven (jf.<br />
eksempelvis afsnit 3.1) er det blevet gennemgået, hvordan et fodgængernetværk er essentielt i<br />
udviklingen af det velfungerende og benyttede offentlige byrum. Trafikale vilkår er også<br />
72
medbestemmende i <strong>for</strong>hold til, hvilken atmosfære der bliver dominerende i byrummet. Den<br />
intense trafikbelastning medfører også en del støj og <strong>for</strong>urening, hvilket også kan være<br />
determinerende <strong>for</strong> byrummets atmosfære. Lyd og lugt - i dette tilfælde som følge af trafik -<br />
er også vigtige faktorer at tage hensyn til i et atmosfæreperspektiv 138 .<br />
Bryghusprojektet er planlagt som et multifunktionelt hus, hvor <strong>for</strong>skellige<br />
dagligdagsgøremål krydses med kulturorienterede, rekreative og erhvervsmæssige funktioner.<br />
Dette multifunktionelle aspekt er OMAs primære argument <strong>for</strong> Bryghusprojektets succes,<br />
hvilken i denne sammenhæng måles i antallet af mennesker, der kommer til at benytte<br />
byggeriet og byrummene omkring. Jeg har gennem opgaven positioneret mig kritisk over<strong>for</strong><br />
dette. Dels grundet de manglende fodgænger<strong>for</strong>bindelser og dels <strong>for</strong>di jeg er tvivlende<br />
over<strong>for</strong>, om mange <strong>for</strong>skellige funktioner nødvendigvis trækker mange mennesker til. Der<strong>for</strong><br />
har jeg i min perspektivering præsenteret et hypotetisk <strong>for</strong>slag til en lukning af Vester<br />
Voldgade, som i min optik blandt andet er et af de radikale træk, der kunne hjælpe<br />
Bryghusprojektet godt på vej. Dertil skal det nævnes, at jeg ikke er enig i, at alene mange<br />
menneskers færden på et sted er fyldestgørende <strong>for</strong> at skabe et velfungerende byrum med<br />
gode atmosfæriske kvaliteter. Det handler også om, hvordan det sociale liv udspiller sig<br />
blandt de mennesker, der befinder sig i byrummet.<br />
Derudover er det i opgaven påvist, hvordan Bryghusprojektet er i risikozonen <strong>for</strong> at<br />
skabe en atmosfærestrid. Det historiske nærmiljø omkring Bryghusgrunden står i kontrast til<br />
og skæmmes af det planlagte byggeri, hvilket er blevet skarpt kritiseret af Københavns<br />
Kommunes Teknik- og Miljø<strong>for</strong>valtning samt Kulturarvsstyrelsen. Der er her tale om, at der<br />
med opførelsen af Bryghusprojektet kommer en atmosfære, som kan virke divergerende med<br />
den eksisterende aldersatmosfære. For at udbedre dette er der indgået et kompromis, hvor<br />
selve Bryghusprojektet rykkes fem meter, så der bliver mere plads og luft omkring de fredede<br />
historiske bygninger samt, at det historiske vue langs Frederiksholms Kanal bevares. Denne<br />
manglende hensyntagen til det historiske nærmiljø har også tydeliggjort Koolhaas’ alternative<br />
holdning til betydningen af historiske elementer i byen. Det er blevet diskuteret, hvordan langt<br />
de fleste byplanlæggere og teoretikere fremhæver en bys historie som utrolig betydningsfuld i<br />
modsætning til Koolhaas, der adskiller sig ved at <strong>for</strong>nægte det historiskes værdi. Tværtom<br />
giver Koolhaas udtryk <strong>for</strong>, at identitet og historie kan virke hæmmende <strong>for</strong> en bys udvikling,<br />
hvilket er bemærkelsesværdigt i <strong>for</strong>hold til Bryghusprojektet.<br />
138 Jf. afsnit 2.3.2: Weber & Vöckler samt Niels Albertsens betragtninger om blandt andet lyd og lys som<br />
atmosfæreskabende elementer.<br />
73
Ser man bort fra Koolhaas’ overbevisning, findes der altså mange, der fremhæver det<br />
historiske som en positiv faktor <strong>for</strong> en by. 139 Det er igennem opgaven også blevet diskuteret,<br />
hvad der kræves <strong>for</strong> at skabe et velfungerende byrum. Der er i <strong>for</strong>hold til dette blevet<br />
præsenteret flere indgangsvinkler og prioriteringer, som har afveget mere eller mindre fra<br />
hinanden. De <strong>for</strong>skellige holdninger synes at adskille sig især ved spørgsmålet, om det er<br />
borgeren eller arkitekten, der står som konstruktør og afsender. I denne opgave repræsenterer<br />
Reeh, Juul og Tom Nielsen den holdning, at arkitektens rolle skal nedtones, så borgeren får<br />
større medindflydelse på byrummets <strong>for</strong>m og udvikling (jf. afsnit 2.2). I dette perspektiv anses<br />
begrænsninger og mindre detaljeplanlægning i byrummet <strong>for</strong> at være en gavnlig måde at gribe<br />
det an på. Argumentet lyder, at begrænsninger skaber innovation og muligheder <strong>for</strong> kreativ<br />
udfoldelse hos borgeren, der i denne optik tillægges stor betydning. I opgaven er der også<br />
præsenteret andre holdninger, der sætter arkitekturens rolle i fokus og dermed også<br />
arkitektens ansvar. Wigley beskriver som nævnt i afsnit 2.1.2, at arkitekter i dag må have<br />
meget mere opmærksomhed rettet mod at planlægge atmosfæreskabende elementer i<br />
arkitektoniske projekter.<br />
På baggrund af min teoretiske positionering ser jeg en blanding af disse holdninger, som<br />
den mest optimale. Det er vigtigt at klargøre, hvem byrummet skal henvende sig til og hvilken<br />
atmosfære, der ønskes. At atmosfæren er et flygtigt og selvstændigt fænomen og der<strong>for</strong> ikke<br />
mulig at planlægge sig frem til, er et faktum, men der<strong>for</strong> kan der i planlægningen godt<br />
indflettes atmosfæreskabende elementer, som kan påvirke det sociale liv. Det er som nævnt<br />
også på dette punkt, Bryghusprojektet har mangler. Derudover kan Bryghusprojektet til dels<br />
også siges at spænde lidt ben <strong>for</strong> sig selv, idet det - grundet det multifunktionelle aspekt - ikke<br />
er helt klarlagt, hvilken type borger det henvender sig til.<br />
I den <strong>for</strong>bindelse har det vist sig relevant at bringe atmosfærediskussionen videre ind i<br />
en perspektivering om borgerens rolle som henholdsvis konsument og civilsamfundsborger.<br />
Det kan være kritisk, hvis et byrums atmosfære udelukkende henvender sig til borgeren som<br />
konsument, da det kan vise sig ødelæggende <strong>for</strong> civilsamfundsborgerens rekreative vilkår og<br />
sociale liv. Markedet og civilsamfundet står i dag i en evig magtkamp, hvor markedskræfterne<br />
i stigende grad vinder domæne i byrummet. Dette betyder ikke, at markedskræfterne skal eller<br />
kan sættes ud af spil, men det er optimalt at stræbe efter en balance i <strong>for</strong>hold til byrums- og<br />
atmosfærediskursen.<br />
139 Her kan blandt andre Kunzmann og Egbert Kossak nævnes. Jf. afsnit 4.3.3.<br />
74
Slutteligt kan det altså konkluderes, at der i atmosfærediskursen altid vil eksistere en<br />
balancegang mellem flere faktorer. Bæredygtighed er i dag blevet et nøgleord inden<strong>for</strong><br />
arkitekturens verden, og i min optik burde atmosfærebegrebet tillægges mindst ligeså stor<br />
betydning. I et radikalt perspektiv kan atmosfære tilmed i sig selv anskues som et bæredygtigt<br />
element i kraft af dens magt og indflydelse på byrummets succes. Der er altså tale om at øge<br />
fokus på atmosfærediskursen på en led, hvor der er i højere grad tages hensyn til atmosfærisk<br />
design. Atmosfærer er og vil altid være uafhængige og <strong>for</strong>anderlige på samme vis, som et<br />
byrum kontinuerligt er i <strong>for</strong>andring. Det er utopisk at ville planlægge et færdigt byrum eller<br />
fastlægge en atmosfære, men ikke desto mindre er det vigtigt i et byrumsperspektiv at rette<br />
opmærksomhed mod atmosfærebegrebet blandt andet via atmosfæreskabende elementer og<br />
fokus på det sansende subjekts vilkår i byrummet.<br />
75
7.0 Abstract<br />
This thesis is an investigation into the concept of atmosphere concerning the contemporary<br />
aspects of cityscapes and city planning. This includes a general discussion of the term<br />
atmosphere and different views on how atmosphere is perceived. Atmosphere is, as such, a<br />
term filled with ambiguous interpretations, which give difficulties in the stating of a precise<br />
definition. Most theorists, who are occupied with this matter, agree on the complicated nature<br />
of the term. The essence of atmosphere is transient and variable but yet always present.<br />
Three diverse views on the concept of atmosphere have been presented; the first<br />
considers the object as the primary source from which atmosphere emanates. In this opinion<br />
the architect is of great importance, because of his capability to arrange atmospheres through<br />
his architectural work. In this lies a paradox, because atmospheres can never be controlled. It<br />
is claimed, that the power of atmosphere thereby contains a threat to the architect. Even so,<br />
Mark Wigley, who is an architectural professor at Princeton University, underlines that it is<br />
impossible to be an architect today and not deal with atmospheric effects. The second view on<br />
the concept of atmosphere concentrates on the subject. The subject is considered to be<br />
producing atmosphere through activities and interactions in the public space of the city. In the<br />
recent years a more freely use of the public spaces in the city has been observed. Such a<br />
development is welcomed in this perspective. This theoretical position appeals <strong>for</strong> a public<br />
space without architectural planned details, which is considered to be a limitation of the<br />
subject’s possibility to act creatively. The third, and in my opinion the most qualified,<br />
perspective is a combination of the two preceding views. However, this calls <strong>for</strong> a new<br />
revised perception of the traditional subject-object dichotomy, as presented by Niels<br />
Albertsen, professor at Aarhus School of Architecture. What captures this theoretical view is<br />
the fact, that atmosphere is considered to be a joint product of the perceiving subject, the<br />
object and the surroundings. More importantly is the statement that atmospheres are to be<br />
conceived as independent phenomena.<br />
In the light of this theoretical discussion the case, Bryghusprojektet, is analyzed. The<br />
project is not yet build, which is why this analysis primarily concerns the atmospheric effects<br />
and the city space surroundings. In this analysis different complexities are approached. One of<br />
the important points of the analysis is the conditions of the pedestrians, which play an<br />
essential role and the city’s quality as walkable is ascribed significance in the general<br />
76
discussion of city life. Furthermore, there’s an atmospheric dispute between the historic<br />
surroundings and Bryghusprojektet. Whether the historic elements are important to a city’s<br />
development seems to be a matter of opinion, but as a compromise the building of<br />
Bryghusprojektet is now planned to be moved five meters closer to the port. That way the<br />
historical view of Frederiksholms Kanal is maintained and it provides more justice to the<br />
historical surroundings due to the extended space around them.<br />
Finally this thesis involves a discussion of the role of the subject and how this is<br />
approached in an atmospheric discourse. It is the subject as a consumer versus the subject as a<br />
citizen that is debated. Marketing, branding and consumption are increasing rather heavily in<br />
the public space today, which affects the atmospheric discourse of the city and the citizen’s<br />
democratic, social and creative conditions. This is an unavoidable aspect, but it would be<br />
advantageous to try to reach a balance between these approaches.<br />
Conclusively, the atmospheric discourse is important in the planning of public city<br />
space, and it is of utmost import to focus on atmospheric elements and the conditions of the<br />
citizen in future city planning projects.<br />
77
8. 0 Litteraturliste og kildehenvisninger<br />
8.1 Litteratur:<br />
Albertsen, Niels: ”Urbane atmosfærer” in Sosiologi i dag nr. 4, 1999.<br />
Albertsen, Niels (m.fl.): Den grænseløse by, Working paper nr. 14, Center <strong>for</strong> Strategisk<br />
By<strong>for</strong>skning, 2007.<br />
Astrup, Søren: Nørrebrogade er <strong>for</strong> borgerne - ikke <strong>for</strong> bilerne, artikel i Dagbladet Politiken, 14.<br />
august 2009.<br />
Benjamin, Walter: The Work of Art in the Age of Mechanical Reproduction, 1936. Kilde: UCLA<br />
School of Theater, Film and Television. Transskriberet af Andy Blunden 1998.<br />
Böhme, Gernot: “Atmosphere as the Fundamental Concept of a New Aesthetics” in Thesis Eleven<br />
nr. 36, 1993.<br />
Gehl Architects: Bryghusgrunden - Analyse, strategi, idékatalog, Urban Quality Consultants,<br />
København 2006.<br />
Gehl, Jan & Gemzøe, Lars: Nye Byrum, Arkitektens Forlag, København 2001.<br />
Iser, Wolfgang: The Act of Reading. A Theory of Aesthetic Response, The John Hopkins University<br />
Press 1978.<br />
Klingmann, Anna: Brandscapes - Architecture in the Experience Economy, Massachusetts <strong>Institut</strong>e<br />
of Technology 2007.<br />
Koolhaas, Rem: “Den Generiske By” [1995] in Kritik nr. 170, 2004.<br />
Kronsted, Peter: ”Byrum uden ballade” IN Arkfokus, august 2008, Arkitekt<strong>for</strong>bundet 2008.<br />
78
Kunzmann, Klaus R.: ” The Future of the European City: Qingdao, Celebration or Las Vegas” in<br />
Future Cities, Henning Thomsen (red.), Fonden Realdania 2002.<br />
Merleau-Ponty, Maurice: ”Hvad er Fænomenologi?” in Om sprogets fænomenologi, Gyldendal<br />
1999.<br />
Nielsen, Henrik Kaare: Kritisk teori og samtidsanalyse, Aarhus Universitets<strong>for</strong>lag 2001.<br />
Olsen, Michel og Kelstrup, Gunver (red.): Værk og Læser. En antologi om receptions<strong>for</strong>skning,<br />
Borgens Forlag 1981.<br />
Overgaard, Jacob Møller (red.): ”Byen lever i gaden” interview med Henrik Reeh, IN Ud i byen,<br />
Realdania Årsskrift 2006.<br />
Overgaard, Jacob Møller (red.): ”Haves: Overskudsrum. Ønskes: Byrum” interview med Tom<br />
Nielsen, IN Ud i byen, Realdania Årsskrift 2006.<br />
Overgaard, Jacob Møller (red.): ”Byrummet bliver sjovere” interview med Helle Juul, IN Ud i byen,<br />
Realdania Årsskrift 2006.<br />
Rasmussen, Kasper Foged, Ude hele året, KBH magasin nr. 36, oktober 2008.<br />
Serup, Mathilde: Liv og leg på havnefronten, Copenhagen X, Dansk Arkitektur Center, 2008.<br />
Vesterdal, Ida og Pagh, Christian: Changing Metropolis. Introducing artistic and cultural actions in<br />
city making. København: Via Design 2008.<br />
Weber og Vöckler: ”Luminous Bodies - On the Production of Atmospheres” IN Daidalos nr. 68<br />
Konstruktion von Atmosphären, 1998.<br />
79
Widder, Lynette (red.): “Questioning images. Interview with Peter Zumthor” in Daidalos nr. 68<br />
Konstruktion von Atmosphären, 1998.<br />
Wigley, Mark: “The Architecture of Atmosphere” in Daidalos nr. 68 Konstruktion von<br />
Atmosphären, 1998.<br />
8.2 Andre kildehenvisninger:<br />
Internethenvisninger, artikler, videoer, tidsskrifter mm.<br />
Bryghusprojektet.dk:<br />
http://www.bryghusprojektet.dk/Byggeriet.aspx<br />
http://www.bryghusprojektet.dk/Byggeriet/Visionen.aspx<br />
http://80.82.97.91/bryghusprojektet/bryghusprojektet.html<br />
http://www.bryghusprojektet.dk/Bryghus/Aktuelt/Tilpasning.aspx<br />
http://www.oma.eu/index.php?option=com_projects&view=portal&id=1052&Itemid=10<br />
www.cphx.dk<br />
Liv og leg på Havnefronten, http://www.cphx.dk/#/166186/<br />
Visioner ved vand, video produceret og instrueret af Malene Ravn og Li Vilstrup ved Copenhagen<br />
X, DAC. http://www.cphx.dk/#/171617/<br />
Astrup, Søren: Nørrebrogade er <strong>for</strong> borgerne - ikke <strong>for</strong> bilerne, artikel i Dagbladet Politiken, 14.<br />
08.09, http://ibyen.dk/gadeplan/article768422.ece<br />
Lokalplan<strong>for</strong>slag ”Bryghusgrunden” med kommuneplantillæg, Københavns Kommune 2009.<br />
Daidalos nr. 68, Konstruktion von Atmosphären, 1998.<br />
KBH magasin nr. 36, oktober 2008, http://www.kbhmagasin.dk/pics/KBH36_internet.pdf<br />
Udstilling på DAC om Bryghusprojektet<br />
80