0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

Med dette skal forstås, at det ikke er implicit, i atmosfærebeskrivelsen af et givent sted eller
en given ting, at søge en bagvedliggende indre værdi, men derimod at beskrive objektets
karakter som noget atmosfærisk, der sanses af et subjekt.
Atmosfærebegrebet implicerer dermed i Albertsens optik det sansende subjekt, der
opfatter atmosfærer med alle sine sanser. Det er yderst sjældent, at sanserne står alene, hvilket
vil sige, at det oftest er et samspil mellem sanserne. Derfor er det heller ikke et enestående
objekt, der udstråler atmosfære, idet konteksten som eksempelvis lyde og lugte altid vil have
indflydelse.
Den opfattelse, at alle sanser bruges til at opfatte atmosfærer, er også præsent i artiklen
Luminous Bodies - On the Production of Atmospheres af Sebastian Weber og Kai Vöckler.
Denne artikel har især fokus på lyd og lys som atmosfæreskabende elementer. Her beskrives
atmosfære som et fænomen, der altid vil blive sanset af et subjekt. Et steds atmosfære kan
ændre sig alt efter, hvem der sanser den. Lyset spiller en stor rolle, idet der eksempelvis er
stor forskel på en bys atmosfære om dagen og om aftenen. Lys og lyd kan også bruges bevidst
til at fremkalde en bestemt ønsket atmosfære. Weber og Vöckler nævner her shoppingcentret
som eksempel på et sted, hvor lyd, lys og temperatur er tilpasset for at give en god
atmosfære. 42 Der er her tale om en atmosfære, der simulerer en urbanitet. Albertsen
fremhæver også shoppingcentret som værende et tydeligt eksempel på, hvordan forskellige
elementer bruges til at efterligne en urban atmosfære. I Albertsens terminologi benævnes dette
kvasi-urbane atmosfærer. 43 Dette vil sige, at den urbane atmosfære i dag ofte opleves i en
tilpasset version inden døre - altså at tendensen til at opleve det klassiske tætbygadenet i
stigende grad sker i shoppingcentre og andre store bygninger. Alligevel mener Albertsen ikke
som eksempelvis Koolhaas, at disse kvasi-urbane atmosfærer udtømmer den moderne bys
urbanitet, idet byens atmosfæriske kvaliteter også i særlig grad består i menneskers mobilitet.
Denne vægtning af subjektets aktive livsform og færden genkendes i Henrik Reeh og Tom
Nielsens holdninger, som vi har stiftet bekendtskab med i ovenstående kapitler.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at Albertsens atmosfærebegreb er tilhørende det
aktive og sansende subjekt på samme vis som Henrik Reehs og Tom Nielsens. Albertsen
argumenterer nemlig for, at ”atmosfæren befinder sig i et grænseområde mellem sansning og
betydning, mellem sansningen og det semiotiske eller hermeneutiske”. 44 I dette citat
42 Weber og Vöckler: ”Luminous Bodies - On the Production of Atmospheres” IN Daidalos nr. 68, p. 29.
43 Albertsen, op. cit., p. 17.
44 Ibid., p. 9.
23