0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

Miljøborgmester Klaus Bondam fremhæver også positivt, at de forretningsdrivende på
Nørrebrogade har taget fortovsarealerne til sig til udstillingsstande såvel som
udendørsservering hos caféerne samt, at der endda er kommet nye forretninger til. 129 Altså er
der i dette projekt ikke bare et miljø- og byrumsaspekt men også i høj grad et konsumaspekt.
Det kan i det hele taget være svært at komme udenom konsumappellen i byrummet i
dag. Markedskræfterne synes at have vundet indpas i både politiske og sociale henseender.
Henrik Kaare Nielsen udpeger et i denne sammenhæng meget illustrativt eksempel; nemlig at
den danske grundlovs 150-årsdag blev fejret i Århus ved at butikkerne kunne holde åbent til
midnat. 130 Nielsen reflekterer kritisk over markedskræfternes dominans i stadig flere
civilsamfundsmæssige sammenhænge. Dette er gældende inden for den kulturelle
offentlighed, og især på det populærkulturelle område ”[har] den monologiske henvendelse
fra producent til konsument helt […] erstattet den offentlige dialog og meningsdannelse”. 131
Henvendelsen til borgeren i det offentlige byrum foregår i langt højere grad på konsumentens
principper i stedet for den demokratiske samfundsborgers. Når nye byrum opføres, ses der
også flere og flere eksempler på, at der på forhånd er inkorporeret konsumzoner. 132 Der er
altså svære betingelser for samfundsborgeren i det offentlige rum i dag, hvor tendensen
hælder mod markedets dominans. Derfor er den ovennævnte modsvarende reaktion, hvor flere
og flere både spontane og arrangerede kulturelle, sociale begivenheder indtager byens
offentlige rum, en utrolig positiv udvikling for civilsamfundsborgerrollens overlevelse. Sådan
kan forskellige smagsfællesskabers præferencer udspille sig i det offentlige rum, idet der er
tale om flygtige arrangementer, som derved skiftende overlader pladsen til hinanden. Det kan
netop være svært at forene forskellige livsstilsfællesskaber permanent i det offentlige rum,
hvilket ellers er det, der næsten altid er forsøgt inddraget i enhver arkitekts eller
byplanlæggers tegnebræt i dag. Som gennemgået er det uhyre populært at lave byrum med
plads til mangfoldighed, men i praksis er det sværere end som så at forene de forskellige
smagsfællesskabers naturlige modsætninger. Her kan man så læne sig op ad Helle Juuls
vurdering af, at et neutralt byrum har væsentlig større chance for succes end et byrum fyldt
med arkitektplanlagte detaljer.
129 Ibid.
130 Nielsen, op. cit., p. 122.
131 Ibid., p. 115.
132 Ibid., p. 123.
64