19.11.2012 Views

0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Han beskriver, at det oplevede er atmosfæren, men understreger samtidigt, at atmosfæren<br />

udspringer af bygningsværket. Flere arkitekter <strong>for</strong>søger tilmed i deres visioner <strong>for</strong> deres<br />

projekter at udviske grænsen mellem atmosfære og selve projektet. Dette kommer til udtryk<br />

på idéniveau via tegninger og visuelle fremlægninger. Af samme årsag bliver arkitektoniske<br />

projekter eksempelvis altid præsenteret med de optimale omgivelser, som solskin og blå<br />

himmel, da godt vejr er med til at skabe god atmosfære. Dette benævner Wigley som<br />

atmosfærisk aura; altså at rummet omkring arkitekturen kan påvirke atmosfæren, som dog<br />

stadig er tilhørende objektet. Dette gør sig også gældende i visionsvideoen <strong>for</strong><br />

Bryghusprojektet, som jeg vil komme ind på senere i caseanalysen.<br />

Wigley fremhæver arkitekten Frank Lloyd Wright som selvudnævnt<br />

”atmosfærearkitekt”, idet hans livsmission var at skabe arkitektur med den gode atmosfære<br />

<strong>for</strong> øje. Wright var af den opfattelse, at den gode atmosfære blev skabt, hvis alle detaljer i det<br />

arkitektoniske værk var i samstemmighed med en overordnet vision. Wigley betegner i denne<br />

<strong>for</strong>bindelse arkitekten som en producent af special effects i en teaterdiskurs. Det er ikke<br />

ukendt blandt arkitekturteoretikere at anskue arkitekturen som scenisk iscenesætter -<br />

heriblandt også en iscenesættelse af atmosfære: ”To construct architecture is simply to prop<br />

up a surface that produces an atmosphere” 13 .<br />

Flere arkitekter antog også det mere radikale perspektiv, hvor arkitekturen bliver<br />

opfattet som ren atmosfære. Der var blandt andre situationisterne med Guy Debord i spidsen,<br />

der ville redefinere arkitektur som ren atmosfære <strong>for</strong> derigennem at rekonstruere byen og<br />

dermed også samfundet. Ideen var at <strong>for</strong>søge at lade atmosfærer markere byens rum i stedet<br />

<strong>for</strong> bygninger, gader og lignende, <strong>for</strong>di atmosfærer rummer et ekstremt potentiale i deres<br />

uendelige variation af stemninger. Projektet blev dog hurtigt paradoksalt, idet atmosfærer ikke<br />

statisk kan afgrænses men altid er <strong>for</strong>anderlige. Debord måtte også selv senere <strong>for</strong>kaste både<br />

sit projekt om en ”stemnings-by” samt ideen om en situationistisk arkitektur, idet samfundet<br />

selv producerede stemninger og atmosfærer alle steder 14 . Alligevel var der flere situationister,<br />

der ikke kunne <strong>for</strong>estille sig en verden, der konstrueredes af dens brugere frem <strong>for</strong> af<br />

arkitekten - heriblandt Constant Nieuwenhuys, der skrev Amsterdam Declaration i 1958 om<br />

rekonstituering af byen sammen med Guy Debord. Han <strong>for</strong>lod senere situationistbevægelsen<br />

netop på grund af denne uenighed med Debord. Nieuwenhuys betragtede arkitekten som<br />

enestående konstruktør af byen, hvilket stod i modsætning til Debords senere synspunkt, hvor<br />

13 Ibid., p. 20.<br />

14 Ibid., p. 25.<br />

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!