0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

More documents

Recommendations

Info

Han beskriver, at det oplevede er atmosfæren, men understreger samtidigt, at atmosfæren udspringer af bygningsværket. Flere arkitekter forsøger tilmed i deres visioner for deres projekter at udviske grænsen mellem atmosfære og selve projektet. Dette kommer til udtryk på idéniveau via tegninger og visuelle fremlægninger. Af samme årsag bliver arkitektoniske projekter eksempelvis altid præsenteret med de optimale omgivelser, som solskin og blå himmel, da godt vejr er med til at skabe god atmosfære. Dette benævner Wigley som atmosfærisk aura; altså at rummet omkring arkitekturen kan påvirke atmosfæren, som dog stadig er tilhørende objektet. Dette gør sig også gældende i visionsvideoen for Bryghusprojektet, som jeg vil komme ind på senere i caseanalysen. Wigley fremhæver arkitekten Frank Lloyd Wright som selvudnævnt ”atmosfærearkitekt”, idet hans livsmission var at skabe arkitektur med den gode atmosfære for øje. Wright var af den opfattelse, at den gode atmosfære blev skabt, hvis alle detaljer i det arkitektoniske værk var i samstemmighed med en overordnet vision. Wigley betegner i denne forbindelse arkitekten som en producent af special effects i en teaterdiskurs. Det er ikke ukendt blandt arkitekturteoretikere at anskue arkitekturen som scenisk iscenesætter - heriblandt også en iscenesættelse af atmosfære: ”To construct architecture is simply to prop up a surface that produces an atmosphere” 13 . Flere arkitekter antog også det mere radikale perspektiv, hvor arkitekturen bliver opfattet som ren atmosfære. Der var blandt andre situationisterne med Guy Debord i spidsen, der ville redefinere arkitektur som ren atmosfære for derigennem at rekonstruere byen og dermed også samfundet. Ideen var at forsøge at lade atmosfærer markere byens rum i stedet for bygninger, gader og lignende, fordi atmosfærer rummer et ekstremt potentiale i deres uendelige variation af stemninger. Projektet blev dog hurtigt paradoksalt, idet atmosfærer ikke statisk kan afgrænses men altid er foranderlige. Debord måtte også selv senere forkaste både sit projekt om en ”stemnings-by” samt ideen om en situationistisk arkitektur, idet samfundet selv producerede stemninger og atmosfærer alle steder 14 . Alligevel var der flere situationister, der ikke kunne forestille sig en verden, der konstrueredes af dens brugere frem for af arkitekten - heriblandt Constant Nieuwenhuys, der skrev Amsterdam Declaration i 1958 om rekonstituering af byen sammen med Guy Debord. Han forlod senere situationistbevægelsen netop på grund af denne uenighed med Debord. Nieuwenhuys betragtede arkitekten som enestående konstruktør af byen, hvilket stod i modsætning til Debords senere synspunkt, hvor 13 Ibid., p. 20. 14 Ibid., p. 25. 11
arkitekten alligevel ikke var i stand til at kontrollere atmosfærer via arkitekturen. I denne optik truedes arkitekten så at sige af den ukontrollerbare atmosfære. Arkitekten er i den forstand nødsaget til at arbejde med denne trussel ved at beskæftige sig direkte med atmosfærebegrebet - enten ved at afskrive atmosfære totalt eller ved at hævde at have kontrol over atmosfæren via specifikt at benytte sig af atmosfæreskabende elementer. Dog skal det tages in mente, at alt er atmosfæreskabende, således at selv afvisningen af atmosfære kan virke atmosfæreskabende. Wigley hævder, at det ikke er muligt at være arkitekt uden at forholde sig til denne problematik om atmosfære 15 . Han fremhæver atmosfærens og arkitekturens paradoksale forhold, som består i, at atmosfæren i hans perspektiv nok udspringer af arkitekturen men på samme tid er ukontrollerbar for arkitekten. Altså er arkitektur defineret af atmosfære samtidigt med, at atmosfære skabes af arkitektur. Det er ikke muligt at tale om det ene uden at inddrage det andet. Han beskriver atmosfære som arkitekturens kerne: ”Atmosphere may be the core of architecture but it is a core that cannot simply be addressed or controlled” 16 . Atmosfærer er altså uundgåelige men ukontroller- og udefinerbare. 2.1.3 Byen som generator af atmosfære For i denne sammenhæng at anskue atmosfærebegrebet i en bymæssig diskurs kan Rem Koolhaas med fordel inddrages i diskussionen. Koolhaas beskæftiger sig mere indirekte med atmosfærebegrebet i sine tekster, men han er derimod meget direkte konfronteret med det i sit virke som arkitekt. Selvom han ikke skriver direkte om atmosfære, indgår det i hans overvejelser, at der er en tendens i udviklingen af den moderne by, hvor arkitektoniske værker i sig selv har stor indflydelse i forhold til byens atmosfære. Arkitektoniske bygningsværker bliver dominerende monumentale varemærker i byen. Niels Albertsen beskriver Koolhaas’ reflektioner som et udtryk for, at urbanitetens atmosfære erstattes med arkitekturens atmosfære. Dette tydeliggøres, da Koolhaas skriver følgende: ”Vi står tilbage med en verden uden urbanisme, kun arkitektur, stadig mere arkitektur”. 17 Udover denne konstatering af, at byens udvikling mod arkitekturens dominans har fundet sted, argumenterer Koolhaas også i sin tekst ”Den generiske by” for en udvikling mod, at byen i dag er bedre stillet uden en stærk 15 Ibid. 16 Ibid. p. 27. 17 Albertsen, op. cit., p. 17. 12
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: 5.0 PERSPEKTIVERING ...............
Page 5 and 6: atmosfære er ofte et led i at fork
Page 7 and 8: 2.0 Atmosfærer Som de indledende k
Page 9 and 10: 2.1 Atmosfærebegrebet fra et objek
Page 11: oplevelsen af at iagttage et naturl
Page 15 and 16: også indirekte atmosfærer. Disse
Page 17 and 18: hvilket viser, at der eksisterer en
Page 19 and 20: Nielsen plæderer for, at de skabel
Page 21 and 22: 2.3 Atmosfære som noget der opstå
Page 23 and 24: På dette punkt halter Böhmes refo
Page 25 and 26: ekspliciteres det, at atmosfæren e
Page 27 and 28: hos subjektet eller objektet i de o
Page 29 and 30: Fænomenologen Maurice Merleau-Pont
Page 31 and 32: 3.0 Byrummet - dengang og i dag I l
Page 33 and 34: eksisterer også en tydelig opprior
Page 35 and 36: egyndte som et europæisk fænomen,
Page 37 and 38: tages frem om København, men det e
Page 39 and 40: 4.1 Bryghusgrunden - et omdiskutere
Page 41 and 42: Det faktum, at mange vælger at gå
Page 43 and 44: Styrk den lokale identitet til gavn
Page 45 and 46: 4.2 Beskrivelse af Bryghusprojektet
Page 47 and 48: Tesen er, at Københavns mest livli
Page 49 and 50: Realdanias administrerende direktø
Page 51 and 52: vil sige, at betydningen af subjekt
Page 53 and 54: 5-10 procent på Christians Brygge
Page 55 and 56: forventningerne. På Vester Voldgad
Page 57 and 58: atmosfærediskussionen anser Koolha
Page 59 and 60: skulle kæmpe med det i forvejen et
Page 61 and 62: 5.0 Perspektivering I det ovenståe
Page 63 and 64:
ghettoblaster. Det er blevet hipt a
Page 65 and 66:
Miljøborgmester Klaus Bondam fremh
Page 67 and 68:
opfordrer til ophold. Denne vurderi
Page 69 and 70:
Modargumentet i dette tilfælde sku
Page 71 and 72:
5.2 Atmosfærisk magtbalance I det
Page 73 and 74:
6.0 Konklusion Atmosfærebegrebet h
Page 75 and 76:
Ser man bort fra Koolhaas’ overbe
Page 77 and 78:
7.0 Abstract This thesis is an inve
Page 79 and 80:
8. 0 Litteraturliste og kildehenvis
Page 81:
Widder, Lynette (red.): “Question
show all

0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?