0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

Fænomenologen Maurice Merleau-Ponty kritiserer i teksten Hvad er Fænomenologi?
Edmund Husserls tanke om den fænomenologiske reduktion. Merleau-Ponty mener, at den i
yderste konsekvens ikke er mulig: ”Hvad reduktionen først og fremmest lærer os, er
umuligheden af en fuldkommen reduktion”. 56 Det åbne møde med verden vil altid være med
erfaringen i ryggen, og i kraft af kroppens forbundethed til verden er den rene bevidstheds
betragtning af verden en umulighed. Den fuldstændige reduktion er altså umuliggjort af, at
bevidstheden altid vil være bundet til sin situation. Den mest dækkende beskrivelse af den
fænomenologiske reduktion er ifølge Merleau-Ponty en forbavselse over verden 57 . Dette
beskriver det faktum, at subjektets sansende krop fungerer som perspektiv til verden, men
subjektet vil aldrig kunne være fri for allerede iboende betydning. Enhver ny sansning vil
dermed også bidrage til subjektets erfaringsverden, hvilket understreger den udveksling, der
er mellem subjektet og objektet.
Iser forklarer, at denne udveksling mellem tekst og læser forstærkes af det, han kalder
Leerstellen - tomme pladser. Disse tomme pladser i teksten giver større rum til fortolkning og
giver derfor læseren anpart i fuldbyrdelsen af værket. Iser pointerer vigtigheden af disse
tomme pladser, idet de er katalysatorer for subjektets indflydelse. Han opererer med begrebet
ubestemthed, som er en grundlæggende betingelse for subjektets medvirken i værkets
aktualiseringsproces. 58 Ubestemtheden i en tekst justeres blandt andet af de tomme pladser.
Det vil sige, at ubestemtheden stiger eller daler proportionelt med mængden af tomme
pladser. Manglende ubestemthed vil kede læseren og forhindre hans aktive medvirken i
fuldbyrdelsen af værket, hvorimod en høj ubestemthedsgrad vil føre til entydighed i
betydningsdannelsen. 59 Dette eksemplificerer Iser med Samuel Becketts tekster, men i min
optik er det diskutabelt om det netop er entydighed, som en høj ubestemthedsgrad medfører.
Det modsatte er velsagtens også muligt - netop at flertydighed bliver resultatet af en høj
ubestemthedsgrad. Iser synes uklar på dette punkt, idet han også skriver, at en høj
ubestemthedsgrad medfører ”en massiv projektion af betydning”. 60 Yderligere forklarer han,
at det kræves af læseren, at han selv bringer alle sine forestillinger ind i læsningen, hvilket
ikke kan beskrives som entydigt. Dette er et kritisk punkt i forhold til Isers begreb om
ubestemthed, men alligevel er ubestemthedsbegrebet brugbart i forhold til at innovation i
56 Maurice Merleau-Ponty: ”Hvad er Fænomenologi?” in Om sprogets fænomenologi, p. 25.
57 Ibid., p. 24.
58 Olsen, op.cit., p. 107.
59 Olsen, op.cit., p. 126.
60 Olsen, op.cit., p. 125.
28