0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

2.3 Atmosfære som noget der opstår i udveksling mellem subjekt og objekt
I det foregående er der blevet præsenteret to forskellige holdninger til, hvor atmosfære opstår
og hvor det befinder sig. Disse holdninger har vist sig at være diskuterbare, men det er
alligevel svært at tilbagevise dem helt og holdent, idet de alle rummer uimodsigelige og
konsekvente aspekter. Fælles for dem er, at ingen af dem dog er helt fyldestgørende. Derfor er
det oplagt at inddrage en teori, der kunne virke samlende i forhold til de ovenstående teser. En
sådan kombination kan eksempelvis ses i Gernot Böhmes atmosfærebegreb. Dog må Böhme
siges at repræsentere noget nyt og mere end blot en kombination af de to perspektiver, idet
han søger at frigøre atmosfærebegrebet fra den traditionelle subjekt-objekt opfattelse.
Atmosfæren eksisterer som udveksling mellem subjekt og objekt uden egentlig at være en del
af nogen af dem. Argumentationen for dette sker på baggrund af en videreudvikling af - og til
dels afstandtagen fra - Walter Benjamins aurabegreb samt Hermann Schmitzs
atmosfærebegreb. I supplement til dette vil jeg se nærmere på Niels Albertsens tese om
atmosfære. Han henter sin inspiration fra Böhme, og i store træk er de to meget enige, men
Albertsen differentierer sig alligevel i nogle aspekter.
I tillæg til Böhme og Albertsen vil dette afsnit også indeholde et par overvejelser om
receptionsproblematikken. Dette inddrages for at skabe et bredere perspektiv, som vil være
fordelagtigt i belysningen af de forskellige diskurser omkring atmosfærebegrebet. Denne del
vil bestå af nogle grundtankegange fra receptionsæstetikken med udgangspunkt i Wolfgang
Iser.
2.3.1 Nyt subjekt og nyt objekt – eller ingen af delene?
Som tidligere nævnt henter Böhme sit udgangspunkt i Benjamins aurabegreb men forholder
sig også kritisk til selv samme. Derudover forholder han sig også til Schmitz ideer om
atmosfære, men også her rettes en kritik. Böhme vil nemlig med sit atmosfærebegreb ud i
noget helt nyt. Han trækker så at sige tråde fra både Benjamin og Schmitz men vil i
virkeligheden helt frigøre atmosfærebegrebet fra subjekt-objekt dikotomiens lænker.
Atmosfæren skal ikke tænkes ud fra enten subjektet eller objektet, for det er ikke der, den
befinder sig. Nytænkningen af subjektet henter Böhme fra Schmitz, i den forstand at subjektet
20