0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

ekspliciteres det, at atmosfæren er et fænomen, der befinder sig mellem objektet og det
sansende subjekt. Albertsen pointerer, at det kræver en helt ny forståelse af subjekt-objekt
dikotomien at anskue atmosfærebegrebet på denne vis. Da der i den klassiske forståelse af
adskillelsen mellem subjektet og objektet ikke eksisterer noget imellem, må der en ny
opfattelse til. 45 I dette ligger en klar inspiration fra Böhme, som fortsætter; både subjektet og
objektet kan eje egenskaber, som kan udveksles imellem dem, men disse vil altid blive ført
tilbage til enten tingen eller mennesket. På trods af denne klassiske opfattelse sanses og
opfattes atmosfæren som noget mellemværende subjektet og objektet - noget som er mere end
blot en udveksling eller projicering af egenskaber. Dertil skriver Albertsen: ”Hvis atmosfærer
er virkelige, så må vi forstå verden anderledes, det gælder både tingene og menneskene”. 46
Altså skal mennesket forstås som et subjekt med bevidsthed og selvbevidsthed men også som
en følende og sansende krop, der fornemmer sin befindtlighed i en given omgivelse. Udover
at være en form med egenskaber skal tingen også opfattes som en substans, der præsenterer
sig i forhold til omgivelserne. I denne optik er konteksten eller konstellationen af objektet,
lokalitet og det sansende subjekt vigtig at medregne. Albertsen mener ikke, at atmosfæren
befinder sig enten hos objektet eller hos subjektet men mellem disse to:
”Hvor er så atmosfæren? Den befinder sig mellem os og tingene, men svæver ikke
frit i luften. Atmosfæren hører til hos tingene og deres egenskaber, for så vidt
disse ekstaser præsenterer sig udadtil i konstellationer med andre ting og
egenskaber. Herfra udstråler atmosfæren. Og den hører til hos os, ikke som en
sjælstilstand, vi projicerer over i tingene, men som noget vi sporer eller
fornemmer gennem vort kropslige nærvær, idet vi fornemmer, hvordan vi befinder
os kropsligt i vor omverden. ”Atmosfæren er en fælles virkelighed for det der
sanses og den der sanser””. 47
En vigtig pointe i forhold til dette atmosfærebegreb er, at selvom atmosfæren hører til hos
både subjektet og objektet, er den stadig et selvstændigt aktivt fænomen. Den kan præge
subjektets sindsstemning samt opfattelsen af et objekt. Atmosfærer kan endda påvirke
subjektet følelsesmæssigt, uden at det nødvendigvis er en del af subjektets bevidsthed ifølge
Weber og Vöckler: ”An atmosphere spreads and can be sensed without necessarily being
45 Ibid., p. 7.
46 Ibid.
47 Ibid., p. 8.
24