0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

hos subjektet eller objektet i de ovenstående kapitler. Iser, der henter inspiration fra den
polske litteraturforsker Roman Ingarden, mener, at det er læseren, der fuldbringer tekstens
betydning. 50 Hans Robert Jauss deler denne opfattelse med Iser, idet han mener, at ”læseren
par excellence er den forfatter, der omsætter læsningen fra passiv modtagelse til ny
produktion.” 51 For både Iser og Jauss gør det sig gældende, at modtagerens rolle er aktiv
samt, at der i mødet mellem værk og læser dannes ny betydning. I dette ligger en erkendelse
af, at der i enhver menneskelig proces indgår et aktivt element. Denne tankegang bygger altså
på en høj prioritering af læserrollen. Det vil sige, at det enkelte subjekt er med til at generere
mening. Derved kan det samme værk fornyes og have forskellige betydninger ved forskellige
læsninger. Det er imidlertid også dette, der udgør receptionsæstetikkens hovedproblem:
”Nemlig at man, for at kunne beskrive forskellige receptioner, egentlig måtte
forudsætte at det var muligt at give en objektiv forpligtende beskrivelse af teksten.
Men da teksten jo kun konkretiseres gennem subjektive receptioner, kan dette
synes umuligt.” 52
Det er blandt andre litteraturforsker Norbert Groeben, der kritiserer Iser for at være uklar
omkring dette. Groeben fremstiller empirisk receptionsforskning som alternativ til Isers
receptionsæstetik for at undgå problemet med umuligheden af at beskrive teksten objektivt.
Det vigtigste punkt i den sammenhæng er, at Groeben deler læserrollen op i en læser/recipient
og en forsker/fortolker. 53 Dette gøres med henblik på at finde en løsning på
receptionsæstetikkens hovedproblem, da det er muligt for en forsker at udlede en værkmening
af andres læsninger. Netop idet muligheden for en objektiv læsning er udelukket på egne
receptioner, må forskeren benytte sig af empiri og bygge en værkmening på andre
intersubjektive receptioner. Den empiriske receptionsforskning baseres altså på forskerrollen,
hvis analyse udelukkende udføres på baggrund af empiriske studier netop for at opnå den
objektive læsning. Det kan diskuteres om det samme gør sig gældende i en atmosfærediskurs.
Det sansende subjekt vil altid have individuelle oplevelser af et givent sted og dette sted vil
altid kunne udsættes for nye læsninger. I caseanalysen vil det fremgå, hvordan der oftest
ligger flere analyser af byrummet til grund for de fleste typer byfornyelsesprojekter. Disse
analyser kan sidestilles med den empiriske receptionsforskning, idet formålet er at samle
50 Ibid., p. 23.
51 Ibid., p. 18.
52 Ibid., p. 30.
53 Ibid., p. 32.
26