0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

Den tredje type by er den forladte by. Denne by er i en historisk sammenhæng et helt
nyt bybillede. Det er skridtet, der kommer efter den invaderede by, hvilket vil sige, at
biltrafikken har haft frit lejde i længere tid og derfor har udviklet en selvstændig kultur, hvor
andre bytraditioner står hen i det glemte. Fodgængerkulturen er helt umuliggjort og er heller
ikke længere nødvendig. Det offentlige rum er ofte asfalterede parkeringspladser og
afstandene er som regel store, hvorfor det ikke giver mening at bevæge sig til fods. I flere af
denne type byer er fortove også blevet fortid. I stedet er der opstået en drive-in-kultur, hvor
ikke alene transport men også en vis del af tilværelsen foregår i bilen. 70 Disse byer ses ofte i
Nordamerika. Bylivsaktiviteterne er i stedet forvist de store shoppingcentre, der oftest er
placeret uden for byerne, men her er aktiviteterne underkastet markante restriktioner.
Shoppingcentrene dikterer en vis adfærd, hvilket begrænser en stor del af den valgfrie
aktivitet, der normalt finder sted i byrummet. Yderligere beskriver Gehl & Gemzøe, hvordan
afviklingen af fodgængerkulturen og det offentlige rum også har negativ indflydelse på
sundhedskulturen i kraft af den reducerede mængde motion, som borgeren får. Dog kunne det
diskuteres, at der også er andre faktorer på spil i den sammenhæng som eksempelvis
madkulturen, men ikke desto mindre er det tydeligt, at de manglende bylivsaktiviteter har
konsekvenser både for byens atmosfære og liv men også i konkret forstand for den enkelte
borgers levevis.
Den fjerde type by er den genvundne by. Det er byen, hvor bylivet har været tilsidesat
men igen har vundet indpas gennem de sidste 30-40 år. Det er nemlig i denne tidsperiode, at
forståelsen for betydningen af et alsidigt og velfungerende byliv er steget markant.
Skelsættende var bogen ”The Death and Life of Great American Cities” fra 1961 af Jane
Jacobs, der beskrev de amerikanske byers ensrettende udvikling. 71 Siden da har flere både
europæiske og amerikanske forskere bidraget til bylivsdebatten, hvilket også har resulteret i
en undersøgelse, der dokumenterer og bekræfter forbindelsen mellem byrumskvalitet og
omfanget af velfungerende byliv. Gehl & Gemzøe argumenterer for, at denne interesse også
er fremdyrket på baggrund af den stigende tendens til, at dagliglivets funktioner foregår i
private og lukkede sfærer. 72 Derfor eksisterer i dag en overvældende trang til at udvide brugen
af det offentlige byrum som mødested. Denne nye interesse for at vinde byrummet tilbage
70 Ibid., p. 16.
71 Ibid., p. 18.
72 Ibid., p. 20.
33