0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

det hele taget lader det til, at projektet er meget afhængigt af, at mennesker vil benytte
området. OMA kan kritiseres for at have for lidt fokus på de atmosfæreskabende elementer,
idet fokus er holdt på, at bygningens mange forskellige funktioner er tilstrækkelige i forhold
til at skabe liv. Dette kan sættes i perspektiv til den tidligere beskrevne berøringsangst, som
mange arkitekter har i forhold til begrebet atmosfære. Arkitekt Peter Zumthor uddyber endda,
at arkitekter ligefrem er opdragede til ikke at benytte eller forholde sig til begreber som sjæl
eller atmosfære (jf. Peter Zumthor, afsnit 2.0). I denne optik synes det at være yderst
kritisabelt. Denne kritik kan understøttes af Mark Wigleys holdning til, at det ikke er muligt at
være arkitekt i dag uden at forholde sig til atmosfære, som gennemgået i opgavens indledende
teoretiske afsnit. Ikke desto mindre synes det i nogen grad at være tilfældet hos OMA. I
forhold til Bryghusprojektet bliver risikoen ved den manglende fokus på atmosfæreskabende
elementer, at bygningen står mere eller mindre øde hen, samt at havnen ikke har opnået
kontakt til byen alligevel. Det er dog set tidligere, at renoveringen af et enkelt byrum har
følgevirkninger i sit nærområde, som derfor gennemgår en positiv udvikling. Gehl & Gemzøe
fremhæver Skt. Hans Torv på Nørrebro som et eksempel på dette 120 , men i denne
sammenhæng er der nogle andre aspekter på spil. I mange byrum med velfungerende byliv og
atmosfære eksisterer også et konsumentappellerende perspektiv. Dette er ikke særlig præsent i
Bryghusprojektet. I perspektiveringen vil konsumaspektet og dettes indflydelse på atmosfære
og byliv blive debatteret.
Indtil videre står Bryghusprojektet til at være færdigt og taget i brug til 2013. Projektet
er dog ikke endegyldigt vedtaget, men det ser umiddelbart ud til at blive en realitet. Det vil så
vise sig om Bryghusprojektet bliver den første bygning, for hvilken det lykkes at generere
byliv og atmosfære på Københavns Havn.
120 Gehl & Gemzøe, op. cit., p. 96.
59