0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

5.1 Markedskræfternes dominans i byrummet
Som sådan er det ikke et nyt fænomen, at markedet har taget plads i byrummet. Byrummet har
altid fungeret som handelsscene, og markedspladsen betegnes da også som en af de
traditionelle byrumsfunktioner. 121 Markedspladsens kommunikative funktioner har imidlertid
ændret sig radikalt. I kraft af, at kommunikationsformer og mediernes informationstilbud har
undergået ekstreme forandringer, har markedspladsen ikke længere en opdaterende og
kommunikativ funktion for samfundsborgeren. I dag er fokus udelukkende på
konsumaspektet, som forstærkes af den massive, insisterende reklameeksponering i
byrummet. Alt skal i dag markedsføres og brandes. Det er da også af samme årsag, at
byrummets rekreative status får interesse og opmærksomhed. Markedskræfterne er i dag så
dominerende i det offentlige rum, at der i stigende grad i byrumsprojekter lægges vægt på
rekreative, kommunikative og interaktive tiltag. Det bliver dog samtidig i stigende grad
sværere at undse sig at skulle stimulere konsumenten, hvorfor der ofte alligevel er medtænkt
konsumzoner i planlægningen af nye byrum. 122 Der er altså tale om en evig magtkamp
mellem markedskræfterne og civilsamfundsmæssige interesser i det offentlige rum. Ofte i dag
er det markedet, der vinder denne magtkamp, da det kræver mere planlægning at skabe et godt
offentligt rum uden at lokke mennesker til via shoppingstimulerende virkemidler.
I de seneste år har der dog været stigende opbakning omkring kulturevents, festivaler og
andre sociale arrangementer i de større byer i Danmark - især gældende for København og
Århus. Zulu Sommerbio (udendørs gratis film), Stella Polaris (elektronisk festival), Strøm
festival (musikfestival, der indtager blandt andet offentlige transportmidler), SPOT festival og
det københavnske modsvar START festival, U-Turn (kunstfestival i København), World
Outgames (Sportsbegivenhed og festival for bøsser og lesbiske) er blot nogle af de seneste
eksempler på sociale kulturarrangementer, som udfolder sig i byrummet, og tendensen er
tiltagende. Det ses oftere og oftere, at mere eller mindre spontane fester og sociale
arrangementer tages ud i byens rum:
””Vi holder fest i metroen. Du er inviteret.” Et par kædesms’er senere dunker et
metrotog af sted med festglade mennesker, dåseøl og musik fra selvmedbragt
121 Gehl & Gemzøe, op. cit., p. 10.
122 Henrik Kaare Nielsen: Kritisk teori og samtidsanalyse, p. 123.
61