0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag
0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag
0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Modargumentet i dette tilfælde skulle være, at der er et ønske om at aktivere borgeren i<br />
de planlagte byrum. Trods dette er OMA ikke udpræget specifik på dette punkt, men det er<br />
tydeligt, at det er et klart håb. Det samme er dog ikke gældende <strong>for</strong> bygningen, hvor der ikke<br />
er nogen udtalte planer <strong>for</strong> aktivering af borgeren. Et andet aspekt er den dialog, der har været<br />
i høringsprocessen, hvor borgere og andre interesserede frit kunne komme med kritik eller få<br />
luftet sine holdninger. Dette må siges, at være et <strong>for</strong>søg på at imødekomme og få<br />
civilsamfundsborgeren i tale, men det kan være svært at se, hvad der egentlig gøres ved de<br />
faktiske henvendelser. Spørgsmålet er, om dialogen bliver envejskommunikation, hvor<br />
borgernes kommentarer <strong>for</strong>bliver ubesvarede eller uden indflydelse. Indtil videre er der i hvert<br />
fald ikke sket ændringer på baggrund af borgernes debat. Den eneste synlige ændring, som<br />
bestod i at rykke bygningen længere væk fra de historiske nabobygninger, er <strong>for</strong>etaget på<br />
baggrund af Kulturarvsstyrelsens kritik (jf. afsnit 4.3.3). Realdania fremhæver positivt de<br />
<strong>for</strong>skellige dialogprocesser, men det er ikke helt gennemskueligt, hvor meget eller hvad der<br />
egentlig er kommet ud af dem. Tværtom kan Gehl Architects’ analyse, som tidligere påpeget,<br />
bruges til at konstatere, at der er en del af dialogen, der ikke tages hensyn til i projektets<br />
endelige ud<strong>for</strong>mning. I det følgende vil jeg skitsere et tankeeksperiment, hvor der i højere<br />
grad tages hensyn til Gehl Architects analysens anbefalinger.<br />
5.1.3 Bilfri Vester Voldgade - et tankeeksperiment<br />
Såfremt Gehl Architects’ anbefalinger virkelig skulle udføres seriøst, kunne et bud være, at<br />
der i planlægningen af projektet og byrummene omkring kunne have indgået en lukning af<br />
biltrafik på Vester Voldgade i strækningen fra Studiestræde/Rådhuspladsen og ned til havnen.<br />
Det ville være en drastisk - men langt fra umulig - løsning på flere af anbefalingerne fra Gehl<br />
Architects. Det ville være muligt at lede trafikken ad H.C. Andersens Boulevard, som i<br />
<strong>for</strong>vejen tager meget af den intense biltrafik. De to krydsende veje, Stormgade og Ny<br />
Kongensgade, ville stadig kunne være åbne <strong>for</strong> trafik afhjulpet af lysregulering. I dag er en<br />
stor del af trafikken på Vester Voldgade taxakørsel grundet den store taxaholdeplads ved<br />
indgangen til Strøget. Den kunne eventuelt flyttes til den anden side af Rådhuspladsen i<br />
strækningen ned til Studiestræde, hvor der i <strong>for</strong>vejen bruges en del plads på busholdepladser.<br />
Derved ville gågadenetværket kunne åbnes op og trække opmærksomheden ned mod havnen.<br />
Bryghusprojektet ville i den <strong>for</strong>stand komme til at fungere som destination ved havnen. Dette<br />
ville også give det historiske område større mulighed <strong>for</strong> at komme til sin ret, hvis biltrafik<br />
68