0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

Ser man bort fra Koolhaas’ overbevisning, findes der altså mange, der fremhæver det
historiske som en positiv faktor for en by. 139 Det er igennem opgaven også blevet diskuteret,
hvad der kræves for at skabe et velfungerende byrum. Der er i forhold til dette blevet
præsenteret flere indgangsvinkler og prioriteringer, som har afveget mere eller mindre fra
hinanden. De forskellige holdninger synes at adskille sig især ved spørgsmålet, om det er
borgeren eller arkitekten, der står som konstruktør og afsender. I denne opgave repræsenterer
Reeh, Juul og Tom Nielsen den holdning, at arkitektens rolle skal nedtones, så borgeren får
større medindflydelse på byrummets form og udvikling (jf. afsnit 2.2). I dette perspektiv anses
begrænsninger og mindre detaljeplanlægning i byrummet for at være en gavnlig måde at gribe
det an på. Argumentet lyder, at begrænsninger skaber innovation og muligheder for kreativ
udfoldelse hos borgeren, der i denne optik tillægges stor betydning. I opgaven er der også
præsenteret andre holdninger, der sætter arkitekturens rolle i fokus og dermed også
arkitektens ansvar. Wigley beskriver som nævnt i afsnit 2.1.2, at arkitekter i dag må have
meget mere opmærksomhed rettet mod at planlægge atmosfæreskabende elementer i
arkitektoniske projekter.
På baggrund af min teoretiske positionering ser jeg en blanding af disse holdninger, som
den mest optimale. Det er vigtigt at klargøre, hvem byrummet skal henvende sig til og hvilken
atmosfære, der ønskes. At atmosfæren er et flygtigt og selvstændigt fænomen og derfor ikke
mulig at planlægge sig frem til, er et faktum, men derfor kan der i planlægningen godt
indflettes atmosfæreskabende elementer, som kan påvirke det sociale liv. Det er som nævnt
også på dette punkt, Bryghusprojektet har mangler. Derudover kan Bryghusprojektet til dels
også siges at spænde lidt ben for sig selv, idet det - grundet det multifunktionelle aspekt - ikke
er helt klarlagt, hvilken type borger det henvender sig til.
I den forbindelse har det vist sig relevant at bringe atmosfærediskussionen videre ind i
en perspektivering om borgerens rolle som henholdsvis konsument og civilsamfundsborger.
Det kan være kritisk, hvis et byrums atmosfære udelukkende henvender sig til borgeren som
konsument, da det kan vise sig ødelæggende for civilsamfundsborgerens rekreative vilkår og
sociale liv. Markedet og civilsamfundet står i dag i en evig magtkamp, hvor markedskræfterne
i stigende grad vinder domæne i byrummet. Dette betyder ikke, at markedskræfterne skal eller
kan sættes ud af spil, men det er optimalt at stræbe efter en balance i forhold til byrums- og
atmosfærediskursen.
139 Her kan blandt andre Kunzmann og Egbert Kossak nævnes. Jf. afsnit 4.3.3.
74