0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

aktiviteter, når de flytter ind i Bryghusprojektet, hvilket muligvis kan tiltrække flere
mennesker, men det er endnu svært at spå om. Altså eksisterer der et diskutabelt element i de
skyhøje forventninger til, hvor mange mennesker der dagligt vil opholde sig i og omkring
Bryghusprojektet. Det kan i hvert fald hurtigt udvikle sig til en determinerende problematik,
hvis forventningerne ikke indfries.
I tillæg til dette eksisterer der en problematik i, at Bryghusprojektet ikke harmonerer
med sit nærmiljø. Området omkring Bryghusgrunden er præget af mange fredede og
historiske bygninger, hvis atmosfære står i kontrast til det udtryk, Bryghusprojektet kommer
til at tilføre. Dette har også været et markant kritikpunkt i høringsprocessen for projektet.
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og Kulturarvsstyrelsen har kritiseret
projektet for at være for fremherskende i forhold til det historiske miljø samt, at projektet
overskrider den etablerede fortidsmindebeskyttelseslinje. 107
4.3.3 Bryghusprojektet vs. det historiske nærmiljø
I området omkring Bryghusgrunden ligger Fæstningens Materialgård, Søren Kierkegaards
Plads, Chr. IV’s Bryghus samt Slotsholmen, der blandt andet huser Thorvaldsens Museum og
Christiansborg. Derudover er området omkring Nedre Frederiksholms Kanal og Søren
Kierkegaards Plads fredet grundet dets historiske værdi. I det hele taget kan Bryghusgrunden
siges at være en del af Københavns kulturhistoriske centrum. Gehl Architects’ anbefaling i
forhold til dette aspekt lyder på at lade historiske bygninger fortælle og præge rummets
identitet. Det kan dog umiddelbart være svært at se, hvordan Bryghusprojektet forholder sig
til sit historiske nærmiljø. I dette perspektiv er det også værd at bemærke Rem Koolhaas’
kritiske teori om identitet og histories hæmmende effekt på byen og dens udvikling (jf. afsnit
2.1.3).
Rem Koolhaas er med sin teoretiske overvejelser om den generiske by fortaler for en by
uden historicitet eller identitet 108 . Han mener, at den generiske bys videre udvikling
begrænses af dens historie. Hvis byens historie fastholdes, forbliver den en størrelse, der
udelukkende viser tilbage til sig selv og derved ikke tilfører noget nyt - som et tautologisk
mantra uden mening. Denne mangel på udvikling er ikke befordrende for en moderne by i
globaliseringens tidsalder ifølge Koolhaas. Som tidligere gennemgået i
107 http://www.bryghusprojektet.dk/Bryghus/Aktuelt/Tilpasning.aspx
108 Koolhaas, op. cit., p. 11.
55