0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

More documents

Recommendations

Info

Samlet set skal denne del af specialet fungere som begrebsafklarende afsnit for den senere analyse. Her fremføres forskellige definitioner af atmosfærebegrebet og jeg vil positionere mig i forhold til, hvordan jeg selv vil bruge atmosfærebegrebet. De teoretiske diskurser diskuteres og bruges i det omfang, det er relevant, til den senere caseanalyse om Bryghusprojektet på Københavns Havn. 7
2.1 Atmosfærebegrebet fra et objektivt perspektiv Dette afsnit skal belyse den vinkel på atmosfærer, hvor disse anskues som noget, der befinder sig i byrummet eller arkitekturen selv. Her vil jeg komme ind på Walter Benjamins aurabegreb, hvor auraen er tilknyttet kunstværket og udspringer herfra. Benjamins teser om aura er grundlæggende for Gernot Böhmes atmosfærebegreb, men der eksisterer alligevel store væsensforskelle på de to begreber, hvilket vil blive uddybet senere. Derudover inddrager jeg Mark Wigley, der anskuer atmosfærebegrebet i et rent arkitekturperspektiv. Jeg benytter hans betragtninger til at belyse denne tematik, hvor atmosfæren udspringer af objektet selv. For at binde diskussionen mere an til et bymæssigt atmosfæreperspektiv vil jeg også her inddrage Rem Koolhaas, der argumenterer for, at byen grundet sin ekspansive karakter udvikler sig mod, at arkitekturens atmosfære bliver dominant i byen frem for den urbane atmosfære. Han mener ikke, at byen gavnes af en fast identitet og anskuer også arkitekturens kvaliteter isoleret set. Indledningsvist tages der i nedenstående fat på Benjamins aurabegreb. 2.1.1 Tingens aura Grundet atmosfærebegrebets meget svære definerbarhed er der også flere indgangsvinkler til, hvordan dette begreb opfattes og vurderes. Det er relevant i denne sammenhæng at gribe fat i Walter Benjamins begreb om aura, da det har mange lighedspunkter med begrebet atmosfære. Desuden ligger det forud for Gernot Böhmes definition af atmosfærebegrebet, som jeg vil vende tilbage til i afsnit 2.3. Walter Benjamin indfører sit aurabegreb som et forklarende led i forhold til, hvad der gør et værk til et kunstværk i reproduktionens tidsalder. Da Walter Benjamin skriver sit essay The Work of Art in the Age of Mechanical Reproduction i 1936, er det blandt andet på baggrund af de overvejelser som avantgardens ready-mades har ført med sig. Avantgardens ready-mades ekspliciterede, at det ikke blot er værkets materialitet eller udformning, der er afgørende for, om det er et kunstværk. Der er flere faktorer på spil - heriblandt værkets aura. Avantgardens paradoksale forsøg på at bryde kunstinstitutionens rammer blandt andet via reproduktionen eller ready-mades betød, at kunstbegrebet fornyedes. Opfattelsen af, hvad der gør et værk til et kunstværk, ændredes og det er i denne forbindelse, at Benjamin introducerer aurabegrebet. Han bruger aurabegrebet til at validere et værks værdi som kunst. 8
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: 5.0 PERSPEKTIVERING ...............
Page 5 and 6: atmosfære er ofte et led i at fork
Page 7: 2.0 Atmosfærer Som de indledende k
Page 11 and 12: oplevelsen af at iagttage et naturl
Page 13 and 14: arkitekten alligevel ikke var i sta
Page 15 and 16: også indirekte atmosfærer. Disse
Page 17 and 18: hvilket viser, at der eksisterer en
Page 19 and 20: Nielsen plæderer for, at de skabel
Page 21 and 22: 2.3 Atmosfære som noget der opstå
Page 23 and 24: På dette punkt halter Böhmes refo
Page 25 and 26: ekspliciteres det, at atmosfæren e
Page 27 and 28: hos subjektet eller objektet i de o
Page 29 and 30: Fænomenologen Maurice Merleau-Pont
Page 31 and 32: 3.0 Byrummet - dengang og i dag I l
Page 33 and 34: eksisterer også en tydelig opprior
Page 35 and 36: egyndte som et europæisk fænomen,
Page 37 and 38: tages frem om København, men det e
Page 39 and 40: 4.1 Bryghusgrunden - et omdiskutere
Page 41 and 42: Det faktum, at mange vælger at gå
Page 43 and 44: Styrk den lokale identitet til gavn
Page 45 and 46: 4.2 Beskrivelse af Bryghusprojektet
Page 47 and 48: Tesen er, at Københavns mest livli
Page 49 and 50: Realdanias administrerende direktø
Page 51 and 52: vil sige, at betydningen af subjekt
Page 53 and 54: 5-10 procent på Christians Brygge
Page 55 and 56: forventningerne. På Vester Voldgad
Page 57 and 58: atmosfærediskussionen anser Koolha
Page 59 and 60:
skulle kæmpe med det i forvejen et
Page 61 and 62:
5.0 Perspektivering I det ovenståe
Page 63 and 64:
ghettoblaster. Det er blevet hipt a
Page 65 and 66:
Miljøborgmester Klaus Bondam fremh
Page 67 and 68:
opfordrer til ophold. Denne vurderi
Page 69 and 70:
Modargumentet i dette tilfælde sku
Page 71 and 72:
5.2 Atmosfærisk magtbalance I det
Page 73 and 74:
6.0 Konklusion Atmosfærebegrebet h
Page 75 and 76:
Ser man bort fra Koolhaas’ overbe
Page 77 and 78:
7.0 Abstract This thesis is an inve
Page 79 and 80:
8. 0 Litteraturliste og kildehenvis
Page 81:
Widder, Lynette (red.): “Question
show all

0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?