0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

5.1.1 Hvornår er et byrum lykkedes?
I forlængelse af denne diskussion er det interessant at anskue, hvornår et byrum regnes for at
være succesfuldt. Der er imidlertid flere bud på dette. Tidligere stiftede vi bekendtskab med
Kent Martinussen, administrerende direktør for DAC, hvis holdning er, at et byrums succes
afhænger af byfornemmelsen, hvilken igen er afhængigt af mange menneskers tilstedeværelse
(jf. afsnit 4.2.1). Helle Juul har en lidt anden tilgang til det, som dog også sætter mennesket i
centrum. Et byrum skal påvirke de mennesker, der befinder sig i det, og helst også give dem
en oplevelse eller indbyde til refleksion. Samtidig skal byrummet give plads til uforpligtende
fællesskaber, og hvis et byrum kan det, er det succesfuldt. 133 Dette betyder ikke, at byrummet
skal være overrendt af en konstant menneskestrøm, for at det kan betegnes som en succes,
men derimod at der eksempelvis er tænkt over grænserne mellem den private sfære og det
offentlige rum. Juul er i den henseende fortaler for kun at bruge små greb, når et byrum
planlægges. Begrænsninger fungerer som kreative katalysatorer, lyder argumentet, som
tidligere beskrevet.
Der er dog flere faktorer, der skal tælles med, i bedømmelsen af et byrums succes. For
dette skal også ses i perspektiv: For hvem er byrummet vellykket; konsumenten eller
civilsamfundsborgeren? Hvad er byrummets funktion og hvordan skal det bruges? At
byrummet skal påvirke de mennesker, der kommer forbi, er en meget løs definition på et
succeskriterium, idet påvirkningen er individuel og svært målbar. Det andet succeskriterium -
at der er mange mennesker og dermed byfornemmelse - er også en uskarp definition, idet der
findes utallige eksempler på byrum med mange mennesker, som alligevel ikke fungerer
optimalt.
I stedet kan det være fordelagtigt at inddrage atmosfæren som succeskriterium. Altså at
et byrum er lykkedes, hvis der opstår en atmosfære, der tiltaler civilsamfundsborgeren til
ophold og udveksling med omgivelserne samt andre borgere. Det er i denne sammenhæng
vigtigt at pointere betydningen af henvendelsen til civilsamfundsborgeren frem for
konsumenten, da der allerede findes mange tilfælde af byrum, hvor konsumenten stimuleres,
men som ikke af den årsag er vellykkede byrum. Atmosfæren opstår som nævnt af en
udveksling mellem subjektet og dets befindtlighed i omgivelserne, men den er stadig et
selvstændigt fænomen. I min optik er de mest vellykkede byrum, der hvor atmosfæren træder
frem som selvstændig karakter og på baggrund af byrummets fremtoning og udformning
133 Overgaard (red.): ”Byrummet bliver sjovere” interview med Helle Juul, IN Ud i byen, pp. 36-37.
65