0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

også indirekte atmosfærer. Disse betragtninger vil jeg vende tilbage til i caseanalysen af
Bryghusprojektet på Københavns havn, som Rem Koolhaas og hans tegnestue OMA står bag.
2.2 Atmosfære som subjektivt medieret
Dette afsnit skal diskutere med ovenstående, idet der her præsenteres den modsatte holdning
til hvor atmosfærer opstår - nemlig hos byboeren, der oplever og skaber atmosfærer. Lektor i
Moderne Kultur og Kulturformidling Henrik Reehs anskuelser er fordelagtige at benytte i
denne sammenhæng, idet han mener, at vi i dag har et forældet bybillede og at den moderne
by er kendetegnet ved et aktivt byliv - altså byboeren som aktivt deltagende i skabelsen af
atmosfære. I supplering hertil kommer arkitekt og lektor ved Arkitektskolen Aarhus Tom
Nielsens tankerække omkring det enkle byrum. Også her fremhæves individet som
medudvikler af byrummet og dettes atmosfære. Først fokuseres der dog på den
fænomenologiske vinkel, som den præsenteres af Hermann Schmitz, hvis synspunkter også i
høj grad ejer relevans i forhold til atmosfærediskursen.
2.2.1 Det fænomenologiske atmosfærebegreb
For at afdække denne vinkel af atmosfærebegrebet er det passende at anskue fænomenologen
Hermann Schmitzs refleksioner over, hvad atmosfærer oprinder af. Schmitz benytter sig
selvsagt af den fænomenologiske tilgang, der er koncentreret omkring den kropslige
oplevelse. Hans definition af atmosfærebegrebet er i høj grad afhængig af et sansende subjekt,
idet atmosfæren er trukket væk fra objektet i denne optik. Objektet og dettes materialitet er
ikke længere af betydning for atmosfæren, men i stedet redegør Schmitz for atmosfærers
rumlige karakter. Atmosfærer er ikke mulige at afgrænse eller stedfæste - de er på en og
samme tid rumlige men uden lokalitet. Atmosfærer både danner og dannes af følelser og
stemninger: ”They are affective powers of feeling, spatial bearers of moods”. 21 I kraft af dette
sættes atmosfærebegrebet fri af objektet og står i stedet i stærkt tilhørsforhold til subjektet.
Schmitz kan dog ikke resolut frigøre atmosfærebegrebet fra objektet, idet et sansende subjekt
altid vil befinde sig i en kontekst og derfor må være i relation til eksempelvis andre personer,
bygninger, ting eller byrum. Subjektets uundgåelige tilstedeværelse i rumlige forhold betyder,
21 Böhme, op. cit., p. 119.
14