0 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag

muligt at opbygge en ny attraktiv identitet eller atmosfære. Byrummet får en ensidig karakter,
som ikke er befordrende for hverken byliv eller atmosfæredannelse. Denne holdning støttes af
chefplanlægger i Hamburg, Egbert Kossak, hvis grundsyn er, at de historiske elementer er af
altafgørende karakter for byudviklingen. Han tilføjer, at de historiske bygninger i denne
sammenhæng er meget mere værdifulde end de nye bygninger, hvorfor integrationen af nyt og
gammelt er nødvendig. 112 Kossak forklarer, at ”når folk går et sted, skal de kunne føle dets
historie” 113 . Dette kan med fordel sammenholdes med Klaus R. Kunzmanns beskrivelse af
den europæiske bys identitet som et særegent fænomen netop grundet dens historicitet 114 .
Niels Albertsen omtaler dette som byens aldersatmosfærer, hvis værdi ligger netop i det at
kunne fornemme en bys alder og historie. 115 Det er i det hele taget ikke svært at finde
eksempler på holdninger, som taler for vigtigheden af historiske elementer i byrummet.
Derfor kan Rem Koolhaas siges at skille sig ud. Bryghusprojektet står altså i kontrast til disse
holdninger, idet Bryghusgrundens omkringliggende historiske værdier ikke er medtænkt i
projektet.
Alligevel har Kulturarvsstyrelsen nu trukket sin indsigelse tilbage, da der nu som
kompromis er indført ændringer i projektet. 116 Disse ændringer går primært ud på, at hele
bygningen trækkes fem meter længere ud i havnen, så der opstår mere plads omkring de
historiske bygninger. Derudover er facaden mod nord rykket tilbage, så der stadig kan opnås
et lige kig ned ad Frederiksholms Kanal. Derved bevares den historiske kystlinje og der opnås
mere luft omkring de historiske bygninger.
Alligevel kan det diskuteres, hvordan kontrasten mellem Bryghusprojektet og det
historiske nærmiljø kommer til at fungere i praksis. I denne sammenhæng er det relevant at
anskue Niels Albertsens overvejelser om atmosfærernes politik. 117 Albertsen beskriver,
hvordan ny arkitektur kan sættes ind i en sammenhæng med en allerede eksisterende
atmosfære, uden at det nødvendigvis har atmosfæriske konsekvenser, men ofte vil det kunne
medbringe atmosfæriske forstyrrelser i stedet. Den nye arkitektur kan på den led komme til at
112
Visioner ved vand, http://www.cphx.dk/#/171617/
113
Visioner ved vand, Amsterdam. http://www.cphx.dk/#/171617/
114
Kunzmann, op. cit., p. 93.
115
Albertsen, op. cit., p. 21.
116
Denne høringsproces, hvor både borgere, Kulturarvsstyrelsen og Teknik- og miljøforvaltningen har kommet
med indsigelser, kan siges at være sammenlignelig med den empiriske receptionsforskning som forklaret i afsnit
2.3.3. Realdania og OMA benytter sig af empiriske undersøgelser for at rette projektet til og opnå det bedste
resultat. Analysearbejdet, udført af Gehl Architects, kan også ses som et eksempel på dette, dog med det
forbehold at OMA kan kritiseres for kun at tage hensyn til et fåtal af de forhold, der opstilles i analysen.
117
Albertsen, op. cit., p. 21.
57